/ Forside/ Karriere / Offentlige / Andet offentlige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet offentlige
#NavnPoint
ans 3215
Nordsted1 2604
refi 1825
dova 1735
katekismus 1010
molokyle 982
transor 964
Troldepige 783
Bille1948 720
10  jakjoe 697
Ejendomsskat
Fra : århushansen
Vist : 423 gange
300 point
Dato : 23-11-12 18:00

Jeg overtog et hus den 13/2 i år... Købt helt almindeligt igennem en mægler.

Ifm handlen skal jeg indbetale ejendomsskatten for det første halve år af 2012 og mægler vil så modregne den del som den gamle ejer skulle betale. Mægler sender mig den gamle ejers Girokort, som jeg så betaler 28 februar. Og i august måned betaler jeg så for andet halvår. Jeg tror selvfølgelig at alt er som det skal være.

MEN den anden dag modtager jeg en tilsigelse på manglende betaling af ejendomsskat for første halvår af 2012, hvilket selvfølgelig undrer mig. Jeg ringer til skat men bliver dirigeret til Aarhus kommune som står for ejendomsskat. Jeg ringer til kommunen som fortæller at ejendomsskat følger ejendommen og ikke en person. Jeg forklarer at jeg betalte i februar. Hun kigger så ind i sagen og kan se at de har udbetalt pengene til den tidligere ejer i august 2012. Jeg siger selvfølgelig at det ikke kan bære mit problem, men det er kommunen ligeglad med og jeg skal indbetale pengene igen. De er dog så forstående at de fjerner renter og gebyrer... Hvilket indikerer for mig at de godt kam se at de har lavet en fejl. Hun synes at jeg skal kontakte tidligere ejer og høre om jeg kan få pengene tilbage??? Men hvad gør jeg? Jeg har bedt om en skriftlig forklaring på hvorfor jeg skal betale igen, men der kommer ingen respons.
Jeg har talt med mægler og han ved heller ikke lige hvad man skal gøre.....

Har i nogensinde oplevet noget lignende, eller nogen ideer til hvad jeg kan gøre?

På forhånd tak for hjælpen.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 23-11-12 18:18



Det er kommunens fejl - du har jo stadig din kvittering -.

Hvordan de så vil få pengene hjem igen, er deres problem og ikke dit. Du skal IKKE betale igen!!

Jeg har ikke prøvet helt det sammen, men for flere år siden, betalte banken en anden mands ejendomsskat via vores plankonto, vi opdagede det først da vi fik en rykker, men vi kunne jo se at pengene var trukket.

Banken fik orden på det og betalte også renterne

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 23-11-12 18:21



Du må ringe til kommunen igen, og hvis de ikke vil lytte, så få fat i en overordnet, hvis der stadig er problemer, så sig du vil tage en advokat på deres regning, de har lavet fejlen og må gøre det godt igen.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 23-11-12 18:31

Der er kun en vej at gå nemlig at snakke med den tidligere ejer. Det kan jo være den tidligere ejer må have undret sig over pengene. Eller som jeg ser det er skatten jo modregnet i salgsaftalen, så du har fået pengene der, hvorefter tidligere ejer så skal vente og modtage pengene. Følgende skal du jo så selv betale skatten, du har jo haft huset. Så når du betaler det krav der er rejst, er det jo OK.
Hvis det var mægler der skulle modregne og ikke har gjort det, har mægleren et problem. Hvid det ikke er skrevet ned, er der sikkert nogle der har været medvidende.

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 23-11-12 18:31

Hvis jeg har forstået det ret:
Ejendomsskatten for første halvår blev betalt af dig på et giro-kort udstedt til den tidligere ejer. Kommunen har så tilbagebetalt hvad de anser for at være for meget betalt ejendomsskat til den tidligere ejer, fordi den tidligere ejer kun skulle betale indtil overtagelses tidspunkt (28 feb?). Du må i så fald have fået en ny opkrævning for resten af første halvår?

Jeg mener egentlig at det er ejendomsmægleren der har fejlen, det er ham der har jogget i spinaten ved at give dig den tidligere ejers girokort og bedt dig betale det. Den tidligere ejer må have de penge der mangler, da det er ejendomsmægleren der har lavet fejlen, bør det være ham der kontakter den tidligere ejer.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-11-12 18:49

Som jeg læser det, så ligger fejlen hos ejendomsmægleren.

Det var sælger, der skulle betale for ejendomsskatten af det første halvår (det har han jo sådan set jo også gjort) Du betaler en regning udstedt i en andens navn !!!!!!! nemlig sælgers navn.

I forbindelse med købet, har du så ikke modtaget en refusionsopgørelse ?

Du bør kontakte ejendomsmægleren, da det er gennem ham, du har handlet.

Sælger kan ikke være ansvarlig for de "handler" som ejendomsmægleren har lavet.

Du kan evt. klage til

http://www.ejendomsmaeglernaevnet.dk/Forside/


Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-11-12 18:54

Citat
Du må ringe til kommunen igen, og hvis de ikke vil lytte, så få fat i en overordnet, hvis der stadig er problemer, så sig du vil tage en advokat på deres regning, de har lavet fejlen og må gøre det godt igen.


Nordsted1

Fejlen ligger ikke hos kommunen, da køber har betalt en regning i sælgers navn.

Hvilket ikke er normalt ved salg af fast ejendom. Sælger betaler de forfaldne udgifter, som så bliver modregnet i en refusionsopgørelse, når salget /købet er godkendt af sælger/køber/bank o.s.v.

Kommentar
Fra : århushansen


Dato : 23-11-12 18:55

Fun2, det er korrekt forstået. Tidligere ejer havde ikke betalt omgænger ville så have at jeg skulle betale. Det gjorde jeg så 28/2.... Og delen for januar og februar blev så sat på opgørelsen som mægler lavede og derved betalt af tidligere ejer.
MEN udbetalingen sker altså ikke før 2. August... Altså næsten 6 måneder senere... Det har jeg jo ikke en chance for at 'styre'.
Og nej jeg fik ikke et nyt Girokort.... Hvilket jeg ikke tror at man gør. For nu har kommunen fortalt mig at jeg skal indbetale til en bank konto, da de ikke kan udstede et nyt Girokort.

Jeg synes faktisk det hele 'stinker' lidt og kan ikke se hvorfor jeg lige pludselig står med problemet... Som jeg ser det har jeg betalt husets skyldige ejendomsskat, og kommunen har lavet en fejl som de nu forsøger at tørre af på mig....

Kommentar
Fra : Tak_for_hjælpen


Dato : 23-11-12 19:29

Kan se det som både den enes og den andens fejl - jeg kunne hvis ikke jeg havde modpartens argument "falde" for at alle havde ret.....

Køb og salg


Ved køb eller salg af fast ejendom, er det vigtigt at aftale, hvem der skal sørge for betaling af ejendomsskatten. Har sælger tilmeldt sin ejendomsskat til Betalingsservice, bliver den automatisk afmeldt, når ejerskiftet bliver registreret på ejendomskontoret.

Ved ejerskifte fremsendes ejendomsskattebillet og girokort til den nye ejer. Kommunen påtager sig ikke at udfærdige en refusionsopgørelse.

Er din ejendomsskattebillet eller girokort bortkommet er du velkommen til at kontakte os.

Copy/paste fra Slagelse komunne og mon ikke det er ens for alle komunner - ergo er det mæglers fejl - da du har indbetalt for ½ års ejemdomsskat i en andens navn og koumunnen kan da ikke andet end tro at de tidliger ejer hat lavet en fejl - det er sikkert ikke mennesker som ser de forskellige indbetalinger - det forgår sikkert helt automatisk.

Jeg kan også godt finde på i mit arbejde at fjerne renter og rykker mv hvis jeg kan se at den der skylder penge ikke har betalt pga af misforståelser eller mangel på viden - som de burde vide men ikke lige forstod eller andet - ikke det samme som at jeg påtager mig skylden - men at jeg er med menneskelig og er det med vilje folk ikke betaler er jeg kold i røven. Helt kold - så kold at selv ikke luksusfælden økonom kunne rokke ved det - men jeg havde gjort som den på komunnen selvom det er sælgers skyld I øvrigt er det ufatteligt så mange breve med regninger der kan forsvinde..... nogen gange bliver ting væk i posten og derfor er jeg nød til at tro på dem alle, men gode og gratis nyheder bliver sjovt nok meget mindre væk i posten

Så jeg ville starte hos mægler og uanset hvad der ellers bliver sagt så vil jeg mene at du indbetaler igen - så du er sikker på at slippe for renter og fogen og så bagefter hente dine penge hjem.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-11-12 21:06

Citat
Mægler sender mig den gamle ejers Girokort, som jeg så betaler 28 februar.


Det kan jo aldrig være kommunens skyld, at du indbetaler ejendomsskat i en andens navn. På girokortet står sælgers navn, derfor tror kommunen, at det er sælger, der har betalt.

Fejlen er både hos ejendomsmælgeren og dig.

Ejendomsmægleren har ikke givet den rette rådgivning, du har været godtroende.

Klag over ejendomsmægleren

http://www.ejendomsmaeglernaevnet.dk/Forside/

Det eneste kommunen kan se, det er, at "tidligere ejer" har indbetalt ejendomsskatten.

Du har vel kvittering på, at det er dig, der har betalt for det første halvår. Du kan evt. møde op på det lokale skattekontor og vise den dokumentatio, som du har.

Hos skattefar er der ingen nåde.

Men igen .... klag over ejendomsmægleren.


Kommentar
Fra : alka


Dato : 24-11-12 09:32

Som jeg læser det, er der tilsyneladende sket en fejl i forb. med refusionsopgørelsen - og det er advokaten der står for den del!

Kommentar
Fra : århushansen


Dato : 24-11-12 09:51

Jeg kan se at der er lidt delte meninger om hvor fejlen ligger.

Det er sikkert korrekt at jeg har været for godtroende, og at mægler ikke skulle have givet mig tidligere ejers Girokort.

Men hvorfor siger de på kommunen at skyld/indbetalinger følger ejendommen? Hvis den var/er rigtigt, så har kommunen vel lavet en fejl?

Jeg tror jeg betaler girokortrt og tager en snak med mægler og evt sender en klage.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-11-12 09:56

I første omgang slipper du ikke for at betale

Du kan så gøre regres overfor sælger/advokat/ejendomsmægler.....

HELE miseren opstår fordi sælger IKKE har betalt til tiden.... Allerede der burde nogen have opdaget fejlen. Der står helt sikkert et eller andet sted i papirerne at sælger/advokat/ejendomsmægler garanterer at der ikke er gæld udover hvad der er opført....

Hvem af dem der så vil refundere pengene til dig bør du nok lade en advokat ordne - spørgsmålet er så om det er beløbet værd

INGEN tvivl om du har retten på din side, men at FÅ ret kan så koste....

Du har SELV dummet dig ved at betale en andens girokort....

STATEN er ligeglad - de skal nok få deres penge - og de følger blot lovgivningen.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-11-12 10:02

Citat
Men hvorfor siger de på kommunen at skyld/indbetalinger følger ejendommen? Hvis den var/er rigtigt, så har kommunen vel lavet en fejl?


NEJ - de har ikke lavet nogen fejl....

Beløbet er blevet betalt EFTER du har overtaget ejendommen - derfor tilbagebetaler de beløbet da det jo er den "forkerte" ejer der har betalt (du har betalt i sælgers navn på et tidspunkt hvor sælger ikke længere var ejer af ejendommen).


Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-11-12 10:29

Hvad står der egentlig i slutseddel/skøde?

Det er vel ikke sådan, at beløbet i sidste ende er fratrukket salgsprisen?

Havde du ikke en advokat til at gennemgå alle papirerne?

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 24-11-12 12:00

Citat
Hvad står der egentlig i slutseddel/skøde?


Som jeg har nævnt tidligere, kan jeg forstå, at der er fratrukket beløb i handelen, skrevet i slutseddelen, som svarer til det første halve års ejendomsskat, fordi huset er overgået til dig. Du har altså i købet fået beløb svarende til det første halve års skat.
Med dette beløb skulle du så betale girokortet med, som du så også har gjort. Tilbage står så at du selv jo skal betale for det halve år, svarende til det første halve år, hvor du så har været ejer, hvilket du så ikke har gjort. Det registrerer kommunen derpå, idet den har givet refusion til den tidligere ejer og der endnu ikke er betalt af den nye ejer.
Sagt på en anden måde: du fik pengene gennem handelen så du kunne betale skatten for den tidligere ejer, hvorefter du så skulle betale for din egen tid i huset, for ca det halve år, som så kommunen afventer med tålmodighed, idet den ikke har tilskrevet renter m.m. for manglende betaling.

Kommentar
Fra : århushansen


Dato : 24-11-12 12:10

Ikke helt rigtigt Thyregod. Jeg betaler for de første 6 måneder og fik så refunderet fra 1/1 til 13/2 på refusionsopgøtelsen.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-11-12 12:23

Jeg betaler for de første 6 måneder og fik så refunderet fra 1/1 til 13/2 på refusionsopgøtelsen.

Og det har du så gjort i en andens navn - derfor tilbagebetaler de også ham... De kan jo ikke vide DU har betalt HANS regning....

Du slipper ikke for at betale (igen)

Pengene mangler i kassen.

Hvis sælger/advokat/ejendomsmægler IKKE vil indrømme deres fejl er der kun civilt søgsmål tilbage....

DU vil vinde - men er det det værd...


Annuller spørgsmålet
Fra : århushansen


Dato : 05-01-13 09:24

.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 176978
Tips : 31938
Nyheder : 719565
Indlæg : 6404950
Brugere : 218810

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste