/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21180
Provsten1 10595
Kaptajn-T.. 10578
Heidi-Ho 7412
katekismus 6370
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Ingen kvaler, skatteyderne betaler ok ?
Fra : betterwisser
Vist : 563 gange
500 point
Dato : 29-08-15 10:13
 
 
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 29-08-15 14:00

Ih, hvor er det Kommunalt

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 29-08-15 20:27

Hvorfor bliver jeg ikke inviteret

Accepteret svar
Fra : Tonganeseren

Modtaget 500 point
Dato : 29-08-15 21:15

Sådan - kære BW. Så sker der endelig noget. Jeg har tidligere fortalt om kongejagterne i Gribskov, hvor Naturstyrelsens folk kappes med de royale og deres mere eller mindre kompetente venner om at nedskyde flest hinder og mellemstore hjorte.

Hele systemet er korrupt, og endnu engang: Dejligt at Naturstyrelsen nu bliver afsløret.

Tak for linket.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 29-08-15 21:55

Fandeme på tide.



Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 29-08-15 22:57

(Hvad er bøden for at køre Fasaner ned og tage dem med i bagagerummet)
Og for den sags skyld vildt - på 4 ben? der bare står på vejen og gumler drøv? hvis sådanne gør den slags?

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 29-08-15 23:52


Hvem kan lovligt sætte sig i besiddelse af forendt/dødfundet
vildt?

Silkeborg Statsskovdistrikt
Landsdelscenter Midtjylland
J.nr.
Ref. Søren Eis
Den 2. februar 2006
Spørgsmålet stilles ofte af bilister, der har påkørt vildt, som forender i vejkanten
eller på en tilstødende mark.
Som kompensation for materiel skade på bilen, opfatter nogle bilister det
som værende rimeligt, at de tager fx et stykke trafikdræbt råvildt med hjem i
bagagerummet med henblik på at lade det indgå i husholdningen.
Retten til at sætte sig i besiddelse af forendt vildt tilkommer imidlertid
grundejeren som en del af ejendomsretten, der indbefatter jagtretten.
Hvis jagtretten er lejet ud, tilkommer retten til at sætte sig i besiddelse af
dødfundet vildt den pågældende jagtlejer, medmindre andet er aftalt.
Ingen ejer vildtet, der lever på den frie vildtbane. Jagtretten består i at retten
til at efterstræbe vildtet ved at forfølge, opsøge, nedlægge, og efterfølgende
sætte sig i besiddelse af det vildt, der anskydes eller falder/forender på den
pågældende ejendom, hvor jagtret haves.
Ejendomsretten til vildt opstår først, når vildtet af den jagtberettigede er taget
i besiddelse/samlet op.
Dette betyder, at uretmæssig opsamling af vildt, d.v.s. opsamling af vildt af
en person, der ikke er jagtberettigede det pågældende sted, juridisk set er
at sidestille med ulovlig omgang med hittegods.
Sætter man sig uberettiget i besiddelse af vildt fra vildtkrogen på den jagtberettigedes
jagthytte, foreligger der imidlertid tyveri, da vildtet i det nævnte
tilfælde er taget i besiddelse af den jagtberettigede, hvorved der er opstået
ejendomsret til det nedlagte vildt.
Det er kun den der har jagtretten det sted, hvor vildtet ligger forendt,
der lovligt kan sætte sig i besiddelse af vildt, der er dræbes i trafikken.
Hvis et stykke råvildt trafikdræbes og forender på en kommunal vej, tilhører
retten til lovligt at tage det pågældende vildt i besiddelse kun kommunen,
medmindre andet er aftalt fx med et tilstødende statsskovdistrikt eller med
Falck.
Hvis råvildtet derimod forender på en tilgrænsende privat ejendom, tilkommer
retten den jagtberettigede d.v.s. grundejeren, hvis jagtretten ikke er
lejet ud.

Bødestraffen for ulovlig omgang med hittegods varierer efter værdien af hittegodset og om synderen er tidligere straffet. Vil tro at en fasan kan indbringe Staten 500 kroner. Temmelig pebret for en fasan, som oven i købet vil blive konfiskeret.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 30-08-15 12:06

Og hvem kan skyde halv tamme løver, opdrættet i bure, som heltemodigt trofæ?



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-08-15 12:46


Den kække og frygtløse danske storvildtjæger:
http://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-jaegere-betaler-dyrt-nedlaegge-halvtamme-loever

For en sikkerheds skyld, får de først en bedøvende pil. Sådan så de lige kan stå på benene. Monteres med mundkurv. Så jages de ind i et kreaturhegn, hvor der ligger store lunser af Zebra kød......så "jægerne" ikke risikerer at få øjenkontakt med dem inden nedskydning.

Hørte Holger Jensen, i et indslag i radioavisen. Tager afstand.

Indtil videre, mistænker jeg ikke nogle af Kandu`s jægere, for medvirken til dette "storslåede jagteventyr".

N.B.: Nu er Ole Roed Jakobsen nok disponibelt igen. Kan se hans maskinforretning er konkurs.


M.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 30-08-15 13:07

Et meget aktuelt emne, betterwisser !

Som jeg har hørt det fra flere sider, er det faktisk kun funktionærer der er med i denne eksklusive "klub" af offentligt ansatte, fra skovfogeder og opefter. De mange skovarbejdere og skovløbere er ikke med i "ordningen", skønt det er dem der færdes i skovene og ved hvorledes tingene fungerer !!
Har ligeledes hørt, at man på flere distrikter udleverer ammunition, både bismuth-hagl og riffelpatroner, så der er fuld valuta for pengene !!
Hvorledes disse funktionærers ansættelsforhold er skruet sammen, ved jeg ikke. For hvis de er indføjet i deres kontrakter, ja så er det vel sådan, men mon det er tilfældet ??
Lidt parallel til sagen omkring forsvarsministerens "dobbeltløn" kan man vel drage - hvis tingene er aftalt som værende sådan, er det så rimeligt at klandre nogen for det ???
Den eneste fejl forsvarsministeren har gjort er, i mine øjne, at han har givet efter for presset !!!
Svendgiversens indlæg er helt på sin plads - det har sgu' ikke noget med jagt at gøre, men ren og skær nedskydning blot for trofæets skyld - fy for fanden siger jeg bare! I DK har vi ligeledes problemer med bl.a. udsætning af agerhøns én time før "jagtens" begyndelse - også aldeles kritisabelt og i øvrigt ulovligt - det skal stoppes, ikke sandt lille forfatter i bibelbæltet omkring Løsning !!!!

ØV4


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-08-15 13:29


Kan se der ligger en enkelt selvmodsigelse, i mit indlæg. Beklager dybt...og modstræbende.
Men da jeg er bange for, den skarpsindige læser ...............

M.

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 30-08-15 14:00



Prøv selv på at nyde rundstykkerne med mundkurv på, nu gav jeg forhåbentligt ikke dig en "skribent" mundkurv på. med denne afsløring

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 30-08-15 14:03

Kære ØV 4

Der er vel noget som kaldes anstændighed. Forsvarsministeren har haft sit på det tørre - rent aftalemæssigt, men grådigheden sender et rigtig dumt signal til samfundet - som helhed. Jeg kan læse, andetsteds, at en række politikere frasiger sig pensionen, noget som dog ikke ødelægger deres privatøkonomi.
Det jeg er bange for er, at stadigt gunstigere aflønning af de folkevalgte får dem til at kæmpe for deres fortsatte tilstedeværelse - i politik, af rent økonomiske grunde. Det er blevet et vellønnet job for dem. Sådan bør det ikke være. Når man betænker, at det stadig er embedsmandsværket som driver værket, så er politikernes arbejdsindsats og ansvar til at få øje på. Var de ansvarlige, strafferetsligt og dermed økonomisk ansvarlige, så kunne jeg forstå de høje lønninger.


Mvh.

Tonganeseren

For Fanden da hvor var det varmt i Sydfrankrig.

Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 30-08-15 14:38

Politikkerne er mummificeret ind i pensions og andre goder, yderligere er de frataget næsten ethvert ansvar for deres uduelighed og anden fremturen.

Told og skat selvhjælps kasse, har tabt 6,3 milliard + 1,3 milliard sum 7,9 milliard på uduelighed, men kæmper med alt når det gælder et kørsels fradrag på 11,25 kroner til en lokal skovarbejder på deltid. Samtlige fra direktør og nedad stigen, hænger på endnu og skal undersøge sig selv, hvor fanden er ombudsmanden og rigsrevisionen

"Men sådan er det jo" udtaler Pestager nu fra sit skattely i EU De sidste beregninger giver hende en pension på 1,3 million efter hendes fyldte 69´tyvende år til hendes bortgang, hun har så ydet et kæmpe bidrag, og vist sin gode vilje og frasagt sig en luns på 87 tusinde årligt, hun vil så nok mene, at hun herved har fået krav på fred, som den store polimikker hun selv mener hun er, jeg græmmnes.

Det er det rene vrøvl med NS kommentar på, at de bruger særligt egnede skytter til deres venskabs/regulerings jagter rundt om i landet, det er rent kammerateri og personlige vindinger der bliver dyrket på statens/vores arelaer.

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 30-08-15 14:43

Hej Tonganeser.

Dejligt at kunne konstatere, at du ikke er smeltet helt væk i varmen sydpå - håber I havde en god tur ?

Har man indgået en aftale, mener jeg ikke at det skal stå til diskussion om hvorledes det evt. skal fortolkes, specielt ikke gennem pressen og af misundelige borgere/journalister/forfattere !!
At nogle politikere på forhånd afskriver diverse goder, er for mig blot et spørgsmål om at se fremefter, i håb om at "de rigtige" vælgere husker hvor god man er/ var !!??
Ikke at jeg skal forsvare politikerne, men jeg ville sgu' også tage mig godt betalt for at være prügelknabe overfor alle mulige og umulige stillingtagender ! At de ikke er pengene værd for det arbejde de bestrider, er vel ikke retfærdigt at påhæfte dem - embedsværket er effektivt, men de tager sig så sandelig også godt betalt for det, hvilket i øvrigt er rimeligt. Men udadtil er det stadig vore politikere der er ansvarlige for at landet fungerer og det er bestemt ikke nogen guldgrube, sammenlignet med det private erhvervslivs lønninger. Da ligger politikerne langt bagefter ledende medarbejderes i det private erhvervsliv.

ØV4





Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 30-08-15 17:02

Efter min bedste overbevisning kan man ikke sammenligne lønningerne i det private med den hyre vore politikere kradser til sig. I det private erhvervsliv er lønnen resultatorienteret. Tag nu den nye "skattesag", hvor såvel embedsmænd og diverse skatteministre har sovet i timerne. Cirka 7 milliarder er mange penge, og selv om man ikke kan forvente, at en skatteminister begriber en hujende unævnelig af det resortområde han/hun betræder, så er ministeren alligevel ansvarlig for fadæsen, fordi han/hun ikke har sikret sig de fornødne tilbagemeldinger - foruden at samtlige skatteministre siden 2000 angiveligt ikke har læst de rapporter som bl.a. omtalte den begåede kriminalitet.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 31-08-15 20:41

Citat
Og hvem kan skyde halv tamme løver, opdrættet i bure, som heltemodigt trofæ?


At skyde en tam muflon i en dyrehave - og så skyde en "dåseløve"
Er det ikke samme dårlige jagtmoral?

Mvh.
Tommy

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 01-09-15 07:26

Jo det er. min gode Tommy !

Pudsigt nok er det den samme "jæger" der praktiserer den form for "jagt", som også opdrætter agerhøns og udsætter disse en time før afskydning - kassehønsenes mester i det jyske omkring Vejle/Horsens. Kalder sig desuden "godsejer" fra lejet jagtarieal i det midtjyske i omegnen af Silkeborg !!! Han er sgu' en tompe

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 02-09-15 14:45

I virkeligheden udgør Naturstyrelsen ageren på "slyngeljagter" en lige så stor skandale som DJ-affæren. Det lader dog til, at Naturstyrelsens øverste ledelse nu tager hånd om problemet - hvis man ellers kan stole på det.

Omkring "godsejeren" i det Midtjyske, så er moral en by i Rusland.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 02-09-15 20:29

Citat
I virkeligheden udgør Naturstyrelsen ageren på "slyngeljagter" en lige så stor skandale som DJ-affæren. Det lader dog til, at Naturstyrelsens øverste ledelse nu tager hånd om problemet - hvis man ellers kan stole på det.
Såvidt jeg har forstået, ret mig endelig hvis ikke, så foregår "slyngeljagterne" incl. kørepenge, diæter, plus det løse, med DJ's velsignelse

Jeg render rundt på bjergvejene og spørger mig selv: Hvorfor fanden melder jægerne sig ikke ud af den megaklods der kaldes DJ..?

Godkendelse af svar
Fra : betterwisser


Dato : 09-09-15 15:27

Tak for svaret Tonganeseren.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 09-09-15 18:38

Og mange tak for den enorme mængde POINGER som strømmer ind på listen.

Som du kan læse i min nye tråd, så er jeg stiktosset på svogeren, som tilsyneladende ikke forstår en brik af det hele. Dertil kommer, at han har forvandlet gården til en losseplads. Sørgeligt.

Mvh.

Tonganeseren

Hmmm! Hvad siger du til problematikken? Behøver råvildtet ikke frit udsyn ud af skoven?

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173636
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383609
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste