/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Hører spiritus og jagt sammen ?
Fra : Øjenvidnet4
Vist : 833 gange
200 point
Dato : 16-11-16 07:20

I disse tider hvor man diskuterer vort forbrug af nydelsesmidler som tobak, spiritus/vin/øl og euforiserende stoffer som aldrig før, kunne det være på sin plads at få jeres holdning til specielt forbrug af spiritus/vin/øl i forbindelse med jagt ?
Ingen tvivl om, at berusede mennesker og våben er en dårlig cocktail - men er man beruset blot man har indtaget en enkelt genstand før jagtens begyndelse ?? Det er en hyggelig tradition at hilse på og ønske en god jagtdag for alle - eller skal man helt forbyde brug af spiritus/vin/øl ??
Skal man evt. pålægges at teste alle deltagere via et alcometer ???
Lad os få alle meninger på bordet - men hold den gode tone som vi jo plejer her på jagtsitet !!

ØV4

 
 
Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 16-11-16 10:28

Citat
Hører spiritus og jagt sammen ?
Alt er godt med måde.

På jagter er mit spiritus indtagelse således:
1 Fernet Branca til morgenmaden.
1 øl til middagsmaden
Efter jagten når dagen skal evalueres, drikker jeg gerne en øl sammen med deltagerne.

Altså 3 genstande jævnt fordelt over 7 - 8 timer.
I de jagter jeg deltager i, har jeg aldrig set fulde jægere.

Jeg tror mere, at druk og jagt hører fortiden til. Jeg husker da også et tilfælde, hvor en gut havde "gået" lidt for kraftigt til flasken. Han blev bedt om, enten at stille geværet fra sig, eller ringe efter nogen som kunne hente sig.

Noget andet som er mere farligt end at være stangvissen, det er dumhed. Dumhed er farligt - meget farligt. Jeg har hørt, at i visse forfatterkredse og fotoklubber går der et par løse misiler rundt og udgiver sig for hhv. godsejer og professionel fotograf. En eller anden ung jæger havde af vanvare fået inviteret disse to sære kanutter med på sin jagt. Jagten endte i ren kaos, da forfatteren og amatør-fotografen skød vildt og bredt om sig.

Efter middagen havde forfatteren indgået væddemål med fotografen om, at han, forfatteren, sagtens kunne nedlægge en ræv på en skudafstand af 300 meter - i samme åndedrag kunne fotografen jo lige knipse et foto af skudsituationen og skrive et indlæg om forfatterens "store skydeevner"
Den unge jæger fik heldigvis stoppet idiotien inden det gik helt galt. Forfatteren gik hele dagen småbrummende rundt og skældte ud på alt og alle......for tilsidst at blive smidt hjem med besked om, at tage foto-kammerat med sig.

Den unge jærger oplyste, at forfatteren og fotografen var ganske ædru, men parret led desværre af en hæklefejl oppe i kysen.

Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 16-11-16 12:16


Alt er jo relativt. Ingen voksne mennesker ta` r da skade af en "lille èn", før jagten. Noget andet er dumhed. Det kan man være påvirket af, uanset om man er fuld eller ædru.

Jeg sammenligner det lidt med bil kørsel. Fordi man har fået et, eller to genstande, kan man sagtens være mere sikker, end en ædru hasard bilist.

Så sent som i går bliver jeg overhalet, (kørte 90 km) i uoverskueligt kurve, fuld optrukne linjer, af et par unge mennesker, i en måske 20 år gammel Peugeot 104. Der lå en bil foran mig, og han blev kanøflet på samme måde. Jeg tror ikke de var fulde, skulle bare vise hvad "raceren" kunne.

Nå men, det var jo dyrejagt, og ikke biljagt. Bare for at illustrere, at hos nogen behøver man ikke være påvirket, for at tænke evnen er katastrofalt nedsat.

M.


Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 16-11-16 15:44

Næ, jeg synes faktisk ikke, at alkohol hører til før eller under jagt.

Lige så lidt som jeg synes det hører til ved bilkørsel, eller ved betjening af farlige maskiner.

Hvorfor?

Fordi:

1) Alkohol, selv i små mængder, sænker reaktionshastigheden og sløver både årvågenhed og dømmekraft.

2) Den ikke-jagende person, der møder dig under eller efter jagt, kan ikke lugte om du har drukket en øl, eller 10 øl. Og vi jægere, har i forvejen ry for, og nu citerer jeg en jeg talte med for nylig: "At være en flok fordrukne gamle nisser. Det er sgu ikke så underligt, at der sker ulykker".


Jeg har været på jagt flere gange, i konsortier med 20-30 medlemmer.
Og helt ærligt, når man møder op kl 9-9.30 og starter jagten med en Gammel Dansk, hvorefter man går på jagt indtil frokost. Til frokosten får mange et par øl og en snaps eller to, hvorefter jagtens afsluttes kl 15-15.30 med parade og ofte en praleøl.

Efter sådan en dag, sætter jægeren sig så i sin bil, og kører hjem.

Reelt, har jægeren så fået 5-7 genstande på 5 timer. Bemærk her, at en gennemsnitlig mand forbrænder 5 genstande på 6 timer og 15 minutter, mens det for en gennemsnitlig kvinde, tager 7 timer og 30 minutter.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 16-11-16 18:27

Hører spiritus og jagt sammen..................................ja da når jagten gik ind på hønsene, var det lidt nemmere med en lille fjer på.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-11-16 19:17

Jeg er IKKE venator ..jeg er piscator
Traditionerne og 'respekt' for jagten er dog nok stort set den samme:
En Velkomst dram som optakt til den forestående udfordring. (..er MEGET velanset !!!)

Under udfoldelse af såvel forberedende 'øvelser' (dvs. klargøring af redskaber) og under selve 'agten', så helliger man sig 100% til sit forehavende.
..SÅ er det tid til en bid brød i 'pausen' ..og det er en helt anden 'snaps'
Derefter går man hjem ...eller også har man holdt sig fra flasken!

..og kan færdiggøre sit forehavende med fortsat intensitet og koncentration om forehavendet.
Så vidt jeg har forstået er RYGNING virkelig NO-GO blandt Venatorer?
Piscatorer damper lystigt derud ad ...hele dagen
*IMHO* </PISCATOR>

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-11-16 19:58

Enig med Charlotte,

men når man, med moderne våben, er oppe mod uskyldige dyr, der ikke har en chance,
dulmer det jo nok samvittigheden, med en lille én eller lidt for mange...



Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 16-11-16 19:59

Hej Molokyle

Ikke mere sprut til den mand.

Mvh.

Tonganeseren

Passivt medlem af Blå Kors

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 16-11-16 22:52

Citat
Hej Molokyle

Ikke mere sprut til den mand.

Mvh.

Tonganeseren

Passivt medlem af Blå Kors

Det hele siger LIDT om mentaliteten ved SPRUT/ STOFFER kørsel/ jagt.
Alle tror de er bedre end - og hvem fremkalder de ulykker? der sker på vej osv - 1 eller 10 genstande er 1 for meget i tilfælde af arbejde/kørsel/jagt = og det er den første der starter problemet.
Og når det kommer til ´den enkelte´ genstand - så er det altid ældre mennesker der brokker sig over at de ikke kan mærke den.

DET første der ´ryger´ er afstands fornemmelsen, resten kommer pr genstand, og tager andre med i købet.

Har Jægerne forresten slukket deres moppedreng når de jager? eller ligger den og ´brummer´ i lommen, når der er nyheder de ikke kan vente med at høre.



Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 16-11-16 22:56

NB ikke jæger - men fangede en rotte i huset på knap 40cm fra ende til anden, og har taget et ´trofæ´ billede af det.
Ulækker satan, når jeg er igang.


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 16-11-16 23:27

Citat
Har Jægerne forresten slukket deres moppedreng når de jager? eller ligger den og ´brummer´ i lommen, når der er nyheder de ikke kan vente med at høre.
Min er altid slukket. Jeg ved, at mange konsortier har indført bøder for mobilsnak, opringninger og SMS'er under jagterne. Og tak for det!

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 17-11-16 00:05

Har I også problemer med KANDU, altså med at komme på?? Nu røg mit login og jeg måtte logge på igen.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 17-11-16 09:48

Tonganeseren ->

Citat
Hej Molokyle

Ikke mere sprut til den mand.


Man skulle tro du var synsk? Jeg har været på vandvognen (Tuborg Super Light) i 13 uger nu!

Jeg er netop fortaler for at man under jagt og lystfiskeri holder sig fra de våde varer pånær Vand, The & Kaffe. Det er ikke legetøj man står og 'fægter' med. Det er skarpladte våben og på stang med snørre; vildtflyvende 'missiler' med kemisk skærpede trekroge som skal håndteres med omtanke.

Alkohol hører til under den afsluttende seance ..gerne på Spruthus ..EFTER man har været hjemme og deponere grejet sikkert aflåst.

Godt nok er jeg ikke jæger ..men har i mange år dyrket finskydning med Kaliber 22 ammunition (15 & 50 meter, såvel inden- som udendørs).Een bajer/snaps? ..og så kan man godt vinke farvel til en god placering under dén konkurrence!

Mht. Kandus oppe/nedetid skyldes det en fejl i deres hosting udbyders serveropsætning af såvel fil- som mail exchange server(-e). Jeg får i hvert fald ind imellem meldinger direkte fra deres Apacheserver som går på en Application Error. Hvilket også kunne tyde på en fejl i Kandu's egen kildekode *.aspx ..altså implemeteret i C# og ASP.net. Som bekendt bliver størstedelen af en sådan CGI afviklet på serveren. Vi brugere får kun HTML og java-/vbscript tilsendt serveresponsen via internettet ...og selv den kode er fejlbehæftet!

Hele kandus kildekode trænger kraftigt til et gennemsyn og efterfølgende oprydning i 'deprecated' (udfaset) HTML kode.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 17-11-16 14:51

Citat
forbrug af nydelsesmidler som tobak
Ja altså, nu er jeg stoppet med at ryge for snart 5 år siden, og savner heller ikke på nogen måde tobakkens glæder. Men, jeg kan nu godt lide en god pibe tobak når jeg sidder ude i naturen og venter på ænderne skal trække indover - eller, i den maj-kolde forårsmåned når jeg venter på bukkens entre.

Når jagten er slut lægges pibe & tobak væk - og jeg savner heller ikke remedierne senere. Kort sagt: Man er blevet festryger

Ja- og der skal jo noget tobak til, når man såen jager uskyldige dyr med store dådyrøjne - her tænkes specielt på andetræk.....

Mvh.
Tommy
Licence to Kill

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 17-11-16 19:26

Tommy -> jJeg 'troede' bare ..jf. mit tidlige citat:

Citat
ISå vidt jeg har forstået er RYGNING virkelig NO-GO blandt Venatorer?


Altså: ..at dyr: Vildt, Fugle og Gnavere mm. ville blive særligt opmærksomme på lugten af brændende tobak? ..og dermed udvise større 'forsigtighed' med at stikke 'næsen' frem?

Så vidt jeg har bemærket er fiskene nemlig temmelig ligeglade med lidt 'røg':

http://peecee.dk/upload/view/463301

http://peecee.dk/upload/view/463300

</PISCATOR>


Accepteret svar
Fra : betterwisser

Modtaget 200 point
Dato : 17-11-16 20:54

Godt Indlæg

Nej vi skal ikke forbyde spiritus.
Kan nogen herinde nævne et eksempel på, hvor spiritus har været årsag til ulykker?.
Jægerne har fulgt med den generelle opfattelse af spiritus, når det gælder jagt udøvelse/ bilkørsel, jeg ser en streng selv kontrol på jagterne, hvor ingen vil se nogen form for spritjagt, hvis der er enkelte individer, som ikke kan fatte de uskrevne eller talte regler på parolen, er deres jagt dag meget hurtigt slut hvor jeg bevæger mig.

Hvis man ikke kan byde en hårdt arbejdende hundemand en øl, hvor er vi så henne, det gælder da også en velkomst ting, der er da ingen som dingler rundt og mister deres dømmekraft, hvis de f.eks indtager 3 genstande over en hel dag, samtidig med at de får motion.

Når jeg tænker på de to ovenover nævnte herre, ( af Tommy) som jo har en kropsvægt og en forbrændning som et canadisk dobbelt tog, er der noget som dæmre for mig, at de altid drøner rundt med dåsebajere i campletten, intet kønt syn må man medgive, men med deres levertal og kampvægt, skal de vel op på genstande inden det er målbart

I Sverige er der absolut nul spiritus, så er der ikke noget at være i tvivl om, det er samme regler jeg har, når det saver brænde eller skal ud at flyve, for som en nævnte, man lugter lige meget af 1 eller 7 genstande.

Men herfra ikke noget forbud, men bare en fornuftig omgang med tingene, forbud og politikker lov floop har vi sgu nok af.

Molycoat jeg kan garantere dig for, at hvis du har fingerene i pibehovedet og du bagefter montere en stor børste eller regnorm på krogen, behøver du ikke at bekymre dig om at skulle hjem og gøre fisk rene, selvom der noget som hedder røgede ål og ørreder

Mvh
BW

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 17-11-16 20:57

på genstande inden det er målbart

På 12/15 genstande inden der er målbart

Num lock afbrudt

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 17-11-16 22:08

Kan nogen herinde nævne et eksempel på, hvor spiritus har været årsag til ulykker?.

Ovenstående blev skrevet Betterwisser!!!

Ja, Betterwisser; det kan jeg, og her tænker jeg på adskillige medlemmer af Folketinget, som nødvendigvis må være undfanget i et tilfælde af sanseløs beruselse. Tænk blot på bette Simon Emil.

En kendt antropolog, J.E.R. Dumm Jr., skriver faktisk, at sanseløs beruselse i undfangelsesøjeblikket ofte resulterer i tudegrimme børn.

Nu behøver vi nødvendigvis ikke at gå helt til Folketinget for at finde kiksede individer. Selv i vores muntre kreds er der typer, som efter fødsel må have skræmt livet ud af moderen og resten af familien.

Mjaahhh

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 17-11-16 22:58

Citat
Når jeg tænker på de to ovenover nævnte herre, ( af Tommy) som jo har en kropsvægt og en forbrændning som et canadisk dobbelt tog, er der noget som dæmre for mig, at de altid drøner rundt med dåsebajere i campletten, intet kønt syn må man medgive, men med deres levertal og kampvægt, skal de vel op på genstande inden det er målbart
Nu får jeg igen et syn for mit indre øje.....
Konge kommentar iøvrigt.

Mvh
Tommy.


Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 17-11-16 23:00

Tænk blot på bette Simon Emil.

Her må der være tale om indtagelse af hospitals sprit, eller hans far er gået bersærk i biologi lokalet, hvor han har tømt samtlige glas, hvor man op bevarede diverse krybdyr og slanger i undervisnings øjemed, J.E.R. DUMM JR. har at man også taber evner til empati og får et tandsæt og ånde som en varan.

Jeg syntes nærmere at man under sanseløs beruselse totalt, i ens unge dage - 17, havde mistet kvalitets sansen for, hvad man gik ombord i, men ok mig bekendt og statsamtet ditto, har jeg ikke pådraget samfundet eller ung møe´r, nogle udgifter ved at avle tude grimme spritbørn



Mvh
BW

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 17-11-16 23:28

Jeg mindes en gæv guts ord (jæger) Han startede altid jagtdagen med en øl og en snaps.
"Det er med at komme hurtigt op på funktionspromillen" Sagde han med et smil.

Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 18-11-16 01:41

Det kan godt være jeg for en tid har lagt alkoholen på 'køl', men jeg nyder gerne en pibe 'tossetobak'. Hjemmedyrket grøn Ama'r (Omhyggelig splejset krydsning; med nænsom hånd, kunstigt bestøvet Cannabis Sativa & Indica: http://www.leafscience.com/2014/06/19/indica-vs-sativa-understanding-differences/ ) Stærke sager sku' jeg hilse at sige:
Årets høst er i særklasse
Dette kan imidlertid HELLER ikke anbefales under jagt, fiskeri, arbejde eller færdsel i trafikken!

Man mister fokus/koncentrationen og dømmekraften. Sjov tobak hører hjemmelivet til. Selv den kedeligste film med Meryl Streep kan gå hen at blive en hylende morsom oplevelse
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 18-11-16 07:16

Hvor er det dejligt at så mange deltager i denne tråd ! Det vidner om et engagement i den almindelige danskers hverdag, bortset fra at jagt ikke udøves hele året, men alligevel !!
Min egen holdning til alcohol i forbindelse med jagt er, som nok de fleste synes, at nogle få genstande over en hel dag med megen motion bestemt ikke er "farligt" - men man skal naturligvis udvise den allerstørste omtanke med sine våben !!
Besserwisser beskriver det så glimrende i sit indlæg !
Eyvind har forstået det rigtigt - tak for din humor !!
Svendgiversens tanker om dét at slå uskyldige dyr ihjel, som ikke har nogen chance for at overleve, skal besvares med: De dyr, kyllinger, svin, kreaturer, heste, får, som slagtes på vore slagterier har bestemt ikke nogen chance for at "undslippe" den grumme skæbne de nu engang er bestemt for Men jeg respekterer dit syn på jagt, men forstår ikke rigtigt argumentationen. De vilde dyr vi som jægere jager, har bestemt mange chancer for at undslippe - heldigvis.
Tonganeseren har sgu' ret i kritikken af kandu's problemer med at vi som brugere alt for ofte bliver koblet af eller slet ikke kan "komme på" ! Det er til at falde til druk over !!!!!
Tommy er blevet selskabsryger, efter at have være "normalryger" i mange år, så nu er det blot et lille stop tobak i piben ved særlige lejligheder - ganske hyggeligt ! Jeg har været stoppet med rygning i små 30 år, men er begyndt med en pibe tobak 1 - 2 gange om ugen - kors hvor jeg nyder det, dejligt afslappende og min hustru synes det er ganske hyggeligt !!

Fortsæt endelig med indlæg - ganske hyggeligt !

ØV4


Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 09:52

Tonga

Hvis nu Emiel og kuglestøderen, ham med mere jern i hovedet, end andre steder, læste på den glimrende blog, så ville de øjeblikkelig stille krav om, at der skulle monteres alkolåse på jagtvåben med en fangsikring.
Det ville give problemer i rundkørselen, når slænget skulle sidde op på traileren, til deres fugleskydninger, samtlige våben ville smække i, med samme lyd som når man lukker døren til våbenskabet

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 10:11

Breaking news

Der er ved den sidste undersøgelse, konstateret at der nu er flere bøsser på Borgen, end hos en middelstor jysk våbenhandler, heri er ikke medregnet de, som stadig sidder i "skabene" og venter på udspringet, samt dem som har snablen nede i EU kagedåserne.

Det forlyder at Messerschnit har taget navneforandring til Stuka, efter hans højre rul med efterfølgende "faldende blad", han overvejede vist også MSS Enterprise, så ham og sutterne kunne have mere plads til sommertogterne, så er der altid et par wire, der kan redde dem, inden de ryger helt ud over kanten, har lagt billet ind på en prøveaffyring af katapulten, med BB og Hæ som anden pilot i Volvoen, så han kan fotografere hændelsen, nedfaldssted det nordlige Korea.

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 18-11-16 13:01

Hej BW
Da Stuka fandt ud af, at hans finurligheder var afsløret fik han et ildebefindende og blev svimmel. Det tror da pokker. Nu har han ødelagt sin fremtidige politiske karriere og dermed en fast indkomst fremover. Jeg ville edermageme også blive svimmel, hvis jeg måtte vinke farvel til et par millioner på årsbasis.
For at være helt ærlig, så bliver jeg også svimmel når jeg ser Fru Amnitzbøl tone frem på skærmen. Blodtrykket stiger så voldsomt, at det er lige før ventilen ryger oven i kraniet.
Jeg kan se det for mig, med BB og Hæ i cockpittet i en Stuka. Jeg fandt forleden en tegning som forestiller noget i den retning. Leder efter det.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 13:38

Det er regelen uden undtagelse, sygemelding eller betalt orlov, når taburetterne gløder under ballerne på dem, selvfølgelig med en garanti for, at de indfedtede svindler røve kan komme tilbage, til samme eller bedre lønramme, når de dumme vælger har glemt episoderne.

Der findes vel ikke noget lavere i mit periskop end selvfede politikkere, "jeg har ikke råd til underhylere- skjorter og strømper", med en indtægt på ca 2,7 mill, men jeg er statsminister ad guds nåde og forkarl i venstre.

Kvalmen når helt op i det røde felt, når Emeilus og Paphovedet laver frække vitser i folketinget, og skyder røv i deres egen selvglæde over deres morsomheder.

MVH
BW

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 18-11-16 14:28

Citat
at de indfedtede svindler røve kan komme tilbage, til samme eller bedre lønramme, når de dumme vælger har glemt episoderne.
Det må vi så bare håbe på at vælgerne ikke glemmer. Men ak og ve, det gør de desværre. Et klokkeklart eksempel på vælgernes glemsomhed var da Jeppe Kofoed - bedre kendt som kneppe-Kofoed. Navnet havde han fået efter et kneppeorgie med en pige som dagen før orgiet fyldte 15. - til Kofoeds held. Nå enden på det halvpædofile forhold blev da også, at Kneppe-Kofoed blev valgt til EU.

-Og hvad med socialistgimpen her:
Præsten fra SF og søster til det tårnhøje helvede, stod frem på TV og erklærede overfor sjovnalisten, at hendes sti var skam ren. Hun havde ihvertfald ikke svindlet med EU-midler under nogen valgkamp. Enden blev, at den rynkne kælling måtte betale en hulens masse penge tilbage til det pampervælde, som kællingen uden blusel havde plattet.

Hvor pampere er, kommer pampere til - eller det mere mundrette: Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 15:43

Hvor pampere er, kommer pampere til

Auken skabningen, hun ligner en dadel, som er over glemt i et solcenter, hvor der lige er skiftet rør, ja kun måtte også til lommerne fløjtetønden, en af de største skrigeballoner på tinge.
Lille snerpe Ida, samt alt andet minister yngel burde aldrig være på tinge, men de indfedtede nepotisme typer vasker ryg, og det længere nede på hinanden, så det grænser til det pinlige.
Stuka drengen har også købt kuglepenne 600000 stk, men ingen kan få et eksemplar, der er næsten en rød tråd til det gamle DJ, og nej der skal ikke stå DR.

34 mandatdrengen den smeld fede Hjort i nusset skjorte, er skide glad for hans geniale finanslov, ligeledes er alle partilederne totalt idiot glade og Lille Anders har stadigvæk barkrester på vommen, efter hans tur ned af træet og lille Emiel titter ud med hans drivhus briller, under armhulen på Tulle Lov og Orden, med hans fedtede hår og ditto fjæs, lallende grinede som altid. Danskerne burde have fortjent bedre.

Mvh
BW


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 18-11-16 16:03

Citat
Danskerne burde have fortjent bedre.
Nemlig!

Spørgsmålet er så bare - rødt eller blåt flertal..?

Mvh.
Tommy

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 16:21

Fornufts flertal som svare til de tider der er opstået i Skandinavien, så mon ikke vi har brug for en farveblind efterhånden

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 18-11-16 16:48

Jaaaaaaaahhhhhhh! Vi jægere opretter sguda et nyt parti:

Driverpartiet;

så får vi alle kontanhjælpsmodtagernes og jægernes stemmer.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 18-11-16 17:14

Ja så er vi de største, men det er sgu da vist et voldsomt mix, nå men vi må afholde nogle kedeljagter så

Kan vi kalde det Driverpartiet og Rygklapperne?

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 18-11-16 17:18

Citat
Fornufts flertal som svare til de tider der er opstået i Skandinavien, så mon ikke vi har brug for en farveblind efterhånden
Jooo, men det tror hverken du eller jeg på, da nogen i befolkningen sværger til socialisme - andre til liberalisme og andre igen til nogen 3. 4. og 5.

Jeg ser nødigt at Alternativet v/ Uffe Elbæk får nogen magt - ej heller Enhedslisten.


Citat
Vi jægere opretter sguda et nyt parti:
Tanken er god nok, men vi nærmere eftertanke, de kan jo heller ikke enes

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 18-11-16 17:22

Citat
til nogen 3. 4. og 5.
Til noget

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 18-11-16 23:11

Citat
men vi nærmere eftertanke,
Men ved nærmere.....

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-11-16 08:51

Hvornår går jagten ind på politikere? ..og hvor lang er sæsonen?

Der er noget som siger mig at jeg måske skulle stoppe med at fiske i rørte vande, droppe finskydning efter fixerede mål og gå over til bøssejagt efter løsgående missiler og Stuka's?
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-11-16 09:01

..og hvilken kaliber skal der bruges ved politikerjagt?

Jeg gætter på at ammunitionen er gratis, så udgifterne kan holdes nede?

Så vil jeg begynde at samle trofæer og hænge dem op på vægen ved siden af billederne fra mine største fangster. Jeg tror jeg vil begynde med at øve mig ved at se om jeg kan få ram på et par stemmefiskere. De ville passe fint ind i min samlingen
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-11-16 19:47

Citat
..og hvilken kaliber skal der bruges ved politikerjagt?

Jeg gætter på at ammunitionen er gratis, så udgifterne kan holdes nede?
Jeg tror vi liiiiige passer på, regeringen får opgraderet deres arsenal med yderligere to bøsser fra mandag.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 19-11-16 21:28

Ja og der er "bagladere " begge to

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 19-11-16 21:57


Citat
Ja og der er "bagladere " begge to


Nu bliver det jo nok heldigvis ikke aktuelt, men skulle man unde bruseren sammen med de herrer, skulle man sørge for at have to stykker sæbe med.

......han blev aldrig nogen stor kanon, blot en lille bøsse.

M.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 19-11-16 21:59

Og ved I hvad? Så kom den dikkende lammehale, Samuelsen, ned fra sit træ!!

Hvor er jeg dog træt af den nar.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 19-11-16 22:19

han blev aldrig nogen stor kanon, blot en lille bøsse.

Nærmest en "klikker" vil mene, husk altid at tælle til tyve, inden du lukker bundstykket op, efter en sådan, gad vide om de Alternative Seksual Obsersvanser, kender den regel. inden de "banker" til den
Gad vide om der også bliver oprettet et Nedbrydnings ministrium, til beton hovedet:- Joakim B. Olsen
Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 19-11-16 22:23

Og så mener man, at Bette Lars har udført et solidt stykke politisk arbejde.
My ass! Han har sgu da kun stukket et par pensioner ud til brokkehovederne, som har optrådt som forkælede møgunger med hang til milde pensioner . Vor Herre pålokum.
Hold da helt k..., hvor er jeg rasende.


Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 19-11-16 22:50

Jeg havde meget gerne set et valg. Ikke fordi de røde skulle til magten, men for at få et ægte borgerligt flertal. Kommer der ikke styr på indvandringen, kan det hele være lige meget.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 20-11-16 00:00


Citat
Kommer der ikke styr på indvandringen, kan det hele være lige meget.


Enig. Men jeg tænker også på udvandringen. Det er jo vanvittig, vi ikke engang kan få dem sendt ud af landet, som er nægtet asyl. De ta`r pis på os, i en grad jeg aldrig har set.

I princippet, bestemmer de selv, hvad de vil og hvad de ikke vil, uden myndighederne kan gøre noget.

M.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-11-16 13:01

Hvor køber man : Taburetlim?
Valg inden jul?
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 20-11-16 14:45

Morgendrammen er en hyggelig og gammel tradition, og heldigvis kender jeg ikke til det som Charlotte beskriver. Selvfølgelig skal der kun indtages alkohol i meget begrænset mængde. Det primære er natur, jagt og samvær!

I Tyskland Null-Promille-Grenze für Jäger!

I Danmark
Jagt nyt
Dansk Jagtforening gør endnu engang opmærksom på, at hverken lommelærker eller forloren hare er berørt af fredningsbestemmelserne.

Jeg husker en sag som denne https://www.netnatur.dk/tysk-nul-tolerance-over-jagt-og-spiritus-tages-med-dansk-sindsro/

http://www.abschaffung-der-jagd.de/menschenalsjaegeropfer/jaeger-und-alkohol/index.html





Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 20-11-16 16:42

Enten vi kan li`det eller ej må vi jo erkende, at een af de første og største instinkter, vor herre udstyrede mænd med, var jagt-instinktet. Mad/overlevelsesmiddel. Heri også medregnet jagt på kvinder.

(Som Adam sagde til Eva: "Stå lidt til side, jeg ved ikke hvor lang den bliver").

Bevis på forplantningsevne, ligger jo tungt i de fleste.

Og så gik jagten ellers ind på, at opfinde tobak og sprut....det er nu min teori.

M.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 20-11-16 17:08

Ja, og det er aldrig helt godt, så derfor er vi hele tiden på jagt efter det græs, der er grønnere på den anden side.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 21-11-16 07:22

Ved nærmere eftertanke er jagt måske ikke lige det rette valg for mig:

Jeg hader at blive jaget med!

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-11-16 13:33

Kære Molokyle

Du har nogle fine finurlige formuleringer.

Mvh.

Tonganeseren ( også kaldet HULABULAHULA, når der er kvinder i horisonten)

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-11-16 17:34

Citat
Kære Molokyle

Du har nogle fine finurlige formuleringer.
Ja ja, havde Molo været jæger ,havde han haft et godt skudsmål

Mvh.
Tommy.

Godkendelse af svar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 22-11-16 06:40

Tak for svaret betterwisser.

Også en stor tak til de øvrige deltagere - mangen et synspunkt er blevet vendt, ikke alene om emnet spiritus og jagt, men også iblandet lidt politik og gode tilbageblik på én af vore store forfattere - man fristes måske til at kalde ham "en søn" ??

ØV4

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 22-11-16 12:10

Tak for poings

Nok nærmst en "fortabt" søn. lidt af en skam, at han ikke holdt skansen som han lovede herinde, har nok samme indgang til tingene som Audi Anders med slæng, rygrad som en kogt vandmand og rave til på andres bekostning.

MVH
BW

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 22-11-16 13:30

Han er sgu' den fødte taber, denne forfatter og rundkørsel-forvalter i Bottrup - men vi savner ham bare en lille smule !! Tænk på alle de billige grin vi fik når oraklet klogede sig om mangt og meget.
Spørgsmålet er, om ikke vi jægere er dem man skal have mest ondt af, når vi ikke længere kan sole os i hans forstands lys - åh ja åh ja !!!

ØV4


Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 22-11-16 16:50


Du har ret - kære ØV4. Jeg savner i hvert fald KnaldBalles krumspring på denne side. Han tilførte det danske sprog en helt anden dimension, som i stor udstrækning var almindelig i middelalderen før almindelig skolegang blev indført.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske ham en rigtig glædelig jul og et godt nyt år.

Mvh.

Tonganeseren

Fik hikke af ren og skær bevægelse.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407828
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste