/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 44251
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 13935
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
severino 10622
10  miritdk 9779
Windows kan ikke starte
Fra : Troldepige
Vist : 758 gange
200 point
Dato : 07-08-13 19:07

For nogle dage siden oplevede jeg, at da jeg tændte pc'en kom den der sorte side med hvid skrift "Windows - fejlgenoprettelse" mener jeg, at der stod foroven.
Længere nede på siden får man så 2 muligheder, og skal vælge ved hjælp af piletasterne.
Mulighederne er:
Start reparation under start. Anbefales (er markeret)
Start windows normalt.

Og så er der en nedtælling igang på (tror jeg) 30 sek.

Problemet er så, at pilen på skærmen ikke kan flyttes med hverken piletasterne eller musen.

Når nedtællingen slutter, så kommer der et par bokse med henholdsvis startreparation og gendannelse, men selvom jeg vælger gendannelse, så starter startreparationen.
Og denne kan ikke annulleres.

Jeg kom så i tanker om noget med, at man kunne taste F8 ved en biip-lyd ved opstarten (eller noget i den stil) for at komme til at åbne i fejlsikret tilstand.
Men der kom ikke nogen biip-lyd, eller nogen anden lyd.

Jeg endte med, at slukke på kontakten på væggen, hele 3 gange, før pc'en startede ordentligt op.


I aftes da jeg ville slukke pc'en lukkede jeg de sider ned jeg havde haft åbne, af en eller anden grund fik jeg ikke lukket min mail, men dette plejer ikke, at give problemer.
Men da jeg havde klikket på "sluk computeren", uden at have lukket mailen gik det op for mig, at det vistnok også var det jeg havde gjort aftenen før ovenfor beskrevne problem.

Og ganske rigtigt, problemet gentog sig til morgen, hvor jeg også måtte slukke 3 gange, får pc'en startede ordentligt op.


Jeg ser 2 problemer i dette.
For det første, så plejer pc'en sagtens at kunne lukke ned selvom jeg klikker på "sluk computeren" mens nogle programmer er åbne, den er muligvis lidt længere om, at lukke ned når den selv skal klare det, men det har aldrig tidligere givet problemer.

For det andet, så mangler jeg et godt råd til hvad jeg evt. kan/skal gøre hvis det sker en anden gang.

 
 
Kommentar
Fra : marken84


Dato : 07-08-13 19:58


én mulighed er at køre en http://www.piriform.com/ccleaner den renser og får styr på registringsdatabasen...

Kommentar
Fra : sferling


Dato : 07-08-13 23:15

Et gæt kunne være at du bruger Outlook til post og at datafilen er blevet så stor at den ikke når at blive lukket rigtigt under en tvangslukning og at det giver fejl i filsystemet, som får Windows til at 'føle' at det ikke er blevet lukket rigtigt ned.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 09:03

marken84, det er ikke ret længe siden, at jeg kørte ccleaner på pc'en, men derfor kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at den har behov for en tur mere.
Det gør jeg i løbet af dagen. bare for en sikkerheds skyld.

sferling, jeg bruger Windows Live Mail, men det gør vel ikke den store forskel, og du rammer faktisk et ømt punkt, for jeg er mig pinligt bevidst om, at min mail-boks trænger til en oprydning.
Må hellere se at komme i gang.

Men hvis nu jeg starter med, at rydde op i min mailboks, og så tester, om det var det der var problemet, ved at slukke pc'en uden at lukke mail-programmet, så kunne det være rart, om der var en fidus til hvordan jeg får pc'en til, at starte ordentligt, uden at skulle tage strømmen, hvis problemet stadig er der.

Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 08-08-13 09:54

Hvilken Windows version bruger du?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 10:02

Windows 7

Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 08-08-13 11:17

Home eller Pro?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 11:38

Windows 7 Home Premium

Service Pack 1

Kommentar
Fra : anyway


Dato : 08-08-13 11:44

Du har selvfølgelig for længe siden lavet en boot-dvd med alle nødvendige filer for at starte pc'en op

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 12:05

Jeg går ud fra, at du mener, at jeg har de der skiver, der skal bruges til, at starte på en helt frisk hvis pc'en går helt i udu.

Hedder der genoprettelse, eller noget i den stil?

Og ja, det har jeg.

Kommentar
Fra : anyway


Dato : 08-08-13 12:38

Jeg går ikke ud fra du vil starte helt forfra (formatering, ny-installation, m.m.) Du skal være forsigtig med at bruge de medfølgende Recovery DVD'er, så du ikke uforvarende får slettet din nuværende installation.
Det jeg henviser til, er hvis ikke PC'en vil starte rigtigt op, eller slet ikke. Hvis du så har lavet en sådan:
http://www.billedeupload.dk/images/VWBoZ.gif
har du alle nødvendige filer til at starte PC'en så du kan komme ind og gøre noget

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 12:53

Jeg har 4 CD-skiver hvorpå der står "genoprettelse", nummereret fra 1-4, de blev lavet i forb. med, at pc'en blev startet op.

Jeg kan forestille mig, at det er en af dem, men hvilken? Måske nr. 4.

Fordi, til min datters pc har jeg også 4 skiver, der står "gendannelse på 3 af dem, nummereret fra 1-3, og så står der "gendannelsesdisk" på den sidste.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 08-08-13 12:54

Og nej, jeg har sandelig ikke planer om, at starte helt forfra, det er jeg slet ikke sikker på, at jeg tør kaste mig ud i.

Kommentar
Fra : anyway


Dato : 08-08-13 14:01

Det sker jo ikke noget ved at lægge disken i og starte op. Blot du ser efter hvilke valgmuligheder du skal tage stilling til.

Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 08-08-13 14:02

For mig lyder det som om der skal køres Startup repair.

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 08-08-13 14:30

1. Først og fremmest SØRG FOR BACKUP AF DINE DATA.
2. Check disken - Computer - højreklik på disken - vælg egenskaber - vælg funktioenr - vælg fejlsøgningen vælg også at søge/rette dårlige sektorer- maskinen skal genstartes for at gennemføre kontrollen. maskinen skal være tilsluttet strømforsyning (hvis bærbar).
--
Dine fejl er typiske for en maskine hvor disken ikke er 100% ok eller løber meget varm.
Ved bærbar: Sørg for at indsugning/udblæsningskanaler er rene - hvid det er let at komme til blæseren, så pust den ren for støv.


Kommentar
Fra : sferling


Dato : 08-08-13 23:41

Joe, jeg tror det gør en forskel - jeg mener ikke at 'live-mail' laver en stor datafil på den lokale maskine - jeg tænkte på selve 'Outlook'-programmet.

Det betyder desværre at mit gæt nok var forkert ;-(

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 08:18

Citat
Joe, jeg tror det gør en forskel - jeg mener ikke at 'live-mail' laver en stor datafil på den lokale maskine - jeg tænkte på selve 'Outlook'-programmet.

Det betyder desværre at mit gæt nok var forkert ;-(


Fint nok.
Men nu fik jeg da ryddet op i min mail.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 08:35

Citat
1. Først og fremmest SØRG FOR BACKUP AF DINE DATA.
2. Check disken - Computer - højreklik på disken - vælg egenskaber - vælg funktioenr - vælg fejlsøgningen vælg også at søge/rette dårlige sektorer- maskinen skal genstartes for at gennemføre kontrollen. maskinen skal være tilsluttet strømforsyning (hvis bærbar).
--
Dine fejl er typiske for en maskine hvor disken ikke er 100% ok eller løber meget varm.
Ved bærbar: Sørg for at indsugning/udblæsningskanaler er rene - hvid det er let at komme til blæseren, så pust den ren for støv.


1. Jeg har en ekstern harddisk, så back-up skulle være ok.

2. Jeg var lidt usikker på hvad du mener med "disken" (den jeg skal højreklikke på) men jeg gik ind for at kigge, og er stadig i tvivl.

Men derinde (i "computer") undrede jeg mig noget.
Øverst, under "Harddiskdrev" har jeg 3, prøver at skrive af:

1:
OS (C:)
(blå streg, ca. halvt fyldt)
293 GB ledig af 683 GB
Denne er, så vidt jeg ved, pc'ens harddisk.

2.
HP RECOVERY (D:)
(blå streg, lang, men ikke helt fyldt ud)
1,86 GB ledig af 15,0 GB

3.
DRIVE-N-GO
(rød streg, næsten fyldt ud)
6,46 MB ledig af 931 GB
Denne er, så vidt jeg ved, min eksterne harddisk.
Denne streg plejer ikke, at være rød, jeg går ud fra, at det er fordi den næsten er fuld.
Men dette undrer mig gevaldigt.
Den skulle være på 1000 GB, og til mit forbrug havde jeg forestillet mig, at den var aaaaalt rigelig i mange år.

Det må jeg nok hellere lave et nyt spørgsmål om, senere i dag, eller i morgen.

Prøver lige din anvisning på pc'ens harddisk "OS(C:)".







Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 08:46

JensT.
Jeg fulgte din anvisning, men fik denne oplysning, i en boks:
"Windows kan ikke kontrollere denne disk, mens den er i brug.

Skal der kontrolleres for harddiskfejl, næste gang du starter computeren"

Det bad jeg den så om.

Jeg havde ellers lukket alle åbne sider ned inden jeg gjorde det, men fint nok.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 08:48

Citat
For mig lyder det som om der skal køres Startup repair.


Hmmm, er det det samme, som JensT skriver om?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 08:59

Jeg havde jo egentlig håbet på et eller andet enkelt lille fif, f.eks. i stil med det der med, at trykke F8.

Nu har jeg jo ryddet op i min mail, hvilket var tiltrængt, og så var min tanke egentlig, at jeg ville "teste" om det var det, der var problemet.

Men hvis problemet stadig er der, så er det jo ikke særlig smart, at skulle lukke pc'en på "den hårde måde" alt for tit.

Så jeg tøver lige lidt.

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 09-08-13 09:39

Dine startproblemer kommer pga hård nedlukning..
Derfor skal årsagerne til hård nedlukning fjernes.
Har du haft maskinen genstartet så den kørte diskkontrollen?

Hvilken maskine er det du har - mærke?
Hvor længe har du haft den? - er den blevet fysisk renset for støv indeni?


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 09:51

Citat
Dine startproblemer kommer pga hård nedlukning..
Derfor skal årsagerne til hård nedlukning fjernes.
Har du haft maskinen genstartet så den kørte diskkontrollen?

Hvilken maskine er det du har - mærke?
Hvor længe har du haft den? - er den blevet fysisk renset for støv indeni?


Hmmm, jeg vil nu påstå det omvendte, at den hårde nedlukning kommer at startproblemerne.

Nej, men nu om lidt, når jeg skal ned i byen og mødes med min mor, så slukker jeg pc'en, og starter den så igen når jeg kommer hjem senere.

Det er en HP, stationær, købt i slutningen af 2010, er fysisk renset for støv indeni flere gange.
(Dette skal jeg også have fundet en vejledning i, da jeg ikke længere er gode venner med ham, der gjorde det for mig tidligere.)

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 09-08-13 11:54

Næh, der er dé fejl der opstår ved en hård nedlukning, der forårsager at den har problemer med at starte.
Ofte CRC fejl eller andre logiske fejl, forårsaget af hård nedlukning, som så gerne skulle blive rettet når den genstartes nu.

Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 09-08-13 13:04

Citat
Hmmm, er det det samme, som JensT skriver om?

Det som JensT skriver om er check disk, der kontrollere harddisken for fejl og retter de fejl der måtte være og som kan rettes.

Startup repair er noget andet, det er et program der kigger på de system filer der bruges til at starte Windows, hvis de er beskadiget så prøver programmet og lave dem så Widnows kan starte igen.

Startup repair findes på recovery disk og på en computer som har en recovery partition. Og da din har en sådan partition så kan du netop ved at trykke på F8 komme ind i Windows Advanced Startup menu, i den menu skal der været noget der hedder Repair Computer eller noget i den stil.
Får at komme ind i den menu skal du som sagt trykke på F8, men det skal være på det rigtige tidspunkt. Det skal være lige efter computeren har bootet, på DELL, HP og Lenovo skal du begynde og trykke på F8 når deres logo er på skærmen og blive ved indtil menuen kommer frem på skærmen. Er du usikker på hvornår du skal begynde og trykke på F8 så kan du bare gøre det lige så snart du har tændt computeren, men vær opmærksom på at F8 bruges også til at kommer ind i BIOS på nogle computere.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 16:08

Så er pc'en startet op igen, efter at have kontrolleret disken.
Det tog sin tid.
Den sluttede med at skrive "Disk enheden er i orden".
Så det må være ok.

Citat
Startup repair er noget andet, det er et program der kigger på de system filer der bruges til at starte Windows, hvis de er beskadiget så prøver programmet og lave dem så Widnows kan starte igen.


Jeg vil se, om ikke jeg kan huske det når jeg starter pc'en i morgen.
F8 lærte jeg engang, at man kunne bruge hvis man f.eks. havde fået et eller andet "snavs" på pc'en, så kunne man starte i fejlsikret tilstand, og så lave en gendannelse.
Og så vidt jeg husker var det noget med, at man skulle trykke på F8 når pc'en (under opstarten) sagde en bestemt lyd.

Men nu har jeg printet din vejledning ud, så prøver jeg det i morgen.

Kommentar
Fra : sferling


Dato : 09-08-13 20:41

Du skriver: "Den skulle være på 1000 GB, og til mit forbrug havde jeg forestillet mig, at den var aaaaalt rigelig i mange år."

Da jeg kørte med win 7 premium havde jeg problemer med at få backup-programmet til at administrere backup-pladsen.

Jeg satte det op til at der blev lavet en diskafspejling hver uge og at der kun skulle gemmes nogle få versioner, hvor den ældste så løbende slettes først - men uanset, hvad jeg prøvede blev programmet bare ved med at fylde disken til det meddelte at nu var den fuld - og så måtte jeg slette manuelt.

Måske derfor din store disk er fyldt op...

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 09-08-13 21:40

Citat
Jeg satte det op til at der blev lavet en diskafspejling hver uge og at der kun skulle gemmes nogle få versioner, hvor den ældste så løbende slettes først - men uanset, hvad jeg prøvede blev programmet bare ved med at fylde disken til det meddelte at nu var den fuld - og så måtte jeg slette manuelt.

Måske derfor din store disk er fyldt op...


Det skulle da slet ikke undre mig.

Jeg starter lige et nyt spørgsmål, og håber du følger med.

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 11-08-13 10:15

Når PCen startede ordentligt op, så er den jo OK nu..

Startreparation har du kun brug for hvis den ikke starter - og det er rigtigt, det er F8 du skal tappe løs på medens maskinen starter op... Nogle maskiner går så i medievalg når man trykker F8.. Der skal man så vælge disken, og lynhurtigt fortsætte med F8, så kommer de udvidede windows valgmuligheder for opstart.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-08-13 11:52

Citat
Når PCen startede ordentligt op, så er den jo OK nu..


Helt enig.

Men hvis det er muligt vil jeg jo gerne gøre så en "hård slukning" ikke bliver nødvendig igen, ihvertfald ikke alt for tit.

Og jeg ved jo, at min pc før har kunnet tackle, at blive slukket selvom jeg ikke lige havde lukket alle programmer ned, uden at lave problemer ved næste opstart.

webnoob, jeg har fulgt din anvisning, men desværre uden held.
Den første morgen ventede jeg til HP-logoet kom frem, og så tastede jeg ellers løs på F8, lige indtil skrivebordet var på plads. Så syntes jeg ikke der var grund til, at fortsætte.

Næste morgen tastede jeg løs på F8 lige fra jeg havde tændt pc'en, men det var med samme resultat.

Kommentar
Fra : webnoob


Dato : 16-09-13 12:50

Hvad er status?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-09-13 21:07

Det samme.

Men jeg har så heller ikke siden haft lukket pc'en ned uden, at mailprogram o.a. har været lukket først.

Måske jeg skulle teste det inden længe.

Jeg har en del om ørerne lige pt, så venter lige lidt til jeg har fået styr på nogle andre problemer.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173637
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383624
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste