/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hvordan er menuen ved jeres julefrokost?
Fra : ingelein
Vist : 887 gange
50 point
Dato : 17-12-14 18:32

I år er der på grund af et guldbryllup 2. juledag lavet lidt om på "familiejulen". (Nej det er ikke os der har guldbryllup - det er 5 år siden. Det vil sige at vi har et hold familiegæster juleaften og et andet hold 1. juledag. Derfor skal det være lidt nemt for mig til julefrokosten, hvor vi bliver 15 personer.
Jeg har tænkt mig at servere
1. Marinerede sild, kryddersild, hjemmegravet laks og rejer. Ål med æggestand, æg med ansjoser eller stenbiderrogn.
2. Varm leverpostej med bacon og champignong. Røget skinke
3. Forskellige slags ost med kiks og rugkiks, franske kartofler (mærkelig skik hos os, som falder i børnebørnenes smag . Hertil vindruer og en kæmpestor skål hjemmelavet frugtsalat.
Frugtsalaten er jeg nødt til at lave om morgenen 1. juledag. Det tager 1 times tid.
Hvad mener I om denne menu? Bør jeg servere mere? Små lune frikadeller f. eks? Jeg gider ikke have noget i ovnen den dag.
Hos Arla fandt jeg nogle gode anderledes ideer.
http://www.arla.dk/opskrifter/temaer/jul/julefrokost/
Om eftermiddagen håber vi at kunne gå en tur - og så er der kaffe med småkager og skrub-af maden er en tradition med tarteletter og høns i asparges. Så burde ingen tage sulten hjem.

Personlig er jeg slet ikke vokset op med julefrokosttraditioner og de julefrokoster jeg har været til har enten været små intime dyre steder - eller det modsatte, altså arrangementer for flere hundrede mennesker.
Jeg er født syd for grænsen - og der kender man ikke julefrokost som her i Danmark.
Jeg modtager gerne andre forslag - og det skal være noget, jeg kan lave i forvejen.
Ingelein


 
 
Kommentar
Fra : ferik


Dato : 17-12-14 18:45

husk nogle. gode TUC kiks
dem der lidt krydret

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 17-12-14 19:52

Hej og tillykke
I vores familie er der "Dine/Mine/Og alle de andres så der hvor jeg må samle "folket" har jeg bestemt at for 10-ende år i træk følgende menû!
Forret laks og eller rejer der er altid noget den enkelte familie har en idé om!
Hovedret: " jeg laver indbagt kalvemørbrad i kalkunfars" opskrift på allertides net kogebog
Jeg krydre med det jeg ved familien kan lide!
Dessert - kan folket/børnene få mere ned op til dig!! Det vigtige er Det må ikke være traditionelt!
Ande_flæskesteg bør ikke forefindes - jeg er overbevist om at succesen er der!
MV2

Kommentar
Fra : transor


Dato : 17-12-14 20:35

Der er efter de flestes smag for stor en overvægt af havdyr . ( fisk og rejer). Jeg ville kunne lide det; men det er langt fra alle, som har den smag.

Kiks til ost er efter min opfattelse en pestillens. Sørg for at der også er rigtigt brød. Så kan folk jo selv vælge.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-12-14 22:02

Når du er hernede fra er det ikke så svært.

Frisk fisk til forret skal være med røget flæsk: Mülerin Art.

Så sønderjyske kålpølser og surrips med rødbeder.

Hovedretten: Flæske steg med svær får du på tilbud hos Calle...

Og i City har de store udbud af special oste derefter.

Skrup af suppen er billigst hos Fleggård.

Og tag ikke på kværs kro som vi gjorde, både små øl og meget små snapse kostede 30 kroner,
vi sparede 500 kroner ved at købe en hel flaske til 650, den køber vi syd for grænsen til 70 kr.

God Julefrokost...








Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-12-14 22:07

Citat
Jeg gider ikke have noget i ovnen den dag.


Hvordan klarer du så:
Citat
2. Varm leverpostej med bacon og champignong.


Accepteret svar
Fra : smuller54

Modtaget 50 point
Dato : 17-12-14 22:30



Jeg synes jo der mangler æbleflæsk

( den kan godt laves dagen i forvejen og bare lunes på dagen)

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 17-12-14 23:10

@ Troldepige
Leverpostejen kommer da i mikrovnen i små ildfaste skåle. Champignon og bacon dertil har jeg lavet flere dage i forvejen.
@ Smuller54
Det har du da totalt ret i. Det må der til. Æbleskiverne har jeg klar i fryseren til denne dejlige ret.

Hele familien elsker fisk, laks og rejer - heldigvis - ellers ville jeg da ikke servere det!
Skrub-af maden er allerede klar i fryseren - ingen sag at varme tarteletfyldet i mikroovnen og komme en sjat fløde i inden servering. Jeg kan have det klart i serveringsfadene, som tåler mikroovn.

Varm mad har vi alle fået aftenen før - enten det ene eller det andet sted.
Så tak for svaret til Svendgiversen, men det skal bare være nemt -og kunne tilberedes dagen før. Nej da, vi skal ikke på Kværs kro - den nærmeste Kro ville være KrybiLy kro
Tak for svarene
Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-12-14 23:13

Ok.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 17-12-14 23:14

@transor- Helt enig om at der skal være brød til osten - og TUC er selvskreven - derfor har jeg nok glemt at nævne dem. Min favorit er nu de der Bornholmske rugkiks. Dyre og dejlige.
Tak - Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 17-12-14 23:20

@modersvilje
Citat
Det vigtige er Det må ikke være traditionelt!
. Åh nej, det skal netop være traditionelt hos farmor og farfar - og jeg kan forsikre Jer om at børnebørnene (14,17,19,22,25 og bonusbarn på 30 år (+ 2 kærester) hvert år kigger efter om alt nu er som de foregående år. De har ikke kendt andet hele deres liv. Det er faktisk kun enkelte retter jeg kan tillade mig at variere .
Sidste år spurgte den unge mand på 30, om tarteletfyldet var lavet fra bunden. Jeg svarede ham: " Ja, fra bunden af gryden".
Ingelein

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 18-12-14 12:50

Skal frugtsalaten være rigtig lækker så riv noget "Orange Trøffel" eller anden chokolade med appelsin, så kan de efterhånden ret kønsløse cocktailbær droppes.

Og pynt med kiwiskiver, den går lige fra øjnene og ned i maven.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-12-14 14:00

Citat
Frugtsalaten er jeg nødt til at lave om morgenen 1. juledag. Det tager 1 times tid.


Det er forhåbentlig ikke med mayonnaise.

Jeg husker ikke helt hvor og hvornår, men i en eller anden anledning havde mine forældre budt på spisning og bestilt maden udefra. Desserten var frugtsalat og især min storebror og jeg glædede os gevaldigt, vi æææælsker frugtsalat, så skuffelsen var stor da vi kunne smage, at der var mayonnaise i.
Siden har jeg erfaret, at flere restauratører gør dette.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 18-12-14 14:36

Hej til dem som er bange for min frugtsalat. Det er min egen opskrift, uovertruffen og sen at tilberede.
Opskrift:
1/2 pakke Oetkers kagecreme tilberedes efter opskrift på pakken dagen før brug.
3/4 liter piskefløde
1/2 - 1 bæger 18 eller 38 % creme fraiche
4 pærer (Conference)
4 æbler (Elstar eller Cox Orange)
4 mandariner eller Clementiner
3 små bananer
3 kiwifrugter - heraf den ene til pynt
1 bakke grønne vindruer uden sten
1 pakke tørrede abrikoser - udblødes i lidt kogende vand og skæres i strimler
200 gram mørk 70 % chokolade - hakkes i små bidder
Valnødder hakkes og nogle til pynt.
Vaniljesukker

Tilberedning:
Kagecremen blandes med creme fraiche. Pisk fløden med lidt vaniljesukker og bland det i cremen.
(Jeg tilbereder det dagen før og lader det stå på køl).
Skræl og skær frugterne i små passende stykker. 1,5 x 1,5 cm synes jeg er passende. Vindruerne halveres eller skæres i kvarte alt efter størrelsen. For at undgå at frugterne bliver brune, lægger jeg dem i en skål med vand og citronsaft. Når alt er skåret og hakket, tages frugterne op og drypper af på en sigte eller på køkkenrulle. Bland creme og frugter. Kom til sidst nødder og chokolade i. Pynt med kiwiskiver, halve vindruer og valnødder. Færdig!

Vore unge gæster holder igen med bordets øvrige glæder og spiser sig mæt i frugtsalaten.
Portionen fylder omtrent 5 liter og altså 2 store skåle!
Brug ikke anden chokolade som kan komme til at farve salaten brun. Mørke overtræksknapper, som hakkes, kan evt. bruges.
Opskriften med kagecremen opstod ved et tilfælde, hvor jeg havde for meget creme til lagkagen.
Velbekomme
Ingelein
Pyh ha, mayonaise? Føj for den lede!




Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 18-12-14 14:39

glemte at skrive, at det tager laaang tid at tilberede og skære frugterne. Derfor har jeg ikke tid til ret meget andet, når der er inviteret til kl. 12.00. Jeg har prøvet at ordne frugterne aftenen før, lægge dem i plastposer, hver slags for sig - og opbevaret i køleskab. Nogle frugter bliver brune og så er det ikke så appetitligt.
Ingelein

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-12-14 14:53

Jeg ser du har helt styr på det, ingelain, bortset fra frugtsalaten, brug dog ren fløde.

Af pærer er Grev Moltke de bedste, Cox Orange er OK, og selvfølgelig mørk chokalade...

Og om nødder, undgå hasselnødder, brug hellere mandler for os med birke pollen allergi.



Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 18-12-14 15:24

Hej Svend
Der er ingen med allergi i vores familie, så hvis andre vil prøve opskriften, må de tilrette den efter de forhåndenværende allergier. Ren fløde er da også ok, men med kagecreme og creme fraiche (for syrlighedens skyld) får jeg en perfekt "cremefløde". Jeg har afprøvet denne opskrift - i 5-6 år ved mange lejligheder - og når vi af pladshensyn får henlagt mange fester til vores "residens", er det altid frugtsalaten der ønskes. Ofte som dessert - og andre gange i stedet for lagkage til kaffen. Så den tror jeg ikke jeg skal lave om på til vores familie. Andre kan jo bruge lige det de har lyst til.
Mange hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 18-12-14 17:20
Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 18-12-14 17:56

Hej smuller54
Tak for linket til din opskrift. Jeg bruger de samme ingredienser, men har allerde æblerne klare i fryseren. Vi har ret mange Filippa æbler og dem skræller jeg og skærer i halve kvarte, giver dem en tur på 5 minutter ved 800 grader i mikroovnen - og så bliver de frosset. Optøet er de super til æbleflæsk. Derfor kan jeg nøjes med at stege flæsket tilpas - evt. med lidt løg og derefter kommer jeg æblerne i. Pynter med skiveskåret stegte baconstrimler.
Ingelein - sådan har vi hver vores måde at gøre det på. Til julefrokosten vil jeg varme æbleflæsket i mikroovnen - og bagefter pynte med bacon.
Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-12-14 18:05

Citat
Pyh ha, mayonaise? Føj for den lede!


Nemlig.

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 27-12-14 13:04

Tak for svaret smuller54.
Herligt - det var lige det der manglede - dejligt nemt, fordi jeg havde de kogte æbler i fryseren.
Ingelein

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste