/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4503
granner01 2856
jqb 2594
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
ans 2208
10  3773 2144
En ungdomsafdeling med dilemma
Fra : jacobørstad
Vist : 307 gange
20 point
Dato : 01-10-09 01:28

Hej,

Jeg er kontaktperson for en lille ungdomsparti for de radikale (bestående af 34 medlemmer, hvor kun jeg og en anden er aktive), som kort tid efter oprettelsen af organisationen har haft lidt af et medlemsdilemma. Jeg har som forholdsvis ny kontaktperson taget initiativ til en række forslag til, hvordan vores organisation løser dette dilemma. Da jeg endnu ej har fået nogen respons fra mine medlemmer, ja, så var jeg nødsaget til skulle diskutere dette dilemma med mig selv- hvilket nok ej er så fantastiksjovt. Håber derfor at nogen af ældre og mere seriøse mennesker kan give mig noget ”feedback”.


”Medlemsdilemmaet”:

Vi skal have flere medlemmer i organisationen. Og vi vil osse meget gerne have flere aktive. Men samtidig fosser det ud med folk der bare gerne vil være støttemedlemmer og er trætte af at blive ringet op af kontaktpersonen eller få 120 mails om en aktion, de ikke vil deltage i.

-->Hvordan skal vi både få flere medlemmer og flere aktive medlemmer uden at sidstnævnte skræmmer førstenævnte væk?

* Differentiering af kommunikation:
- Kun mails om emner man er interesseret i? (Muliggøres med det nye medlemssystem)
- Kun aktiv inden for områder man er interesseret i? Fx særlig henvendelse til folk, der har krydset klima af som interesseområde, når vi fører klimakampagne?
- Mulighed for som medlem at fravælge kontakt fra lokalafdelingen?
- Skal man kunne være ”passivt medlem”, der ”bare” betaler sit kontingent?

* Større andel af aktive medlemmer:
- Skal vi tilbyde et personligt møde til alle nye medlemmer for at få dem introduceret bedre til organisationen?
- Skal vi forsøge os med systematiserede kammeratordninger?

* Skal vi helst være en organisation for folkeskoleelever eller universitetsstuderende, gymnasieelever eller faglige? Kan vi realistisk set rumme alle typer?
- Større netværkssatsning/segmentering af organisationen, hvor man mest går til møder med folk ”af sin egen slags”?
- Øget forsøgsmængde med ”celle-ordninger” baseret på uddannelsessted frem for geografisk hjemstavn for evt. på sigt at ændre organisationens’ afdelingsstruktur i hvert fald i de større byer?
- Bedre integration i afdelinger – mere plads til alle typer?
- Større satsning på kortere møder, kurser mv. for at gøre plads til nye typer og satse på at ”nørderne” stadig hænger ved? (Evt. med ”nørde-muligheder” i form af studiekredse mv.)



 
 
Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 01-10-09 02:05

Man kan jo mene sit om det radikale parti, de har aldrig og får heller aldrig mim stemme.

Men uanset intentionerne er det altid svært at fastholde medlemmeri en organisation eller forening, og især at få flere til at være aktive, det ender som regel med at ganske få er aktive og må trække hele læsset, samt at meningsforskelle ikke kommer mere frem og medvirke til at forbedre tingene, eller i det her tilfælde politikken.
Sker der så noget vigtigt eller slemt hvor de to til tre i ledelsen ikke kan overskue det får de skylden af passive medlemmer som råber højest ved en generalforsamling

Desuden er unge politisk ustabile, ligesom de laller rundt på andre områder, og for at vende tilbage til partifarven har unge på de højere uddannelser i de sidste mange år erklæret sig som støtter til venstrefløjen, men har levet 100% kapitalistisk.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-10-09 18:08


Nok den eneste gang,jeg har været enig med dig,LuffeA.:
Citat
Desuden er unge politisk ustabile, ligesom de laller rundt på andre områder, og for at vende tilbage til partifarven har unge på de højere uddannelser i de sidste mange år erklæret sig som støtter til venstrefløjen, men har levet 100% kapitalistisk.

Det er nok noget med at de trods alt,bliver klogere med alderen.Hvad der åbenbart ikke sker i dit tilfælde.Lever du stadig i minderne,om det forgangne Østtyskland og Walter Ulbricht.

Her er en udmærket citat af Simon Kvamm (NepheW-Drengene fra Angora).:
http://www.180grader.dk/nyheder/Simon_Kvamm_Jeg_er_en_r_d_hykler_og_det_er_mine_venner_ogs.php

Jeg tror den er meget betegnende.

Mosebaek.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 01-10-09 18:41

Nu går Du for langt tilbage

Desuden stemmer jeg på højrefløjen.

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 01-10-09 22:41

Jeg vil prøve at give dig et ordentligt svar, selv om det er mange år siden, jeg selv har været involveret i tilsvarende opgaver, som du nu sidder med.

Alle de spørgsmål, du rejser, er relevante, og i virkeligheden findes der ikke på forhånd et bestemt svar, som er det rigtige i forhold til hver enkelt spørgsmål.
Så dine betragtninger om dilemmaet indeholder en stor portion realitet, og mit forslag er, at I prøver jer frem. Selv om det tager tid, måske lang tid. Tag f. eks. spørgsmålet om aldersselektionering. Da jeg var ung, havde vi i København f. eks. Radikale Gymnasiaster, Radikale Studenter, Konservative Gymnasiaster, Konservative Studenter, Liberale Gymnasiaster og Liberale Studenter. Hos Socialdemokraterne havde de Frit Forum, som både omfattede gymnasieelever og studerende. Jeg var med i en af disse foreninger, og det var kendetegnende, at medlemstallet var lavt, men kammeratskabet var godt. Som regel var der en kerne på måske 4-5 personer, der satte det meste arbejde i gang i hver forening, men til møderne så man ofte måske halvdelen af medlemmerne. Side om side med disse ”akademiske” ungdomsorganisationer havde man så DSU, VU., KU og RU, senere kom flere til. De omfattede i princippet alle mellem 15 år og 35, som havde lyst til at være med. Det var helt almindeligt at være med både i f. eks. Frit Forum og DSU eller enten en gymnasieafdeling eller studenterafdeling plus desuden KU, VU eller RU. De mest ivrige var endda også medlemmer af det pågældende parti.
Det var først senere, vistnok omkring 1990 eller 95, at man begyndte at kalde de politiske ungdomsforeninger for ’ungdomspartier’, hvilket nøgternt set er vildledende, da det jo ikke er partier, men netop foreninger af unge.
Jeg kan huske, at der mange steder i landet var lokalafdelinger af ungdomsbevægelserne. Konservativ Ungdom havde en stor afdeling i Gentofte, Radikal Ungdom havde en kæmpemæssig afdeling i Skive, Venstre Ungdom var store overalt på landet (fordi de holdt de bedste baller og mange unge mødte deres kæreste i VU). DSU havde også pæne afdelinger i Århus, København, Ålborg m. fl.
Det var fortiden. Du står i nutiden. Jeg tror næsten, I er nødt til at prøve jer frem. 34 personer, siger du….det er forhåbentlig ikke i hele landet, at I er så få? Det er næsten ubærligt, hvis det er der, I er. Hvis det nu er i Hovedstadsområdet eller blandt gymnasieelever, er det måske lettere at komme videre, gennem et medlemsblad, nogle fælles aktiviteter, kursusvirksomhed, hvor I kan lære hinanden at kende og lave en strategiplan. Måske vil moderpartiet yde økonomisk hjælp eller låne jer en konsulent fra deres sekretariat til at sætte nogle ting i gang.
Hvad kan I lokke medlemmerne til med? Uden ægte interesse går det ikke, men til gengæld er chancerne for at gøre politisk karriere jo absolut realistiske, for med den svage medlemsrekruttering næsten alle partiet har i disse år, er det jo meget realistisk, at de, der har lyst også kan blive valgt til forskellige tillidshverv, f. ek.s medlem af en kommunalbestyrelse el. lign. Måske ikke fra Dag 1, men over tid. Men først og fremmest lærere man en masse om andre og om sig selv, om samarbejde og om strategier, om samfundsforhold og om at debattere og argumentere ordentligt. Den lærdom og erfaring man får, er alee hele indsatsen værd.

Hvis du står ene mand med hele din entusiasme, men uden megen opbakning fra de andre 33, så er du simpelthen nødt til at bruge kræfter på at finde to eller tre andre af medlemmerne, der brænder for sagen. Du må gå rundt og besøge alle medlemmerne. Gør notater om, hvad du ser for muligheder i dem. Deres uddannelse, deres meninger, deres talegaver, deres væsen, som gerne må være vindende, deres lyst og energi. Brænder de for sagen? I er nødt til at være mindst 3-4 mennesker, der sammen lægger nogle konkrete planer og fører dem igennem, eller prøver på det, i et års tid, mindst. Så kan I bagefter evaluere resultatet, og se, om der er grundlag for at gå videre.


Held og lykke med forehavendet.


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 176821
Tips : 31926
Nyheder : 719565
Indlæg : 6404059
Brugere : 218778

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste