/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Erfaringer med at dyrke bønner i haven?
Fra : Oldboston
Vist : 304 gange
100 point
Dato : 05-03-17 19:11

Jeg kunne godt tænke mig at dyrke bønner i haven, måske op ad et stativ på en solrig plads. Er der nogen her på kandu, der har erfaringer med dette, for ellers er der jo også en masse viden at finde andre steder på nettet. Men det er mest de personlige erfaringer, jeg er interesseret i.

 
 
Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 05-03-17 20:14

Det er nemt at dyrke grønne bønner i haven, de kan vokse på friland uden specielle krav til varme og sol, alle bønner danner selv kvælstof med rodbakterier så du skal ikke gøde planterne, bønner kræver vand regelmæssig og må ikke udtørre, det er hvis du dyrker bønner i krukker at det kan blive et problem, her i landet er der sjældent så langt mellem regnbygerne at det er nødvendig at vande.
Hvilken slags bønner er det du har lyst til at dyrke?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 05-03-17 20:39

Vi har gode erfaringer med grønne bønner i vore højbede, noget af det letteste at dyrke.
Og ja, de behøver ikke ekstra gødning og kun i tørkeperioder lidt vand.

Men i forhold til priserne i supermarkederne er der mere at spare på andre, især krydder urter.

Og så, nye kartofler, mest for sportens skyld, og tidlige jordbær, vekseldrift med bønnerne...



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 05-03-17 20:45
Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-03-17 23:28

Nu bor Svendgiversen meget tæt ved havet. Hvis dine bønner skal dyrkes langt fra havet, kan der være problemer med nattefrost i utide (som der hvor jeg forsøger). Jeg har dog rimeligt gode erfaringer med at så ud når jordtemperaturen ved hjælp af plastic- eller fiberdugtelt er kommet op på 15 grader. Jeg har beholdt teltet over, til planterne blev for høje og så sat indianertelte op, som de kunne kravle op ad. Man kan vinde et par uger ved at så inde i minidrivhus fra Lidl i en vindueskarm når jorden er oppe på 11-13 grader og så sætte de sprirede småfyr ud på voksepladsen. Der er masser af andre leverandører end Lidl, så det skal du ikke tage så tungt. det er så godnat med planterne ved den første nattefrost om efteråret, men indtil da sker der rigtig meget. Bønnerne laver selv kvælstofgødning fra luften, men jorden må ikke mangle kali og fosfor, men bare i beherskede mængder.

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 06-03-17 13:04

Det er nok især grønne bønner, jeg er interesseret i at dyrke, og jeg siger tak for de tips, I har skrevet. Jeg vil også lige studere linket fra svendgiversen og se efter i Brugsens stativ med frø, hvilke sorter, der er sat frem her til den snart begyndende sæson.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 06-03-17 13:27
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 06-03-17 13:34

Lidt mere om valg af bønner. De bedste hedder på fransk Haricot Vert:

http://www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/14539.html



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 06-03-17 14:25

De indianertelte, jeg skrev om, var klatrestativer, altså uden tøj på. Har set, man også kan bruge rionet, men på mit gamle husmandssted er der et udhus med masser af rafter, som i sin tid blev brugt til høhæs. Mit sted er i Småland, men jeg ville også passe på nattefrosten hvis jeg boede i Brorfelde, Sindal eller Ikast for at nævne et par danske lokaliteter med fare for kølige nætter. Det sikre er fiberdug, til der ikke længere er plads nedenunder. de er sarte over for kolde nætter, selv +5 grader betragter de som kolde.

Accepteret svar
Fra : svendgiversen

Modtaget 100 point
Dato : 06-03-17 17:38

Bønner er noget af det sidste man sår på friland, og det står også bagerts på posen.

Vi lægger lidt glas over de nye kartofler, men ikke bønnerne, her venter vi til frosten er ovre.


Godkendelse af svar
Fra : Oldboston


Dato : 08-03-17 12:28

Tak for svaret svendgiversen.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-03-17 13:40

Selv tak.

Her hjælper kun bønner, som præstens kone sagde, da hun skulle lave kaffe.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407774
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste