/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
pbp_et 7376
katekismus 6929
ans 4968
transor 4270
o.v.n. 3825
piaskov 3383
rotw 3128
HelleBirg.. 3115
10  3773 3057
hvordan høster man frø?
Fra : DBG1
Vist : 722 gange
67 point
Dato : 11-07-13 18:56

Jeg har købt en masse frø, og fået nogle også, men i mange af pakkerne var der stadig massere frø tilbage efter såning, men de fleste af mine pakker er forsvundet så jeg har ingen frø til næste år, så jeg vil gerne lære hvordan man høster egne frø, både fordi det er noget jeg gerne vil lære men også fordi jeg ikke gider bruge en formue på frø igen.

Jeg har en ide om hvordan man høster frøene fra nogle af planterne men jeg er dog ikke 100% sikker omkring det, hvilket jo er ret nødvendigt hvis jeg ikke skal stå tomhåndet til næste forår.
Så hvis i kan hjælpe mig med at forklare de forskellige planter hvordan man snupper frøene fra dem.

Nu kommer jeg lige med dem som jeg har en idé om hvordan man gør men korrekt mig lige hvis jeg tager fejl:
- Disse er kernerne fra selve frugten som tørres:
majs, ærter, squash, sukkerært, krybebønne, Månedsjordbær

- Disse er kernerne fra frugten som ligges i nogle små plastikpakker ligsom de er når man køber dem, så de ikke tører ud.
Sød peber, Chilipeber, miniagurk, cherrytomat, tomat, Blandede frilandstomater, havejordbær, Christmas Pepper, Rød Habanero, Numex Pinnata

- Kartofler. gemmer man bare nogle af de kartofler man får et koldt og tørt sted til næste år?

- resten er det bare frø man kan tage når planten går i blomst eller skal man gøre noget bestemt ved nogle af dem?


Her er listen over frø: http://baboom.webgallerier.dk/album/fuldskaerm/392920-hoest

 
 
Kommentar
Fra : marken84


Dato : 11-07-13 19:05


Du skal nok lige Google frøformering for at finde noget omkring emnet...

Det er jo ikke bare noget man kan gøre sådan uden videre.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 11-07-13 20:30

Man bør altid købe læggekartofler:
http://www.havesiden.dk/kart.htm

Det gjorde vi også i min lidt fattige barndom i 50`rne. Grunden er ret tydelig da kartoflerne let kan blive smittet og hvis man lægger nogen fra året før og de er smittet er det som regel for sent at lægge nye, hvilket ville være en katastrofe da vi jo skulle have kartofler til hele vinteren i de små hjem.
Læg heller ikke nogen før den sidste nattefrost har hærget.

For at forebygge smitte til naboerne skal man også brænde kartoffeltoppene efter høsten, de må ikke komposteres.


Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 12-07-13 06:45

Kartoffeltoppe graves ned i bedet der var kartofler i, og ingen kartofler i bedet før tidligst 3 år senere

Vær opmærksom på,at nogle planter er 2-årige, og der er det ikke så godt at høste frø af dem der går i stok 1. år, for de vil ofte få den tendens, og så får du ingen høst. her er tale om bl.a. løg, rodfrugter, Kvan og løgfamilien. Her skal du lade de bedste stå til året efter, for så at høste der

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 12-07-13 08:34

Citat
Kartoffeltoppe graves ned i bedet der var kartofler i, og ingen kartofler i bedet før tidligst 3 år senere


Det gjorde vi nu ikke derhjemme, der skulle bruges så meget plads til kartofler at det ikke var muligt, og udbyttet var nogenlunde stabilt, så vidt jeg husker blev vi kun ramt af skimmel een gang og havde så kun kartofler til ind i december.

I dag dyrker mange kun få kartofler for at smage dem så friske som overhovedet muligt......ligesom nyfangede fisk taber de en masse smag bare på 24 timer, og set i forholdet til prisen i butikker er arbejdet alt for stort, så vil folk hellere hygge sig med andre grøntsager.
Men det giver så mulighed for den vekseldrift Du beskriver, jordbærplanter skal heller ikke stå samme sted mere end 2 år.

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 12-07-13 08:49

Man samler blot frøene, tørrer dem og opbevarer dem tørt og køligt.
Men lige et par ord om frø fra egen avl.

1. Såsæd af majs tages ikke blot fra sine egne majs, man anvender hybridmajs, der faktisk er frøene fra 2 eller flere indavlede sorter. Bruges frø fra egen avl vil udbyttet ligge ca. 30% under normalen.
2. Jordbærfrø er de små kerner, der sidder yderst på selve "bærret". Til privat brug anvendes formering af udløbere.
3. Ærter, Lupiner, Tagetes m.fl. kan man sagtens tage frø af. Den første er selvbestøver, de andre bestøves af bier og afkommet bliver ubestemmeligt mht farver.
4. Kartofler formeres ved knolde, som man faktisk ikke må bruge år efter år, de skal udskiftes en gang imellem med godkendt avlsmateriale. Det sker af hensyn til nogle sygdomme, der smitter med knoldene.
Inde i kartoffelæblerne (som ikke alle sorter har) sidder frøene, som imidlertid kun anvendes som udsæd af forædlerne. Briuges frøene til udsæd får man en helt anden sort end den, man har taget frøene fra.
Men det er da sjovt at tage frø - også fra udlandsrejser, hvor man ikke må indføre planter, men gerne tage frø.


Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 12-07-13 14:05
Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 12-07-13 15:56

Citat
Du skal nok lige Google frøformering for at finde noget omkring emnet...

Det er jo ikke bare noget man kan gøre sådan uden videre.


Jeg søgte på google og fandt denne artikel: http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=6

men jeg forstår ikke hvorfor de anbefaler at man høster frø fra frøægte planter og ikke F:1

er det fordi at hvis man høster frø fra F:1 så får man vidt forskellige afkom og det gør man ikke ved frøægte?

hvis man høster frø fra frøægte planter så kan man vel ikke vide hvordan de bliver heller for det kan jo ske de er blevet befrugtet fra en fremmed plante med vindbestøvning eller lignende..

Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 12-07-13 16:15

Citat
Man bør altid købe læggekartofler:
http://www.havesiden.dk/kart.htm

Det gjorde vi også i min lidt fattige barndom i 50`rne. Grunden er ret tydelig da kartoflerne let kan blive smittet og hvis man lægger nogen fra året før og de er smittet er det som regel for sent at lægge nye, hvilket ville være en katastrofe da vi jo skulle have kartofler til hele vinteren i de små hjem.
Læg heller ikke nogen før den sidste nattefrost har hærget.

For at forebygge smitte til naboerne skal man også brænde kartoffeltoppene efter høsten, de må ikke komposteres.


kan man ikke lave sine egne lægge kartofler hvis man ikke gider købe dem?

er det ikke bare almindelige kartofler som er teste for sygdom?

i det her indlæg skriver de noget om at i gamle dage brugte man egne kartofler som læggekartofler næste år:
http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=5
så det skulle der da ikke være noget galt i hvis man gør det på den rigtige måde.

Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 12-07-13 16:21

Citat
Kartoffeltoppe graves ned i bedet der var kartofler i, og ingen kartofler i bedet før tidligst 3 år senere

Vær opmærksom på,at nogle planter er 2-årige, og der er det ikke så godt at høste frø af dem der går i stok 1. år, for de vil ofte få den tendens, og så får du ingen høst. her er tale om bl.a. løg, rodfrugter, Kvan og løgfamilien. Her skal du lade de bedste stå til året efter, for så at høste der


når de planter du nævner går i stok betyder det så ikke at de producerer frø istedet for at give frugt/grønt som kan spises?
jeg har f.eks. nogle spinatplanter som er gået i stok og dem har jeg fået afvide ikke kan spises.
MEN for at man kan høste frø skal de så ikke netop gå i stok (altså bare dem man skal bruge til frø, resten skal selvfølgelig ikke da de skal spises)
og du siger at man ikke skal høste frø fra de planter som går i stok for så får de den tendens eller de gener, og derfor skal man vente til næste år med at høste frøene. Skal man så ikke vente til de går i stok 2. år eller hvad mener du?

Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 12-07-13 16:42

Citat
Man samler blot frøene, tørrer dem og opbevarer dem tørt og køligt.
Men lige et par ord om frø fra egen avl.

1. Såsæd af majs tages ikke blot fra sine egne majs, man anvender hybridmajs, der faktisk er frøene fra 2 eller flere indavlede sorter. Bruges frø fra egen avl vil udbyttet ligge ca. 30% under normalen.
2. Jordbærfrø er de små kerner, der sidder yderst på selve "bærret". Til privat brug anvendes formering af udløbere.
3. Ærter, Lupiner, Tagetes m.fl. kan man sagtens tage frø af. Den første er selvbestøver, de andre bestøves af bier og afkommet bliver ubestemmeligt mht farver.
4. Kartofler formeres ved knolde, som man faktisk ikke må bruge år efter år, de skal udskiftes en gang imellem med godkendt avlsmateriale. Det sker af hensyn til nogle sygdomme, der smitter med knoldene.
Inde i kartoffelæblerne (som ikke alle sorter har) sidder frøene, som imidlertid kun anvendes som udsæd af forædlerne. Briuges frøene til udsæd får man en helt anden sort end den, man har taget frøene fra.
Men det er da sjovt at tage frø - også fra udlandsrejser, hvor man ikke må indføre planter, men gerne tage frø.


1. hybrid betyder det at man har taget to frøægte planter og krydset dem og så får de et afkom som man høster frøene fra?
dvs. at man skal have to sorter majs som man krydser for at det kan lykkedes?
jeg troede at man anbefalede IKKE at høste frø fra F:1 planter.. jeg er forvirret

2. jeg ved godt det er de små kerner. Med hensyn til udløbere er det så alle sorter som laver dem, for tror ikke de som jeg har købt af frø gør?

3. det vil sige at jeg godt kan høste frø fra de planter jeg har sået selvom jeg ikke ved om de frø jeg her købt er F:1 eller frøægte? (de fleste af mine såede planter er fra frø af mærket Änglamark)

4. er det ulovligt eller er det bare noget som ikke anbefales?
så hvis man 1. år køber læggekartofler så kan man godt bruge dem igen og igen i et par år før man køber læggekartofler igen?

hvad er kartoffelæblerne? altså knoldene?
hvad mener du med at man får en helt anden sort hvis man bruger dem som udsæd?

Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 12-07-13 16:45

Citat
Sider du kan få glæde af http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=16
http://begynderhaven.dk/index.php/kokkenhaven
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/1007.html


tak for linksne dem vil jeg læse snarest..

Kommentar
Fra : ove112


Dato : 12-07-13 23:56

mange planter kryds bestøves vil du tage frø skal du sætte en pose over blomsten inden den springer ud og bestøve dem med en vatpind så ved du hvad du har lavet men husk posen igen ellers kan der komme en bi og lave kludder i bestøvningen

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 13-07-13 01:46
Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 13-07-13 11:42

Citat
mange planter kryds bestøves vil du tage frø skal du sætte en pose over blomsten inden den springer ud og bestøve dem med en vatpind så ved du hvad du har lavet men husk posen igen ellers kan der komme en bi og lave kludder i bestøvningen


når du siger at jeg skal bestøve dem med en vatpind, hvor skal jeg så tage polen fra til at bestøve planterne?

hvis vi nu opdeler planterne i 4 kategorier..
har jeg så forstået det rigtig hvis jeg gør det på den her måde?

1 - dem som er tvekønnede (alle blomster både han og hun), og KAN befrugte sig selv
her kan jeg enten putte alle de udvalgte frøavler planter ind i samme "bur", eller dække hver enkelt plante med hver deres egen bur.
Disse skal man vel bare lade bestøve sig selv, og så ellers bare prøve at undgå at de bliver bestøvet af fremmede planter som ikke er af samme sort? eller skal de hver deres bur så de heller ikke bliver bestøvet af de andre af samme sort? eller SKAL de bestøves af de andre af samme sort og ikke af dem selv?

2 - dem som er tvekønnede (alle blomster både han og hun), men IKKE KAN bestøve sig selv
her kan jeg enten vælge at putte alle de udvalgte planter i samme bur så de kan bestøve hindanden (her skal der skabes kunstig vindcirkulation), eller putte planterne i hver deres bur og så selv bestøve dem med hindandens polen med en vatpind. er det ikke korrekt?

3 - dem som er enboer/sambo og som har både han og hun blomster på samme plante og kan befrugte sig selv ved vindbestøvning.her kan jeg enten vælge at putte alle de udvalgte planter i samme bur så de kan befrugte hindanden (her skal der skabes kunstig vindcirkulation), eller putte planterne i hver deres bur og så selv bestøve dem hver især med deres egen polen med en vatpind.
eller må jeg ikke bestøve dem med deres egen polen, eller skal det være polen fra andre planter af samme slags?

4 - dem som er tveboer og kun har enten HAN eller HUN blomster på hele planten og SKAL befrugtes af andre planter.her kan jeg enten vælge at putte alle de udvalgte HUN og HAN planter i samme bur så de kan befrugte hindanden (her skal der skabes kunstig vindcirkulation), eller putte alle HUN og HAN planter i hver deres bur og så bestøve alle HUN planterne med polen fra hanplanterne med en vatpind.



har jeg forstået det rigtigt eller er der noget som skal gøres anderledes?

et andet spørgsmål er om de planter jeg udvælger til frøavl skal vel ALLE være af samme sort, art osv. og se nogenlunde ens ud hvis jeg skal have nogle gode ensartede og stabile frø?

et tredje spørgsmål er om det ikke er indavl hvis jeg bestøver

Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 13-07-13 11:44

Citat
et tredje spørgsmål er om det ikke er indavl hvis jeg bestøver


fik ikke lige gjort sætningen færdig..

et tredje spørgsmål er om det ikke er indavl hvis jeg bestøver planterne med deres egen polen som i gruppe 1 og 3 ?

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 13-07-13 12:17

Svar på et par spørgsmål
a) kartoffelæbler er kartoflens frugter - et bær. På mange sorter falder blomsten dog af.
Loven om tvunget udskiftning af læggemateriale gælder også for haveejere, da det drejer sig om at undgå farlige sygdomme - ringbakteriose, virussygsomme mv.
Man sætter grænser for, hvor mange år man kan anvendes egen avl som udsæd - se reglerne på nettet!
Haveejere har ofte opformere "kartoffelnematoder" ved for hyppig dyrkning - det har stor betydning for eksport af læggekartofler, hvor der skal angive afstand til nærmeste fund af nematoder - der næsten 99% er en have.

Udtrykket "frøægte" er ret misvisende, for der er stor forskel på selv- og fremmebestøvere.

For F-1 hybrider er der tale om en engangseffekt, hvor man udnytter at krydsninger af indavlede linier har en "heterosiseffekt" - en voldsom vækst i 1. generation af 2 -flere indavlede linier. Det foregår let i majs, hvor man maskinelt kan klippe hanblomstere af.
Derfor tag ingen frø af F1-frø såsom agurker m.fl., det kan ikke betale sig. Men rigtig mange køkkenurter kan man sagtens tage frø fra.
Køb dog gerne tomatfrø - planter af egne frø vil ofte blive angrebet af griffelråd o.a. sygdomme.

Tag bare frø fra sukkermajs, men afkommet bliver ikke så frodigt som den originale såsæd, hvor man udnytter "heterosis-effekten". Man får mindre kolber, men for haveejere betyder smagen mere end rekordudbytter.
God fornøjelse med opformeringen.


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 13-07-13 13:14

Snakken går meget på kartofler, så jeg kan ikke sige andet end at Du kan prøve, men sats ikke udelukkende på egne fra sidste år..........det kan jo smutte.
Rå skræller som jeg engang smed ud i en plantekasse satte faktisk planter året efter, jeg lod for sjov et par stå for at se om de kom noget mad nedenunder......men nej

Man kunne mene at myndighederne har lidt paranoia da det er gamle love, kartoffelrækkerne er meget spredte så skimmel og Coloradobiller breder sig nok ikke så hastigt, men overordnet er det for at sikre en basal fødevareproduktion så folket ikke sulter.......på samme måde som man omgående slår ned på smittefarlige sygdomme hos mennesker og dyr.


Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 13-07-13 18:55

Citat
Svar på et par spørgsmål
a) kartoffelæbler er kartoflens frugter - et bær. På mange sorter falder blomsten dog af.


er reglerne de samme ved brug af frøene fra kartoffelæbler og brug af knolde som udsæd eller må man godt bruge frøene fra kartoffelæblerne og er det bedre eller med mindre risiko for sygdomme?

Citat
Loven om tvunget udskiftning af læggemateriale gælder også for haveejere, da det drejer sig om at undgå farlige sygdomme - ringbakteriose, virussygsomme mv.
Man sætter grænser for, hvor mange år man kan anvendes egen avl som udsæd - se reglerne på nettet!

det er nok det samme som når man siger at man ikke bør dyrke de samme grøntsager på det samme areal år efter år for så opbygger der sig sygdomme..
men hvis man følger reglen om at man ikke har kartofler på det samme stykke jord i 3 år efter der har været dyrket er det så ikke lige meget om man bruger egen avl som udsæd?

vil det sige at dem som producerer læggekartofler også skifter udsæd hvert år fra andre producenter, for de må jo ikke bruge deres egen avl som udsæd?

Citat
Haveejere har ofte opformere "kartoffelnematoder" ved for hyppig dyrkning - det har stor betydning for eksport af læggekartofler, hvor der skal angive afstand til nærmeste fund af nematoder - der næsten 99% er en have.

hvad er kartoffelnematoder? en sygdom eller et dyr eller hva er det?
men hvis de skal angive afstanden til nærmeste fund af nematoder, så kræver det jo at der er nogen som har ringet ind til dem og sagt at de har nematoder i deres have, eller at de kommer ud og tjekker alle have i Danmark. så hvordan kan de vide sådan noget?

Citat
Udtrykket "frøægte" er ret misvisende, for der er stor forskel på selv- og fremmebestøvere.

det forstår jeg ikke helt..

Citat
For F-1 hybrider er der tale om en engangseffekt, hvor man udnytter at krydsninger af indavlede linier har en "heterosiseffekt" - en voldsom vækst i 1. generation af 2 -flere indavlede linier. Det foregår let i majs, hvor man maskinelt kan klippe hanblomstere af.
Derfor tag ingen frø af F1-frø såsom agurker m.fl., det kan ikke betale sig. Men rigtig mange køkkenurter kan man sagtens tage frø fra.
Køb dog gerne tomatfrø - planter af egne frø vil ofte blive angrebet af griffelråd o.a. sygdomme.

hvordan ved man om ens planter eller frø er F1-frø og om man kan tage frø fra dem eller ikke kan?

Citat
Tag bare frø fra sukkermajs, men afkommet bliver ikke så frodigt som den originale såsæd, hvor man udnytter "heterosis-effekten". Man får mindre kolber, men for haveejere betyder smagen mere end rekordudbytter.
God fornøjelse med opformeringen.

jeg kunne godt tænke mig at lære hvordan man selv kan bruge det der heterosis-effekten.. hvordan kan man gøre det selv?


Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 13-07-13 18:58

Citat
Man kunne mene at myndighederne har lidt paranoia da det er gamle love, kartoffelrækkerne er meget spredte så skimmel og Coloradobiller breder sig nok ikke så hastigt, men overordnet er det for at sikre en basal fødevareproduktion så folket ikke sulter.......på samme måde som man omgående slår ned på smittefarlige sygdomme hos mennesker og dyr.


så regler er som de er fordi de er bange for at hvis der går sygdom i en haveejers kartofler så kan det spredes til kartoffel industrien?

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 13-07-13 22:18

@DBG1,
et par uddybende svar.

Nematoder er dværgrundorme, der kan smitte med knolden - det samme kan en række andre sygdomme. Reglerne i i øvrigt lavet for at sikre eksporten af læggemateriale.
De nugældende regler kan læses på nettet, det er Statens Plantetilsyn, der administrerer loven. Man må anvende eget læggemateriale, hvis det stammer fra godkendt materiale, men skal derefter skiftes til godkendt materiale. Det skal spisekartofler også, så derfor sker der intet ved at bruge det som læggemateriale.

Men nok om kartofler, der egentlig ikke hører hjemme her, da frøformering kun anvendes af forædlerne.
Om det er F1-frø ser man på frøposerne - det er kun ret få planter, der er det, frøene er meget dyre. Det væsentligste er at man ikke skal høste frø til eget brug på disse specielle planter, det giver en dårlig avl. Et frø fra an F1-agurk koster 1-2 kr./stk, men til gengæld giver de enormt meget i udbytte, hvis man kan holde spindemider væk. Som regel er det billigere at købe dem.

Man kan ikke selv producere F1-frø (hybridfrø), det skal der meget store forsøg til før man har fundet frem til nogle gode sorter der både giver et stort udbytte, smager godt og er rimelig resistent overfor svampesygdomme m.v.

Der tages tusindvis af jordprøver i arealer med læggekartofler til undersøgelse af, om der er nematoder i arealet, der kræves der til sksport.
Jeg har fundet et par haver med nematoder, hvorefter Plantetilsynet så tager over. Jeg har set så voldsomme angreb, at der stort set ikke blev høstet andet en få og meget små kartofler - men kun i haver, hvor man dyrkede det i samme areal år efter år. Hvis man får stiklinger fra denne have af nogle stauder er man sikker på af skadedyrene følger med.

Hvis du tager frø til blomsterhaven er det kun en fordel at de fremmedbestøves, det giver den største variation. Som regel har de planter med blomster bibestøvning - måske bortset fra ærter, der som en undtagelse er selvbestøver. Derfor ser man heller ingen bier i ærter.
Hvis du f.eks. gerne vil avle Geminitomater, så brug ikke frøene fra egen avl af tomater, men køb Geminifrø - så er man sikker på det er den korrekte sort!



Kommentar
Fra : DBG1


Dato : 14-07-13 11:23

Citat
Om det er F1-frø ser man på frøposerne - det er kun ret få planter, der er det, frøene er meget dyre. Det væsentligste er at man ikke skal høste frø til eget brug på disse specielle planter, det giver en dårlig avl. Et frø fra an F1-agurk koster 1-2 kr./stk, men til gengæld giver de enormt meget i udbytte, hvis man kan holde spindemider væk. Som regel er det billigere at købe dem.

du har ret.. der står f1 på pakkerne med sød peber, miniagurk og tomat.
kan du se om der er andre udover dem som er f1?
http://www.baboom.dk/album/storbilledevisning/36765-froe#/0
der er også en der står "berlicum 2" og en der står "herfstreuzen 3" betyder det noget specielt?

Citat
Hvis du tager frø til blomsterhaven er det kun en fordel at de fremmedbestøves, det giver den største variation. Som regel har de planter med blomster bibestøvning - måske bortset fra ærter, der som en undtagelse er selvbestøver. Derfor ser man heller ingen bier i ærter.
Hvis du f.eks. gerne vil avle Geminitomater, så brug ikke frøene fra egen avl af tomater, men køb Geminifrø - så er man sikker på det er den korrekte sort!

er det ikke kun en fordel ved blomster frø? eller er det også en fordel at grøntsager fremmed bestøves ?
hvad er geminitomater?

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 15-07-13 12:02

@DBG1
finebilleder.

Berlicum er sikkert en lokalitet i Holland.
Herfstreuzen er sikkert en sen sort (efterår).

F1-frø kan kun fremstilles af fremmedbestøvere - og at man kan sørge for at de selvbestøves på en let måde. Heterosis-effekten vises kun i 1. generation (heraf F-1!) - og er populær hos erhvervsgartnerier.

Man laver ikke F-1 frø af blomsterafgrøder, her er der andre egenskaber, man vil opnå.
Nogle steder ønskes ensartede farver (homozygoti) - andre steder er variation en fordel.
Det sidste får man automatisk, hvis man selv samler frø fra egne blomster eller fra andres.

At en del af sorterne er resistente overfor visse sygdomme er kun en fordel, da man vel normalt gerne vil undgå at ofre en dyr sprøjtning.
Håber det har opklaret et par ting vedrørende betegnelserne.
Frø er dyre. En gammel vits er følgende råd:
"Pas godt på poserne, der er gode til at opbevare avlen i"!

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173627
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383563
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste