Helt enig med Luffea, men derudover er spørgsmålet bygget over noget vrøvl, som 3773 har sakset fra politikerlede.dk, som mildt sagt ikke er en troværdig kilde, hvad der klart kan ses af et andet link fra 3773, der til gengæld nok er troværdigt, nationalbanken
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigten_3_kvartal_2000/$file/nb05.htm
Så hvis man sammenholder politikerlede med Nationalbanken og bare en lille smule viden om regeringer mv. dengang ser det sådan ud (mine parentes)
Socialdemokratiet kørte Danmark i afgrunden
I 1970´erne og i starten af 1980´erne oplevede vi Socialdemokratisk politik for fuld udblæsning. Socialdemokratiet havde regeringsmagten med lagerforvalteren Anker Jørgensen i spidsen. Da de dannede regering i 1972, var Danmark gældfri.
(Da Anker dannede regering i 1972, havde der været Socialdemokratiske regeringer siden 1953, bortset fra 3½ år med VKR 68-71. Derudover var Dk ikke gældfrit i 1972, men havde, som Nationalbanklinket viser, en gæld på lidt over 10% af BNP, i såvel 72 som 73. I 74 under Hartlings "beskidte dusin"-regering (ult. 73-primo 75) kan man se en beskeden stigning i gældsprocenten)
Efter 8-10 år på magten havde de skabt totalt økonomisk kaos
(fra 71-82 var AJ ved magten, bortset fra godt et år med Hartlings rene venstreregering, ”det beskidte dusin”, og der steg gældsprocenten ganske rigtigt fra ca 12 til ca 36. Som de der levede dengang sikkert husker, havde vi en international krise som fælge af oliekrisen i 73-74)
Danmark var reelt sat under administration. I 1982 opgav de frivilligt at regere landet. Da havde de oparbejdet en statsgæld på over 156 milliarder kr. svarende til ca. 67 pct. af bruttonationalproduktet. Det er ikke løgn.
(det er netop løgn, som man kan se af nationalbankens tal var det ca 36%)
Gælden voksede efterfølgende til 500-600 milliarder kr.
(Det er muligvis rigtigt, men det skete altså under Sclüter, der formåede at få gældsprocenten på på 48 i 1988)
Vi betaler stadig for sossernes inkompetance.
(Vrøvl, Nyrup rettede op på økonomi og arbejdsløshed, som Schlüter ikke havde gjort noget ved, trods et internationalt opsving, der gik udenom Dk)
Arbejdsløsheden var i 1973 på ca. 2.4 pct. Året efter var 5.2 pct. arbejdsløse. I 1975 var arbejdsløsheden vokset til 11.1 pct.
(hvilket skete halvt under Anker, halvt under Hartling, og for begges vedkommende skyldtes krisen. Vi ser jo også nu en voldsom vækst i arbejdsløsheden på baggrund af en krise, der rammer Dk uforholdsmæssigt hårdt, her fra den nyligt udgivne vismandsrapport:"Faldet i dansk BNP blev indledt allerede i begyndelsen af 2008, og nedturen startede dermed tidligere i Danmark end i de fleste øvrige lande. Faldet har samtidigt været større i Danmark. En del af baggrunden for det større fald er, at kapacitetspresset i dansk økonomi var meget højt i 2007 og 2008, og at der dermed allerede inden krisen var lagt op til meget lave vækstrater i Danmark." og "Det ventes, at arbejdsløsheden stiger til ca. 170.000 personer i 2011, hvilket er en stigning på næsten 125.000 i forhold til den historisk lave ledighed i sommeren 2008.")
Resten af vrøvlet fra politikerlede taler vist for sig selv, i hvert fald skal jeg i gang med at lave morgenmad. Siden er da sjov læsning, men de bruger vist mere tiden på at underholde med vilde og udokumenterede påstande end på at checke fakta. Det bedste jeg kan sige om siden er, at den er riemelig" objektiv", alt og alle svines til
Inflationen eksploderede og underskuddet på betalingsbalancen steg til over 20 milliarder kr. Danmark var ude i den økonomiske afgrund. Internationale långivere havde reelt sat landet under administration.
Sosserne var 10 år om at køre Danmark i sænk. De lallede forvildede rundt uden at vide deres levende råd. I 1982 smed de håndklædet i ringen, og overgav regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter var herefter tvunget til at indføre stramme økonomiske sanktioner for at bringe tingene på plads. Følgerne af Socialdemokratisk politik oplevede befolkningen efterfølgende som »fattig-firserne«.
Socialdemokrater har et enkelt mål i livet: Brug alle pengene og lad skatteyderne betale. Socialdemokrater tror, at penge vokser på træer. De tror, at alle mennesker kan forsørges med offentlige midler. Når der ikke er flere penge tilbage i kassen, så låner man bare nogle flere midler i udlandet. Hvis der er arbejdsløshed og dårlige tider, så ansætter man bare flere mennesker i den offentlige sektor. Disse åbenlyse forkerte principper forfølger stadig sosserne. De tror, at alle samfundsproblemer kan løses ved at forøge de offentlige udgifter og udskrive højere skatter.
Er Socialdemokraterne en sammenslutning af mennesker med en begavelse i den lave ende af intelligensskalaen? Vi ved det ikke. Vi ved bare, at det er groft uforsvarligt at lade sosserne regere Danmark i længere tid af gangen. Det går riv rav ruskende galt.