/ Forside/ Interesser / Dyr / Fisk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
Slørhaler dør og har balancesyge! Hjælp!
Fra : mblm
Vist : 7107 gange
100 point
Dato : 11-04-03 14:33

Hej,

Jeg var indtil for 30min siden den stolte ejer af 4 slørhaler, hvoraf nu de to er døde. Jeg har læst tidligere indlæg om slørhaler der flyder og dette var også tilfældet med min den ene. Den havde tydeligvis problemer med at holde sige under vandet - så snart den ikke svømmede røg den op i overfladen med snuden nedad. De sidste tre dage har den så ligget i et hjørne hver gang jeg har kigget til dem - men altid haft kræfter til at piske rundt i vandet sammen med de andre ved fodringstid. En af de andre fisk som ellers må siges at have været meget livlig lå så pludseligt ovre ved den anden i nat - og i morges lå de i hver deres ende af akvariet - døde...

Nu er spørgsmålet så: Hvad i alverden er de døde af? Det er jo nok vandkvaliteten den er gal med, men jeg har hørt noget om at det også kan være nogle bestemte planter... Mine fire fisk har i øvrigt næsten konsumeret en hel plante i de to uger jeg har haft dem. Jeg forstår ikke rigtig hvad der kan være galt da jeg 100% har fulgt dyrehandlerens forskrifter og de tips og råd jeg kunne læse om slørhaler på nettet.

Jeg tror der er tale om en bakterieinfektion eller noget - for det virker som om den ene fisk har smittet den anden.

Pt. er der en meget livlig og flot (ser sund ud - klar i farven!) slørhale tilbage - sammen med en anden som virker ret slukøret og som jeg ærlig talt tror dør snart. Den har dog ingen problemer med at holde balancen eller at svømme, men den svømmer bare hele tiden op i det samme hjørne, hvor de andre lå (et hjørne med planter!) og bliver der oppe og "gisper" efter vejret eller hvad det er den laver.

Jeg satser på at rense akvariet og skifte al vandet samt give det en bakteriebehandling senere i dag, men jeg vil lige høre om der er nogen som kan give mig nogle gode råd med på vejen.

NB. Det skal siges at jeg ikke har en pumpe i akvariet, at det er 30x60x35cm og at der er fem planter i, heraf to par og en enkelt som er næsten spist væk.


Håber I kan hjælpe - om ikke andet så skal jeg jo nok supplere op med nogle kammerater til den som nok desværre snart bliver ensom - og så vil jeg meget gerne undgå at de skal lide samme tragiske skæbne.


Mvh.
The Unseen

 
 
Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 11-04-03 14:52

Ikke fordi jeg ved meget om akvariefisk, det er mange år siden - men har du prøvet at kigge her

http://www.akvariefisk.info/

Go' påske
Søren

Kommentar
Fra : kbdut


Dato : 11-04-03 16:25

Det kunne osse tyde på at de har fået orm. Det smitter så der skal gøres noget hurtigt.

Hilsen
Karsten

Kommentar
Fra : kbdut


Dato : 11-04-03 16:43

Jeg har fundet dette på følgende web-side
http://akva-net.hjem.orangenet.dk/gyrodachtylus.htm
her kan du også finde behandlingen af det.

Et typisk eksempel på angreb af gyrodactylus er det følgende:
Et akvarie er befolket med 14 sværddragere, 5 tetra,
2 guppyer samt en siamesisk sugemalle.

De fleste af de ovenstående var nyindkøbte og straks efter ankomsten var der sygdom. Der blev ikke brugt karantæne akvarie.

Symptom; Alle fiskene med undtagelse af mallen og i mindre grad scalarerne er begyndt at opføre sig underligt. De springer mod planterne.

De opfører sig som om de har svamp, men ingen synlige tegn derpå.
Saltbehandling blev forsøgt, hvilket resulterede i et endnu større angreb mod akvariets planter.

Alle de angrebne fisk har bøjet bugen (meget) således at halefinnen vender nedad.

Både halefinne og rygfinnen er presset sammen, så fisken nærmeste virker som om den ingen havde, men bare var en lang fisk. Minder lidt om beskrivelsen af karpelus.
Deres appetit er uændret. dvs god.




Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 11-04-03 18:07

Hej mblm

Nedenstående er et sammendrag af, hvad jeg har kunnet læse om slørhaler på nettet. Ud fra det er forholdene i dit akvarium ikke særlig ideelle til netop denne fisk.

Slørhaler er absolut ikke hårdføre og angribes let af sygdomme, hvis forholdene ikke er gode nok. Slørhaler er så langsomme og kluntede i deres svømning og deres lange finner er så sårbare, at de bør holdes i rummelige specialakvarier (over 150 liter). Rent nitratfattigt, iltrigt og ikke for varmt vand. Slørhaler "sviner" meget, så derfor bør man skifte ca. 25% af vandet hver måned.
Vandtemperatur: Stuetemperatur. Skal absolut ikke have opvarmet vand.

De bedste hilsner
Rellom








Kommentar
Fra : pico77


Dato : 12-04-03 20:19

hmmm.... har selv tidligere haft problemer med balancesyge og pludselig død..... kur: to dask på håndvasken og en uhøjtidelig begravelse i toilettet....... Jeg tror måske overfodring kan være en del af problemet! det med det kæmpestore akvarium passer ikke. Har selv holdt de samme fire japanske slørhaler i et 30 liters akvarium i flere år. Bare man sørger for at holde det godt iltet (luftpumpe og fordelersten) kan det sagtens lade sig gøre, hvis man regelmæssig udskifter 25-30% af vandet

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 12-04-03 23:26

Tragiske nyheder:

Nu er den tredje fisk også død. Den begyndte at hænge med rygfinne i går aftes og er nu død. 'suk!

Den fjerde fisk derimod har det helt fint - den er blevet flyttet til en bowle, hvor den lystigt svømmer rundt og rundt og rundt og rundt - og har hverken problemer med balancen eller stramme finner. Den ligner kort og godt en rask fisk. Dette gjorde de to af de tre nu afdøde fisk dog også, men så lige pludseligt var den gal. Jeg tror måske også overfodring kan være en del af problemet, men den fisk der døde først svømmede rundt med symptomerne i en uge - vi troede blot at den var mærkelig da nogle af vores venner har en fisk der er flere år gammel som har haft samme symptomer (balanceforstyrrelsen ikke forkrampet rygfinne), men så har den tydeligvis smittet de andre og det er gået ret hurtigt da de først kom i gang.

Som et resultat af dette har jeg nu skiftet al vandet i akvariet - skyllet planterne grundigt med alm. postevand og vendt gruset talrige gange for at få alle deres ekskrementer i cirkulation og derved fjernet sammen med vandet (jeg fyldte og tømte akvariet ca. 10 gange med et decilitermål!!!).

Nu håber jeg sygdommen er overstået for denne gang.

Tak til Rellom for det gode link...



Anywayz nu vi skriver om mine fisk - ville det så ikke være en idé at anskaffe en malle til at holde alger og fækalier i skak???

Kommentar
Fra : tigermis


Dato : 17-04-03 23:56

Jeg har præcis det samme problem som dig. Mine slørhaler er også døde gang på gang...så gik jeg ind i en anden butik og spurgte mig til råds, der fik jeg af vide at jeg skal tilsætte nogle dråber i vandet så det bliver "fiske-venligt" hvilket faktisk hjalp meget. Nu har jeg imidlertid fået nyt akvarie og nye slørhaler, da de andre simpelthen gik til. To af fiskene har det fint, men den tredjes bagende tipper op når den ligger stille....som om den står på hovedet. Jeg ved ikke hvad det er eller hvad jeg skal gøre, men det lyder umiddelbart som samme problem. Venlig hilsen Kirstine

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste