/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
pbp_et 7376
katekismus 6929
ans 4968
transor 4270
o.v.n. 3825
piaskov 3383
rotw 3128
HelleBirg.. 3115
10  3773 3057
TUPPERWARE - fedtede bokse
Fra : ingelein
Vist : 3062 gange
100 point
Dato : 11-01-15 14:32

Hej - Jeg går slet ikke ind for den slags fordyrede homeparty ting. På et tidspunkt blev jeg dog inviteret et sted, hvor jeg ikke kunne sige nej og for at værtinden (Svigerdatter) kunne få sin "GAVE", købte jeg nogle firkantede madbokse. Jeg har ikke brugt dem ret meget, fordi jeg synes at de virker fedtede og det uanset, hvordan og hvor godt jeg vasker dem.
Jeg har kontaktet TUPPERWARE s Hovedkontor, men de svarer overhovedet ikke. Den nærmeste konsulent bor i Vejle, og jeg skal jo ikke køre 60-70 km for et par plastik bokses skyld. Så må jeg hellere smide dem ud. De irriterer mig bare! Og mest irriterer det mig at TUPPERWARE lover noget, som de ikke holder. Boksene er gamle - sikkert 12-15 år, så jeg tænker på om der dengang blev brugt PHatalater ved fremstillingen.
Er der nogen af Jer, som har lignenede erfaringer med fedtede bokse? Mine er af den gennemsigtige slags med kulørte låg. Firkantede og stabelbare.
Ingelein


 
 
Kommentar
Fra : poten


Dato : 11-01-15 14:53


Citat
Den nærmeste konsulent bor i Vejle, og jeg skal jo ikke køre 60-70 km for et par plastik bokses skyld.


Vedkommende har sikkert også en telefon - mon ikke?

Kommentar
Fra : AG112


Dato : 11-01-15 15:03

DE TUPPERWARE BOKSE JEG HAR ER OGSÅ MANGE ÅR GAMLE.
HVER GANG DE HAR VÆRET I BRUG, RYGER DE I OPVASKEMASKINEN.
DET GÅR FINT. HVIS IKKE DU HAR PRØVET DET FØR, SÅ PRØV DET.

BOKSENE ER MEGET GLATTE INDENI, DET ER VEL FORDI DE IKKE SKAL OPSUGE
LUGTE MM. KUNNE JEG TÆNKE MIG.

MVH AG112

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 15:05

Hej AG112
Mine ryger også i opvaskemaskinen. Det hjælper bare ikke! Har også håndopvasket uden resultat. Har prøvet med husholdningssprit i opvaske vandet også.
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 15:07

Hej Poten.
Tror du at konsulenten vil køre 60-70 km for at bytte mine bokse? Jeg har for et par år siden kontaktet en konsulent i Kolding og også een i Vejle. Der skete ikke andet end at jeg kunne køre til dem med mine bokse. Så - nu er der bare dømt UD!
Ingelein

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 11-01-15 15:26

De er lavet af blød polyethylen hvilket altid virker "fedtet" og glat, heller ikke min kop the, men det er fint nok som låg til de hårdere typer af beholdere.
Og har man brugt en til sild skal man ikke bruge den til flødeskum bagefter

Ingelein foreslår sprit, det må dog ikke være rent da plasten kan blive opløst.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 15:31

Hej LuffeÅ
Nej, jeg skrev jo husholdningssprit i OPVASKEVANDET - Et lille skvæt, ligesom til vinduespudsning.
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 15:32

Var der ikke Phatalater i de bløde plastikvarer dengang for mange år siden?
Ingelein

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 11-01-15 17:06

Der er heldigvis ingen phtalater i bød eller halvhård polyethylen, som Tupperware er lavet af. Det er noget, man især bruger i PVC, som i ren tilstand er meget hårdt.
Har du prøvet at bruge sæbe, brun sæbe eller sæbespåneopløsning? Det virker helt anderledes end sulfomidler.
vh
pbp

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 11-01-15 18:04


Citat
Der skete ikke andet end at jeg kunne køre til dem med mine bokse. Så - nu er der bare dømt UD!


Nu ved jeg jo af gode grunde ikke hvor du bor henne, men det kunne da tænkes der fandtes en forhandler nærmere din adresse:

http://www.tupperware.dk/her-finder-du-tupperware

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 18:16

Hej marken84
Så klog er jeg da, at jeg kan indtaste de nærmeste postnumre: 6000 og 7000 , men der er ingen konsulenter i det område. Til gengæld melder kortet over konsulenter om 3 stk i Vejle.
Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 21:10

Det må være tæt på 30 år siden jeg købte mit første Tupperware, og jeg har aldrig oplevet noget i den stil du beskriver.
Jeg har bl.a. en del af de firkantede bokse, som bl.a. kan bruges til pålæg, madkasse m.m., det kunne lyde som om, at det måske er sådan nogen du har.
http://www.tupperware.dk/produkter/coolsmart-4-dl

Jeg har dem i flere størrelser og bruger dem især til opbevaring i køleskabet, og der er hele tiden nogen i brug.

De eneste gange jeg har oplevet, at en af mine bøtter (gælder også andet end Tupperware) har været fedtede er hvis jeg har haft opbevaret noget fedtet noget i den, som en mine børn så ikke har fået vasket ordentligt af.

Jeg kan godt forstå, at du ikke gider at køre langt for at aflevere bøtterne, især ikke når du ikke er særligt begejstret for dem, men hvis du kender en (som kender en o.s.v.) som skal holde et party, så kunne du måske få vedkommende til, at tage dem med.


Jeg vil lige påpege, at opvask i hånden er mere hårdt ved tingene end maskinopvask.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 11-01-15 21:38

Hej Troldepige
Ja, det er den slags "madkasser" som du har linket til. De var dog uden dekorationer dengang jeg fik mine. Nej, jeg kender ingen, som holder TUPPERWARE Parties - eller deltager i nogen. Måske bliver de også fedtede, når de ikke har været brugt i længere tid. - Jeg har iøvrigt haft opvaskemaskine siden 1972, og vasker kun op i hånden, når noget ikke tåler maskinopvask - eller jeg vil gøre noget specielt (skurepulver? eller lignende) med en ting. Jeg er en ret så gammel husmor, som kender til mange tips og tricks - hvoraf de fleste slet ikke er nye, men blot gamle glemte husråd. Iøvrigt er min beholdning af diverse rengøringsmidler også begrænset til meget få basisprodukter. Har f.eks. aldrig brugt noget vinduespudsekram til at sprøjte på eller lignende. Jeg kender også enzymers indvirkning på f. eks. vasketøj. Min gamle mor, som var født 1904 vidste allerede at der i spyt er et enzym, som kan opløse næsten alle pletter. Og det er jo ik' så mærkeligt, når vi tænker på at for-fordøjelsen allerede sker når vi tygger maden grundigt.
Nå det var nogle sidespring fra TUPPERWAREN. Det kendte min mor dog ikke!
Mange hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 22:41

Citat
Min gamle mor, som var født 1904 vidste allerede at der i spyt er et enzym, som kan opløse næsten alle pletter. Og det er jo ik' så mærkeligt, når vi tænker på at for-fordøjelsen allerede sker når vi tygger maden grundigt.


Dét vidste jeg så ikke.
Men lyder jo meget logisk.

Til gengæld har jeg gennem hele mit liv hørt om div. sundhedsråd da min morfar interesserede sig for den slags.
På Scandia, hvor han arbejdede blev han kaldt "Medicinmanden".

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 11-01-15 23:30


Nu er det jo helt og aldeles dit problem, som du selvfølgelig kan takle som du vil - men jeg kan nu ikke få øje på at der skulle være de store afstande inden for det område du her nævner...
   
DISTRIBUTØR

Vibeke Johannessen   6000 Kolding, Danmark
Connie Mortensen    5560 Aarup, Danmark
   
TEAMLEDER

Helen-Vibeke Jensen   6040 Egtved, Danmark
Birgit Mathiasen    7184 Vandel, Danmark
MARIANNE BAUN    6623 VORBASSE, Danmark
BIRTE-KAJBERG KRISTENSEN   7080 BØRKOP, Danmark
PIA-MØLLER PEDERSEN   6630 RØDDING, Danmark
Tilly Lindgren    6740 Bramming, Danmark
Majbritt-Schødt Werge   6818 Årre, Danmark
Ruth-Andersen Hansen   8700 Horsens, Danmark
LENE BROXGAARD-CLAUSEN   5400 BOGENSE, Danmark
HANNE ANDRESEN   6100 HADERSLEV, Danmark
Ingrid Iversen    6800 Varde, Danmark
MARIA ANDERSEN   5690 TOMMERUP, Danmark
Pia-B-Hammer Johansen    6710 Esbjerg V, Danmark
   


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 12-01-15 09:53

@marken84
Tak for den store ulejlighed du har gjort dig med at finde frem til nævnte adresser. Det tætteste du kommer er Kolding = 2 x 15 km køretur for 4 madkasser. Jeg ved at det vil være lige så dyrt at sende nogle nye til mig, såfremt TUPPERWARE kan erkende at der er noget om snakken med de fedtede madkasser fra en årgang for længe siden.
Lad mig lige slå det fast: Jeg skal ikke ud at køre langt med mine madkasser.
Ingelein


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-01-15 13:04

Citat
Dét vidste jeg så ikke.
Men lyder jo meget logisk.

Måske en grund til at Grønlændere garver (behandler) deres pelse/ skind ved at tykke på dem, mener også Indianerne bruger metoden.

Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 100 point
Dato : 12-01-15 17:22

Madkassen er som det allerede er nævnt af polyethylen. PE

Bortset fra farvepigment er PE rent og uden blødgører. phatalater bruges derfor aldrig i polyehylen.
Selve madkasen af ufarvet PE er den bedst egnede til plast fødevarer du overhovedet kan få.

Den findes i forskellig densitet , og dermed også forskellig hårdhed. . Den bløde kan godt føles,som om den er fedtet. Det har ikke noget med fedt at gøre og er ikke noget du kan vaske væk på nogen måde. Der er simpelthen en egenskab ved den plast at den kan føles sådan, når den er ny og glat på overfladen. .

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 12-01-15 17:50
Kommentar
Fra : marken84


Dato : 12-01-15 18:35


Citat
Lad mig lige slå det fast: Jeg skal ikke ud at køre langt med mine madkasser.


Så lad dem gå al kødets gang, de har vist også gjort deres kan jeg forstå...

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 12-01-15 18:51

Brug dem til tobak eller til tagetets frø eller andet

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 13-01-15 21:50

Tak for svaret transor. Madkasserne er decideret fedtede. Man kan køre rundt i fedtet med en finger!
Men nu er de væk - og jeg overlever sikkert tabet

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 13-01-15 22:01


Man kan vel nærmest sige du har haft fingeren i fedtefadet...

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 14-01-15 21:52

hej.
Jeg husker nu at jeg tidligere har vasket boksene - og tilsyneladende var fine efter opvask i maskinen. Men.......når de havde stået ubrugte i et par måneder, var de fedtede når jeg tog dem frem. Det var næsten som om de "svedte".
Ingelein


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173629
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383577
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste