/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fejlbehandlet hus
Fra : Denundrende
Vist : 411 gange
20 point
Dato : 19-07-13 19:19

Hejsa
For 3 år siden købte jeg et bindingsværkshus fra 1852. Meget flot og løbende vedligeholdt.
I løbet af det sidste år er facaden blevet meget grim med frostsprængninger og revner. Besluttede derfor at jeg ville "renovere" facaden. Da jeg kom igang viste det sig at problemerne var meget større end først antaget. Der er mange revner og mørtel i fugerne kan skrabes ud med en finger. Der er meget fugt. Har haft en konsulent ude fra flugger. Hun fortæller at facaden er blevet fejlbehandlet. Man har puttet olie emulsionsmaling på. Måske for at lave en hurtig løsning der kan få huset til at se godt ud da det skulle sælges. Vi hoppede i hvertfald på den.
Der er nu trængt vand ind i murværket og i bindingsværket og der kan forekomme mug og skimmelsvamp. Konsulent fortæller at det skyldes fejlbehandling. Alt puds skal ned og de fleste fuger skal laves. Et kæmpe arbejde. måske er der kommet mug og skimmel i træværket.
Spørgsmål: hvad kan vi stille op. Har ejerskifte. Der er intet nævnt i tilstandsrapport.

 
 
Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 19-07-13 20:15

Jeg tror ejerskifteforsikringen betaler, da det er en skade.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 19-07-13 23:08

Køb eller lån "Bogen om huset" af Søren Vasegaard. Så får du besked, som ikke er baseret på, at Flügger gerne vil tjene penge på dig.
Og i øvrigt er det nok en sag for ejerskifteforsikringen.
vh
pbp

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 20-07-13 07:08

Der er jo en grund til at disse huse holder så længe, det er brugen af ganske almindelig kalkning så murværket kan ånde.
Men mange er også braset sammen, det var jo den tids discountbyggeri for de fattige. Når det blev lavet ordentligt med det rigtige tømmer og mursten, altså megadyrt, kunne det holde, derfor står de gamle smukt udførte bindingsværkshuse for overklassen i byerne endnu.

En kalket overflade tager hurtigere imod snavs, det betyder så ikke at det er nødvendigt at give det et nyt lag, hvert andet år tager man jo bare en kalkkost, væder overfladen godt igennem og "vender" kalken så den bliver ensfarvet.
Indvendig gjorde man det samme, i køkken og spisekammer/viktualierum tilsatte man så en form for gift til kalken for dræbe skimmelsvamp og bakterier.
Der er nu ikke mange bakterier der kan overleve i kalk, når det bliver fugtigt bliver det læsket kalk, og det er stærkt ætsende, derfor brugte nazisterne det til at opløse lig, men det betyder så også at man skal beskytte øjnene når man svinger kosten.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 20-07-13 10:24

Nej kalk på en væg bliver ikke til læsket kal bare ved at blive vådt. Sæt dig lidt ind i kemien. Selv om den er enkel forvirres den af at man kalder både oxydet , hydoxydet og karbonatet noget med kalk i navnet.
Det fine ved den kalkede overflade udendørs er at vand let diffunderer igennem og kan tørre fra overfladen. Men med plastmaling ovenpå bliver fugten i væggen.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-07-13 14:33

Kig både hos Søren Vasegaard og Søren Vadstrup, som begge er eksperter i bygningsbevaring. Hold dig langt væk fra plastmaling og behandl materialerne som de er/var beregnet til: Trætjære på tømmeret og hvidtekalk (endelig ikke lofthvidt!) på tavlene. Så kan huset ånde. Og det er noget pludder, at den kalkhvidtede overflade tager imod snavs. Det er sandt nok, at en smøreolievædet hånd sætter aftryk, men det gør den vist på næsten alt. Kalken er et "offerlag", det vil sige, den langsomt falder af, så den skal fornyes med års mellemrum. På en en stormpisket kyst måske hvert eller hvert andet år, i beskyttede omgivelser hvert tredie til sjette år.
vh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-07-13 14:40

Jo, og hvis du skal forny mørtel: Hold dig langt væk fra cement og hydraulisk kalk i den sammenhæng, brug ren kalkmørtel, én, der er rørt af sand og læsket kalk. Stampekalk eller kulekalk. Efter min overtro er det ligefedt; har prøvet begge dele. Kulekalk-pusherne påstår, at deres produkt er meget bedre fordi kalkrystallerne er meget mindre end i stampekalk. da jeg ikke kunne mærke forskel, prøvede jeg begge dele i mikroskopet og kunne ikke skelne den ene fra den anden. Det bliver ikke så hårdt og stærkt som cement- eller kalkcement-mørtel. til gengæld følger det med træværkets bevægelser gennem årene.

Kommentar
Fra : ove112


Dato : 20-07-13 16:17

når man har rørt en balje kalk op lader man den stå til dagen efter og skummer hinden af og tager kalk vandet af og gemmer det til at kalke oven på den nykalkede væg så er kalken forseglet smitter ikke af og modtagerikke så meget snavs

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste