/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvorfor skal vi have euroen?
Fra : JohanKvajmann
Vist : 542 gange
20 point
Dato : 17-10-09 15:07

Jeg anser debatten omkring den fælles mønt euroen som tåbelig af flere årsager:

1. Vi har stemt nej til euroen tre gange tidligere.

2. Vi har i historiens løb set møntunioner mellem flere lande som er brast.

3. Vi har flere muligheder for at tilpasse vores økonomiske politik uden for euroen.

4. Vi mister en del af den danske kultur ved at stemme ja til euroen.

5. Vi mister suverænitet ved et ja til euroen da magten flyttes væk fra Danmark og der vil ske en harmonisering af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken.

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-10-09 15:10

Nå - har du skiftet profil

Dine argumenter er ret tåbelige da de alle blot er negative

Du glemmer at remse ALLE fordele op

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 17-10-09 15:19

Citat
Hvorfor skal vi have euroen

Hvorfor bli'r du ved med at oprette tåbelige profiler? JR

Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 17-10-09 15:46




Refi

Citat
Du glemmer at remse ALLE fordele op


Dem vil jeg da gøre hører om

Accepteret svar
Fra : Eyvind

Modtaget 30 point
Dato : 17-10-09 16:05

Jeg kender ingen fordele for mig.
Det gør den alm. befolkning heller ikke i de lande som har €
Men pengehvidvaskerne har det måske lidt nemmere.


Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 17-10-09 16:17

1. Vi har stemt nej til euroen tre gange tidligere.
Jeg har ikke.

2. Vi har i historiens løb set møntunioner mellem flere lande som er brast.
Euroen er stærk nok til at overleve

3. Vi har flere muligheder for at tilpasse vores økonomiske politik uden for euroen.
En ret teoretisk mulighed, der er ingen partier med afgørende indflydelse på dansk politik der ønsker andet en at følge euro landene.

4. Vi mister en del af den danske kultur ved at stemme ja til euroen.
Jeg er sådan set ligeglad med om der står Kroner eller Euro på mønterne, hvis der stod Euro behøvede jeg ikke veksle så tit når jeg rejser i udlandet.

5. Vi mister suverænitet ved et ja til euroen da magten flyttes væk fra Danmark og der vil ske en harmonisering af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken.
Vi er medlem af EU, vi følger Euro landenes økonomiske politik, men vi har ingen indflydelse på den, fordi vi har valgt at stå udenfor. Skatte og arbejdsmarkedspolitik er EU spørgsmål, og ikke afhængig af om vi har Euro eller ikke.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 17-10-09 16:23



1. Vi har stemt nej til euroen tre gange tidligere.

Nej, mig bekendt har vi stemt en gang om euroen, det tror Folketingets EU-oplysning også, som det ses af deres oversigt over EU-afstemninger

http://www.eu-oplysningen.dk/dkeu/dk/afstemninger/afstemning/

2. Vi har i historiens løb set møntunioner mellem flere lande som er brast.

Det er selvfølgelig rigtigt, men alle nationale møntsystemer er jo også løbende blevet skiftet, Reichmark>D-mark, Rigsdaler>kroner osv., så det er ikke et argument for andet, end at verden forandrer sig med tiden.

3. Vi har flere muligheder for at tilpasse vores økonomiske politik uden for euroen.

Vi har låst vores kurs til euro, så vi står stort set tilbage med et skud i bøssen, renten

4. Vi mister en del af den danske kultur ved at stemme ja til euroen.

Når jeg svinger dankortet, er jeg da helt ligeglad om dronningens ansigt er på den euro eller den krone, jeg alligevel ikke ser

5. Vi mister suverænitet ved et ja til euroen da magten flyttes væk fra Danmark og der vil ske en harmonisering af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken.

Der er alligevel ikke meget magt i lilla Dk, og jeg ser ikke de store tegn på harmonisering af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, eksempler ville være relevante, hvis du har nogle?

Blandt fordelene er

dels en lavere rente med Euro (vi betaler altid en overrente i forhold til euro, under krisen nåede det såvidt jeg husker på på ca 0,75%, det normale er ca 0,25%)

dels at vi undgår valutaspekulation mod Dk, som engang imellem kan betyde nationalbanken skal lave støtteopkøb, låne i udenlandske nationalbanker mv for at forsvare kronen

dels at vi, såvel som private som for erhvervslivet, undgår vekselgebyrer og andre transaktionsomkostninger når vi handler med andre euro-lande samt

at mere sammenlige prisniveauer i euro-landene kan betyde en gradvis prisudjævning, hvor Dk i dag er langt det dyreste land i Europa. Det er måske et naivt håb, men allerede i dag, hvor der ikke skal betales told ved køb fra andre eu-lande, er Dk et af de lande der handler mest på nettet, og det kunne jo være det er fordi man kan købe de fleste større ting til ½ pris (inkl. forsendelse) hvis man bestiller det hjem fra udlandet.




Kommentar
Fra : granner01


Dato : 17-10-09 16:37

Og selv om der er fordele og ulemper ved den, så vil jeg stemme nej til den (hvis der kom et valg)
Den danske krone er god nok til mig.

God weekend til alle

Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-10-09 16:43

Citat
Den danske krone er god nok til mig.


Det må være fordi du KUN ser den når du handler i Brugsen

Den er en klar fordel for alle der beskæftiger sig med resten af EU

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 17:42

Jeg kan nævne flere fordele ved at stå uden for:

6. Vi har ingen fortrydelsesret hvis vi siger ja til euroen.

7. Ja-partierne kører euroafstemninger igennem indtil der kommer et ja.

8. I 2008 havde euroland en arbejdsløshed på 7,1 % mens Danmark havde en arbejdsløshed på 3,5 %.

9. I 2008 stod de fem mest konkurrencedygtige lande i verden uden for euroen og først på sjettepladsen ligger det første euroland nemlig Finland.

10. Der er ingen garanti for at euroen vil overleve da Sydeuropa forringer den kraftigt.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-10-09 17:46

6. Hvorfor skulle vi også fortryde
7. Hvilken fordel er der i det
8. Siger INTET om Euroen
9. Siger INTET om Kronen
10. Der er heller ingen garanti for at kronen overlever

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 17-10-09 18:03

Du kan sikkertb opfinde mange (pseudo)argumenter, men hvad med at svare på hvornår vi stemte de to gange jeg ikke har hørt om, eller

"Skatte og arbejdsmarkedspolitik er EU spørgsmål, og ikke afhængig af om vi har Euro eller ikke."

eller om hvad det er for en frihed vi har til selv at fastlægge vores økonomiske politik i dag, jeg mener snarere vi minder om "manden på risten", vi kan stå udenfor og snuse til godterne, men vi bliver ikke mætte.

Dk har de sidste 10 år haft en langt dårligere økonomisk udvikling end de fleste EU-lande, herunder euro-lande, så det er ikke fordi vi har noget at prale af!

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 18:25

Vi stemte om afskaffelse af kronen og indtrædelse i ØMU'en i 1992 og 1993. Det var en del af traktaterne.

ØMU-projektet er et internt EU-samarbejde med harmonisering af deltagerlandenes økonomiske politik. ØMU betyder Økonomisk-Monetær Union og er sidste led i opbygningen af Det Indre Marked hvor bl.a. kapital flyder frit.

Hvis vi siger ja til euroen er der ingen fortrydelsesret. Hvis vi siger nej har vi mulighed for at lade kronen flyde, devaluere eller beholde fastkurspolitikken. Vi har med andre ord mange flere økonomiske værktøjer på hylden med et nej.

Var det svar på dine spørgsmål?

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 17-10-09 18:28

Det kan da godt være, at den økonomiske udvikling ikke er så god..................på papiret.
Men jeg tror nu ikke vi har det så skidt endda.
Alle de "smarte" forretningsfolk som vil have os helt ind i EU - er det mon også dem som tager r.....
på de alm. danskere, med såkalte økonomiske smartnes.


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 17-10-09 18:42

Ja alle de argumenter for at få euroen, de var der den gang vi skulle stemme om vi skulle være medlem. De var bare anderledes. Men tilhængerne var meget overbeviste og modstanderne var meget overbeviste.
Derfor kan denne tråd være bedøvende ligegyldig fordi vi ikke kan blive enige. Den eneste fordel ved denne tråd er at vi ikke råber ad hinanden og ingen kommer op at slås.

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 18:54

Nemlig granner01 og jeg hæfter mig også ved at ja-siden dengang med Poul Nyrup og Marianne Jelved i spidsen på demagogisk vis ridsede alle ulemperne ved et nej op. De sagde bl.a. at ville tabe arbejdspladser men det der faktisk skete var at ledigheden faldt til et historisk lavpunkt inden finanskrisen hvor antallet af ledige kunne placere sig til landskamp i Parken.

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 18:55

Men sådan er venstrefløjen. Fuld af løgn og uden hold i virkeligheden. Jeg er også så gammel at jeg kan huske de gode Anker-dage. Dengang gik det jo virkelig godt.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 17-10-09 18:59

Anker Jørgensen er en af de få "rigtige" Socialdemokrater.
Mange af de andre har bare fundet en platform til egen vinding og magtbegær.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-10-09 19:02

Citat
fordi vi ikke kan blive enige.


Selvfølgelig kan vi ikke blive enige....

Langt hovedparten af danskerne vil det overhovedet IKKE berøre om pengene hedder "hans eller grethe"....

Men skal diskussionen give nogen mening skal det jo ses for LANDET som helhed - det er desværre bare ikke det der sker - i den retning er folk "selviske"

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 19:14

Jeg tænker ikke selvisk men på Danmarks vegne refi.

Følger man den 10-årige obligationsrente rundt omkring i eurozonen vil man se at der er tale om kæmpe rentespænd. Mellem hhv. Tyskland og Italien er der f.eks. et rentespænd på næsten én procentpoint på helt enslydende fordringer.

Det er ikke korrekt som vagnr skriver at vi nødvendigvis vil få en lavere rente vil tilslutning til euroen. Danmark har i perioder haft en lavere rente end eurozonen - fx på 10-året for euroen.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 17-10-09 19:22

Vi stemte om afskaffelse af kronen og indtrædelse i ØMU'en i 1992 og 1993. Det var en del af traktaterne.

Nej, Euroen var slet ikke opfundet dengang, det blev den først i 1999

ØMU-projektet er et internt EU-samarbejde med harmonisering af deltagerlandenes økonomiske politik. ØMU betyder Økonomisk-Monetær Union og er sidste led i opbygningen af Det Indre Marked hvor bl.a. kapital flyder frit.

Hvis vi siger ja til euroen er der ingen fortrydelsesret. Hvis vi siger nej har vi mulighed for at lade kronen flyde, devaluere eller beholde fastkurspolitikken. Vi har med andre ord mange flere økonomiske værktøjer på hylden med et nej.

Hvor står det henne at der ikke er fortrydelsesret ved at gå ind i euroen? Samme sted som at man ikke kan melde sig ud af EU, som mange stadig går og siger, selv om den største del af dronningeriget har meldt sig ud uden problemer??? (Grønland)

Og selvfølgelig kunne vi i vores nuværende situation vælge at lade kronen flyde frit, og blive udsat for voldsomme angreb på vores lillebitte valuta, baseret på BNP mindre end de fleste tyske delstater.

En tilføjelse om varighed, så har USA nu i over 200 år haft dollaren, ca 100 år længere end vi har haft kronen!


Var det svar på dine spørgsmål?

Ja, men ikke overbevisende, jf ovenfor

Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-10-09 19:22

Så kan vi jo bare gætte på om de 10 år havde været ENDNU bedre hvis kronen hed Euro

At kronen gør det godt i øjeblikket er jo IKKE nogen garanti - for at blive i dine egne termer....

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 17-10-09 19:28

Ser lige dit indlæg om rente, det er ikke den samme rente vi skriver om, det jeg refererer til en den officielle rente, nationalbankens, hvor du nævner obligationsrenten.

Men vi bliver nok ikke enige, selv om vi skulle diskutere det samme tema


Godkendelse af svar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 17-10-09 19:47

Tak for svaret Eyvind.

Kommentar
Fra : thebigdude


Dato : 17-10-09 23:28

Jeg håber bare snart, der kommer en afstemning om vi må komme UD af EU. Det ville være rigtig lækkert!

Kommentar
Fra : kelo1804


Dato : 03-03-10 15:15

Ja lad os komme ud af det svindelforetagende thebigdude .

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407828
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste