Gældsætning eller gratis gaver til alle?
På DR, TV 2 og TV 2 News kunne vi med timers mellemrum se og høre både Lene Espersen, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen bombastisk - med helt identiske og med garanti indbyrdes afstemte sætninger og samme betoning - udmelde, at "skattelettelserne skam er fuldt finansierede.... ja, de giver endog et overskud på 5,5 milliarder, når skattereformen er fuldt indfaset".
Modsat har Helle Thorning, Lykketoft og Villy Søvndal proklameret, at "skattelettelserne er ufinansierede og bidrager blot til at øge underskuddet på statsfinanserne", hvormed (underforstået) handlefriheden til at foretage aktive beskæftigelsestiltag gennem finanspolitikken i den nuværende situation forringes.
Hvem har ret?
Du kan finde økonomer, der understøtter begge synspunkter. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal til økonomer for at finde svaret.
Skattereformen (der gav skattelettelser til de rige, betalt af de fattige) er baseret på en teoretisk model. Denne model har to væsentlige elementer indbygget i sit program.
Det ene er en FORUDSÆTNING om, at vi IKKE er og IKKE fortsat vil være i en krise (recession, tilbagegang, konjunkturfald). Det andet er en TRO på, at "dynamiske effekter" i samfundsøkonomien vil få pengene til rulle hurtigere rundt, hvormed højere indkomstskatter, moms og afgifter over tid vil stige.
"Dynamiske effekter" kan populært sagt sammenlignes med den gamle talemåde: "Når det regner på præsten, drypper det på degnen". Når de rige får større skattelettelser, vil de også forbruge og investere mere, hvilket vil medføre, at pengene vil sive 'nedad', blive til en indtægt for andre, og sammenlagt vil både indkomster, skat, moms og afgifter stige, hvormed statens indtægter vil vokse. Siger modellen.
Nu er der det problem for økonomer og deres beregninger, at mennesker har den skrækkelige vane, i praksis, at opføre sig helt menneskeligt, hvilket vil sige, at de handler i forhold til deres behov, værdiforestillinger, normale adfærd, frygt, forhåbninger. Fx at spare op eller fjerne 'klatgæld', når de ser pessimistisk på fremtiden. Der bliver næppe heller et 'run' på sommerhussalget i påsken, og den eksotiske rejse til Brasilien snupper vi en anden gang.
Det betyder, at man - til forståelse af økonomiske modellers reelle virkning - nok snarere skal til sociologer, psykologer og antropologer for at finde svaret. Og ikke til økonomer.
Da skattereformen ved nytår trådte i kraft, var vi i en recession. Det var man ikke, da planen til skattereformen blev udtænkt. Dermed er regeringens teori allerede brast sammen.
Og hvad med alle de "dynamiske effekter"? Teorien er allerede afprøvet to gange i USA.
Under Reagan. Her gav man enorme skattelettelser til de rige. De sagde 'mange tak', men de påståede "dynamiske effekter" udeblev. Pengene sivede ikke 'nedad', og staten endte med et kolossalt underskud.
Under Bush Jr. Det kunne jo være et uheld med ham Reagan og hans 'trickle down economy', så man forsøgte en gang mere. De rige sagde atter 'mange tak' for skattelettelserne under Bush II, men dynamikken udeblev igen.
Under både Reagan og Bush II endte USA altså med rekordhøje underskud på statsfinanserne, og arvtagerne (Clinton dengang og Obama nu) kunne få den tvivlsomme fornøjelse at studere skeletterne i skabet.
Man kan ligefrem sige, at eksemplerne fra USA har saglig, videnskabelig substans. Reagan kan bruges som eksempel, Bush II som bevisførelse for eksemplet!
Så mon ikke der er mere hold i oppositionens standpunkt.
Løkke ligner den meget forelskede, men aldeles impotente bejler, der sidder nede i fodenden, og fortæller pigen, hvor godt det skal blive næste år. Det bliver næppe bedre af, at han påstår, at miraklet vil indfinde sig om 10 år. For hvem har tiltro til hypotetisk/teoretiske modeller, hvis holdbarhed først kan efterprøves ved udgangen af det årti, vi netop har påbegyndt?
Vælgerne er nok strøget ved næste valg.
|