Tak til alle.
Hvis der virkelig ikke er nogen juridiske forpligtelser for far og myndigheder for til at underrette en mor om hendes barns tvangsfjenese, ja så er der efter min mening en stor fejl i lovgivningen. Den moralske pligt er der uden tvivl, men den er der ingen der tør følge for ikke at komme i konfikt med det juridiske.
En speciel tak til HUGO-BØRGE, der kan udlede, at moren ikke har kontakt med barnet, da hun ikke har forældremyndiged! "-Rent moralsk burde faderen gøre det, men har "selvfølgelig" ikke pligt til det-"
-Og hvorfor skulle det så være en selvfølge! -Og jeg kan oplyse at manglende forældremyndighed ikke nødvendigvis har noget at gøre med manglende kontakt til barnet!
Kontakten har dog været vanskeligjort, da faren ikke vil have kontakt og han gør alt for at svine moren til og nedgøre henden i barnes påhør. Kontakten har hovedsaglig været telefonisk, hvor faren har siddet i baggrunden og animeret barnet til sjofelheder og grinet højt i baggrunden.
Det er hårdt for en mor at finde ud af via dagspressen på Nettet, at hendes barn er blevet tvangsfjernet for flere dage siden -Ikke at kunne få inf. fra far eller myndigheder pga. manglende forældremyndighed.
MAN siger at tvangsfjernelse er sidste udvej.
Men hvorfor kontakter myndighederne så ikke moren og undersøger mulighederne for at bo hos hende og evt. muligheden for at få forældremyndighed, helt eller sammen med faren.
Det kunne være interessant at høre fra nogen der VED noget, jurister, sagsbehandlere, forældre i samme situation, o.a