/ Forside/ Teknologi / Hardware / Harddiske / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Harddiske
#NavnPoint
emesen 11964
o.v.n. 8515
JensT 5944
Klaudi 5810
refi 5724
e.c 5489
dk 5349
bentjuul 5213
tedd 4561
10  peet49 4443
Skadet SSD disk?
Fra : jeanettesmor
Vist : 561 gange
500 point
Dato : 14-09-15 10:17

Goddav i stuen.
Må det være en gammel kone tilladt at stille et dumt spørgsmål?
Kan en SSD disk have taget skade af Win 10 der er rullet tilbage til Win 7?
Optakten er flg.:
Jeg havde en perfektvirkende Win 7 Pro 64 bit, lige indtil Win 10 meldte sin ankomst.
Opgraderingen var for så vidt fin nok, bortset fra et par minusser, bl.a. kunne 10’eren ikke finde min Bluray-brænder, havde derimod ingen problemer med DVD-brænderen. Der var også nogle andre problemer. Resultatet blev at jeg efter nogle få dage rullede tilbage til 7’eren. Så gik IE amok, meldte ustandselig at den var holdt op med at fungere og blablabla. Det var v 8 og kunne ikke ændres til v 11. Der var ingen tilgængelige opgraderinger og den fil, jeg har liggende på pc’en, blev afvist.

Jeg blev træt af det cirkus og nyinstallerede 7, efter en meget hurtig og overfladisk formatering af disken, som er en SSD på 240 GB.
Problemer fulgte, opdatering kunne ikke gennemføres, fejl opstod efter 0 %, gendannede i timevis og det hele startede forfra ved næste start. (Gad godt vide hvad det var der skulle gendannes, ingenting var jo ændret!) Jeg løste denne knude ved at opdatere i småportioner.

Så langt så godt. Dog er IE, nu v 11, stadig udtilbens, kommer jævnligt med at den er hold op med at fungere osv. Avissider hopper op og ned som en gummibold og de fleste sider er meget længe om at blive indlæst.

Har prøvet at fjerne IE og installere den fil jeg har gemt, men IE findes ikke i Fjern programmer og kan ikke fjernes fra C:\ Programmer uden tilladelse fra TrustedInstaller, hvad det så end er.

Alt dette var ukendte begreber inden eventyret med Win 10 – det er derfor jeg har fået den tanke at 10’eren måske har inficeret disken med et eller andet djævelskab. Fejlsøgning giver ingenting.

Det korte af det lange er: ville det mon hjælpe at udskifte disken?
Vh
jeanettesmor


 
 
Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 14-09-15 10:37

Ja så må en gammel stodder på banen.

Det lyder godt nok som noget af et problem. Faktisk er der grænser for hvor mange gange den enkelte sector på SSD-disk kan overskrives med nye data, men jeg tror nu ikke at det er det der er problemet. Så vidt jeg ved så kan de tåle ret mange overskrivninger.

Den Windows 7 som du installere er det en der fulgte med maskinen med alle driverne og det hele? Eller er det en ren Windows disk og husker du at installere alle de drivere som høre til maskinen?

Det er især driveren til bundkortets chipset som skal installeres som det allerførste. Derefter installeres de øvrige drivere i en næsten vilkårlig rækkefølge.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-09-15 11:47

Hvis du skriver mærket og model nummer, kan vi måske finde de drivere du mangler.
Det står bag på din computer.

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 12:20

Tak for svar Soren Steen Nielsen og Eyvind.

Min computer har jeg selv samlet. Opgraderer gerne ca hvert andet år.
Win 7 er en ægte Microsoftskive med licensnøgle og det hele.
Når man installerer den, følger de nødvendige drivere automatisk med.

Der fulgte naturligvis en skive med drivere til bundkortet, men hvis jeg smækker den i skuffen, får jeg bare oplyst at de allerede installerede drivere er nyere.

Bundkort: MSI 760 GM - E51 FX
CPU: AMD FX 4350 Quad-Core Processor 4.20 GB
Ram: 8 GB
Disk: Kingston SSD 240 GB
OS: Windows 7 Pro 64 bit

Denne konfiguration passer perfekt til mit behov.

PS. Nu skete det igen - "kandu svarer ikke" - det sker meget ofte; altså ikke bare med kandu, med alle websider.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-09-15 14:59

Citat
Jeg blev træt af det cirkus og nyinstallerede 7, efter en meget hurtig og overfladisk formatering af disken, som er en SSD på 240 GB.

Sikker på at du har slettet hele disken? når du installerer Win7 får du som regel 3 muligheder = installer og bevar filer / slet partitioner/ formater disk/// SLET ALT det er ikke første gang brugerer her inde laver en ny install igen og igen uden at slette de andre - og så til sidst går der total koks i deres pc - da den ikke kan finde ud af at starte op med det rigtige system.
Har ikke selv rullet min 10 tilbage, men det kunne være den gemte noget til senere brug, som du ikke kan se, så slet disken helt

En SSD disk kan tåle rigtig mange overskrivninger og slet ikke give de tegn og symtomer du døjer med - så er det noget med blå skærm og lang opstarts tid, men SSD kan ikke tåle at blive defragmenteret.

Har selv en NONAME pc og har aldrig haft vrøvl med installation eller manglende drivere.
Du kan bruge dette til at slette alt på disken - kan godt tage lang tid, men så er disken total ren:
http://killdisk.com/downloadfree.htm
Og dette til at undersøge den for fejl:
http://crystalmark.info/software/CrystalDiskInfo/index-e.html

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-09-15 15:02

Og en sidste, har dit system det rigtige drev bogstav = C: hvis ikke kan der opstå problemer når du opdaterer og installerer programmer.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-09-15 15:06

Citat
Og dette til at undersøge den for fejl:
http://crystalmark.info/software/CrystalDiskInfo/index-e.html

Vælg standart eller den portable

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 15:16

mig-selv

Alle steder, jeg har studeret ang, formatering af SSD disk, fortæller, at man skal være forsigtig. Den kan ikke tåle en alvorlig formatering, f.eks. vha killdisk.
Nuvel - jeg har brugt formateringsværktøjet på Win 7 disken inden jeg installerede, så den side af sagen skulle være i orden.
Og ja, drevet hedder C:\ - det er en disk helt for sig selv, de andre partitioner befinder sig på en anden disk.

SSD disken har været i brug et lille års tid.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 14-09-15 15:42

Når man skal tilbage til et "ældre og bedre" styresystem, skal disken først slettes . Eller rettere bare den første del af den skal slettes. formattering er ikke nok. Dels opretter de nye systemer en særskilt partition med systemfiler ,og så er der også boot sektorer, som formattering ikke genopretter. Du skal på den igen, men først finde et af de programmer, som kan slette en tisk totalt.
Det tager i øvrigt lang tid for alle de vigtige sektorer skal overskrives med nuller.

Derefter kan du formattere med din installationdisk.

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 15:57

transor -

- det ved jeg godt og det fungerer fint for alm "gammeldags" HD'er.
Men nu taler vi altså tale om en SSD disk og her gælder andre love.

Jeg har for øvrigt checket med partitionsværktøj - det viser skjulte partitioner - og her er intet fejet under gulvtæppet, disken indeholder intet andet end jeg med vilje har fyldt på.

Det værktøj du taler om er jo Killdisk og det kan jeg ikke bruge.

Og for øvrigt: erfaringen har lært mig, at formatering sletter alting på en given partition.
Det har jeg altid brugt inden installering af frisk OS.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 14-09-15 15:58

Det er ikke nødvendigt at gå helt så drastisk til værks som transor siger. Du skal blot bruge et partitioneringsværktøj. Du kan måske bruge det der ligger på installationsdisken til Windows, det er jeg p.t. ikke helt klar over. Ellers kan du bruge Gparted som du kan hente fra http://gparted.org/download.php . Den hentes som en .iso fil som brændes som sådan hvorefter man booter på CD'en. Det eneste du skal gøre er at slette alt hvad der er af partitioner på din SSD-disk. (Tag hellere dine andre diske fra imens for en sikkerheds skyld.) Når dette er gjort genstarter du blot med din Windows-installationsdisk og installere igen.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 16:25

Tak for svar, Alle.

Indtil nu har jeg ikke set noget brugbart. Jeg er ikke helt novice og har ret godt styr på partitionering, formatering, "killdiskning" osv. Er den "lykkelige ejer" af Killdisk og partitioneringsværkstøj samt div andre nyttige sager.

Selvom jeg nu skulle partitionere min eksisterende systemdisk - jeg kan ikke se at det skulle hjælpe en snus, da det jo stadig er den samme disk som fungerede perfekt før Win10-alderen, det er først efter at systemet gik i udu.

Når jeg alligevel skal geninstallere hele baduljen, foretrækker jeg at gøre det på en jomfruelig HD; måske vil jeg endda gå baglæns og købe en ny alm af slagsen - selvom jeg elsker stilheden ved SSD'en - ingen blæserlarm, herligt.

Lader tråden stå åben lidt.
Vh
jeanettesmor

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-09-15 16:28

Windows styresytem kan være ret sart overfor partitionering.

Jeg sikrer mig altid på denne måde
ændring af windows partitionen -------------------genstart
ændring af partitioner -----------------genstart

Men det må da vist være noget med drivere som i9kke rigtig passer.
Nogle systemer siger at det er den bedste driver når bare datoen er nyeste.

Har du kontrolleret uret med dato osv

har du kigget i opdateringsoversigten om der skulle være noget som ikke er installeret "mislykket"

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 17:15

Når alle driverne passede før - hvorfor skulle de så ikke passe nu?

Dato og klokkeslæt passer på en prik.

Eneste mislykkede opdatering er den til Win 10 - og det er som det skal være.

Jeg har ikke lavet ny partition; Windows har alle 240 GB på SSD harddisken til rådighed.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 14-09-15 17:15

OK, hvis du har alle de værktøjer så vil jeg foreslå at du gør følgende inden du går ud og køber ny disk: Få slettet partitionssporet og de de første spor derefter fuldstændigt. Når du derefter booter på Windowsinstallationsdisken så vil installationen foregå fuldstændigt somom at det var en jomfruelig ny disk. Jeg kender ikke killdisk så godt men jeg mener at det er det den gør (har brugt andre værktøjer hvor jeg har kunnet gøre det manuelt).

Jeg tror ikke på at disken har taget skade. Jeg tilslutter mig det at der er tale om et driverproblem. Enten mangler der en driver, eller en driverinstallation er mislykket, eller en opdatering er mislykket. Så hold øje med hvad der kommer af fejlmeldinger når du installere igen.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 17:40

Jeg vil prøve og killdiske med den tanke i baghovedet, at når disken alligevel er skadet kan det være lige meget om den skades mere.
Alle vigtige filer er gemt godt og sikkert af vejen, så det er bare om at gå i gang. Bli'r dog først i morgen.
Vender tilbage med resultatet.

Ha' en smuk aften


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-09-15 18:55

Citat
formatering sletter alting

Passer ikke, en ny formateret disk kan sagtens gendannes til hvad den var før - der mår bare ikke være skrevet noget på disken/ skrives der på disken er det straks sværere men der kan altid gendannes filer.
Angående killdisk - så kan du måske have ret.

En anden ting? kunne være at formatere disken på en anden PC, har selv haft ´tossede´ diske som blev normale igen på den måde

Accepteret svar
Fra : mig-selv

Modtaget 500 point
Dato : 14-09-15 19:03

Kan det være din Bios der er blevet ændret på nogen måde? du kan altid recette den.
https://www.google.dk/search?q=hcia+vs+ide&oq=hcia+vs+ide&aqs=chrome..69i57.9911j0j8&sourceid=chrome&es_sm=122&ie=UTF-8#q=ahci+vs+ide

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 14-09-15 19:13

Okay mig-selv hvis du siger det...

Jeg har aldrig haft brug for at gendanne og har aldrig haft problemer med installationen efter en formatering.

Har kun to bærbare som "anden pc" og dem holder jeg nallerne fra, skal ikke have nydt noget med at skille dem ad. Det kunne jeg sikkert nemt klare, det ville være ulige vanskeligere at samle dem igen.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 14-09-15 20:34

Citat
Passer ikke, en ny formateret disk kan sagtens gendannes til hvad den var før

Korrekt, jeg har selv et værktøj som er istand til dette. Men Windows ser IKKE det der var der før. Men derfor kan stadig godt være et eller andet som ligger og forstyrre på en eller anden måde. Derfor mit råd om at slette partitionssporet og de første spor derefter for at installationen kan foregå somom at det var en helt ny disk.


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 15-09-15 08:06

Der er én ting som ikke har været nævnt her, og som afhænger lidt af hvordan den Windows 7 har været installeret oprindeligt. Hvis den blev installeret på en helt tom disk uden at den er blevet partitioneret først så har Windows installationen automatisk lagt en ekstra partition på 100 MB ind i starten af disken, og det er den Windows startes op på hver gang man tænder. Den berøres ikke af at man formaterer C-drevet. Man kan sagtens forestille sig at der kan være sket noget med filerne der. Det er bl.a. derfor at jeg sagde at samtlige partitioner på disken skal slettes, for der er sikkert to.

Man kan godt undgå den partition ved blot at partitionere disken på forhånd således at der ikke er nogen plads til den. Det kan Windows installationssoftwaren godt finde ud af.

Den ekstra partition er kun nødvendig hvis man ønsker at kryptere eller komprimere C-drevet.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 08:41

God morgen.

Har killdisket og installeret Windows - det er det pisitive.
Det negative er, at Windows ikke kan starte fra disken. Den siger at bootmgr mangler, og det er jo noget skudtemøg. Den skulle jo automatisk oprettes når man tager en ny disk i brug,

Hermed konstaterer jeg at der er ingen kære mor, jeg skal bestille en ny disk. Med lidt held har jeg den senest på torsdag og så skal ærmerne smøges op igen.

Vender tilbage når jeg har nyt at fortælle.

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 08:42

Undskyld alle tyrkfejlene - jeg bruger en lille tlf og tasterne her driller ????

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 08:43

????? Var oprindelig smileys.....

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 15-09-15 08:55

Ja det lyder ikke særligt lovende. Og der er en ren nyinstallation og ikke en backup du har lagt ind, for du ville sikkert have fået samme fejlmelding hvis du havde gjort sådan.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 08:57

De rustne grå hjernevindinger rører på sig.....
Jeg har lige slettet hele partitionen og oprettet den påny og prøver at installere Windows igen. Ser hvad der så sker.

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 09:43

Windows er på plads og kan starte fra disken, dog ikke uden videre, skal have et lille nøk til at komme i gang.

Nu afventer jeg opdateringerne, men en ny disk er bestilt - for en sikkerheds skyld.

Og jo, Søren Steen Nielsen - frisk og ny installation - altid. Har aldrig taget backup af OS.

Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 18:09

Det gik ikke med den sidst omtalte installation. Jeg havde en lille SSD disk på 120 GB liggende og satte den i maskinen, men resultatet var ligefedt.
Så nulstillede jeg BIOS og startede forfra (med den oprindelige SSD disk i) - og 7-9-13 - foreløbig ser tingene helt normale ud. Der er dog intet andet end den nøgne Windows på maskinen og det kommer der heller ikke før opdateringerne er på plads.
X-er fingre.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 15-09-15 18:22

Læs denne artikkel grundigt , så ved du hvorfor man skal slette begyndelsen til en disk inden man partitionerer og formatterer til et tidligere windows system.
https://en.wikipedia.org/wiki/Master_boot_record



Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 15-09-15 18:50

I starten lod jeg partitionen med MBR i fred og som tak havde jeg tre Win installationer at skulle vælge imellem og ikke een af dem duede. Jeg har det meget bedre med at gøre hovedrent og starte helt fra bunden - og så få et system der virker.

Jeg kan godt forstå at nogen foretrækker at bevare boot sektoren, jeg vil bare ikke.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 15-09-15 22:33

Det er ikke altid nøvendigt at slette starten af en harddisk fuldstændigt selvom at det i nogle tilfælde er fornuftigt. Man kan i stedet nøjes med at slette hvad der måtte være af partitioner og oprette dem man ønsker til den nye installation. Windowsinstallationssoftwaren lægger selv en helt ny MBR ind på disken. Dette kan man se hvis man har lagt en bootmanager som for eksempel OSL2000 ind på disken. Denne lægger sig ind på MBR's plads, og ligger kun der og ikke på nogen partition. Når Windows er installeret så er bootmanageren væk - overskrevet.

Sletning af hele starten af disken er nyttig hvis man ønsker at disken skal tage sig ud som en helt ny disk eller hvis der skulle have være virus på disken.

Foresten, og det ved du sikkert godt i forvejen. MBR ligger ikke på nogen partition. Det er en indholdsfortegnelse over partitioner på disken samt et lille program som aktivere styresystemet. Den ligger på den allerførste sector på disken.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 17-09-15 02:50

Langt om længe - historien er afsluttet. Den blev mere omfattende end jeg havde regnet med.
Den oprindelige SSD måtte skrottes, den lille er for lille, så den nye sidder nu i maskinen og har accepteret alle opdateringerne. Undervejs opgav den 500 GB's HD, som udelukkende blev brugt til lagerplads, også ånden, og det til trods for at den slet ikke var berørt af al balladen, hverken fysisk eller digitalt. Ny lagerdisk er sat i og alt indhold fyldt på fra div backup.

Det korte af det lange er, at tilbagerulning af Win 10 kan gøre skade. Der skal nok være dem som siger at det er umuligt, men da mine vanskeligheder startede i forbindelse med det, står min overbevisning fast.

Da jeg selv har løst mit problem burde jeg beholde de udlovede points selv, men sådan leger jeg ikke, så mig-selv får dem. Pga bemærkningen om at resette BIOS.

Tak for hjælpen til alle deltagerne
Vh
jeanettes or


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 17-09-15 09:49



Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 17-09-15 11:36

Tillykke!

Det er rart at vi andre af og til kan lære noget nyt. Noget kunne tyde på at SSD-diskene ikke er fuldt udviklede endnu siden at de kan tage skade af den slags. Men SSD-teknologien er også ret ny, så måske skal man vente lidt med at bruge for mange penge sådan en disk.


Kommentar
Fra : jeanettesmor


Dato : 17-09-15 11:50

Den SSD virkede fint, altså lige indtil eventyret med 10'eren. Den nye systemdisk jeg satte i er er magen til, jeg er ret glad for de små og tyste svende

Apropos, i denne forbindelse vil jeg lige nævne, at den nye lagerdisk, jeg satte i maskinen, er denne:

http://www.kandu.dk/Spg173660.aspx

Den viste sig heldigvis at være uskadt, det må have været en ledning i kassetten der var skadet eller gået løs. Den eksterne hed Verbatim, selve HD'en er en Toshiba.

Så har jeg ikke mere at sige - lader tråden stå en dags tid, så de, der har lyst til at se med kan gøre det uden at det koster noget

Venlige hilsener
jeanettesmor


Godkendelse af svar
Fra : jeanettesmor


Dato : 18-09-15 17:13

Tak for svaret mig-selv.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173635
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383603
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste