/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Rugbrød uden kerner
Fra : jesper.s
Vist : 445 gange
100 point
Dato : 26-08-14 08:46

Hej.

Jeg søger en god opskrift på rugbrød uden kerner, med surdej.

Kan ikke finde en god på nettet.

 
 
Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 100 point
Dato : 26-08-14 11:32

Hvor store skal dine brød være?
Jeg bager af 2 kg. rugmel hver uge, det giver 2 store velsmagende rugbrød og opskriften herunder er den jeg er nået frem til efter flere forsøg, den er med lidt inspiration fra diverse netsider og noget har jeg selv fundet på:
2 kg. rugmel (jeg bruger økologisk det synes jeg giver den bedste surdej)
250 g. hvedemel
1 mørk hvidtøl
3 spiseskefuld salt
1 spiseskefuld honning
vand efter behov
Har du en surdej? Den er nem at starte med lidt økologisk rugmel og vand i et syltetøjsglas rør rundt og tilsæt eventuel en teskefuld kærnemælk eller tykmælk for at sikre en god surdej, lad den stå indtil det bobler lystigt i glasset, låget på glasset skal ligge løst, ellers kan glasset sprænges

Fremgangsmåde:
Dag 1
Kom cirka halvdelen af rugmelet i en røreskål sammen med vand og lad maskine ælte det sammen, jeg kører efter gefühl og har ikke en præcis mængde vand men det skal ende med en meget tynd dej.
Næste dag har du en surdej som har hævet til cirka dobbelt størrelse

Dag 2
Tag lidt surdej fra til næste gang
Kom resten af ingredienserne i skålen mens maskinen ælter og der hældes vand i efter behov
først rugmel så hvedemel, hvidtøl, salt og honning + vand, nu må dejen ikke blive for tynd, det skal ende med en dej som ligner en meget tyk grød
Kom dejen i formene, fyld formene cirka halvt og lad dejen stå tildækket indtil dejen når kanten på formene.
Tænd ovnen og sæt den på 200 grader, når ovnen er varm pensler du brødene med vand og prikker mange steder i overfladen med en gaffel og stik dybt.
sæt brødene midt i ovnen - efter 15 minutter skruer du ned til 150 grader og lader brødene stå i 2 timer mere, altså i alt en bagetid på 2 timer og 15 minutter

Den surdej du tager fra tilsættes lidt rugmel og vand, når den bobler og hæver kan den sættes i køleskab til næste gang, husk løst låg!


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 26-08-14 11:42

Øv altså jeg glemte surdejen læs dag 1 sådan her i stedet for
Dag 1
Kom cirka halvdelen af rugmelet i en røreskål sammen med surdej og vand og lad maskine ælte det sammen, jeg kører efter gefühl og har ikke en præcis mængde vand men det skal ende med en meget tynd dej.
Næste dag har du en surdej som har hævet til cirka dobbelt størrelse

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 26-08-14 18:07

Lyder som en god opskrift o.v.n.

Hvis man den første gang ikke har tålmodighed til at vente til surdejen er færdig, kan man starte med en købt:

http://www.nemsurdej.dk/

Både Coop og Føtex har den på køl

og derefter går det jo af sig selv- for så laver man sin egen surdej, som klart er den bedste.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 27-08-14 01:06

Citat
Både Coop og Føtex har den på køl
den er også set i Superbest og hos Min købmand (fra Spar kæden )

Godkendelse af svar
Fra : jesper.s


Dato : 27-08-14 08:56

Tak for svaret o.v.n.. Det lyder som rigtigt lækkert brød. Er lige startet på at lave surdej. Glæder mig til at smage brødet.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 27-08-14 11:03

Bon appétit og tak for accept

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177408
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407764
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste