---

Så var vi lige hele rumlen igennem. Eksmanden skrev hver weekend han havde datteren og brokkede sig. Ikke noget "vigtigt" men ting som en undertrøje der var for lille eller for lidt trøjer i tasken. Og det var ikke kun en gang i mellem. Men HVER eneste gang hun var der.
Han pudsede skolepsykologen på mig, som intet fandt. Han dukkede ikke en gang selv op til den samtale han ville have for han havde ikke ser beskederne på skolens intra.
Han kontaktede kommunen som kom på min bopæl og igen samme eftermiddag lukkede sagen.
Til sidst frustreret som han åbenbart var søgte han så forældremyndighed og bopælsændring. Efter mange nervepirrende uger kom dommen og datteren skal blive ved mig eftersom hverken børnesagkyndig, kommune eller skole og skolesunshedsplejeske meldte at hun har det godt hos mig og de ikke finder noget bekymrende.
I mens hele denne sag stod på modtog jeg ingen beskeder fra ham. Men samme weekend efter dommen blev afsagt begyndte han igen. Han nægter nu fremover at købe tøj til hende og i det hele taget betale noget som helst. Hvilket jeg er pænt ligeglad med det her handler ikke om penge eller tøj men at min datter har det godt og ikke skal udsættes for mere end højest nødvendigt.
Men kan det virkelig være rigtigt han kan få lov at skrive konstant og hele tiden om bagateller? Han skriver ikke en gang pænt, det er kort og kontant.
Så sent som i dag var det besked om at de skal ud og rejse med hende så jeg skal se at bestille pas til hende.
Jeg er rystet over man kan opføre sig sådan og fatter slet ikke man vil sende sådan et signal til vores fælles datter.
Hvem kender nogle regler eller hvor kan jeg evt finde dem?

---

Så længe han ikke foretager sig noget ulovligt så er der jo ikke noget der forhindrer ham i at opføre sig som han gør.

Jeg forstår din vrede og dine frustrationer og jeg synes det er utroligt fint at du holder focus på at din datter skal have det godt.

Han opfører sig som et barn og der er nok ikke meget du kan gøre ved det desværre fordi hvis du først kommer i krig med ham, og det er vel det han ønsker så bliver det jo din datter der kommer til at bære omkostningerne.

Du kunne meddele ham skriftligt at hvis han ikke gider anstrenge sig for at have en ordentlig tone når han henvender sig til dig ja så skal han heller ikke regne med svar men jeg tror faktisk du får mest ud af at betragte ham som et fornærmet barn der ikke kan få sin vilje og ved at lade være med at lade dig gå på af det så han mærker det så håbe det efterhånden forsvinder.

Men derudover er det jo statsamtet !!! der skal rådgive når der er problemer omkring samvær.

---

En god side
http://delebarn.dk/Forside.aspx

---

Desværre findes der ikke regler for vedvarende grundløs brok.

---

Nu kan det jo være at din forhenværende ikke opfatter det som grundløs brok.
Det er vel ikke anderledes end at du brokker dig over ham her i dit indlæg, selv om du jo ved at det ikke kan føre til noget som helst godt hverken i forhold til ham eller barnet.

Når man dybest set er utilfreds med sin situation, som man selv eller skæbnen er årsag til, har menneskene nu engang en tilbøjelighed ,til at brokke sig over alt andet.

---

Gem og udskriv dine mails.
Træk tiden ud med det pas.
Gå til statsamtet med frygt for at han stikker af med datteren.
Det ligner lidt den sædvanlige chikane-metode.

Tag ikke kampen op direkte, men henven dig til statsamtet som allerede foreslået.

---

---

Thomas.Haugaard's kommentar er rigtig fornuftig.



Rigtig gode råd.

Som jeg forstår det, så har du den fulde forældremyndighed (altså ikke fælles forældremyndighed) og i så fald synes jeg, at du skal overveje meget grundigt, om du synes det er en god idé, at far'en tager barnet med til udlandet.


Jeg synes det er super flot, at du formår, at holde jeres datter udenfor diskussionerne mellem dig og din eks-mand, jeg er sikker på, at det lønner sig i den sidste ende.

Du skriver ikke hvordan din eks-mand kontakter dig, men hvis han gør det pr. sms, så synes jeg du skal gøre ham klart, at du ikke reagerer på hans sms'er, hvis han vil fortælle dig noget kan han gøre det pr. mail.
Fordelen ved mails er (som Eyvind også er inde på) at de kan gemmes og udskrives, de kan blive nyttige hvis i ender i statsamtet på et eller andet tidspunkt.

---

Jamen han skal fiseme da vel ikke ud at rejse med datteren medmindre du har givet din uforbeholdne tilladelse til det.
Så det med passet, det glemmer du da bare
Du er jo bange for han vil stikke af med hende, ikke sandt

Ærgerligt du ikke bare kan skifte telefonnummer så du slipper for hans skriverier. Men det er vel nødvendigt at han har nummeret i tilfælde af der skulle hænde noget uforudset.

I øvrigt, for sådan at sætte sagen helt på spidsen, så har jeg da lige set en udsendelse i TV, hvor den ene forælder faktisk uden konsekvenser kan nægte at udlevere sine børn og på den måde afskære den anden forælder forbindelsen med børnene. Og når det står på længe nok var det åbenbart heller ikke svært at få en afgørelse i statsamtet, at den forælder børnene har været holdt væk fra, ikke længere skulle have samkvem med børnene overhovedet

---

Den udsendelse så jeg også.
Det er jo totalt vanvittigt, og jeg kan forestille mig, at det på et senere tidspunkt kan give bagslag, hvis barnet får kontakt til den anden forælder og får den anden side af historien.

Det burde være strafbart på den måde, at fratage sit barn muligheden for, at kende den anden forælder.

Jeg fatter simpelthen ikke, at nogle forældre på den måde totalt kan tilsidesætter barnets behov og udelukkende pleje sin egen egoisme.

---

Nej, det er jeg for så vidt også enig i, men ikke uden forbehold.

For i visse tilfælde mener jeg så samtidig, at det er fuldt ud berettiget når en forælder nægter at udlevere sit barn.




Ikke før det er godt og grundigt belyst om der er grundlag for at holde barnet væk fra en forælder der ikke gør barnet noget godt.
Jeg tror der er mange der i tidens løb ville ønske de havde haft muligheden/modet til at tage kampen op for at få den anden forælder frataget rettighederne til sine børn

---

Det er jeg enig med dig i, men jeg tog afsæt i de eksempler jeg så i TV-udsendelsen (jeg er ikke helt sikker på, om jeg så den fra starten) og deri blev der ikke nævnt nogle reelle grunde til, at holde barnet fra den anden forælder.

F.eks. var der en far (oprindeligt fra England, så vidt jeg husker), som virkede oprigtigt engageret i sin datter, men når han kom for at hente hende for samkvem, så var mor''en og en del af hendes familie klar til, at forpurre det.
I stedet for, at støtte datteren i, at hun ikke ville med sin far, så mener jeg, at hun burde have snakket med datteren om hvor hyggeligt hun nu skulle have det med sin far og bagefter hjem og hygge med mor.

Men jeg er helt enig i, at hvis der er mistanke om, at noget ikke fungerer, som det bør hos samværs-forælderen, så skal tvivlen komme barnet tilgode.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.