/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
katekismus 2590
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  Sygate 1824
Vintereksem?
Fra : christin2222
Vist : 308 gange
20 point
Dato : 10-11-13 13:14

Jeg lider af eksem hver vinter i ansigtet (mest rundt øjnene), på halsen, på hænder og fødder. Det starter i slutningen af oktober og bliver ved til ca april. Huden bliver rød, rynket og tør og skaller af, og det svir forfærdeligt når man sveder ved træning.

Den ellers så højt estimerede hudafdeling i Gentofte har intet svar på, hvordan eller hvorfor dette opstår, og de har kun givet mig recept på en hudcreme med binyrebarkhormon - barske sager. Efter et kig på, hvilke bivirkninger sådan en creme kan have, har jeg lagt den til side i håb om andre løsninger.

Jeg har af andre på nettet fået anbefalet cremen Locobase Repair fra apotektet, og besøg i solarium. Det har jeg sat mig for at prøve nu. Cremen er indkøbt og jeg har taget de første 8 min i solariet.

Er der andre, der har erfaringer med noget, der har virket - eller som IKKE har virket? Jeg tror der er en del andre med samme problem, og det ville være dejligt at dele viden og erfaringer.

 
 
Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 10-11-13 14:11

Min datter (nu 17 år) blev født i august, da vi nåede den kolde tid (oktober, november) fik hun ekstrem tør hud på kinderne, som jo var det eneste, der var ovenover dynen i barnevognen.
Huden på hendes kinder lignede nærmest små fiskeskæl.

Sundhedsplejersken anbefalede fedt-creme fra apoteket, så det købte jeg. Men selvom jeg smurte tøzens kinder hver gang jeg havde hende i hænderne, så var kinderne lige tørre næste gang jeg havde fat i hende.
Sundhedsplejersken sagde også, at jeg ellers skulle få lægen til, at udskrive noget binyrebarkhormon-salve.

Dengang blev tetræ-olie lovprist i høje toner, så man næsten fik indtryk af, at det kunne afhjælpe alt.
Så jeg gik i min lokale helsekostbutik og efterlyste noget creme med tetræ-olie.
Indehaveren spurgte hvad jeg dog skulle bruge det til, og jeg forklarede, hvorpå han sagde "det lugter jo forfærdeligt".
Det var jeg ligeglad med bare det virkede.

Men indehaveren anbefalede mig noget helt andet, en creme fra Weleda med morgenfrue: http://www.helseplus.dk/shop/weleda-calendula-moisturising-27589p.html
Weleda Baby, Calendula Moisturising Body Cream.

Og den vare bare så super god, så den har lige siden været fast inventar her hos os.

Da mine børn var små havde de af og til nogle tørre pletter hist og her, en vuggestuepædagog var sikker på, at det var børneeksem, og sagde jeg skulle gå til læge med det.
Men jeg smurte det med ovenstående creme, og efter få dage var det væk.

Den kan meget varm anbefales.

Om vinteren har jeg ofte haft problemer med sprækker ved finger-neglene, og dertil har jeg været rigtig glad for denne: http://www.naturoghelse.dk/shop/b5-panthex-salve-1069p.html .

Kommentar
Fra : Nyx-x


Dato : 10-11-13 16:21


Prøv at få noget fedt indefra.

Ved hjælp af oliven-olie eller hørfrø-olie.
Det kan luskes ned ved hjælp af en smothie, som ikke skal være for stor.
For en voksen, ved hjælp at røre det i en lille kop juice. Appelsin eller anden du kan lide. Drikke den i en sluk.
For det har det med at skille og så det ikke så lækkert at kigge på.

Eller kom en smule på salaten, ikke så den driver. Men bare så den er vædet med olien.

Men ellers kunne en tur til en hudlæge måske give et spor, eller lægen har et godt råd der virker.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 10-11-13 20:57

Citat
Prøv at få noget fedt indefra.


Det er et rigtig godt råd.

Og her kan jeg anbefale kæmpe natlys olie, som fås i kapsler.
Jeg har mødt flere børnefamilier, som har brugt det mod børneeksem.

Kommentar
Fra : christin2222


Dato : 10-11-13 21:22

Hej Troldepige,
Hvis cremen fra apoteket ikke virker, vil jeg prøve "dine" cremer. Tak for råd!


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 10-11-13 21:32

Citat
Hej Troldepige,
Hvis cremen fra apoteket ikke virker, vil jeg prøve "dine" cremer. Tak for råd!


Det var så lidt.

Jeg mener netop det er vigtigt, at vi deler vores erfaringer, så vi ikke alle sammen skal gå rundt og "opfinde den dybe tallerken".

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173630
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383583
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste