/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Paragraf til mundtlig aftale
Fra : John_Dolk
Vist : 448 gange
500 point
Dato : 11-06-14 21:24

Hej
Tilbage i nov. 2012 får jeg et tilbud på et solcelleanlæg fra en aut. el-installatør. Helt præcis d. 16/11-12. På dette tidspunkt havde jeg flere tilbud fra bl.a. Bygma, Silvan og XL-Byg, men leveringstiden på panelerne + inverter var mellem 3-6 måneder i disse byggemarkeder. Men hver gang jeg spurgte om noget pr. e-mail, gik der typisk 3 dage før der blev svaret. Dette skyldes formentlig at de havde pi..e travlt. Tilbage til den aut. el-installatør. Jeg fik et godt tilbud, og samtidig havde jeg spurgt om leveringen, da jeg havde erfaring med at de alle havde lange leveringstider. Som nævnt, var der ikke andet i medierne om hvornår Martin Lidegaard ville stoppe ordningen, så jeg turde ikke andet end at ringe til den aut. el-installatør og takke ja til tilbuddet. Alt gik som det skulle, lige indtil den dag hvor jeg fik brev fra Energinet.dk De kræver en skriftlig dokumentation på at jeg accepterede tilbuddet d. 16/11-12, altså 3 dage før ordningen blev ændret. Jeg kontaktede straks el-installatøren, og der var intet der. Han sendte straks et brev hvor han bekræfter at jeg ringede til ham samme dag, og accepterede hans tilbud. Det sendte jeg så ind til Energinet.dk, men ak nej, det er ikke godt nok. Jeg har efterfølgende søgt på nettet, og kan læse at en mundtlig aftale er ligeså gyldig som en skriftlig, dog står der også at det er bedst for begge parter at indgå et skriftlig aftale som jeg nu også kan indse.

Så nu kommer spørgsmålet. Er der nogen der ved hvor jeg kan finde den paragraf henne, evt. et link eller flere links.

Venlig hilsen
JD

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 11-06-14 21:42

Der går energinet.dk godt nok i "små sko".

Få fat i en advokat. Det kan IKKE klares i kandu.dk

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 11-06-14 23:14

Håber noget kan bruges

FORMKRAV.
Der er som hovedregel ingen krav til aftalens form. Den kan være mundtlig, skriftlig, bestå af fagter med hænder (auktion), hovedrysten, nik, håndslag eller anden måde.
Indenfor særlige områder er der dog formkrav – først og fremmest skriftlighed - eksempelvis skal uddannelsesaftaler og ansættelseskontrakter ifølge loven være skriftlige. Ligeledes (ifølge praksis) køb af fast ejendom.
http://erhvervsret-hhx.dk/page2.html#AFSLUTNING

http://www.amino.dk/forums/t/64691.aspx

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Obligationsret/aftale

Ellers ring eller chat http://www.forbrug.dk/Forbrug/forside/Forbrugerhotlinen/Ring%20til%20Forbrugerhotlinen



Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 11-06-14 23:19

Der er ikke nogen paragraf der beskriver, at en mundtlig aftale er lige så gyldig som en skriftlig, problematikken opstår fordi en aftale er en aftale, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig, men når du skal dokumentere den, er en skriftlig at foretrække, det er altså kun i teorien, at en mundtlig aftale har juridisk gyldighed.

Kommentar
Fra : John_Dolk


Dato : 15-06-14 13:58

Hej igen
Jeg har nu brugt 3 dage på at finde Nettoafregningsbekendtgørelsens regler. Efter hvad jeg kan se, modsiger de sig selv i brevet jeg fik i sidste uge. Der står nemlig intet om i §16 stk. 2 om at aftalen skal være skriftlig bindende som de ellers hævder i brevet.
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke bestemt mig endnu hvem der skal have de 300 point.
Vh
JD

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 07-08-14 16:09

Du får ikke noget ud af at lede i paragraffer. Som de foregående svar gør opmærksom på (Katekismus og Kontorverden), er det ikke din aftale, der er noget i vejen med. Problemet er, om du kan føre tilstrækkeligt bevis for, at der var indgået en bindende aftale på det pågældende tidspunkt. Ud fra din beskrivelse af situationen må man få det indtryk, at du har ført tilstrækkeligt bevis, nemlig i form af den skriftlige erklæring fra installationsfirmaet. Kan du oplyse, hvilken begrundelse myndighederne bruger for at ikke at lægge erklæringen til grund. Myndigheder har pligt til at begrunde deres afgørelser, så du skal holde dem fast på, at de skal begrunde afgørelsen, ligesom de skal oplyse dig om dine klagemuligheder. spild ikke tiden på at lede efter paragraffer, men ring f. eks. til Forbrugerhotlinien, som katekismus foreslår, der kommer du til at tale med en jurist, der kanm rådgive dig yderligere.
Pfrøv eventuelt at gengive indholdet af energinets afgørelse her på kandu, så kan vi måske hjælpe dig med at sætte et svar sammen..

Kommentar
Fra : John_Dolk


Dato : 07-08-14 16:30

Hej igen
Er der nogen der kan være behjælpelig med at finde en eller flere links til gruppe søgsmål ang. klage over energinet.dk' afgørelse om at man er blevet afvist af den årsbaseret nettomålerordning? Jeg er netop i gang med at sende en klage til energiklagenævnet over energinet.dk' afgørelse hvor som nævnt er blevet afvist den årsbaseret nettomålerordning. Så vidt jeg er orienteret, så er loven ang. §16 stk. 2 ændret med tilbagevirkende kraft. Da jeg i går snakkede med vores forsikring ang. retshjælp, fik jeg at vide at der er mange der er i samme situation som mig, og at der er oprettet en eller flere grupper søgsmål mod energi.dk' afgørelser. Han kunne dog ikke lige fortælle mig hvor jeg fandt dem, men han rådgav mig til at søge på Google (det er det første sted jeg altid søger). Det har jeg nu prøvet, men desværre uden held. Derfor dette spørgsmål.

Vh
JD

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-14 09:52

Citat
Han kunne dog ikke lige fortælle mig hvor jeg fandt dem, men han rådgav mig til at søge på Google (det er det første sted jeg altid søger). Det har jeg nu prøvet, men desværre uden held. Derfor dette spørgsmål.


Prøv facebook.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-14 09:56
Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 08-08-14 16:58

Ulempen ved en retssag - selv om du deltager i et gruppesøgsmål - er, at det vil vare år og dag, før du har en afklaring. Nøgternt vurderet, er der måske nogle hundrede andre, der er i samme situation som dig, og inden man får organiseret et gruppesøgsmål, som i detaljer skal aftales med den advokat og de involverede forsikringsselskaber, som har retshjælpsdækning, vil der gå nogle måneder. hvis vi er optimistiske, kan der udtages stævning tidligst en gang til næste forår. Energinet er formentlig repræsenteret af kammeradvokaten, statens advokat, som vil lege kispus med gruppesagsøgerne i måske et par år, før sagen blot nærmer sig sin afslutning. Der er altid en procesrisiko, dvs man risikerer at tabe sagen, men lad os antage, at du og de andre sagsøgere har en rigtig god sag.....så kan I få medhold ...skal vi sige i efteråret 2017. Måske appellerer energinet afgørelsen, læg så et par år oveni.
prøv noget mere effektivt. Tal med Forbrugerrådgivningen - der er en henvisning foran - find ud af, om din sag er så krystalklar, som den lyder. For den lyder overbevisende, hvis du har fået det hele med. Vi har i dansk ret et princip, der hedder "fri bevisbedømmelse". Det betyder, at dommerne skal tage alle beviser i betragtning og selv bedømme, hvad der skal tages hensyn til. En skriftlig erklæring, som i dit tilfælde, vil formentlig blive taget for gode varer, hvis det stemmer godt overens med bestillingsdato, leveringstidspunkt etc. Energinet skal forklare, hvorfor de ikke tror på det, det kan de få svært ved.
Men, som sagt, hvis du har en god sag....så gå til medierne med den. Formiddagsaviserne eller en lokal TV-station, eller skriv et indlæg til en avis. Sæt noget i gang....der går hurtigere end en retssag. måske har din leverandør flere eksempler på andre i samme situation, allier dig med dem, så I er flere, der kan gå til pressen.........
Men mit råd er, at du ikke skal psilde tiden med at sidde og lede i paragrafferne. skriv hellere til Energinet. noget af dit brev kan f. eks. indehlde nogle bemærkninger i stil med det følgende.

"Jeg har over for jer dokumenteret, at jeg bestilte den pågældende leverance mens tilskudsordningen bestod. Jeg har fremlagt en skriftlig erklæring fra min leverandør, der beviser dette. hvis i fastholder jeres standpunkt, forlanger jeg, at i gør fremlægger jeres begrundelse for ikke at ville godkende min dokumentation. Jeg gør opmærksom på, at i som offentlig myndighed har en begrundelsespligt. Jeg forbeholder mig at offentliggøre jeres begrundelse og gå videre med den både over for medier og over for andre myndigheder. jeg forbeholder mig også de omkostninger, der løber på, herunder advokatomkostninger og omkostninger ved enhver ulempe, der følger af jeres uberettigede afvisning af at udbetale det tilskud, der tilkommer mig."

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 08-08-14 19:37
Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste