/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 19450
molokyle 4976
Kaptajn-T.. 3723
granner01 2856
jqb 2594
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
ans 2208
10  3773 2144
Frit slav i Istedgade.
Fra : prio
Vist : 867 gange
100 point
Dato : 27-08-12 22:52


På Vesterbro i København har der siden maj måned i år været "frit slav" for afrikanske narkohandlere.

Man kan ikke gå ned af Istedgade længere, uden konstant at blive tilbudt hård narko af påtrængende sælgere.

Så slemt har det aldrig været - ingen slipper, hverken kvinder med barnevogne eller gamle mænd med gangstativer.

Politiet erkender nu gladeligt, skamløst og arrogant, at de ikke har i sinde at anholde nogle af narkosælgerne
- ikke en eneste! - og de reklamerer oven i købet med det!

Hvorfor?
- fordi politiet - betjente og jurister - som er betalt af det offentlige, og ovenikøbet er tjenestemandsansatte, efter eget skøn er overbebyrdede, og derfor giver sig selv lov til totalt at frede narkohandlere!
- og dermed lader en hel bydel i stikken, faste beboere, gæster og turister.

Politiet har længe ønsket, at få øget sin bemanding, som så mange grupper inden for det offentlige har.

Politiet mener åbenbart, at den mest effektive måde at få tilført flere midler, er blot at nægte at udføre sit arbejde.

Hvad fanden bilder de sig ind??
Skal andre offentligt ansatte benytte samme metode?

Fx kan sygeplejerskerne jo bare nægte hr. Jensen at hente en pille mod smerterne,
og fru Hansen kan nægtes hjælp et toiletbesøg.

Min påstand er, at politiet ikke har dårligere arbejdsvilkår end andre grupper inden for det offentlige, tværtimod.

De må lette røven fra citronmånerne og komme ud på gader og stræder og passe deres arbejde - eller finde et andet job.

Jeg har aldrig hørt om en stresset politibetjent - er det fordi, det er et typisk mandefag, at man tillader sig at gøre som det passer een?

Hvor er Danmark blevet et latterligt land - en bananrepublik - på mange måder:
Kom frit hertil i afrikanske narkohandlere - Danmark - af alle - lover, at ingen rører jer!!!

Hvad bliver det næste, som politiet "ikke kan overkomme"?

Fyr den ansvarlige politiledelse på gråt papir!

 
 
Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 27-08-12 23:13

Citat
Kom frit hertil i afrikanske narkohandlere

Faktisk er disse afrikanere for manges vedkommende asylansøgere fra Sandholmlejren, så de er her altså allerede!

Nu vil regeringen jo gøre det lettere at søge asyl i Danmark, og tilmed sende asylansøgere ud på arbejdsmarkedet efter ½ år, så man kan vel sige, at de allerede er i en slags "aktivering"?

Har vores socialdemokratiske "justits"minister Morten Bødskov mon kendt til denne galimatias.
Ladet det hele sejle?

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54317215:chokerede-politikere-det-hele-sejler-simpelthen.html

Kommentar
Fra : poten


Dato : 27-08-12 23:16



Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 04:35

Hvorfor så sur prio?
når politiet begynder at jage narkosælger sker der det at de er nød til at vendte på at en eller flere køber stof af dem og politiet tager det stof fra folk der SKAL bruge det ellers bliver de syge, så står narkomanen uden penge og stof, derfor skal de nu ud og lave nogle penge til noget andet stof.
Disse ting sker når politikerne lader de kriminelle have monopol på stoffer, man kan ikke forbyde sig ud af disse problemer, forbud har aldrig løst noget tværtimod.
Forbyd noget og de kriminelle vil skyde op som ukrudt alle vegne.
alan57

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-08-12 06:55

Jeg er meget enig med prio, men det drejer sig (forhåbentlig?) mere om elendig ledelse, end om den enkelte betjents ulyst til at arbejde.

Såvidt jeg husker, har Dk flere betjente i forhold til indbyggertallet end de andre skandinaviske lande, alligevel er synet af en betjent i gadebilledet i Dk lige så sjældent som at se en stork!

Hvem har fx bestemt, at der skal være to betjente i en politibil? I USA, hvor de kriminelle er noget mere hårdkogte, kan de nøjes med en, ser det alvorligt ud sender de bare flere vogne.

En afgifstfri politibil koster ikke mange månedslønninger!

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-08-12 11:36


Nu snakker jeg generelt:Hvem ta`r ansvar i dagens Danmark? Svaret er ret enkelt:Ingen....absolut ingen.Og slet ikke de "høje" embedsmænd,eller politikere.Alt drejer sig om at få en tårnhøj honorar.Så op i rø...med anstændighed og moral.I "gamle" dage,kunne man betro sig til sin bankdirektør,på samme vis,som til en præst.Idag anser jeg samme person,som nærmest suspekt.

Igår så vi Falck`s behandling af en lille pige,der skulle lynhurtig på hospitalet,grundet et epilepsi anfald.Der kunne gi`hjerneskade.Meen,næh..næh...nu har vi sku fyraften.Så må hun vente.Nu blander jeg,måske æbler og pærer.Men det er bare for at illustrere,udviklingen i vort land,med et par eksempler.(Som i nok også har bemærket).

Her "reklamerer" politiet selv med,at der er een patruljevogn,til at dække Thy og Mors,om natten.Små 1500 kvm.D.v.s. at hvis man agter at bryde ind i f.eks.Hanstholm-centret,skal tyvene bare alarmere politiet til Hurup eller Nykøbing.Så har man "arbejdsro" i ca. 45 min.Dette er ikke et tænkt eksempel,det er sket.Jo,det kører bare derud af......


M.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-08-12 11:52


Citat
Små 1500 kvm.


Der skulle nok stå km2.

1500 kvadratmeter,skulle de jo nok kunne dække.


M.

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 12:49

Alle disse udlændinge der gå rundt og sælger stoffer i bla: Istergade SKAL selvfølge fanges og straffes hvorefter de skal smides ud af Danmark.
Jeg er bare så træt af politikere der råber op i tide og utide, især i utide.
Jeg kender ikke en der mener at de metoder det danske politi og retssystem bruger idag, nogensinde har virket, selv mange af de danske politibetjente siger at det er spildte resurse at gøre det de har lavet indtil nu.
Det er nemlig meget sjælen at de får fat i bagmændene det er sku altid de små pusher de fanger og det er jo også dem der sidder og fylder op i de danske fængsler så man skal til at overveje om man kan lade voldsforbryder afsone med en rem om det ene ben, i begge tilfælde krænker de sku min restbevisthed.
Jeg har meget svært ved at forstå grunden til at politikerne vil forbyde eksevis Heroin og Morfin der bruges af voksne personer der alle ved at der er en fare for at man kan blive afhængig af dem, hvis jeg tog et eller begge disse stoffer og ikke skader andre eller mig selv ved det hvorfor så blande sig i det?
Myndighederne og mange læger overdriver disse stoffers ødelæggende virkninger, jeg har ikke kunnet finde grunden til denne overdrivelse om den ødelæggende effekt, det er der måske nogen der kan give mig en forklaring på?.
Der er efterhånden mange eksperter der siger sandheden og forklare at den narkopolitik der har været almindeligt i Danmark er tåbelig og samtidigt har været totalt ødelæggende for mange mennesker der har sagt ja til nogle af de tilbud der er derude, mange af dem er blevet knust på sjæl og legeme, en af dem er min x-kæreste som var så "heldig" at komme i "behandling" (som de kaldte det) jeg kunne ikke genkende hende og hun blev aldrig sig selv igen, på mig virkede hun som en person der have fået post traumatisk stress syndrom, men jeg kunne ikke forstå grunden til at hun skulle have fået det, det er jo noget man kan få hvis man har været i krig eller andre former for forfærdnetlige ting.
Først efter hun havde fortalt hvordan de havde behandlet hende med begynderpsykologi en model der kommer fra USA, plus at de der brugte denne geniale kur var ikke psykologer men tideliger stofbruger som havde været ude af stofferne så lang tid som 3-6 uger og tit blev det fremhævet at disse folk var meget bedre til disse ting end folk der var uddannet til det, stedet hed Egeborg og lå på Lolland.
Jeg ved at mange af dem der kom derned blev skadet for livet, nogen af dem havde det så dårligt at de kun kunne løse deres smerter ved at tage deres eget liv, mens andre tog kæmpe store doser Heroin og morfin, for på den måde at slukke for deres hukommelse om den tortur de havde været igennem, nogen af den gruppe døde også, dog var det ikke planlagt, men pga; de store mængder stof de indtog skete det nogen gange at de fik for meget Heroin eller Morfin, hvorefter de bare døde især hvis de var alene så ingen opdagede at de stoppede med at trække vejeret.
Andre blev indlagt på psykiatriske sygehuse hvor de fik så meget medicin at det ville have slået en elefant ihjel, alt det medicin skal de så tage resten af deres liv.
Hvis jeg kunne vælge mellem den medicin og Heroin ville jeg ikke være i tvivl, men det er jo ikke muligt da det jo er ulovligt og når noget er blevet gjort ulovlig af politikerne så gør man det jo ikke vel?
Prøv at tænke på hvis alle i Danmark kun fulgte de love de syntes om, det ville jo blive anarki og det kan vi jo ikke have.
Nej alle i Danmark skal følge loven også selvom man dør af dem, lovene er mere vigtig end livet selv. HUSK DET.
alan57

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 28-08-12 13:46


Citat
ikke skader andre eller mig selv ved det hvorfor så blande sig i det?

Samfundet lovgiver jo på andre områder for at beskytte den enkelte mod sig selv:

Du skal benytte sele under bilkørsel, må helst ikke ryge eller drikke for meget o.s.v.

Det er vel fint nok, hvordan skulle det ellers være?
Lade folk skade sig selv eller gå i hundene?

- men du så sandelig ret i, alan57, at alt for mange amatører (tidligere misbrugere) får lov til at lege behandlere på samfundets regning, og risikere at ødelægge andres sind.

Utroligt, at disse stakkels misbrugere, som er lette ofre, ikke har krav på hjælp fra professionelle.

Det er en misforståelese, at fordi man selv har haft et misbrug, så får man automatisk evnen til at hjælpe andre ud af et misbrug.

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 28-08-12 14:20


Citat
Hvor er Danmark blevet et latterligt land - en bananrepublik

Måske, noget virker i hvert fald besynderligt.

Hvordan endte den storsnudede Johan Reimann fx egentlig som politidirektør?
- trods sin anløbne rolle i Tamilsagen?

Johan Reimann spillede højt spil og var yderst heldig at slippe for en tjenestemandssag.
Inden Tamilsagen regnedes Reimann for et oplagt valg som departementschef i Justitsministeriet.
Men Tamilsagen blev for stor en belastning, så Reimann måtte "nøjes med" at blive Politidirektør.

Som man kunne læse i Politiken for nogle år siden:
Dummere end politiet tillader:

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE786260/leder-dummere-end-politiet-tillader/
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1732595/underlig-opfoerelse-af-koebenhavns-politidirektoer/

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 14:59

Der er bare noget der ikke stemmer her jøjø, som du skriver samfundet lovgiver for at beskytte folk mod sig selv, man skal bruge sele må helst ikke ryge eller drikke for meget o.s.v.
Og nej det er ikke fint nok, for det passer nemlig ikke, rigtig mange dør fordi de drikker for meget og rigtig mange dør fordi de ryger for meget og hvis det gik politikerne så meget på forbød de folk at ryge og drikke alkohol, men det gør de ikke.
Det er simpelhen noget svineri og det er så dobbelt moralsk at jeg er ved at brække mig, de er nogle hyklere hele bundtet.
Hvorfor skulle man ikke lade folk skade sig selv?
Men jeg kan da godt se at hvis vi lader de kriminelle have monopol på stofferne så går det meget bedre end hvis voksne mennesker kunne gå på et apotek og købe disse stoffer meget billiger så de slap for at lave indbrud og andre grusomme ting, samt de ville have penge tilovers som de kunne få noget mad dagligt og på den måde begynde at leve som andre mennesker, derved ville nogen af dem begynde at overveje om de kunne holde helt op, for den måde samfundet hidtil har hjulpet disse syge mennesker på har slået totalt fejl, der dør stadigvæk næsten 400 hver år.
Måske skulle vi begynde med at behandle dem som voksne mennesker og give dem lov til at købe det på apoteket, samtidigt fjerner samfundet narkomanerne fra steder som Istergade og andre steder derfor vil der kun være meget få til at købe stoffer af de få narkopusher der vil være tilbage.
Vi er jo nød til at prøve noget andet og folk løber jo ikke ned på apoteket fordi de kan købe det i håndkøb vel.
alan57

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-08-12 16:38


Citat
hvis det gik politikerne så meget på forbød de folk at ryge og drikke alkohol, men det gør de ikke. Det er simpelhen noget svineri og det er så dobbelt moralsk at jeg er ved at brække mig, de er nogle hyklere hele bundtet.

Enig alan57.Skulle der være noget konsekvens,i deres "begavede" ordflom om sundhed,burde de simpelthen forbyde at handle med f.eks. tobak. Men sagen er bare,og her er dobbeltmoralen,at de ikke kan undvære den antal millioner,der kommer i statskassen hvert år,i form af tobaksafgifter.

Derfor nøjes man med at lave en symbolsk,parade lovgivning.Den virker på den måde,at hver gang jeg stopper piben med Mixture,bliver jeg mødt af store "skræmmende" sorte bogstaver:RYGNING ER YDERST SKADELIG FOR DIG OG DINE OMGIVELSER.

Der burde jo så stå med småt nederst: MEN FORTSÆT ENDELIG,VI HAR BRUG FOR DINE PENGE.

M.



Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 17:46

nemlig Mosebaek, det er fordi de ikke kan undvære de penge de får ind på tobak og alkohol, derfor blev jeg også enorm gal da der sad en politiker (jeg mener at det var en Radikal) og talte om at det var noget svineri at hun skulle betale for sygehusophold til syge rygere, derfor mente hun at det var i orden at folk ikke måtte ryge udenfor i arbejdstiden hun gik endda så langt at hun mente at det også skulle forbydes hjemme hos folk selv i deres egen lejlighed, jeg er så træt af de danske politikere det kan sku ikke være lovligt at gribe så radikalt ind i menneskers frihed, hvad blev der af den frihed under ansvar som voksne selv skulle stå for, de er sku ikke mine forældre og gad vide hvad menneskerettigheds domstolen i Strasbourg ville sige til sådan et angreb på den frihed vi har og som ikke må forringes på nogen måder, jeg har snart fået mere end nok hvad vil de begrænse næste gang?
alan57

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-08-12 18:13


Jeg sad egentlig og ventede på at der skulle komme en kommentar,fra en ikke ryger.Om at rygerne koster så og så meget,i det danske sundhedssystem.Jeg skal ikke involvere mig,i diverse økonomiske opstillinger.Men jeg er overbevist om at det stadigvæk,er en "god forretning",for staten med tobak.

Vi skal jo huske på,at man sagtens kan få Blodpropper,lungesygdomme og kredsløbsforstyrrelser,uden at have røget.

Jeg har røget pibe,siden 1957.Sidst jeg var ved læge,var i 1992.På grund af nedslidning i "korsbenet"?
Nok ikke tobakkens skyld.

Jeg tænker ind imellem på denne her:
Citat
Du har nu nået en alder hvor du ikke bør spise og drikke økologisk længere.......du har nemlig brug for alle de konserveringsmidler du kan få.



M.

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 18:19

Den var sku rigtig god Mosebaek, den kunne jeg godt lie.
alan57

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 28-08-12 22:08

Citat
Jeg har meget svært ved at forstå grunden til at politikerne vil forbyde eksevis Heroin og Morfin


Hvis alle rusmidler var tilladte, ville det ødelægge samfundet.
Vi ville få et samfund af misbrugere.

Se blot, hvor store skader, misbrug af alkohol har gjort på det enkelte menneske og dets familie.
Hvad ville der ikke ske, hvis alt var tilladt, og alle lige skulle eksperimentere, fordi "det nok ikke er så farligt, når det nu er lovligt".

Den nyeste forskning har i øvrigt givet yderligere viden om hash, som nogle ellers har betragtet som relativt uskadeligt.
Det viser sig, at starter man med hash i teenageårene, bliver ens intelligens målbart forringet.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54375085:hashrygere-er-dummere-end-andre.html

Noget andet er, hvis et menneske er langt ude i et misbrug af hårde stoffer, og derfor må ty til kriminalitet for at skaffe pengene - og i det hele taget kommer til at leve et usselt liv.
Da ville jeg mene, at man i langt større udstrækning end i dag skulle udlevere stofferne til dem via læge/apotek.


Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 28-08-12 23:10


Citat
Hvor er Danmark blevet et latterligt land - en bananrepublik - på mange måder


Nu vi er ved bananrepublik, vil jeg lige tillade mig at nævne Helle Thornings skattesag - eller rettere hendes ægtefælle Stephen Kinnocks.

Er der overhovedet lighed for loven i SKATs behandling af skattesager?

Hvorfor er Stephen Kinnock blevet behandlet så lempeligt, at flere og flere jurister og skatteeksperter sætter store spørgsmålstegn ved afgørelsen, dvs frifindelse af Kinnock.

Afgørelsen er i øvrigt truffet af skattedirektøren og socialdemokraten Erling Andersen, som er tidligere medlem af DSU og fagforeningsmand.

Hvorfor erklærede han sig ikke inhabil fra starten?

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/08/27/ka-det-virkelige-passe/


Jeg kan heller ikke lade være med at undre mig over, at man kan blive statsminister uden at kunne/ville? gennemskue sin egen selvangivelse.

Helle Thorning har jo hele tiden påstået, at hendes mand ikke var skattepligtig i Danmark.

Alligevel benyttede hun i årevis sin mands uudnyttede skattefradrag, og scorede dermed ulovligt en skattefri gevinst på ca. kr. 160.000 - som ingen dog kan kræve fra hende nu, da sagen er forældet.

Vil hun fifle på alle måder for at skrabe penge til sig eller er hun bare dum? - vores søde statsminister.

http://www.bt.dk/politik/thorning-fik-uberettiget-fradrag-i-seks-aar

Something is rotten in the state of Denmark.

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 28-08-12 23:44

det er noget vrøvl jøjø, folk begynder sku da ikke på stoffer bare fordi at man kan begynde at købe det på apoteket, folk ved jo godt at man har stor risiko for at blive afhængig af Heroin det tror jeg at ca 95% ved så derfor vil der ikke komme flere bruger til.
Jeg har sku meget svært ved at se at det går godt med den måde vi klare det på idag.
Hvad er ideen med at forbyde heroin?
Jeg kan simpelhen ikke forstå den tankegang med et forbud hvis det var det rigtige ville alkohol blive forbudt, især fordi at man idag ved at alkohol er mere farligt end Heroin, der dør mange flere af alkohol end af Heroin, derfor kan jeg virkeligt ikke forstå myndighedernes tankegang den hænger bare ikke sammen.
For ca 1 år siden fortalte en patolog at han med det samme kunne se om folk drak for meget bare hvis de havde drukket ca 1 år, det kunne han se på især leveren men også nyrerne havde skader mens han kunne få en narkoman op på bordet der i ca 20 år havde taget Heroin på dette lig var der ikke noget at se på leveren eller nyrerne, der var kun en forskæld nemlig venerne og årene de havde ikke så mange tilbage, det siger jo alt, men når man tænker på at alkohol høre til gruppen af opløsningsmidler, grunden til at man viger tilbage for at give dette stof er at man skal bruge en nål havde folk skulle drikke det ville det have været tilladt den dag idag så meget er helt sikkert.
Samfundet kan ikke bare sådan lade det stå til og se ca små 400 mennesker dø hvert år det har lagt på det leje nu siden de begyndte at tælle disse dødsfald i starten af 70erne, ganske godt gået Danmark, vi ligger meget højt på denne liste og vi skammer os ikke engang, men det burde vi gøre
alan57

Kommentar
Fra : prio


Dato : 29-08-12 15:15


8 udenlandske narkohandlere løsladt i maj måned, trods klare beviser, de kunne smutte ned i Istedgade og fortsætte salget af heroin og kokain
- man havde "ikke tid" til at behandle deres sager, og droppede da også at anholde narkohandlere siden.

Men megen kriminalitet i småtingsafdelingen har politiet "tid til" at bruge mandetimer på.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54418480:pushere-sættes-på-fri-fod.html?fors

Bananrepublik.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 29-08-12 16:13

Det er da vældig "fornuftigt", at politiet ikke anholder folk de alligevel ikke orker at retsforfølge.

Dels spilder politiet så ikke tiden med det, dels slipper de for at betale den erstatning for uberettiget anholdelse, pusherne har krav på, 800 kr for op til 10 mins anholdelse, 2300 kr for op til fem timer, 5700 for et døgn!

Det var godt VKO fik lavet en politireform, og udnævnt div. umuliusser, der aldrig har udført politiarbejde, til chefer

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 29-08-12 16:42

Så hut jeg visker, var det med A stemmer...
Men derfor er politireformen alligevel engang makværk

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 29-08-12 16:51

Ja, alle undtagen EL stemte for,som det sker med langt de fleste love.

Men idé og "reform" står VK for.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 29-08-12 17:18


Noget mærkværdig makværk: Hvad politi og retskredse angår,hører Thy og Mors til Region Midt. (Holstebro). Selvom vi på alle andre områder hører til Region Nordjylland.(Ålborg).

Helt utrolig pinlig at høre Chefpolitiinspektør fra Københavns politi Jørn Aabye,i aftenens tv2 nyheder.
Helt tydeligt,en mand der ikke evner sit job.


M.

Kommentar
Fra : prio


Dato : 29-08-12 19:46


Området ved Hovedbanegården, Mariakirken og første halvdel af Istedgade har altid været præget af handel med stoffer, men aldrig så åbenlyst og påtrængende, som nu.

Det er samtidig et område med et utal af hoteller - og turister på gaderne døgnet rundet.

For ikke at nævne Tivoli lige på den anden side af banegården.

Christiania har været en turistmagnet, men bliver nu frarådet at besøge af flere udenlandske fagblade p.g.a. de meget aggressive hashsælgere, der næsten overfalder turisterne, hvis de tager et kamera frem.

På Istedgade bliver alle turister stoppet - ikke noget med lidt øjenkontakt først, nej alle stoppes og afkræves et svar - narkohandlerne stiller sig simpelthen ind foran folk.

Er det virkelig det indtryk, vi vil give turister af Danmark - en narkobule - opgivet af et udueligt politi.
Den slags rygtes hurtigt.

Hvor er Københavns Kommunes politikere, som gerne vil tjene penge på at sælge København/Danmark som et lille smukt og fredeligt sted?

I dag udtaler lederen på Station City, som er placeret på Halmtorvet, at han gudhjælpemig ikke før nu har været opmærksom på, at det det stod så slemt til!

Man tager sig til hovedet - hvor opholder politiet sig dog i arbejdstiden??

Ligger kaffestuen i en kælder uden vinduer - for alt, hvad der skal til, er at kigge ud af vinduet!


Jeg vil lige gentage, at der faktisk bor mennesker på Vesterbro - i alle aldre - børnefamilier og gamle - som skal se deres bydel forvandlet til et utrygt, lovløst sted at færdes.

Massiv narkohandel i Hellerup en hel sommer uden politiets indblanden, kunne man forstille sig det?
- næppe!

Tag endelig et smut til Wonderful Copenhagen og oplev Danmark forvandlet til en bananrepublik.

Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 100 point
Dato : 29-08-12 20:19

[CITATMassiv narkohandel i Hellerup en hel sommer uden politiets indblanden, kunne man forstille sig det?
- næppe!
[/CITAT]

Rungsted kyst ville være endnu værre, der bor Johan Martini Reimann, Kbhs politidirektør, det ville aldrig kunne tillades!

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 29-08-12 21:18

Efterhånden bevæger Dupont & Dupont sig ikke ud for en dør. Dupont & Dupont er blevet bange for deres egne skygger.

Men sig mig engang, hvorfor fanden er det kommet såvidt..?
Mon ikke Bødskov skulle ta' hånd i hanke om problemet. Bødskovs nosser er vel store nok til det..?

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 29-08-12 21:48

Citat
I USA, hvor de kriminelle er noget mere hårdkogte

vagnr:
Mener du dermed, at kriminaliteten skulle være værre i USA end i Danmark?
Det er vist efterhånden en skrøne.
Selvom man skulle tro det, når nu der nu engang er flere våben blandt almindelige mennesker i USA.

Allerede for 10 år siden var der i DK flere voldelige overfald, røverier og voldtægter end i USA.

http://www.bt.dk/nyheder/mere-kriminalitet-i-danmark-end-i-usa

Du har ret i, at det er mærkeligt, at man altid har 2 betjente i politibilerne.
Det virker som det rene fråds, når nu politiet mangler mandetimer.
Hvordan kan det mon være?

Kunne jo spørge Johan Reimann??

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 29-08-12 22:27

Citat
Såvidt jeg husker, har Dk flere betjente i forhold til indbyggertallet end de andre skandinaviske lande, alligevel er synet af en betjent i gadebilledet i Dk lige så sjældent som at se en stork!

Så sandt, vagnr, den med storken

Men såvidt, jeg har kunnet orientere mig, er Sverige det skandinaviske land med den bedste politibemanding pr indbygger (1 pr. 455 indbygger).
Norge ringest (1 pr. 590 indbygger).
Danmark har 1 pr. 515 indbygger - en god uddannelse og usædvanligt flotte løn- og ansættelsesvilkår (tjenestemandsansættelse og fuld løn allerede under elevtiden).

Jeg tror nu ikke, at det drejer så meget om, hvor meget politi man har, men om deres uddannelse, arbejdsvilkår og om, man bruger sit politi effektivt.

I Italien fx, som vist er det land i Europa med mest politi pr. indbygger (1 pr. 201), er politiets indsats vist ikke noget at råbe hurra for.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-08-12 23:25

Prio -> Du ku' med samme ret spørge:

Frit slav på Børsen?
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-08-12 06:41

>ebg_888

Med hårdkogte mener jeg at sandsynligheden for at en forbryder i USA har skydevåben er langt større end i Dk, og deres mordrate er ca 6 gange højere end i Dk.

Netop derfor undrer det mig med to betjente i enhver politibil her!

Ligegyldigt hvor jeg rejser hen i verden, ser jeg betjente mange gange dagligt, både i biler og gående rundt i gadebilledet, men i Dk bliver jeg nærmest chokeret, hvis jeg ser to politibiler på en dag, endsige bare en betjent til fods!

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 30-08-12 09:26

På mig virker det som om at det danske politi ikke får den bedste uddannelse og man får heller ikke de bedste af de bedste mere.
De mangler ofte modet til at gribe ind i konflikter dermed kommer de til at fremstå som nogle tøsedrenge og nogle gange er det en dårlig ledelse der er skyld i det.
Med hensyn til Istergade og narkosalg skal politiet gøre noget, men der er sku mange ting der kommer før det, at folk bliver tilbudt stoffer på åben gade.
Nogen gange bliver noget ned-prioriteredet sådan må det være engang imellem, indtil folk mærker det på sig selv, så flipper de helt ud.
Folk må vågne lidt op, det er ikke ufarligt at leve på jorden og uanset hvor trygt vi laver verden så kan vi ikke fjerne alt der gør os lidt utrygge.
alan57

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-08-12 10:31


Her oppe er det ialtfald ikke simpelt tyverier og villaindbrud,de bruger deres tid på.

Man får standard svaret:Bare meld det til forsikringen. Så er den potte ude.

Men har man fået en enkelt pilsner til sin frokost,og bliver stoppet med en promille på 0,4,har de god tid:Du kan lige sætte dig ind i patruljevognen,så prøver vi lige igen.....om tyve minutter.

Underforstået:Den skal sku ryge længere op!

M.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-08-12 21:29

Gud ved om politiet passivitet er en udløber af det, der hændte mange gange op gennem 70 - og 80'serne - nemlig, hver eneste gang en strisser fik taget lidt hårdt på en kriminel, blev der råbt himmelhøjt om: POLITIVOLD og straks var Ekstra Bladet på pletten med en forside om, hvordan mors lille Ole var offer for nazisvinene... og typer som Bjørn Elmqvist til at føre retssagen...

Strisserne i USA er noget mere hårdhændet - de diskuteres ikke. Mistænkte er omgående i håndjern indtil forhøret er slut/ eller er afleveret på stationen....osv osv...

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-08-12 06:13

Citat
Strisserne i USA er noget mere hårdhændet - de diskuteres ikke.


Der har været MASSER af sager om politibrutalitet og -drab i USA, fx efter Katrina-orkanen for syv år siden, Rodney King osv.

De få gange jeg har været i kontakt med dansk politi (og tysk, fransk) ved razziaer eller taget for fart, har jeg i hvert fald været godt tilfreds med at blive tiltalt venligt og høfligt, i stedet for straks at få håndjern på.

Jeg gætter på Mosebaek havde været endnu mindre tilfreds over at sidde i politibilen med håndjern på!

Så på det punkt ville jeg meget nødig se en udvikling mod amerikanske tilstande.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 31-08-12 09:23

Nej jeg ville heller ikke være tilfreds med behandlingen.
Men grunden til jeg skrev som jeg gjorde var, at påpege forskellen på vores "klappe kage" politi - og USA's "skrappe drenge"

Den gamle - altså min far - påstår, da han var en ung mand på 15 - 16 år var det ikke ualmindeligt at panserbassen gav valget mellem et par raske kindheste istedet for en bøde, såfremt loven blev overtrådt.
Det skulle da lige foregå i dagens danmark - jøsses kanøjser, et ramaskrig der ville lyde..

Nå men, tiden udvikler sig....

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-08-12 09:41


Citat
Jeg gætter på Mosebaek havde været endnu mindre tilfreds over at sidde i politibilen med håndjern på!

Nu var det ikke mig selv,men en ven.De få gange jeg har været i med politiet,er jeg blevet godt behandlet.(Diverse færdselskontroller).Mit synderegister hvad angår færdselsloven,består i et parkeringsbøde på 150 kr.Endda et uheld.De andre håndværkere,holdt fyraften før mig.Så stod min personbil ene tilbage,på fortovet.
Jeg har været heldigt. Har da ommøbleret mindst to biler til brugte reservedele,på grund af for lidt blod i spiritussen. (Altså i mine unge dage).

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-08-12 09:49

[CITATDen gamle - altså min far - påstår, da han var en ung mand på 15 - 16 år var det ikke ualmindeligt at panserbassen gav valget mellem et par raske kindheste istedet for en bøde, såfremt loven blev overtrådt.
Det skulle da lige foregå i dagens danmark - jøsses kanøjser, et ramaskrig der ville lyde..
[/CITAT]

Ja, det var fast lørdagsforestilling på Maritza i Helsingør i 60'erne, slagsbrødre ind af sidedøren på salatfadet, efter knippelsuppe ud ad bagdøren!

Jeg har dog kun set det udefra, ikke indefra

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-08-12 10:08


Citat
at panserbassen gav valget mellem et par raske kindheste istedet for en bøde, såfremt loven blev

Det har også været brugt heroppe. I Hanstholm blev landbetjenten kaldt "Sheriffen".Når der var "salon-slagsmål" på Hanstholm gl.kro,blandt fiskerne,fik han gerne dæmpet gemytterne.Men det kunne jo ske,at een var stor i kæften.Han skulle så med til detentionen,i Thisted.

Når de så nåede til Tved Kirke,inde i skoven,fik han valget mellem at fortsætte til Thisted,eller modtage en god gammeldags arbejdsmands lussing. Valgte han så det sidste,kunne de jo køre mod Hanstholm igen.....meget pædagogisk!

Nu er landbetjenten også sparet væk.Akja....


M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-08-12 10:33

Ja, der var masser af frit valg dengang, også i skolen, nemlig mellem eftersidning, lussing eller spanskrøret.

Lussingen var det jeg altid valgte, eksekveret på stedet, eftersidningen skulle jo underskrives af forældrene (ikke fordi de slog, men moralprædikener har jeg aldrig brudt mig om), og spanskrøret skulle man vente på.

Kommentar
Fra : prio


Dato : 31-08-12 19:59


Jeg vil liiige her i slutningen af tråden have lov til at brokke mig lidt mere over forholdene på Vesterbro.

På Vesterbro bor der over 35.000 borgere, d.v.s. flere end i hele Slagelse.

Hele denne bydel har i fuldstændig vanvittig grad været plaget, ikke alene af den aggressive narkohandel, men også af alle de voldelige opgør, der følger i kølvandet, når pusherne slås om det frie marked - for ikke at tale om alle de sprøjter, kanyler og andet narkoaffald, der flyder omkring i gader, baggårde og trappeopgange - ved boliger, børnehaver, skoler, gymnasie.

Turisterne bliver ikke alene stoppet af pusherne, men forfulgt helt ind på hotellerne - så er det "farverige" Vesterbro ikke så charmerende længere.

Det er det, som jeg har sagt mange gange - mange indenfor politiet kan overhovedet ikke administrere den magt, som de har fået.

Hvordan man i det danske samfund lader en enkelt leder på Station City - Kaj Lykke Majlund - træffe så vidtrækkende en beslutning for en hel bydel - siddende ved sit skrivebord på Halmtorvet.

En sådan afgørelse (om at frede narkohandlere) skulle have været omkring den øverste ledelse i politiet og Københavns Kommunes politikere - og jeg tvivler på, at det så var endt med en så amatøragtig og tåbelig beslutning.

Færdes Københavns Kommunes politikere mon ikke selv for nogles vedkommende omkring Hovedbanegården?
Lukker de bare øjnene for alt?

Hvorfor reageres der først, når sagen kommer i fjernsynet, og Christiansborgs politikere vågner op?

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54300807:afviser-at-narkotikaindsatsen-er-droppet.html?rss

Godkendelse af svar
Fra : prio


Dato : 31-08-12 20:00

Tak for svaret vagnr.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-08-12 20:45


Citat
Hvorfor reageres der først, når sagen kommer i fjernsynet


Fordi det er den største magtfaktor,vi har.........så reageres der.Og som regel ikke før.


M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-08-12 22:39

Selv tak, prio

Kommentar
Fra : prio


Dato : 07-09-12 00:24


Endelig sker der noget - 22 narkohandlere er anholdt på Vesterbro på 10 dage.

Alle på nær én er afrikanere.
Ca. en tredjedel er asylansøgere og næsten halvdelen er "turister".

Justitsminister Morten Bødskov udtaler sig endelig.

Desværre med den sædvanlige strøm af floskler og one-liners, som kun en socialdemokrat kan.

Snakke og snakke og sige ingenting - og selvfølgelig ingen svar på journalistens spørgsmål.

Morten Bødskov udtaler:

Jeg er meget tilfreds med politiet!
"Stærk indsats". "Hård linie". "Stor succes". "Massivt pres". "Virkelig effektive".

"Regeringen sætter hårdt ind mod narko" - nå! - gør den det? - i de sidste 10 dage!!!


Sig mig, har Morten Bødskov gode venskaber indenfor politiet, der skal plejes?

Mage til hykleri!!!

Han nævner intet om de 3 måneder, hvor politiet efter eget tåbelige skøn tillod sig at gøre ingenting mod narkohandelen.

Han nægter at udtale sig om, hvad regeringen vil gøre for at stoppe importen af afrikanske narkopushere
- for regeringen har ikke tænkt sig at gøre noget!

Jeg får kvalme og røde knopper af at høre på politikere som Morten Bødskov.


http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-55430398:22-pushere-anholdt-på-10-dage-vesterbro.html

Kommentar
Fra : prio


Dato : 15-10-13 21:32


Endnu et eksempel på, at det danske politi mere eller mindre gør som det passer dem, og slipper af sted med det:
I Københavns lufthavn har politiet i flere år tilladt illegale afrikanske indvandrere at slippe gennem paskontrollen, selvom de illegale sagtens kunne stoppes.

Hvorfor?
Fordi politiet tillader sig "at skønne", at de ikke har mandskab nok til den videre sagsbehandling, når en illegal er anholdt.

Har man så forsøgt at løse problemet ved at søge om flere ressourcer?
Nej da, man tillader sig "at skønne", at et vigtigt stykke arbejde ikke skal udføres, og først efter flere år gøres der opmærksom på problemet - til dagspressen!

Politiet består af offentligt ansatte.
Hvad hvis alle andre grupper af offentligt ansatte også tillod sig i samme udstrækning "at skønne", at de "ikke har ressourcer" nok til at udføre de opgaver, som de er ansat til???

Hvis politifolk ikke evner/gider udføre deres arbejde ordentligt, er der jo også den mulighed, at søge et andet arbejde!!!

Mange af disse illegale afrikanske indvandrere kan man se sælge narkotika i blandt andet Istedgade, hvor de jo også ofte lades i fred af politiet.

Hvor længe skal borgerne finde sig i denne magtarrogance?
Hvad bliver det næste, hvor politiet lige "skønner", at de ikke har tid.

Så fyr dog de ansvarlige inden for politiet på gråt papir!

http://politiken.dk/indland/ECE1775871/anonyme-politifolk-vi-lader-illegale-passere-i-lufthavnen/
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Koebenhavn/2013/10/15/084017.htm

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 15-10-13 22:13

På den ene side kan jeg sagtens forstå, politifolkene i lufthavnen er frustrerede, på den anden side er det også den "sædvanlige" klagesang, som har været oppe mange gange tidligere, og som handler om at få flere ressourcer til politiet.

Sagen er den, at i EUs Schengen-samarbejde, må man IKKE foretage systematisk paskontrol af folke der rejser fra det ene Schengenland til det andet, og det er netop det der er tale om.

http://www.cph.dk/CPH/DK/MAIN/Foer+afrejse/Paskontrol+og+Schengen.htm

Efter reglerne skulle Italien og Grækenland foretage en grundig kontrol med flygtninge mv. der rejser ind hos dem ( og dermed i Schengenland), men det gør det bare ikke, de vil hellere ekspedere dem hurtigt videre til andre Schengenlande (så er de af med problemet), og de andre Schengenlande skal tage imod dem uden at lave systematisk kontrol, for nu ER de jo godkendt indenfor EU's pasunion.

100 gange så mange betjente i lufthavnen ville ikke ændre noget, andet end antallet af citronmåner der blev spist på arbejde

Kommentar
Fra : prio


Dato : 16-10-13 10:12


vagnr, du har ret i, at Schengen-reglerne ikke tillader paskontrol, men politiet må stadig gerne udføre kriminalitetstjek, hvis man har mistanke om, at et fly medbringer illegale indvandrere.

Det er her, at politiet ofte "skønner", at de ikke har ressourcer nok til den videre sagsbehandling efter eventuelle anholdelser.

Akkurat som politiet af samme grund en hel sommer tillod sig at totalfrede afrikanske narkohandlere i Istedgade.

Så man kan ikke give Schengen-samarbejdet hele skylden for den øgede import af illegale.

Hvad mon skatteyderne mon ville sige til, hvis for eksempel en anden offentlig ansat sygeplejerske gav sig til at skønne, at et vis antal patienter var der ikke tid til at hjælpe?

Men det ville simpelthen ikke ske - for sygeplejersken ville vælge at råbe op om mangel på personale og/eller at løbe stærkere - eller at finde sig et andet arbejde.

Sådan er det ikke med politiet, de bliver siddende fast i deres gode tjenestemandsstillinger og slipper gang på gang af sted med "at skønne", at de ikke har tid til at udføre det arbejde, som de vitterlig er ansat til at udføre.

Ikke kun i kortere perioder, men i årevis!

- og justitsminister Morten Bødskov, hvad gør han - han snakker og vrøvler og gør ingenting!

http://www.bt.dk/danmark/illegale-indvandrere-stroemmer-ind-politiet-goer-intet

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 16-10-13 10:46

En interessant statistik over politi i forhold til befolkning, der viser Dk har flest i forhold til resten af skandinavien, men ligger lavt i forhold til resten af Europa:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_number_of_police_officers

Om statistikken er helt retvisende tvivler jeg lidt på, når jeg ser der i Vatikanet er 1 betjent pr 7 indbyggere, måske regner de kirkebetjente og Schweizergarden med, og i mange lande virker militær mv. ofte lidt som betjente. Det sidste kan måske forklare at USA næsten ikke har flere betjente pr indbygger end Dk.

Desværre har jeg ikke kunnet finde en statistik der handler om kontortid ctr. udetid, den kunne sikkert forklare meget



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173636
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383613
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste