Særeje er ikke "bare" særeje.
Der findes flere muligheder for hvor vidtrækkende et særeje i et testamente skal være.
Man kan vælge at arven kun skal være arvingens særeje i tilfælde af skilsmisse, men at arvingens ægtefælle arver særejet og retten til at sidde i uskiftet bo såfremt arvingen skulle dø først.
Det kaldes kombinationssæreje.
Så er der den mulighed, at arv en også skal være særeje hvis arvingen dør først.
men der arver ægtefællen alligevel det halve af særejet, mens den anden halvdel skal udredes til afdødes børn og der er ikke ret til at sidde i uskiftet bo idet særejet skal udredes til afdødes børn.
Det kaldes fuldstændigt særeje.
Så er der den mulighed, at arvings ægtefælle ikke på noget plan ville kunne få del i særejet ud over en lille del der er tvangsarv.
Det kræver at den der laver testamentet får skrevet i testamentet hvem arven skal gå videre til når arvingen dør, og det vil i jeres tilfælde så være børnebørnene.
Det kaldes fuldstændigt særeje med succession.
Så er der muligheder for at få skrevet om arvingen selv på et tidspunkt må få mulighed for at ophæve særejet o.s.v.
Så for at gøre det helt korrekt, kan jeg også kun anbefale at få det gjort med hjælp fra en advokat og at få lavet et notartestamente.