/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 75853
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Windows 7 og problemer med dobbeltklik
Fra : evigsommer
Vist : 749 gange
200 point
Dato : 10-02-13 13:55

Efter en opdatering af Windows 7 virker dobbeltklik-funktionen ikke, altså mapper og filer, som normalt åbnes via dobbeltklik, kan ikke længere åbnes, selvom der i "Mappeindstillinger" er markeret "dobbeltklik for at åbne et element (enkeltklik for at markere)". I stedet skal jeg nu op i menulinjen, der skifter, når jeg markerer et element, så der kommer en "Åbn" deroppe. Alternativt skal jeg højreklikke og åbne elementer den vej. Alt i alt er det dog meget irriterende og tidskrævende, og jeg håber, at der findes en løsning, så jeg kan få mit dobbeltklik tilbage. Hvad kan gøres?

 
 
Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-02-13 14:06

Du skal nok i kontrolpanel > mus > og indstille det der

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 10-02-13 14:11

Ny mus


Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 14:13

Har været inde i indstillinger for Mus. Bruger Logitech. Der er intet, hvor jeg kan vælge dobbeltklik på venstreklik (heller ikke indstille omkring højreklik). Det er fastlagt. Jeg har trykket "Standard" osv., men det hjælper heller ikke.

Kommentar
Fra : EXTERMINATOR


Dato : 10-02-13 14:22

Gentager lige Eyvinds forslag.
Citat
Du skal nok i kontrolpanel > mus > og indstille det de

Det du skal stille er hastigheden. Du kan teste direkte derinde (tror nok det er "trold i æske" på en windows 7)
Altså hvor hurtigt du skal klikke med musen for at det opfattes som et dobbeltklik.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 10-02-13 14:23

Dobbelklik ændrer du i mappeindstillinger

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-02-13 14:26

Har du slået kliklås til?

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 14:35

I Kontrolpanel>Hardware og lyd>Enheder og printere>Mus>Knapper kan man ganske rigtigt indstille en "skyder" i forhold til ens dobbeltklikhastighed (der står: "Hvis mappen ikke åbner eller lukker, kan du prøve at bruge en langsommere indstilling"). Jeg bruger den langsomste, men mapperne vil ikke åbne.

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 14:41

Jeg har prøvet at slå kliklås både til og fra. Det ændrer intet i forhold til mit problem med at åbne mapper og filer med dobbeltklik.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 10-02-13 15:03

Prøv at skift til venstreklik, virker det der, så er det musen der fejler noget

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 15:11

Skift til venstreklik ændrer intet. Jeg kan ikke åbne ved dobbeltklik, når jeg bruger hverken venstre- eller højreklik.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 15:20

Gå i enhedshåndtering og find din mus, højreklik og vælg Fjern,
genstart pc, så finder den mus igen. Måske det virker!?

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 15:52

Har prøvet at fjerne musen, men det virker ikke. Jeg tror, at en geninstallation måske er lettere ...

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 15:55

Har du prøvet at fjerne den i Enhedshåndtering?

Ellers prøv dette

Kør Regedit

Find HKEY_CURRENT_USER/Control Panel/Mouse

Slet værdierne i DoubleClickHeight, DoubleClickWidth og DoubleClickSpeed

Luk regedit

Gå til Kontrolpanel, Mus, Dobbeltklikhastighed, sæt skyder i midter position

PS
Husk at lave backup af regdb inden du sletter/ændrer noget!

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 16:14

Har prøvet at slette ovennævnte værdier i reg-basen. Kan stadig ikke åbne med dobbeltklik.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 16:35

Kan du ikke gå tilbage til da det virkede?

Har du prøvet med regsvr32 /i shell32.dll ?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 16:38

Eller denne
Can't double-click to open folders or files
http://www.w7forums.com/can-t-double-click-open-folders-files-t10732.html

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 18:22

Har prøvet gendannelser til steder, hvor det fungerede. Ingen effekt. Har også prøvet ovenstående Windows 7-forummet og hentet rettelser til både foldere og wmv-filer, men samme problem. Kan ikke åbne ved dobbeltklik.

Kommentar
Fra : clou


Dato : 10-02-13 18:33

Har du prøvet at sætte musen til en anden pc? - hvis den virker der, er det i alt fald ikke musen der er noget galt med - så ved du da det

Clou

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 18:34

Hvad hvis du klikker en gang for at markerer mappe/fil og så taster Enter, åbner mappe/fil så?

Hvis det virker, vil jeg nok som mig-selv foreslog prøve med ny mus,
alt til gl. mus skal selvfølgelig afinstalleres!

Men det lyder godt nok mystisk!

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 19:29

Ja, markerer jeg med et klik og trykker "Enter", så åbner såvel mappe som fil.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-02-13 19:41
Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 20:44

Jeg har nu forsøgt lidt frem og tilbage. Jeg har trådløst tastatur og mus. Begge dele er af ældre dato og fungerede med XP. Jeg har nu konstateret, at:

Når jeg afkoblerUSB-receiveren til mit tastatur, virker musens dobbeltklik perfekt, men selvfølgelig ikke tastaturet. Jeg skulle jo gerne kunne skrive også. Der må vel så være et problem med enten mit tastatur og/eller mus?

Accepteret svar
Fra : Klaudi

Modtaget 200 point
Dato : 10-02-13 21:24

Det er altså to forskellige enheder en til tastatur og en til mus, kig i din Enhedshåndtering efter en "extra" mus, og deaktiver den, det kan være den er sammen med tastaturet!

Har du prøvet at "Reconnecte" dem med knap i bunden!?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 21:25

Ellers er der jo ikke andet for end du må købe et nyt sæt, det er ikke så dyrt!

Kommentar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 22:05

Klaudi,

I Enhedshåndtering var der ganske rigtigt TO mus. Da jeg deaktiverede den ene, løstes problemet med dobbeltklik, som nu fungerer "som i gamle dage". Hvad der dog undrer mig, er, at jeg ikke har haft problemer før. Jeg har haft dette Logitech-sæt i vel snart fem år. Men summa summarum: Du fandt løsningen. Tak for det.

Til alle andre: Tak for jeres tid og gode forslag, som også har gjort mig klogere.

Godkendelse af svar
Fra : evigsommer


Dato : 10-02-13 22:06

Tak for svaret Klaudi.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-02-13 22:23

velbekomme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste