/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Nilan Comfort 300
Fra : henrik56
Vist : 7085 gange
40 point
Dato : 17-02-11 11:24

Hej,

Jeg har nogen problemer med mit ventilationsystem:

Blæserne kører op på det indstillede niveau, og kører med det samme ned på
stoppet. Denne cyklus gentager sig i det uendelige. Dette gæder for både indsugning og udblæsning!

Systemet har fungeret fint i ca. 1 1/2 år, og er derfor ud over garantifristen.

Den første indskydelse er selvfølgelig at der er problemer med styringen, så
det har jeg målt på. Alle målinger overholder det der beskrives af pabstebm
som har leveret blæseren (pabstebm G3G140-AV17-14). Jeg har prøvet at belaste blæseren ved at sætte tape over en del af udgangen. Så forsvinder problemet. Man kunne selvfølgelig løse problemet på denne måde, men det kan jo gå hen og blive dyrt i strøm, og iøvrigt virker blæserne nok ikke særligt godt på denne måde.
En anden mulighed er at købe nye blæsere. Dette løber op i ca. 5.000,- + moms
og det er jo lidt dyrt hvis de skal skiftes efter 1 1/2 år igen.

Er der nogen der har en ide om hvad der har udløst problemet?
Kan det løses på nogen måde?
Er der nogen som har kendskab til andre blæsere som holder bedre end ebmpabst?

Mvh
Henrik

 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 17-02-11 11:47

Hvorfor har du ikke to års garanti som andre?

Umiddelbart er der vel tale om EC motorer, eller hvad?

At øge modtrykket belaster den ikke mere, tværtimod.

5000,- + moms for to små skralderventilatorer er lodret røveri!

Hvad sige Nilans genier?

Kommentar
Fra : henrik56


Dato : 17-02-11 12:46

Hej 3773

Sikken en masse gode spørgsmål

Hvorfor har du ikke to års garanti som andre?
Nilan skriver at der kun ydes 1 års garanti på garantibeviset, med mindre
der er tale om en varmtvands beholder. Det bliver nok ikke nemt at overbevise
Nilan om at der er tale om gennemtæring her!

Umiddelbart er der vel tale om EC motorer, eller hvad?
Korrekt, der ligger en beskrivelse af blæseren (eller en der ligner) her:
http://img.ebmpapst.com/products/manuals/G3G140AV0302-BA-ENG.pdf

At øge modtrykket belaster den ikke mere, tværtimod.
Virkelig! Det var måske en mulighed at dæmpe strømmen. Vil det ikke
gå ud over flowet?

5000,- + moms for to små skralderventilatorer er lodret røveri!
https://www.elfaelektronik.dk/elfa3~dk_da/elfa/init.do?item=54-211-01&toc=20907
2414,- pr. stk. Vil du ringe til politiet eller skal jeg?
Så vidt jeg kan se er der tale om stort set den samme blæser.


Hvad sige Nilans genier?
De siger at de kun vil tale med samarbejdspartnere dekoreret med medaljer, diamanter og egeløv. Jeg var desværre ikke med i krigen. Men iøvrigt skulle jeg måske få en eller anden, som de godt vil tale med, til at føre ordet for mig mod betaling?

Tak for svaret!

Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 40 point
Dato : 17-02-11 13:13

Eksisterer begrebet to års reklamationsret ikke for Nilan? Det lyder problematisk (det har service altid været for Nilan)!

Nilan synes så ikke lige vi må se eldiagrammet, så det kan man ikke lige gennemgå. Det undrer mig lidt at Nilan ikke lige får kigget på dette her, når nu de er vidende om de seriefejl de har været plaget af i styringerne. Umiddelbart kunne det lugte lidt af en manglende styrespænding til ventilatorerne. Sådan noget brænder ikke af parvis.

Ja og Nej. En ventilator du afspærrer, yder mere tryk for at kompensere for det manglende udløbshul - dvs den yder meget mindre luft. Derfor kravler man ydelsesmæssigt op på kurven og forbruget falder. At lave en ydelsesregulering vha modtryk hænger dog meget dårligt økonomisk sammen, langt bedre kapacitetsreguleres vha omdrejningsregulering. Så falder forbruget iht pumpeligningerne i temmelig voldsomt (hvis du vha omdrejningsregulering mindsker til det halve omløbstal får du ca halv volumenstrøm, og en fjerdel tryk. Akseleffekten mindkes i tredje potens (ca). Så der er god mening i at omdrejningsregulere istedet for at spjælde.

Horribelt hvis to billige italienske ventilatorer med scirocco hjul kan bringes op i det prisniveau!



Kommentar
Fra : henrik56


Dato : 17-02-11 17:50

Ja, du kan have ret i at 1 års garanti på et anlæg som må forventes at holde 15-25 år ikke er meget. Det er også rigtigt at det er mystisk at begge ventilatorer fejler, men jeg har sat den ene op i en prøveopstilling, hvor den gjorde nøjagtigt det samme,
så noget er der galt med dem.

Jeg havde nok på fornemmelsen at det ikke er smart at regulere med modtryk, så det bliver ikke det jeg gør.

Nu har jeg skrevet til papst, jeg vil lige se om de svarer inden jeg går videre.

Godkendelse af svar
Fra : henrik56


Dato : 23-02-11 14:50

Pabst har nu svaret at jeg skal henvende mig til Nilan, eller på godt dansk: Rend og hop!

Det ender nok med at jeg prøver at udskifte ventilatorerne med nogen andre, Desværre har jeg ikke tid lige nu, men jeg skal nok referere resultatet.

Ind til videre er konklusionen:

Køb IKKE Nilan Comfort 300, det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Tak for svaret 3773.



Kommentar
Fra : Andreas_Bahrt


Dato : 15-03-14 09:12

Jeg håber at bidrage til at advare andre om køb af Nilan apparater generelt. Et ganske gennemgående og stort problem er at Nilan har et samarbejde med ebmpapst, der producerer de ventilatorer som installeres i Nilans anlæg.

I min virksomhed har jeg selv været involveret i servicering af forskellige Nilan aggregater og har gentagende gange, ved henvendelse til Nilan og/eller ebmpapst, mødt en arrogant og nærmest manglende service når noget er gået galt med deres produkter.

Omkring Comfort 300 specifikt er det lykkedes Nilan at gøre brug af en ebmpapst ventilator type, som jeg har oplevet defekt 2 gange i samme Nilan anlæg. Det mest horrible i denne sammenhæng var, at anden gang ebmpapst ventilatoren fejlede INDEN FOR REKLAMATIONS PERIODEN konkluderede ebmpapst og dermed indirekte Nilan, at systemet havde været udsat for uhensigtsmæssig brug, i den pågældende villa…?!

Mine oplevelser med Nilan/ebmpapst har været så ubeskrivelig uprofessionelle så jeg ganske enkelt undlader at servicere deres udstyr og jeg vil anmode alle jer derude om anvendelse af Genvex, Danfoss eller andre fabrikater til enhver tid, frem for Nilan.

Jeg har til hensigt at intensivere dette budskab til gavn for mine medmennesker og tilse at virksomheder med sådan karakterer begrænses i indtægt. Så hvis der er nogen i dette forum som har forslag til hvordan dette kan gøres mere synligt så er jeg meget lydhør.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste