/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Opsige højrentekonto
Fra : No1Here
Vist : 1311 gange
100 point
Dato : 04-07-11 10:55

Vi står i den situation, at vores bank desværre har fået store problemer, og vi ønsker derfor at sprede vores frie midler i flere banker.

Udover sikre pensionsopsparinger og obligationer har vi 2.5 mill stående på en højrente konto, som vi er blevet lidt nervøse for, og som der desværre er tre måneders opsigelse på. Jeg har forsøgt at få banken til at frigive pengene mod betaling af en højere dekort end der ligger i aftalen, men det vil de ikke gå med til.

Lige nu er jeg faktisk en smule gal på vores bankrådgiver, hvilket jeg godt ved ikke nytter noget.
Dog er jeg nået dertil, at hvis vores pengeinstitut fastholder at vi ikke kan få frigivet de 2,5 mill - så opsiger vi kontoen, og flytter hele vores engagement til en anden bank, hvorefter vi om tre måneder, hvor vores nuværende bank forhåbentlig stadig eksisterer, så spreder vi de 2,5 mill ud på flere pengeinstitutter.

Jeg skal til møde i banken i eftermiddag, og hvis nogen har et bedre forslag til, hvordan jeg evt. griber sagen an, så er jeg lutter øren. Jeg er nemlig en torsk til at forhandle, og har desværre en tendens til at lade mig overtale til noget, jeg egentlig ikke har lyst til.


 
 
Kommentar
Fra : frostys


Dato : 04-07-11 12:04

Normalt er der en dekort, eller andet for at hæve i utide. Hvis den er 3 måneder og ikke kan opsiges mod dekort, burde du måske have sagt fra eller valgt andet produkt, håber du får en enorm høj rente og ikke taber.

Må nok ved 3 måneder uopsigeligt i disse tider "især små banker" kalde det hasard-spekulation især med så meget mønt.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-07-11 13:34



Måske du kan få hjælp af en ny bank, til at få overflyttet pengene?? -- men jeg tvivler

Accepteret svar
Fra : Mosebaek

Modtaget 100 point
Dato : 04-07-11 15:02


Prøv at kontakte Danske Bank.Ved godt de kører efter samme regler og principper.
Men jeg er ikke i tvivl om,at de har en stor inflydelse i den danske bankverden.Så måske,lidt pres fra deres side.......
Den Danske Bank har aldrig lagt i spidsen hvad angår indlånsrente,som f.eks. "Låsby-Svendsen" pengeinstitutter.Til gengæld er det (nok) den mest solide bank,her i landet.

Den dag de går konkurs,ser det for alvor skit ud.
Vi har netop 25 års jubilæum,som kunde hos dem.



Mosebaek.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 04-07-11 15:48

Jeg ville henvende mig til en ny bank.
Een af de store. Nykredit eller BRF eks.
Få dem til at overflytte til en alm. konto, uden bindinger.
Betale det det koster, for overflytningen.

Derefter kan du flytte dine penge til flere som du vil.



Kommentar
Fra : HUGO-BØRGE


Dato : 04-07-11 16:45

Hvis din konto er med 3 måneders opsigelse, så er det med 3 måneders opsigelse. Du har selv skrevet under på nogle papirer engang.
de fleste pengeinstitutter lader folk have penge med at betale et mindre gebyr, men de skal ikke.
Flytter du pengeinstitut er der stadig 3 måneders opsigelse.

Så mange penge skal man ikke have stående i et pengeinstitut. De bør anbringes i aktier eller obligationer som giver et meget større afkast.

Med venlig hilsen
HUGO-BØRGE

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-07-11 18:09

Citat
Hvis din konto er med 3 måneders opsigelse, så er det med 3 måneders opsigelse.

Det passer så ikke helt.
Vi havde i sin tid selv stående på en "lukket" konto med 3 md. opsigelse.
Vi blev uvenner med banken og gik til en anden...ingen problemer der.
De overtog det hele og 4 dage efter havde vi vores kr. i den nye bank.

Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 04-07-11 18:15

Nu var det ikke en belæring udi værdipleje jeg søgte Hugo Børge. Som du åbenbart har overset i mit startindlæg, så er jeg udmærket klar over, at vi har skrevet under på de tre måneders opsigelse. Min pointe her er, at hvis man vil beholde sine kunder i disse tider, så forsøger man som et minimum, at imødese kundens ønsker. I mit tilfælde var ønsket, at få lov (mod en mer betaling), at få mine 2,5 mill fri.

Dekorten med de tre måneders varsel var på 1%. Jeg tilbød det dobbelte, for at slippe for opsigelsen - og det er fandeme dårlig kundeservice, at sige nej til dette.

Når det er sagt. så fik jeg min vilje i eftermiddag. Det hjalp gevaldig på velvilligheden, at jeg takkede nej til både kaffe og chokolade, og i stedet sagde de kunne gøre hele vores engagement op, og sende det til Danske Bank. ½ time senere havde jeg mine 2,5 mill fri.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-07-11 18:19

Citat
Når det er sagt. så fik jeg min vilje i eftermiddag. Det hjalp gevaldig på velvilligheden, at jeg takkede nej til både kaffe og chokolade, og i stedet sagde de kunne gøre hele vores engagement op, og sende det til Danske Bank. ½ time senere havde jeg mine 2,5 mill fri.

SÅDAN

Og almisser kan ikke bruges til noget

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 04-07-11 18:25

Citat
Når det er sagt. så fik jeg min vilje i eftermiddag. Det hjalp gevaldig på velvilligheden, at jeg takkede nej til både kaffe og chokolade, og i stedet sagde de kunne gøre hele vores engagement op, og sende det til Danske Bank. ½ time senere havde jeg mine 2,5 mill fri.


godt så - det var jo bare det

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 04-07-11 18:58



Temmelig ofte glemmer bankerne at hvis de ikke havde os, havde de ikke noget arbejde

Godt det lykkedes for dig at få dine penge frigivet

Godkendelse af svar
Fra : No1Here


Dato : 07-07-11 10:54

Tak for svaret Mosebaek.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 07-07-11 15:14


Selv tak No1Here.Og tillykke.Jeg kan forstå,at vi nu faktisk er i "samme båd".
Selvfølgelig er Danske Bank,ikke "vorherre på jorden",det er jo også en forretning,de skal have til at køre.
Men jeg synes de er reelle,og har styr på tingene. Vi er godt tilfreds.


VH.Mosebaek.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177411
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407794
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste