Hej,
I december 2009 underskrev jeg en lejekontrakt på en bolig i København.
Efter en måned, fandt jeg ud af, at udlejer ikke havde rent mel i posen, og at samtlige andre lejere i bygningen, havde indklaget deres leje til huslejenævnet.
Jeg blev opfordret til, at gøre det samme, hvilket skete efter ca. 3 måneders leje.
Sagen er nu behandlet, og jeg har fået medhold. Huslejen er nedsat med ca. 1.500,00 kr. per måned med tilbagevirkende kraft.
Dette betyder, at udlejer skylder mig ca. 9.000,00 kroner, samt ca. 4.500,00 kroner i for meget betalt indskud.
Hvordan forholder jeg mig nu?
Så vidt jeg forstår, er jeg berettiget til renter jf. § 17, stk. 3, i boligreguleringsloven.
Betyder det renters renter, og er det efter morarenten sat af Nationalbanken?
Hvordan udregnes disse?
Der er sat betalingsdato til den 1. november 2010.
Dersom udbetalingen ikke sker (hvilket jeg ikke regner med) inden denne dato, er jeg så nødsaget til, at føre en civilretsag, eller er det tilstrækkeligt, at indsende et betalingspåkrav til udlejer.
Inden jeg modtager bemærkninger i det umoralske i, at slæbe udlejer for huslejenævnet, skal det siges, at udlejer konsekvent lader sin forretning gå konkurs, så han på den måde, kan udsætte udbetaling af indskud mm. Dette var også tilfældet, da jeg fraflyttede lejligheden.
Jeg håber på et godt og sagligt svar.
|