/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 7493
rotw 6867
3773 5403
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4228
viskinge 4210
Bassebo 2677
10  refi 2643
Måling af ud-strøm fra solcelleanlæg
Fra : coehlen
Vist : 614 gange
100 point
Dato : 06-06-13 22:34

Hvis min inverter siger, at dagens produktion f.eks. er på 35 kWh, viser el-måleren for strøm leveret ud til El-nettet kun en dagsproduktion på 30 kWh.
Hvor bliver resten af ?
(Jeg har en el-måler, der skiftevis viser modtaget og leveret strøm)

 
 
Kommentar
Fra : Skruen


Dato : 06-06-13 23:20

hvis du ikke har brugt sommerhuset, må det være standby strøm, ellers tæller målerne måske ikke helt ens, eller en kombination.



Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 06-06-13 23:31

Hvad mener du med "standby strøm" ?

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 07-06-13 00:21

Den ene eller begge målere kan have fejlvisning

Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 07-06-13 00:32

Skal inverterens visning af dagspruduktionen være identisk med den mængde strøm, der sendes ud på det offentlige net ?

Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 100 point
Dato : 07-06-13 00:37

Hvis målerne begge viser så præcist at man kan se bort fra fejlene , kan forskellen kun være dit egetforbrug.

Energi ud ,vist på elforsyningens måler, består af det du producerer på solcellerne , minus det du selv forbruger. Det er kun overskuddet der leveres ud.

Det måleren viser som forbrug , optræder kun når dit forbrug er større end ,det du producerer.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 07-06-13 00:40

Og pas så lige på med de elektrotekniske begreber. En elmåler viser ikke strøm ,men energi.
Energien er strøm gange spænding gange tid.
Den simple formel gælder kun for en konstant jævnstrøm, men er her god nok til at forklare begreberne.

Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 07-06-13 01:55

Det kan ikke passe, Trasor !

På en tilfældig dag viser el-forsyningsmålerne:
7 kWh sendt ind til mit hus
30 kWh sendt ud fra mit hus

Inverterens produktion viste 35 kWh

Ifølge din beregning skulle en dag, hvor jeg havde forbrugt 7 kWh have vist:
Inverterproduktion: 35 kWh
Ind-måler: 0 kWh
Ud-måler: 28 kWh

Sådan virker det ikke. Ind-måleren bliver ikke bremset eller stoppet af solcelleanlæggets produktion. Alt bliver sendt ud.
Det er forskellen på 5 kWh (ca 15% !) på inverterens produktionsoplysning og ud-målerens visning, der undrer mig.
Og som mit spørgsmål handler om.
5 kWh på en enkelt dag er temmelig meget energi !

Kommentar
Fra : Skruen


Dato : 07-06-13 07:00

Det kan tænkes, inverterens måler er lidt "optimistisk" for at vise det gode resultat. Hvorimod Netmåleren, tæller lidt lavt, men husk det er jo også en forden når du køber strøm

Dit egetforbrug, som ikke sendes ud, kunne være et tv, køleskab, en lampe som ikke er slukket, varme hvis det var i vinters og sommerhuset stod frostfrit

Kommentar
Fra : Skruen


Dato : 07-06-13 07:01

eller inverterens egetforbrug

Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 07-06-13 08:05

Til Skruen:
Du ved vist ikke, hvor meget "energi" 5 kWh er !
Det svarer til
5 stk. 60 W pærer + 5 stk. 40 W pærer der brænder samtidigt i 10 timer !

Jeg ved ikke, hvorfra du har fået opfattelsen af, at det er et sommerhus.
Det er en villa, der står og producerer sol-strøm lige nu.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 07-06-13 10:21

Hvis nu alting viser korrekt, så har du jo selv brugt de "manglende" 5 kWh. Du bruger selv nogle glødelamper som eksempel, men den gang, glødelamper var det man brugte elektricitet til, var en almindelig installation én fase med 4½ eller 6 Amperes sikring. Der skal ikke meget gang i tørretumbler, vaskemaskine, opvaskemaskine, brødrister, kogekande, kaffemaskine, strygejern, bageovn, komfurplader, før der er smuttet 5 kWh.
Dit egetforbrug mens solen skinner bliver ikke registreret på forsyningsmåleren, og vær du glad for det: Den energi du køber, koster i runde tal 2 kroner/kWh, mens du får væsentlig mindre for det, du leverer til andre elforbrugere. Jeg kender ikke din aftale, elværkerne får vist 25-30 øre/kWh.
vh
pbp

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-06-13 11:27

Der går MANGE historier om hvordan solcelleanlæg virker og HVOR differencerne bliver af

Din inverter viser PRÆCIS hvor meget støm der bliver produceret....
Din "intelligente" elmåler viser hvad du "tapper" fra elnettet samt hvad du "leverer" til elnettet....

At tallene fra inverteren IKKE stemmer overens med forskellen på måleren skyldes af DU har brugt forskellen DIREKTE fra solcellerne.... Derfor eksisterer de ikke i regnskabet

Det er det man nu har "ødelagt" efter stoppet af nettomålerordningen (samtidig med lavere pris på SALG)

Hvis vi forestiller os at du "slukker" dit HPFI relæ på "forbrugssiden" (ikke det til inverteren) vil dit salg blive 99,999% det samme som inverteren viser

Inverternes egetforbrug er yderst minimalt da det blot holder dens hukommelse vedlige.....

Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 07-06-13 11:58

Ikke forstået, refi !
Så skulle elmåleren, der viser, hvad jeg "tapper" jo vise 0 kWh, når jeg producerer mere strøm end jeg forbruger,
Min "tappe-måler" viser et ca. døgnforbrug på 7 kWh, og det gjorde den også før jeg fik tilsluttet solcelleanlægget.

Det, "man ødelagde" d. 20/11 sidste år, var at nettomålerordningen blev ændret fra års-opgørelse til time-opgørelse. Så nu kan man ikke længere gemme sommerstrømmen på nettet og bruge det til vinter, men skal bruge det inden for en time - ellers skal det overskydende sælges til den lave pris.
Jeg er på den gamle ordning, hvor alt "tappet" strøm kører separat i eet regnskab og det producerede kører separat i et andet regnskab. De to regnskaber modregnes så, når året er omme. Jeg skal så til den tid helst have brugt alt det sommer-producerede overskud, - hvis ikke, må jeg sælge det resterende til lav pris.
Det er på den baggrund, at jeg undrer mig over, hvor de 5 kWh bliver af ! ! ?
= Forskellen på inverter-måleren og "leverings"-måleren.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-06-13 12:15

Citat
Så skulle elmåleren, der viser, hvad jeg "tapper" jo vise 0 kWh, når jeg producerer mere strøm end jeg forbruger,


NEJ

Du bruger jo strøm fra nettet f.eks. om natten....

Citat
Forskellen på inverter-måleren og "leverings"-måleren.


Du "roder" rundt i tingene....

Din elmåler VISER hvad du tapper og hvad du sælger
Din inverter viser hvad du producerer...

De tre ting vil ALDRIG stemme overens da du løbende bruger strøm der IKKE registreres... nemlig den strøm der tappes DIREKTE fra solcellerne i produktionstiden....

Derfor er den nye ordning heller ikke noget værd for normale forbrugere, kun for industrien der bruger strømmen i produktionstiden....

Private bruger jo ikke meget strøm medens de er på "arbejde"

Da du er med i nettomålerordningen betaler du KUN for forskellen mellem køb og salg pr. 31 dec hvert år (skæve perioder findes ikke i nettomålerordningen, hvorfor du får en afregning i januar selvom dit anlæg IKKE har kørt et helt år.

Igen - den strøm du bruger "løbende" registreres slet ikke på din måler - kun på din inverter.

Så du "bruger" (køber) el i mørke timer og sælger el i lyse timer (formoder dit anlæg er af en størrelse hvor du IKKE kan bruge det hele i de lyse timer)

Sagt på anden måde - i dagtimerne står din måler stille (eller salg stiger) - i de mørke timer køber du. Du køber også i dagtimerne hvis du bruger mere end cellerne producerer.

Inverteren viser KUN hvad solcellerne producerer og har INTET med dit forbrug eller salg at gøre.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-06-13 12:32

Vi kan ogå "skære det ud i pap" på anden vis:

Dit køb og salg på elmåleren vil ALDRIG være det samme sammenlagt som din produktion på inveteren....

Dit DIREKTE forbrug bliver IKKE registreret på måleren - hverken på den ene eller anden tæller.

Dit totale elforbug (på husstanden) på årsplan kan derfor KUN registreres hvis du opsætter en yderligere bimåler på dit "husforbrug" eller ved at trække salget fra inverterens produktion.

Det ideelle er selvfølgelig hvis køb og salg er samme tal ved årets udgang - så er det jo ligegyldigt hvad cellerne har produceret

Kommentar
Fra : Skruen


Dato : 07-06-13 13:10

Ok, jeg misforstod det med sommerhuset, men det forklare at de 5 kwh, er den mængde strøm i selv forbruger i huset, i min tid ved et forsyningsselskab, bemærkede jeg at 5 - 7 KWh er et meget almindeligt forbrug pr. døgn

Kommentar
Fra : coehlen


Dato : 07-06-13 14:06

Ok, refi
Det kan godt være, at jeg "roder" rundt i tingene !
Det er jo derfor, at jeg søger hjælp til forståelse her i dette forum !

Hvis vi holder fast i det nævnte eksempel, mener du altså, at de 7 kWh, som "ind"-måleren viser, at jeg har modtaget fra nettet (om natten) skal lægges sammen med de 5 kWh (forskellen mellem inverter og ud-måler) for at vise mit samlede døgnforbrug.
Altså et døgnforbrug på 12 kWh . . . det er meget !
Mit døgnforbrug på denne årstid plejer at ligge på det halve.

Kan det tænkes, at inverteren IKKE medtager sit eget forbrug til "inverteringen", når den viser sin produktion, - og at den altså selv sluger de 5 kWh + husstandens forbrug i dagtimerne ?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-06-13 14:19

Nej...

Inverteren "sluger" ikke noget....

Dit døgnforbrug er inverterens produktion minus salg plus køb

Citat
Kan det tænkes, at inverteren IKKE medtager sit eget forbrug til "inverteringen", når den viser sin produktion


Inverteren måler (producerer) det solcellerne sender UD i dit hus+i nettet - den har ikke noget egetforbrug der kan måles...

Dit husforbrug er derfor - produktion minus salg plus køb

Din betaling til elselskab er køb minus salg (men det opgøres kun på årsbasis(nettoordningen))

"Historien" om en måler der løber baglæns er opstået på nogle enkelte "gamle" målere der KUNNE løbe baglæns - det er meget få og de fleste (om ikke alle) er gået over til de nye intelligente målere der IKKE løber gaglæns men registrerer både køb og salg.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-06-13 14:26

Citat
Altså et døgnforbrug på 12 kWh . . . det er meget !


Hvis det er HVER DAG er det meget

meeeen er det målt på en dag hvor både vaskemaskine og tørretumbler har kørt samt and der skulle steges, sååååå

Har du derudover haft "plasma"skærmen til at køre i baggrunden medens fruen brugte hårtørrer osv.... tja - jeg har lejere der kan bruge op til 250 kWh om måneden i en ET-VÆRELSES lejlighed, blot fordi TV og komputer kører i næsten døgndrift

Godkendelse af svar
Fra : coehlen


Dato : 09-06-13 23:15

Tak for svaret transor.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173630
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383577
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste