/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14661
bennymand.. 7918
pbp_et 6740
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
Hejdu58 3787
transor 3406
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Udendørs vandtilførsel
Fra : newbie3060
Vist : 328 gange
50 point
Dato : 11-05-15 23:17

Jeg har et lille projekt, hvor jeg håber, at der er nogen herinde har erfaring med og/eller viden om, hvordan man fører drikkevand og vand til opvarmning udendørs.

Jeg skal have ført noget vand udendørs fra husets pillefyr til et anneks på 35 m2. Afstanden er ca. 15 meter. Jeg har gravet en rende men kan ikke komme længere ned end 90cm grundet andre installationer i jorden.

Sandsynligvis vil annekset ikke blive brugt særligt meget, men når man nu skal lave det, kan man ligeså godt forberede installationerne, så det kan bruges til hele året(et lille bad samt et lille ”te-køkken”). Altså skal rørene isoleres, så de dels ikke taber FOR meget varme, men måske endnu vigtigere, at de ikke sprænger, hvis f.eks. man skulle være så uheldig, at fyret sætter ud, imens man ikke er hjemme i en periode.

Jeg skal bruge 4 eller 5 strenge i alt; 2 til gulvvarmen og 2 (eller 3 hvis cirkulation) til brugsvandet. Man kunne måske nøjes med en enkelt brugsvandsstreng til annekset og have en vandvarmer der ovre. Dette er dog en løsning jeg helst vil undgå, da der i forvejen er meget lidt plads, og da pillefyret er klart det mest økonomiske til at lave varmt vand.

Man kan selvfølgelig købe præ-isolerede pex-rør, men der er to årsager til at jeg lidt har fravalgt denne løsning i første omgang:

-Jeg synes de er frygtelig dyre. Med 5 strenge ser det ud til, at det vil koste langt over 1.000 kr. /meter. Jeg skal alligevel have mindst to separate rør, da jeg ikke har fundet noget præ-isoleret med 5 strenge (hvis det er den løsning der vælges).

-Da jeg skal bugte rørene en del for at komme uden om andre installationer i jorden er jeg lidt bange for at præ-isolerede rør ikke er fleksible nok.

...Og så til spørgsmålene:

Er det ikke muligt selv at isolere pex-rør-i-rør i jorden på en forsvarlig måde med rockwool og/eller rørskåle samt en eller anden form for ydre barriere så isoleringsmaterialer forbliver tørt? Pex-rør-i-rør koster jo minimalt og rockwool har jeg bunker af i forvejen. Jeg har gjort et forsøg tidligere med at lægge pex-rør-i-rør i plast kloakrør men måtte opgive dette, da der var for mange bugtninger. Så det jeg søger er nok en eller anden form for plastslange/rør der er fleksibelt og vandtæt. Og skal der være plads til tilstrækkelig isolering skal jeg nok også op på 200mm diameter? Eller måske er løsningen en form for kraftig folie til omslutte indholdet?

Er det fuldstændigt tosset at føre det varme brugsvand så langt når det sikkert vil kræve cirkulation, hvis man skal have varmt vand samme dag?. En normal varmtvandstank vil nok fylde mere end der er plads til, men kan en art gennemstrømningsvandvarmer måske klare behovet for et hurtigt brusebad? Og hvor meget vil en sådan egentlig fylde(liter)?

Er det forsvarligt at føre rørene ind i annekset i jordniveau? Skal de ind i 90cm dybde skal jeg igennem MEGET fundament. Jeg tænker at dels er rørene isolerede (men den løsning der nu vælges) og dels vil der i frostvejr være varmt vand i rørene til gulvvarmen, som minimum i en mængde der giver 5-10 graders varme indendørs.

Jeg håber nogen har lidt erfaring / viden om dette som de vil dele.


 
 
Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 11-05-15 23:32

90 centimeter er godt nok mod frostsprængning, især da du har en smule cirkulation på centralvarmen. Koldtvandsrøret skal du nok lægge allernederst og under isolationen. Ovenpå en rockwoolmåtte eller en plade styroporskum. Så alle de andre rør og så en dyne ovenpå. Slut af med plastfolie og jord. Succesen afhænger af hvor godt jorden er drænet på alle årstider. jeg har tumlet med lignende planer, men mit sted har grus, hvor andre har jord, og der er ingen stående fugt, så hos mig vil det altid være tørt. Jeg ville vælge ilttætte PeX-rør til det hele.
vh
pbp

Accepteret svar
Fra : Thomas_Mygind

Modtaget 50 point
Dato : 12-05-15 21:35

Hvis det var mig ville jeg gøre 2 ting:
1) Lave et lille varmelager i annexet med 100 liter varmt vand til opvarmning - eller få noget betongulvvarme som kunnes varmes op periodevis.
Hjemme hos mig om vinteren kører gasfyret kun 3 gange 1 time i døgnet - da gasfyret er overdimmensioneret i forhold til forbruget. I stedet kører det 1 hel time ad gangen som så opvarmer betondækket med gulvvarme (og holder 7 timer pause). Dette princip ville jeg også bruge i dit annex. Her ville jeg sende varmt vand ned til en gulvvarmebetonblok - eller ind i et tank med varmt vand i annexet nogle få gange i døgnet.
2) Det andet - det varme vand - det er så billigt at lave med strøm/vandvarmer - at det vil aldrig kunne betale sig at føre ned til annexset. Prøv at tænker på at 20 liter vand opvarmet fra 8 grader til 40 grader koster 1.5 krone (0,7 kWh) = et brusebad. Hvis du kun lige skal vaske hænder koster det 1 øre.

Omkring isoleringen af slangerne så ville jeg måske putte dit varme igennem et Pexrør ind i et rør - ind i et tredje rør og så lade luften imellem rørene være den isolerede del. Hvis du har f.eks. 12 mm rør i rør - så ville jeg putte det ind i en 50 mm pem rør. Det kritiske er at røret er tørt og ikke er med våd isolering. Vand isolerer temmeligt dårligt
http://www.billigvvs.dk/Roer-Fittings-Pem-Roer-Fittings-PEM-roer-drikkevand--PEM-roer-50-mm-PN10-SDR11-50-meter-til-vandforsyning-616708.html?utm_campaign=variantdropdown

Det med fundamentet er noget biks. Hvis du ikke kommer ned i 90 cm så kan du ikke bruge vand som transportmedie. Så hedder det kølervæske, sprit, saltvand eller lign. Og det kræver varmevekslere, separate pumper m.v.
Men reelt kan du jo godt bruge en ethanol/vand-blanding i dine 2 x 35 meter slange også varme det op de 3 gange i døgnet du skal til at overføre varme til annexet. Men du skal have en varmeveksler i huset og mindst en termostat til at få dit betondæk i annekset opvarmet (eller varmebeholder).

Kommentar
Fra : Thomas_Mygind


Dato : 14-05-15 08:32

Prøvede lige at se på dette link:
http://download.rockwool.dk/media/33980535/varmetab-overblik.gif

Vi snakker varmt brugsvand ved 60 grader. Hvis der er 35 meter - gange 2 pga. retur - rør er 17 mm og isoleret med ø100 mm. Så vil varmetabet være 6 W/m = 400 watt tabt ved hele tiden at have mulighed for at have varmt brugsvand i annexet. Og det er hele året rundt.

Til sammenligning så bruger vores famile på 5 personer varmt vand svarende til et gennemsnitlig energiforbrug på 200 watt (30 m3 varmt vand om året).
Med andre ord, koster det dobbelt så meget energi at have et varmtvandsloop kørende - end det koster for det varme vand vi bruger !!
Konklusionen må være at det er meget billigere at bruge en lokal EL-vandvarmer i annexet.

Godkendelse af svar
Fra : newbie3060


Dato : 03-06-15 11:00

Tak for svaret Thomas_Mygind. Ikke mindst økonomien i om at lave brugsvand lokalt fremfor at føre det 15 meter, var en øjenåbner

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173636
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383609
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste