Ud fra dit spørgsmål kan man ikke udlede, om du er virkelig filmfan, altså ser danske film som et egentligt interesseområde, som du dyrker for alvor, eller om du blot gerne vil underholdes lidt en gang imellem med Morten Korch-film, o. lignende. Begge dele har bestemt sin store berettigelse, men det er lidt forskellige oplysninger, du har brug for, afhængig af hvilken kategori, du hører til i.
Hvis du mest er interesseret i underholdningen kan du sagtens bruge de links, der er foreslået. Men det er nu ikke danske film fra 40'erne og 50'erne, der er de helt store sællerter på youtume og abonnementstjenester. Og der er en særlig glæde ved at opbygge og eje en samling. Så hvorfor ikke hoppe ud i det, opbygge en samling, som du kan have glæde af i årevis. Du har så brug for både dvd- og vhs-afspiller, selvfølgelig, for en hel del af Morten Korchs film og andre fra samme tid findes kun på vhs. Men gå på opdagelse på loppetorve, på Den Blå Avis, Gul og Gratis og i de specialforretninger, der findes, f. eks. ACCORD på Vesterbrogade. Nordisk Film udgav for måske 15-20 år siden et stort antal ældre film, så du kan sagtens være heldig at finde dem på loppemarkeder, og undertiden også i Netto o lign. steder. Prøv også på nettet gode steder som Gucca.dk, CDON.dk og flere andre. Efterlys på Facebook og andre steder.
Hvis du virkelig vil samle for alvor, skal du ubetinget have fat i Politikens forlags film-håndbøger
fra 1960'erne og 70'erne. Der er tusindvis af oplysninger om skuespillere, instruktører, filmusik etc. Bogen / bøgerne kan kun fås antikvarisk, find danske antikvarboghandlere på nettet. Så har du også en komplet fortegnelse over alle de virkelig gamle danske film.
Der er mærkeligt nok ingen af svarerne, der har omtalt den danske filmdatabase, se på
http://www.danskefilm.dk/ .Det er en kæmpestor database emd oplysninger om alle danske film og filmfolk.
Der findes private samlere, som har opbygget samlinger på mange hundrede danske film. Lær nogle af dem at kende, nogle af dem har oprettet små klubber, hvor de udveksler film. Jeg har ingen adresser, men det er også kun aktuelt, hvis du virkelig går i dybden.
Gå også i Cinemateket, når du kommer til København næste gang. De plejer at have dvd og vhs til salg, også danske, oog meld dig ind hos dem, så du kan følge deres arbejde. Og glem så ikke Filmmagasinet EKKO, som du kan finde på nettet.
God fornøjelse, Morten Korch og andre danske film fra 50'erne er bestemt væat bruge tid på.
Jeg har fundet en del på
Der findes et meget stort antal danske film