/ Forside/ Karriere / Job / Ansættelse / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Ansættelse
#NavnPoint
Nordsted1 1570
ans 1029
smuller54 960
viskinge 730
alka 600
dova 512
JBS_Bonde 510
mogib 510
ampere 500
10  Kortoverv.. 380
Løn under sygdom?
Fra : Bragesvej
Vist : 4565 gange
20 point
Dato : 23-05-03 14:04

Jeg er funktionær andsat, har været der i små 4 uger, har ligget med snue i 4 dage, får jeg løn under sygdom?

 
 
Accepteret svar
Fra : CLAN

Modtaget 30 point
Dato : 23-05-03 14:12

Ja da... du er jo funktionær ansat.

Kilde: http://www.lederne.dk/Ret_og_pligt/Sygdom_og_arbejdsskader/Lon_under_sygdom/lon_under_sygdom.html

Kort oversigt over reglerne
Funktionærer har krav på at modtage fuld løn under sygdom. Det vil sige, at du modtager præcis samme løn, når du er syg, som når du ikke er syg. Dette hænger sammen med, at sygdom juridisk set betragtes som såkaldt lovligt forfald, hvilket fremgår af Funktionærlovens § 5.

Hvis du ikke er funktionæransat, har du som udgangspunkt ikke krav på at få fuld løn under sygdom. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at det i overenskomster bestemmes, at de ansatte - selvom de ikke er funktionærer - har ret til fuld løn under sygdom.

Hvis du er direktør, bør du sørge for, at der i direktørkontrakten er taget højde for, hvordan du skal forholde dig, når du bliver syg. Se mere om direktørkontrakt.

Hvis du ikke er funktionær, og du ikke er omfattet af en overenskomst, som giver dig ret til fuld løn under sygdom, kan du i de fleste tilfælde få udbetalt sygedagpenge.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om du:

er funktionær
er omfattet af en overenskomst, som giver dig ret til fuld
løn under sygdom
Hvis du ikke er det, har du kun mulighed for at få hjælp gennem reglerne om sygedagpenge.

De fleste medlemmer hos Ledernes Hovedorganisation er funktionærer eller direktører med individuelle aftaler, hvor der oftest er truffet bestemmelse om ret til løn under sygdom. Derfor vil vi her primært fokusere på funktionærers forhold.

Ledernes Hovedorganisation anbefaler, at man som arbejdsgiver så detaljeret som muligt gør det klart for sine ansatte, hvordan de skal forholde sig under sygdom - herunder om underretning og dokumentation. Det kan for eksempel stå i en personalehåndbog.

Set fra den ansattes side - underretning og dokumentation
Hvis du er funktionær og bliver syg, skal du sørge for at underrette og dokumentere sygdom overfor arbejdsgiveren.

Som funktionær er det dit ansvar at underrette i rette tid og på rette måde.

Du skal underrette arbejdsgiveren straks på den første sygedag.

Hvis du udebliver fra dit arbejde uden at der er en lovlig grund, er det misligholdelse af ansættelsesforholdet. Du vil derfor kunne blive bortvist fra dit arbejde, hvis du ikke i rette tid informerer arbejdsgiveren om årsagen til udeblivelsen.

Du skal henvende dig direkte til arbejdsgiveren på virksomheden eller på den måde, som er fastlagt i en eventuelt personalehåndbog.

Arbejdsgiveren kan kræve, at du dokumenterer, at du har en lovlig grund til at møde på arbejdet.

I langt de fleste tilfælde er sygdom af helt kort varighed; én til to dage, og hér stoler arbejdsgiver oftest uden videre på funktionæren. Du skal dog være klar over, at arbejdsgiver altid kan kræve dokumentation i form af en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiver. Da Den almindelige Danske Lægeforenings standarderklæringer først udstedes på fjerde dagen af sygdommen, kan arbejdsgiver dog ikke forvente at modtage en erklæring før tidligst på femte dagen af sygdommen.

Hvis du er dyg mindre end fire dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du udfylder en "tro-og-love-erklæring" om, at du er syg.

Du har ikke pligt til løbende at tilkendegive, at du fortsat er syg.

Hvis det fremgår af lægeerklæringen, at du er sygemeldt for en nærmere bestemt periode, har arbejdsgiveren ret til at anmode om en ny lægeerklæring efter udløbet af den forventede sygeperiode.

Arbejdsgiveren skal betale lægeerklæringen.

Ved længere tids sygdom - det vil sige mere end 14 dage - har arbejdsgiveren ret til at kræve nærmere oplysninger om varigheden af din sygdom.

Det skal være en erklæring enten fra din læge eller fra en specialist, som du selv har valgt. Arbejdsgiveren kan kræve dette, selv om du allerede har sendt en lægeerklæring, som fastslår en sygdom af længere varighed. Arbejdsgiver betaler denne erklæring.

Erklæringen til arbejdsgiveren skal være udformet sådan, at arbejdsgiveren kan arrangere arbejdsgangen med vikar.

Ved sygdom i mere end 120 dage henvises til den såkaldte 120-dages regel.

Set fra arbejdsgivers side - sygedagpenge og refusion
Som nævnt har du som funktionær krav på fuld løn under sygdom.

Alligevel griber sygedagpengereglerne ind i dette system. Det gør de, fordi en arbejdsgiver efter de første 14 dages sygdom kan kræve refusion fra kommunen i henhold til reglerne om sygedagpenge.

Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion, vil i langt de fleste tilfælde være betydeligt lavere end det beløb, arbejdsgiveren udbetaler som løn. Arbejdsgiveren får altså ikke dækket hele lønnen via refusionsreglerne.

Arbejdsgiveren vil enten løbende eller efter afslutningen af sygefraværsperioden sende refusionskravet til medarbejderens kommune på en særlig blanket, som udleveres af kommunen.

Der gælder forskellige frister, som arbejdsgiveren skal være opmærksom på - herunder fristen om anmeldelse af sygefraværet til den ansattes opholdskommune senest fire uger efter første fraværsdag - hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygdom.

Læge- og tandlægebesøg
Et typisk spørgsmål, som medlemmerne stiller til Juridisk Afdeling, er, om man har ret til at gå til lægebesøg, konsultation og tandlægebesøg i arbejdstiden.

Vi anbefaler først og fremmest at kigge i personalehåndbogen for at se, om der er taget stilling til spørgsmålet.

Hvis der ikke står noget om det i personalehåndbogen, er det afgørende, om fraværet som følge af lægebesøget, konsultationen og tandlægebesøget kan betegnes som lovligt fravær.

Her skelnes mellem akut opståede problemer og tilbagevendende periodiske undersøgelser.

Hvis der er tale om tilbagevendende periodiske undersøgelser - for eksempel tandlægebesøg - vil du som funktionær ikke have krav på frihed til sådanne besøg, som derfor må lægges i fritiden.

Hvis det er et akut opstået problem, vil fravær være berettiget.

Som ansat har du i øvrigt pligt til at lægge lægebesøget på tidspunkter, hvor det er til mindst gene for arbejdsgiveren.

Kosmetiske operationer og behandling for barnløshed
Fravær, der skyldes eksempelvis kosmetiske operationer eller operationer med henblik på at helbrede barnløshed, kan i visse tilfælde være lovligt med den virkning, at arbejdsgiveren skal betale det normale arbejdsvederlag.

Hvis en kosmetisk operation er nødvendig, for eksempel på grund af vansiring efter en trafikulykke eller hvis operationen udføres med henblik på, at den skal mindske psykiske eller fysiske lidelser i anledning af kraftig overvægt eller lignende, er fraværet lovligt.

Hvis der omvendt er tale om en operation, der kun har et kosmetisk sigte - for eksempel retning af en skæv næse eller brystoperationer - er det ikke lovligt fravær, og du får derfor ikke løn under dette fravær.

Hvis du får lavet et indgreb som følge af barnløshed, kan du få en sygemelding. Og så skal arbejdsgiveren betale fraværet.

Børns sygdom
Hvis der i en overenskomst eller en individuel ansættelseskontrakt ikke er truffet nogen aftale om børns sygdom, vil arbejdsgiveren være berettiget til at trække dig i løn, hvis du udebliver som følge af barnets sygdom.

Med andre ord: du har som udgangspunkt ikke noget krav på at få løn, hvis du ikke møder på arbejde, når dit barn er sygt.

Der findes ikke nogen domme om bortvisning på grund af, at den ansatte er udeblevet ulovligt, fordi den ansatte har været fraværende fra arbejdet på grund af barnets sygdom.

Hvis den ansatte straks ved arbejdstids begyndelse meddeler sin arbejdsgiver årsagen til fraværet, vil en udeblivelse på grund af børns sygdom næppe kunne begrunde en bortvisning.

Dog skal du være opmærksom på, at du som funktionær har pligt til at sikre, at dit barn kan passes af andre ved flere dages sygdom, eller at du aftaler med arbejdsgiveren, at du er fraværende, eventuelt ved løntræk eller brug af omsorgsdage, afspadsering eller feriedage.


Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 23-05-03 14:18

Jeg var bare i tvilv fordig jeg kun hade været der så kort tid?

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 23-05-03 22:02

OK! Jeg kan godt følge din tvivl (du er jo højest tænkeligt stadig på prøvetid) men du kan under ingen omstændighedder blive ringere stillet end funktionærloven og den kan du finde her http://www.lederne.dk/Publikationer/Funktionaerloven.html#kapitel%201


Godkendelse af svar
Fra : Bragesvej


Dato : 02-07-03 14:32

Tak for svaret CLAN.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407859
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste