/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Styring til mindre markvandingsanlæg
Fra : hojriiskim
Vist : 265 gange
35 point
Dato : 08-02-17 23:18

Hej. Har lidt udfordringer med styringen til mit vandingsanlæg. Anlægget består af en grundfos pumpe med nyere 3kw motor, før den en styring (se link) med to tilhørnde trykmålere, hhv. max og min tryk (se link) og før det er motorværn og en timer.

Styring: http://s000.tinyupload.com/index.php?file_id=47594146492450837813
Trykmåler (den anden er magen til): http://s000.tinyupload.com/index.php?file_id=00163404550237140551

Har et mindre markvandingsanlæg der styres baseret på trykket. Når jeg tænder pumpen, køre den i nogle minutter og slukker så hvis ikke minimums trykket er nået. Derefter stoppes pumpen hvis trykket bliver over eller under max-min trykket.
Styringen er efterhånden gammel men har fungeret. Den ene komponent er dog begyndt at fejle og er skiftet nogle gange.
Det drejer sig om dem sorte klods til højre. Herpå er der en lille "bro" der kan trykkes ind, og holder man den inde køre pumpen. Den holder bare ikke sig selv inde. Så bliver den skiftet og så virker det nogle måneder igen.
Er der nogen der ved hvad der kan være galt?
Har også undret mig over at pumpen når der kommer overtryk hakker en del hvorefter et motorværn monteret før styringen slår fra. Burde det ikke være mere on-off agtigt og ikke hakkende?

Overvejer i det hele taget en ny styring. Findes der noget plug and play eller skal man have elektrikkeren til at bygge noget? Der er tale om et lille hobby brug, så der er ikke behov for en forkromet løsning med sms osv. Blot en måling af min-max tryk og afbrydelse på den baggrund - dog med lidt forsinkelse i opstartsfasen til at nå op i tryk.

 
 
Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 09-02-17 08:23

Uden at have set på din styring, lyder det til at der er en dårlig elektrisk forbindelse et sted.

Rens alle stik og kontakter - en efter en - med f.eks. EL-kontakt Rens 90.

Hvis det ikke er nok, kan du skifte kabler, der måske er knækkede.

Hvis det ikke er nok, kan du rense / skift evt. relæer til støv og fugt tæt relæ.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-02-17 10:09

Jeg har et par spørgsmål.

Har du tilsluttet noget automatisk vanding, som ved forbrug skal starte pumpen.
Er det så meningen at pumpen skal stoppe når automatikken lukker for vandingen.
Hvor stort et tryk pumper den op til og er det meningen at dette tryk skal holdes så længe vandingen foregår.

Den pressostat som styrer pumpen har måske for lille et hvileområde (hysterese) så det er svært at styre.

Et trykforøger anlæg bør altid have en "luftpude" evt. en lille hydroforbeholder så der bliver små start/stop intervaller.



Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 10-02-17 14:59

Hej Eyvind.

Jeg har faktisk et ret simpelt setup. :)

I laden har jeg en timer, som ved 0 er off og derefter kan stilles til forskellige timer (som et æggeur). Det er i bund og grund vel bare en on-off knap.

I pumpebrønden er der så en styring med to trykmålere.
Når jeg drejer æggeuret om så den går i "on-mode" starter pumpen og styringen holder den igang i ca. 6 min (indstilles på den lille sorte komponent med en rød knap på mit billede). Efter 6min slukker den igen hvis ikke min. trykket (ca. 1,5bar - indstillet på den ene trykmåler) opnåes. Hvis trykket er opnået inden 6min, køre pumpen videre med ca 5-5,5bar indtil man manuelt slukker eller til der opstår højere tryk i systemet end 6bar (som er instillet på den anden trykmåler). Når jeg bruger min lille vandingsmaskine, lukker den selv for en hane når den er kommer helt ind til startpunktet, hvorved trykket stiger og pumpen stoppes.

Idet pumpen køre, holde den lille "bjælke" på den store sorte komponent helt til højre inde (altså via noget elektronik i komponenten, ikke manuelt) og når den stopper, popper denne bjælke ud igen. Idet maskinen stopper for vandet og trykket stiger, giver det dog nogle ret voldsomme hak, hvor denne bjælke hopper ud og ind, indtil et motorværn der er monteret mellem timeren i laden og styringen i brønden slår fra.

Problemet er nu at den komponent med bjælken, ikke holder bjælken inde. Den kan trykkes ind manuelt hvorefter pumpen starter, men den holder sig ikke inde automatisk. Jeg tænker om det kan have noget med de voldsomme hak at gøre (som jeg synes virker forkert).
Komponenten koster en del og har været skiftet 3-4 gange de sidste par år, så jeg tænker på at lave en anden styring som forhåbentlig var bedre.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-02-17 16:18

Den Danfoss fyr er en pressostat som har indbygget hvileområde bag det nederst glas og den skal sørge for a pumpen ikke hakker ......højt tal = større afsand mellem start og stop

Den med bjælken som hopper kan være løse forbindelser og det er en kontaktor / relæ

Hvad er årsagen til at der skal være tryk inden en bestemt tid .......er det kontrol af vandmængde i brønden


Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 10-02-17 20:59

Det er for at anlægget skal stoppe hvis der er et rør der springer af eller lignende. Men der skal lige bruges nogle minutter på at bygge tryk op når man starter anlægget, derfor lidt forsinkelse.

Kommentar
Fra : 1901


Dato : 11-02-17 10:27


For mig lyder det som om det er timeren til venstre der er problemer med, det der gør at pumpen starter og stopper når vandingsmaskinen kommer ind er at trykket stiger og når pumpen stopper falder trykket og pumpen starter igen o.s.v o.s.v og det kan jeg godt forstå koster relæer(den sorte til højre)
Det vil den gøre hvis den bliver ved med at få start signal og det gør den jo hvis timeren ikke har talt sin tid ud.


Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 11-02-17 14:06

Tegning og/eller foto af anlæg ville lette mulighed for kvalificeret svar.

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 11-02-17 19:22

Der er et billede af styringen på linket i det oprindelige indlæg

Kommentar
Fra : transor


Dato : 12-02-17 00:41

Dit motorværn skal passe til ( justeres til) motorens fuldlaststrøm og startstrøm.

Hvis det og resten af styringen er bygget til en anden pumpestørrelse, kan værnet slå usd bare på motorstarten. Hvis det så ikke med det samme afbryder alle faser får du den beskrevne humpen.
Det kan også bare være en fejl i forbindelsen.
din forklaring tyder på at du skal have teknisk bistand for at få det til at køre rigtigt.


Kommentar
Fra : 1901


Dato : 12-02-17 23:34

Hvis du har en afbryder af en art der kan tåle 230 volt kan du prøve at sætte den imellem klemme 25 og den brune ledning på den grønne timer til venstre. Lad afbryderen stå tændt og start anlægget som normalt på æggeuret og derefter sluk afbryderen som du har monteret. Hvis anlægget forsætter med at køre og stopper som det skal ved en trykstigning så har du fundet fejlen og ved det er den grønne timer der skal skiftes. Det ville også være mere optimalt med en timer der kan køre "one shot" funktion til den måde styringen er opbygget på.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407782
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste