En af de tilfælde hvor diagnosegarantien svigter, og det er tydeligvis aldersbetinget, men det er de
totalt ligeglade med på jobcentret. I det mindste burde de forlænge sygedagpengene da der er fare for hans liv, hjerteproblemer skal man ikke spøge med, Kræfttilfælde giver også forlængede sygedagpenge.
For at få førtidspension skal en sygdom være accelererende, have en tidshorisont til døden, og hvis den er kronisk hæmmende kigger man også på om medicin virker eller ej. sidstnævnte gælder også psykisk syge.
Jeg har kæmpet med kommunen og en diskusprolaps i 4 år og er over 63, de har afvist hurtig udredning til flexjob, desuden er der gået hele år hvor der ikke har været noget indkaldt møde, en arbejdsprøvning gik helt galt og nu mumler de om at jeg skal kunne arbejde 20 timer hvilket skal ske gennem revalidering.........men nu har "lægekonsulenten" brugt
10 måneder på at kigge på mine journaler, ergo kan man kun konkludere at de blot venter på at jeg går på folkepension, hvilket jeg har det fint med da jeg er pissetræt af hetz, og samtidig er i godt humør trods svære vanskeligheder.
Jeg har også været på et 3 måneders kursus der
intet havde med min situation at gøre da det var socialpædagogisk, jeg kan sgu sagtens klare mig uden det ævl, men jobcentrene arbejder jo ud fra at fysiske sygdomme ikke er arbejdshæmmende, så der skal kun fokuseres på det psykiske så folk kan blive "glade" for deres sygdom og komme i job.
Prøv at spørge om en
"Seniorførtidspension", det er en ny ordning fra 2013 som tilgodeser folk der har mindre end 5 år til folkepensionen og har arbejdet mindst 25 år, men der er altså også skarpe betingelser som skal opfyldes, hvad der har medført at kun ganske få har fået den.......og i sidste ende ligger aben i
besparelser.
Sagsbehandlerne har ikke en skid at skulle have sagt, det er socialrådsudvalget, altså politikere som bestemmer. Et eksempel på dette læste jeg om for en uge siden hvor en klient havde egen læge med til en høring om førtidspension, både han og kommunens lægekonsulent anbefalede førtidspension, men det blev fejet af bordet da resten af panelet sagde at arbejdsevnen ikke var tilstrækkelig belyst.
DF, S og SF arbejder med en tilbagetrækningsreform som betyder at syge seniorer kan få folkepension uden forviklinger, men der kan gå år med den regering vi har nu, desuden kan man ikke stole på DF som i den grad har svigtet vælgerne.
Apropos politikerne har de selv 2 år på fuld løn under sygdom og kan trække sig tilbage med et stort grin når de bliver 60 år, det omtalte jeg for en pulverheks på jobcentret hvorefter hun truede med at smække kassen i.