/ Forside/ Karriere / Penge / Andet penge / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
refi 2235
dova 2160
Bille1948 1865
alka 1580
o.v.n. 1270
jakjoe 1088
Benjamin... 980
10  erling_l 958
Værdi af indbo
Fra : henrikkrebs
Vist : 612 gange
100 point
Dato : 28-07-14 14:03

Til brug for indboforsikringen skal der jo fastsættes en samlet værdi (genanskaffelsesværdi) af indboet. Hvordan gør man det nemmest? Der er selvfølgelig muligheden for at gennemgå hver enkelt stykke og i de tilfælde hvor man er i tvivl, så søge prisen individuelt. Men det er IKKE nogen hurtig opgave.

Næh jeg forestillede mig en lidt udpindet oversigt over en 'standard-husholdning' hvor man så kunne rette beløbene op eller ned afhængig af om det var fx et B&O eller et gammelt billedrør der var husalteret. 10 meter bøger á xxx kroner o.s.v.

Er der nogen der kender sådan en oversigt?



 
 
Kommentar
Fra : Tordenkalven


Dato : 28-07-14 14:11

Alt det der falder ud hvis du vender huset på hovedet...og så har forsikringsselskaberne nogle minimum beløb omkring en million, og derfra nogle hundrede tusinde op hver gang med større beløb..hellere betale et par hundrede mere end underforsikre.... Du kan jo se hvad du har af specielt dyrt indbo og så se derfra hvor meget....ellers spørg forsikringen...forskel i forsikringsbeløb koster ikke det helt store....

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 28-07-14 14:41


Citat
Er der nogen der kender sådan en oversigt?


Næh, en sådan findes ikke!



Accepteret svar
Fra : nyfigen

Modtaget 100 point
Dato : 28-07-14 15:32

Da vi for nogle måneder siden havde besøg af en assurandør sagde han, at en tommelfingerregel er 6000 kr. pr. kvadratmeter. Så hvis du har en lejlighed på 80 m2 er indbosummen groft regnet 480.000 kr.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 28-07-14 16:04

Kender ikke din Forsikring, men ville da mene at med mindre du har ´særligt´ indbo, så kommer forsikringen med en standart forsikringsum, det har alle mine været.
Jeg mener at min PT er på 380.000- og det er jeg godt tilfreds med, samt den sammen med min husforsikring dækker alt, på nær råd.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-07-14 16:29

Husk det er genanskaffelse, altså nyværdi, de sidst angivne beløb er sikkert alt for lave?

Prøv at undersøge hvor meget præmien stiger når du passerer 1 mio, 1,2, 1,4 osv.
De fleste forsikrings selskaber har tarif grænser der, så du bør kunne optimerere...


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-07-14 16:50

Og man kan selvfølgelig ikke angive indboforsikringen ud fra bolig areal,
tidligere havde jeg over 300 kvm, nu sammen med min nye kone kun godt 100,
men med fælles indbo fra begge familier...



Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 28-07-14 17:02

Nej svendgiversen - der er forskel på nyværdi og genanskaffelse. I de fleste tilfælde er det 'genanskaffelse' d.v.s. det en tilsvarende BRUGT genstand kan anskaffes for. Du ville vel ikke skulle give det samme for en brugt telefon der stadig fås som ny selvom den brugte kun er brugt i kort tid. I nogle tilfælde (typisk med ting der ikke er 'ret gamle') erstatter forsikringen dog med nyværdi for nyere ting.

Jeg HAR accepteret forsikringssummen på 1.330.000 på den nye indbo men naturligt (når det som forventeligt lyder lidt for højt) så opstår tanken om det nu osse ER for højt. Hvis jeg UDEN FOR STORT BESVÆR kan finde et bedre bud, så var det da værd at gå videre med.

Mit forsikringsselskab siger som tommelfingerregel 80.000 kr / m2. Jeg har så ikke undersøgt hvad det betyder på præmien med forskellige summer. Måske er det osse ligegyldigt. Hvis jeg får stjålet en ting til 5.000 kr behøver de jo ikke opdage at jeg evt. har indbo for 2,6 mill (og derfor kun er berettiget til 50% dækning). Hvis det hele brænder, så ville jeg såmænd være ovenud tilfreds med 1.3 til nyindkøb og være lykkelig over at være sluppet af med noget af det gamle l.... - jo der er lige det med afektionsværdien på noget af det, men det er en anden historie.

Men det jeg leder efter er altså en ikke for besværlig metode til at finde et mere korrekt tal.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 28-07-14 17:05

Nej svendgiversen - du har helt ret i at det ikke entydigt kan være boligarealet der kendetegner værdien. Dog - et indbo i en etværelses er nok alligevel mindre værd end et i en herregård.

Det er dog en nem metode - har du en nem metode der er bedre?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-07-14 17:23

Forsikringssummen på 1.330.000 kr lyder rimeligt, vor fælles forsikringssum er også ca der.

Men med mindre du har specielt sjældne bøger kan du godt glemme
>10 meter bøger á xxx kroner o.s.v.

Gode bøger, eksempelvis fra Gyldendahls bogklub er intet værd,
de vil ikke engang have dem til genbrug, og jeg taler af erfaring...

Den nemme metode er, at værdisætte de få ting, der virkeligt er noget værd,
både i salgs og affektions værdi, og så lægge ca en mio til alt det løse...








Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 28-07-14 19:45

Som når man får at vide at man ikke må have værdier for over 10.000 i hjemmet når man er på kontanthjælp

Har man et almindelig hjem samlet gennem 30 år med få halvgrimme gamle arvestykker løber det sgu op, så jeg går stærkt ud fra at det er enkelteffekter såsom Børge Mogensen eller malerier..........desuden har jeg aldrig hørt at kommunen har banket på døren hos nogen for at tælle op.

Tag også lige i mente at en fladskærm taber 20% i værdi på 2 år og et digitalkamera 30% når forsikringen gør det op efter , har prøvet det.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 28-07-14 20:22

Citat
Tag også lige i mente at en fladskærm taber 20% i værdi på 2 år og et digitalkamera 30% når forsikringen gør det op efter , har prøvet det

Der har jeg fået en god forsikring? den dækker 5 år tilbage = nypris eller samme model.
Men DU har sikkert ret? det bliver ikke mange kroner, man får tilbage.

Og så er der ALTSÅ også det der står med meget småt, som man ikke gider at læse, før skaden skal opgøres.

De tal jeg smed, var ikke indbo, men en gammel ulykkes forsikring fra GF, hvor man i gamle dage opgjorde en finger og lignende efter behov.. og det var ikke mange penge man får for en ´lille ´fuck´ finger´ højre eller venstre.

Men håber du har kontrol med dét.
Jeg fandt engang et ´ark´ på nettet (prøv Windows templates) men hvad? man skulle stadig regne skidtet ud selv, det havde også plads til billeder og vurderinger af samme.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 28-07-14 22:03
Kommentar
Fra : alka


Dato : 29-07-14 10:39

Det med at finde ud af hvad hele indboet koster er ikke bare " et slag på tasken", det gør enten én fattigere (i præmie) eller underforsikring ved for lav sum, så "vi må hellere sikre os og tage en rigelig sum.

Nogle selskaber har automatisk en underforsikringssum med i summen. Andre køre med en sumløs forsikring (fx ALKA).

Skal man gøre det rigtigt, skal du yde en indsats. Noter dit inventar ned og sæt pris på det enkelte inventar fra 100 kr. og opefter. Her vil du også kunne medtage dine dyrere ting, som ikke er standard i et hjem. Her er alene tale om alm. møbler service, tøj og andre ting DER IKKE ER TYVERIGFARLIGE EFFEKTER.

Har du særlige ting, som smykker, mallerier, foto, PC osv. er det tyverifarlige effekter, og her dækkes som oftest med en %-sats (fx10%) at den sum man har forsikret for. Skal det gøres seriøst, er der ingen enkel udvej.

Gennem mange år i branchen blev det min erfaring, at det er ikke mange summer der passede til folks hjem. Enten var de for høje, for at være "på den sikre side" eller også lå de under.

Som ovenfor kan læses, at et selskab siger 6.000 kr. pr m2 og en anden 80.000 kr. pr. m2 (mon ikke det er en fejl?), med det viser blot, hvor forskelligt det er. Der ikke to hjem der er ens, derfor kan man ikke give en "Tommefingersregel", det er ikke seriøst, men en nem løsning for assurandøren, som jo heller ikke er ansvarlig for dit valg af sum!

Fat pennen og skriv ned. Nye indkøb føres på hen ad vejen, og husk så, at der er forskel på "fuld- og nyværdi" og erstatningsværdien. Ved en brand beregnes erstatningen ud fra nyværdien med evt. nedskrivning for "slid og ælde eller mode".

Husk så at have kopier af opgørelsen liggende uden for hjemmet hos familie eller banken. En gang årligt, kan man så se, om summen skal reguleres op/ned. For et alm. arbejderhjem er en sum på omkring 700.000 kr. som oftest nok, hvor der ikke findes dyre effekter. Denne vurdering er netop på baggrund af konkrete optællingslister som folk selv har lavet.

Den værst tænkelige skade er en total brand, så her skal der foretages storindkøb. Går du i en møbelforretning og skal indkøbe for 150.000 kr. efter prisskiltet, så skal du gerne forhandle dig ned unde 100.000 kr. for så stort indkøb, ligeledes gælder det øvrige indkøb.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-08-14 10:15

LuffeA ->
Citat
Som når man får at vide at man ikke må have værdier for over 10.000 i hjemmet når man er på kontanthjælp
..joeh, det må du godt samlet set.

Du må dog ikke have værdigenstande der stykvis kan sælges for mere end 10.000 kr. Så skal du afhænde dem og leve af pengene (...på kontanthjælpsniveau vel at mærke 10.400 kr pr måned, hvis du er over 30 år og ikke forsørger = ca. 320 kr pr. dag alt inkl.), før du er berettiget til at modtage kontanthjælp.

Kan du sælge et maleri og få 10.400 kr. for det? Så skal du altså leve af dette beløb i en måned ,altså, beløbet er beregnet til at dække; husleje, vand, varme, el, gas, licens, forsikringer, tøj, mad, (transport max. 500 pr. måned), osv. , før der kan tages stilling til, om du er berettiget til at modtage kontanthjælp. Sådan er det jo !
Det var et lille sidespring i dabatten
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-08-14 10:21

Ps. LuffeA -> Tænk dog på, at du ikke skal svare skat af de evt. 10.400 kr pr. måned, som man ellers skal af kontanthjælpssatsen. Godt nok en ringe trøst for at skille sig af med sit elskede B&O anlæg til 20.800 kr for derefter at leve af pengene i 2 måneder!

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : henrikkrebs


Dato : 23-09-14 21:28

Tak for svaret nyfigen.

Måske havde jeg nok håbet på en mere specificeret liste så jeg kunne gå ind på de enkelte omrpde ig duge 'nej - her har jeg mere end normalt'' eller mindre.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173634
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383595
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste