/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fugtventilator i kælder
Fra : jarl246
Vist : 884 gange
100 point
Dato : 03-01-14 21:15

Jeg har et hus fra 1960'erne hvor kælderen om vinteren er lidt rigelig fugtig. Specielt med det vejr vi har i øjeblikket. Kælderen er uopvarmet bortset fra den minimale varme som fjernvarme installationen giver.
Jeg overvejer at sætte en fugtstyrret ventilator gennem væggen - men vil det afhjælpe problemet når der ikke er varme på ? og hvordan kommer man lettest gennem en 30 cm væg med mursten og beton med et rundt hul på 100 mm.

 
 
Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 03-01-14 23:06

Citat
Jeg har et hus fra 1960'erne hvor kælderen om vinteren er lidt rigelig fugtig. Specielt med det vejr vi har i øjeblikket. Kælderen er uopvarmet bortset fra den minimale varme som fjernvarme installationen giver.

Hvad med at få lavet lidt varme i kælderen, det vil da gavne hele huset.
Citat
Jeg overvejer at sætte en fugtstyrret ventilator gennem væggen - men vil det afhjælpe problemet når der ikke er varme på ?
det vil da skabe lidt ventilation og det er da bedre end ingen ting.
Citat
og hvordan kommer man lettest gennem en 30 cm væg med mursten og beton med et rundt hul på 100 mm.
Her skal du få en prof til at bore et Ø hul i muren, det kan laves så flot at der ikke er noget pudsearbejde bag efter.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 04-01-14 00:58

Det kræver opvarmning for at få luftfugtigheden nedsat. Som du selv er inde på, kan det hjælpe lidt at lave en udluftning. Du kan gøre det ved at bore små huller i en passende cirkel omkring det sted, hvor udluftningen skal være. Så tager du en fladmejsel og banker murstenene ud, der er inden for hullet. Køber en udluftningsventil (den kan fås med rør m.m. i byggemarked) og lægger den i hullet. Samtidig har du købt bygningsskum på trykflaske, som kan fyldes i hullet og tætner omkring kanalen, hvorefter du kan gøre det pænt bagefter.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 04-01-14 05:27

Skal fugten ud, skal der varme til sammen med udluftningen. Men der findes så en anden løsning der hedder affugtning. Mitsubishi laver en fremragende affugter der også fungerer med lavere temperaturer. Den er så lidt småkostbar, når man sammenligner med plasticmodellerne fra Harald. Men fordelen er den duer. Du hælder så lidt strøm i den, ja. Men du får det hele ud som varme igen + kondenseringsvarmen fra det vand den laver. Altså har du en varmeeffektivitet på måske 130% i forhold til en elradiator. Det er så formentlig lidt dyrere end fjernvarme, men du har så intet ventilationstab. Så regner man lidt på det, er en affugter den gode løsning. Du fjerner vand og hæver temperaturen lidt i kælderen.

Holder du fast i udluftningen, er det bedste at få hullet diamant-skåret. Prikboringen og især den efterfølgende skumning er fusk. De fleste større VVS firmaer og Ventilationsfirmaer har diamant skæremaskiner og kan lave sådan et hul for mellem 1000 og 2000 kr. En skæreskål kan formentlig købes for 7 - 800,- men er kum god til tegl og letbeton. Så er det gl in situ støbt beton fyldt med marksten, ville jeg få det skåret.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 04-01-14 05:30
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 04-01-14 09:19

Helt enig med 3773, jeg har i 10 år haft en affugter stående i en uopvarmet kælder, den har afløb ud af kælderen, ca 15 mm slange, aldrig haft problemer med den og den styres af fugtigheden, så den kører kun når der er for fugtigt.

Det er en Bosch, den var testvinder dengang.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 04-01-14 13:33

Helt enig. Vi købte en affugter efter kælderoversvømmelse for et par år siden. Nu er kælderen (næsten) det varmeste og tørreste sted i huset, og der er destilleret vand til fruens orkideer. I mit værksted har jeg 35 % fugtighed og skal sprøjte vand på for at få vandfast polyurethanlim til at hærde
vh
pbp

Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 05-01-14 22:09

Affugter er en dyr løsning i strøm.
Det koster typisk 1 kWh pr. liter kondenseret vand!.
Bortset fra måneder/dage, hvor der typisk er tåge, vil du tørre din kælderen, blot ved at skifte luften ud ved fri konvektion gennem aftræks kanal eller lille tvungen el-ventilator, evt. med tænd og sluk ur.

NB: Fri konvektion er kun en ulempe de få dage udendørs luften bliver afkølet til under dugpunktet, (100% luftsfugtighed) når den kommer ned i kælderen.
www.google.dk/search?
Se.: q=luftens+dugpunktet,&rlz=1C1AVSA_enDK444DK445&espv=210&es_sm=93&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=tcjJUoHsPKmO4gTGg4GQAQ&ved=0CAkQ_AUoAQ&biw=1024&bih=668#facrc=_&imgdii=_&imgrc=5dhVjz3qjEMA_M%3A%3BDN8rcrgn3xdBnM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.denstoredanske.dk%252F%2540api%252Fdeki%252Ffiles%252F10093%252F%253D322007.801.png%253Fsize%253Dwebview%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.denstoredanske.dk%252FIt%252C_teknik_og_naturvidenskab%252FTeknik%252FBygningsisolering%252Ffugt%3B550%3B375


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 05-01-14 22:49

Prøv at strege det ind i et IX diagram. Hvad koster det i varme at fjerne en liter vand vha udluftning? Prøv at se hvor meget energi du får ud af affugteren når du udkondenserer 1 kg vand.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-01-14 22:54

Varmen er til samme pris som Københavns fjernvarme, og affugtningen er et gratisbidrag dertil. Varmen kommer ved at kondensere vandet, og med en en effektfaktor på bare 2,5 får man 2,5 kWh varme for 1 (elektrisk) kiloWatttimes pris, og det konkurrerer fint med min lokale fjernvarmepris. Udtørringen af kælderen og fin tørring af vasketøjet må i den sammenhæng betragtes som en gratisydelse.
vh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 05-01-14 22:55

En varm kælder betyder i øvrigt, at stueetagens varmeforbrug bliver sænket!

Kommentar
Fra : blunderbuss


Dato : 06-01-14 00:46

Jeg kan tilslutte mig thyregod8 måde at lave et hul på, på mit gamle arb. lavede jeg 8 huller på 200 m.m. på følgende måde, først borede jeg et hul på 8 m.m. gennem den 40 cm dobbelt mur, tog derefter en plade som jeg lavede 2 huller i med 100 m.m. afstand, satte en bolt i det ene hul og ind i det jeg havde boret i vægen, så var det bare at dreje pladen og bore alle de andre huller så tæt på hinanden som muligt, og derefter , det samme på den anden side af muren, der var ikke meget der skulle mejsles væk, skar så isoleringen væk, en gang mørtel og en foring i så var den i orden.

Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 06-01-14 07:11

Fri udluftning har tillige den fordel at du undgår at Argon der er en radioaktiv luftart fra grunden siver op gennem huset, hvis ikke dit kælder gulv er tæt.

Og opvarmning af dårligt isoleret kælder er dyrt.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 06-01-14 09:50

Det vist meget længe siden, argon har været radioaktivt!
Men en helt anden sag: Hvordan er finishen på kældervæggene? Efter vores oversvømmelse og fugtskade i kælderen bankede jeg det løse væk og trak kalkpuds på, afsluttede med hvidtekalk. Det føltes som om det i sig selv gav en mere tør kælder, væggene kunne ånde. Tidligere havde de været klatrepareret her og der med cementmørtel.
At væggene ånder, giver dem et lavere fugtindhold og dermed bedre isoleringsevne.
Boyelauritzen skriver bortset fra argonsludderet, at det er dyrt at opvarme dårligt isoleret kælder. Hjemme hos os er det det nærmest gratis, da vi tørrer tøj i kælderen og bruger affugteren som alternativ til tørretumbler. I mit værksted, som jeg deler med fjernvarmeenheden, har jeg anbragt 25 mm isolering på ydermuren, og der har jeg 24 grader (observeret i går). Sidste og forrige vinter tror jeg ikke, der på noget tidspunkt var under 19 eller 20.
Det er et byggeforeningshus fra 1914 og af varmekilder er der i kælderen kun fjernvarmeenheden og affugteren - foruden lyskilder, værktøj og arbejdende personer, det hjælper altsammen!.


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 06-01-14 09:51

Virker omfangsdrænet rundt om huset?

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-01-14 11:20

Mon ikke boyelauritzen blander Argon og Radon sammen, sidstnævnte er ganske rigtigt en radioaktiv luftart der kan sive op i huse, og skønnes at medføre ca 300 dødsfald årligt pga. lungekræft.

Nybyggede huse skal Radonsikres!

Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 06-01-14 14:30

Ja. tak.
Radon.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste