/ Forside/ Interesser / Helbred / Slankekure / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Jeg vil gerne tabe mig 15 kg.
Fra : em92
Vist : 994 gange
160 point
Dato : 03-06-09 20:01

Hej... jeg er en pige på 16 år, og vil meget gerne tabe mig 15 kg.
Jeg har selv prøvet at tabe mig i 18 måneder nu, men det har ikke virket for godt.
Jeg spiser meget sundt og meget varieret. Jeg spiser kun slik en gang i ugen. Jeg løber hver dag. Og jeg har kun tabt mig 5 kg, og de kilo kom af ca. en måned efter jeg startede, siden da har min vægt svinget + - 3 kg.

Det skal lige siges at jeg vejer 75 kg, og er 1,65 cm høj.

Jeg vil meget gerne have en kostplan, da jeg synes at det er letter at forholde sig til.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at tabe mig...
Er der nogen der kan hjælpe???

 
 
Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 03-06-09 20:15

Prøv at kigge på denne side, jeg syntes den er rigig god Pøj pøj med vægttabet

http://www.fedtfattig.dk/

Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 03-06-09 22:44

Jeg har selv lige tabt mig 13 kilo på 3 måneder ved hjælp af denne hjemmeside
http://www.madlog.dk/index.php

Jeg har som dig også altid levet rimeligt sundt, men ikke været klar over, at sunde madvarer ikke nødvendigvis behøver at være kalorielette og fedtfattige. Jeg fik mig derfor noget af en øjeåbner da jeg tilmeldte mig sitet. Folk derinde har imponerende vægttab, så jeg kan klart anbefale metoden. Du kan få adgang i 10 uger for 99 kroner, eller købe 1 uge for 25 kroner, og på den måde se om det er noget for dig.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 04-06-09 06:14

hvis du taler med din læge, kan han hjælpe dig med kstplaner og evt. henvisning til en diætist.

Kommentar
Fra : Line99


Dato : 04-06-09 08:27

Spis dig dagligt godt og grundigt mæt i rugbrøds-madder, og det skal være ''hestens fødselsdag'' store tykke humpler som f.eks. Rød Skovmand, der er groft rugbrød i tykke skiver. Spis også godt med grønt og frukt. Hold dig fra sukker, fedt og hvidt mel. Det er egentlig slet ikke så svært



Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 04-06-09 09:30

Hej em

Jeg må indrømme at jeg bliver lidt bekymret, når jeg ser en 16 årig pige skrive som du gør.
Grunden til at jeg bliver bekymret er, at du efter min mening burde bruge dit liv på at nyde alt det der sker omkring dig.
Som 16 årig kan man have massere af hvalpefedt, men det lyder jo som om du rent faktisk kunne have et problem. Det er flot at du selv tager ansvar og føler at du spiser sundt. Det er ikke umiddelbart sundt at løbe hver dag.

Men der må være noget du ikke oplyser os om i dit indlæg, eller måske ligefrem noget du ikke selv er klar over. 15 kg lyder også umiddelbart som skudt meget over målet.

Jeg tror at du først og fremmest bør få hjælp til at tænke realistisk omkring dig selv. Gør du det nu, vil du have et livs langt udbytte.
Kostplaner kan du få i tusindevis via google, men jeg vil virkelig opfordre dig til at lade være. Tal med en voksen du føler du kan stole på. Det kan være din læge, eller måske en sundhedsplejerske på din skole (hvis du stadig går på en sådan). Du kan også få anonym vejledning her: http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/default.asp

Det virker måske lidt overdrevet at tale om en spiseforstyrrelse, men i din beskrivelse synes jeg der er nogle tegn på, at det har taget magten fra dig. Desuden kan man tale om spiseforstyrrelse hos alle overvægtige - voksne som børn.

Held og lykke.

Og skriv hvis du har behov for hjælp.

Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 04-06-09 11:41

Det er overhovedet ikke skudt over målet, at "em" ønsker et vægttab på 15 kilo.

Jeg er selv 170 cm høj, har gået til både diætist og haft kontakt til egen læge under hele forløbet med mit vægttab, og min idealvægt er udregnet til at ligge mellem 60 - 66 kilo. (jeg vejer 62 kilo)

Som udgangspunkt siger man at ens idealvægt er et BMI midt mellem grænseværdierne (18,5 - 25), og helt unges idealvægt ligger endda lidt lavere. "Em's" BMI er med 75 kilo = 27,57 som er alt for meget til så ung en pige.

Med en vægt på 60 kilo vil hun lande på et BMI = 22,06 som er lige efter diætisternes håndbøger.

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 04-06-09 12:23

Hej
Du skriver du spiser sundt - men man kan sagtens spise sundt, og så få for mange kalorier, hvis man f.eks. spiser for meget.

Følger du de 8 kostråd, som jeg synes er rigtig gode:

Spis frugt og grønt - mindst 6 om dagen.
Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen.
Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød - hver dag.
Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager.
Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød.
Spis varieret - og bevar normalvægten.
Sluk tørsten i vand.
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

Du skal især være opmærksom på at spise fedtfattig, og undgå sukker (også fra sodavand, juice og saft) og lyst brød og chips.

Så skal du prøve at spise 6 gange om dagen. 3 hovedmåltider - morgen, middag, aften og 3 mellemmåltider. Du skal altså spise lidt men tit. Formålet med at spise tit er bl.a. at du aldig når at blive hundesulten, så du sluger maden hurtig, og dermed kommer til at spise for meget. Du må heller aldrig spise så meget at du bliver stopmæt, men du skal spise så du ikke længere er sulten.

Siden maj sidste års tid har jeg tabt mig fra 80 kg til 60 kg, og jeg er 164 cm høj. Det er gjort ved at ændre mine kostvaner og dyrke motion - jeg løber hver anden dag.

Til morgenmad spiser jeg havregryn (ca. 40g) med en banan og skummemælk på. Selvfølgelig ingen sukker!
Formiddag- et stykke frugt eller et knækbrød/lille grovbolle med fedtfattig ost eller pålæge - og selvfølgelig ingen smør.
Middag- typisk en skive rugbrød med fedtfattig pålæg eller fisk og altid 1-2 stk. grønt til. Det bedste synes jeg er hvis der er lidt rester fra aftensmaden dagen før, men tomat, agurk, grønpeber, avokado m.m. er også rigtig gode. Hvis jeg skal have madpakke med, synes jeg noget af det bedste er en stor skål salat men groft brød til. Ikke så meget grønt salat, men forskellige grønsager - igen synes jeg de kogte fra aftensmade er rigtig gode, men ellers alt hvad du har lyst til. Agurk, tomat, avokado, peberfrugter, æbler, majs, løg, æg osv. Hvis der er kødrester fra aftenen før, kan de også skæres i tern og komme i. Tun er også godt. Sommetider kommer jeg lidt hytteost, eller fetaost i. Bare ikke for meget fetaost. Det kan jeg sagtens gå og småspise af hele dagen - også formiddag og eftermiddag.
Eftermiddag - som formiddag.
Aften- meget varieret, men typisk kan det være et stykke kød 100-150 g - gerne magert, men hvis det f.eks. er frikadeller, spiser jeg bare mindre af det. Dertil altid grønsager - og evt. lidt kartofler, ris eller grovpasta. Til aften passer jeg meget på ikke at spise for meget. Før var jeg tilbøjlig til at tage to portioner, for jeg kunne jo sagtens spise det. Jeg mente de portionstørrelser der står på pasta og ris var alt for små - men det er de ikke (så det er nok en af grundene til at jeg blev fed). Nu tager jeg næsten altid kun 1 portion, og ikke for stor. Hvis jeg stadigvæk føler mig lidt sulten, tager jeg lidt mere, men mest grøntsager. Du skal lære at mærke efter, om du virkelig er sulten, eller det bare er fordi det smager godt, du vil have mere. Stop hvis det er fordi det smager godt, eller tage en lille skefuld og stop så.
Senere på aftenen tager jeg igen et mellemmåltid, som om formiddagen, evt. 5-10 nødder eller mandler.

Du kunne også overveje om det slik du spiser en gang om ugen kunne erstattes af frisk frugt måske skåret i hyggebidder, mandler - nødder og tørret frugt. Mandler og nødder indeholder godt nok en masse fedtstoffer, men det er af den sunde slags, og modsat slik, så er der gode vitaminer i det.

Jeg synes dit mål med 60 kg til 165cm lyder fornuftig - det giver et BMI der ligger midt i normaltområdet. Måske vokser du noget mere, og så skal du måske justere dit mål. 75 kg er for meget til den højde du har nu, med mindre du er meget muskuløs! Vægttabet skal selvfølgelig ske på en sund og langsom måde. Ikke ved en "kur" men ved at lære at spise rigtig, for det skal holde resten af livet.

Da jeg ændrede mine spisevaner, tabte jeg mig hurtigst i starten (2-3 kg om måneden) men det har taget et par måneder med de sidste kg. Da jeg startede havde jeg ikke et mål som jeg ville nå, men var glad da mit BMI kom ind i normalområdet. Og da jeg havde fået nogle sunde spisevaner som jeg ikke have lyst til at lave om på, tabet jeg langsom de sidste kg.

Det kan være svært at ændre alle sine spisevaner på en gang, men så gør det lidt efterhånde. Start f.eks. med morgenmaden. Det er dagens vigtiste måltid. Når et sundt morgenmåltid er blevet en vane kan du ændre en anden uvane, osv.

Håber du kan bruge nogle af mine råd



Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 04-06-09 13:45

Citat
som er alt for meget til så ung en pige.


Man anvender ikke BMI udregning til så unge mennesker!

Det man kan sige er, at EM er i risikogruppen for at blive overvægtig.

At du har fået målt din idealvægt kan ikke overføres, til at em skal veje mindre end dig. Det kommer an på knoglemasse, muskelmasse mm.

Men det er altså en noget syg diskussion, når pigen er 16 år, løber hver dag og har været på slankekur i 18 mdr. Røde alarmklokker tak.




Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 05-06-09 12:07

Citat
Man anvender ikke BMI udregning til så unge mennesker!


Jo man gør! Der har i flere år været kæmpe fokus på fedme hos børn, og som en servicemeddelelse til dig kan jeg oplyse at WHO i 2006 offentliggjorde nye idealkurver for vækst for børn/unge, incl. BMI kurver. Både praktiserende læger og diætister arbejder med aldersrelaterede
BMI-kurver til at klassificere graden af overvægt hos børn og unge. Dette ved jeg, fordi jeg er sygeplejerske og har set BMI kurverne. Et eksempel på en børne/unge BMI beregner kan ses her; http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/fedmegraenser_for_boern/

Som du kan aflæse i beregneren, så skal "em92" BMI helt ned på 24,2 for bare at bevæge sig allerøverst i kurven indenfor normalområdet, hvilket vil sige en vægt på 66 kilo. (9 kilo mindre end hun vejer nu)

Citat
Det man kan sige er, at EM er i risikogruppen for at blive overvægtig.


"em92" er ikke i risikoen for at blive overvægtig, hun ER overvægtig. Tager hun blot 6 kilo på nuværende vægt vil hun lande i grænseområdet for SVÆRT overvægtige, og med udsigten til at blive SVÆRT overvægtig, mener jeg i den grad at pigen har krav på at blive taget alvorligt og støttes i ønskes om et vægttab, i stedet for at blive mistænkeliggjort for at lide af en spiseforstyrrelse!!

Som du kan aflæse i beregneren, så skal "em92" BMI helt ned på 24,2 for bare at bevæge sig allerøverst i kurven indenfor normalområdet, hvilket vil sige en vægt på 66 kilo. (9 kilo mindre end hun vejer nu)


Citat
At du har fået målt din idealvægt kan ikke overføres, til at em skal veje mindre end dig. Det kommer an på knoglemasse, muskelmasse mm.


Ifølge WHO defineres overvægt som et BMI større end 25, og fedme som et BMI større 30 hos voksne. Hos børn og unge er referencerne lavere, punktum. Knogle og muskelmasse spiller en rolle, men det er en langt mindre rolle end du tilsyneladende tror. Især hos piger, som har langt mindre muskelmasse end drenge. Vægtøgningen ved seriøs motion er begrænset, selv om mange i den tunge ende af vægtskalaen gerne vil tvære 10 kilo af deres overvægt af på blodmængde, glykogendepoter og muskelmasse, så er det altså ikke tilfældet. Der er nærmere tale om 2 kilo; http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/samspillet_mellem_motion_og_vaegttab/

Citat
Men det er altså en noget syg diskussion, når pigen er 16 år, løber hver dag og har været på slankekur i 18 mdr. Røde alarmklokker tak.


Det eneste syge vedr. diskussionen er at du ud fra et oplæg på under 10 linjer insinuerer at en overvægtig 16 årig pige muligvis lider af en spiseforstyrrelse. At spise fornuftigt, læs SUNDT OG VARIERET er bestemt ikke sygt. Og hvis det er sygt at dyrke motion hver dag, ja så er vi da godt nok mange i det ganske land der er syge. Em92 har intet sted nævnt hvor lang hendes daglig løbetur er. For den sag skyld kan det ligeså godt dreje sig om, at hun løber ½ elle 1 km hjem fra skole hver dag frem for at tage bussen, som det kan dreje sig om en lang og udmattende 10 km rute. Du aner det ikke for du er ikke blevet oplyst om det, og derfor mener jeg du er way out of line, når du respektløst kalder pigens sunde og varierende kost samt motion for værende sygt.



Kommentar
Fra : em92


Dato : 05-06-09 13:49

Mange tak for alle forslagene...
jeg blev dog lidt rystet over at nogle af jer siger at jeg har spiseforstyrelser... Jeg har aldrig hørt om at man har spiseforstyrelser hvis man spiser sundt og varieret...

Jeg løber hver dag som sagt... min tur varierer fra 15-30 min løbetur. men den løbetur j tager mest er ca. 3km lang... ved ikk om det er for maget, man siger jo at børn skal bevæge sig 1 time om dagen...

men mange tak alligevel =)

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 05-06-09 19:23

Jeg kan varmt anbefale www.motion-online.dk
God hjemmeside, hvor du kan læse en masse om motion. Men især er der et godt forum, hvor der er mange kompetente mennesker der kan give gode råd om kost og motion når du vil tabe dig.

Jeg håber det lykkes for dig at få gang i vægttabet igen. Det kan varmt anbefales. Jeg har fået det meget bedre, og kan nogle gange næsten føle jeg flyver hen over jorden, efter at det lykkedes for mig at smide alle de overflødige kg.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 05-06-09 19:35

Gud dog no1 here
Sikke mange følelser at lægge i det!

Jeg har ikke sagt at em er syg og jeg har bestemt ikke behandlet nogen respektløst - heller ikke dig
Jeg har sagt vær opmærksom på, at de ting der bliver skrevet er oplagte symptomer.

Citat
BMI for børn og teenagere
BMI for børn udregnes på samme måde som for voksne, men resultatet tolkes anderledes. I stedet for at bruge fastlagte grænser som hvis man bruger formen herover, benytter man BMI procentfraktil. Man er nødt til at benytte denne metode, da mængden af kropsfedt både er afhængigt af barnets alder og køn. Det normale er, at BMI værdien stiger i det første leveår. Herefter falder BMI værdien indtil barnet fylder 5 år, hvorefter den igen vil begynde at stige. Det er grunden til, at man ikke kan se på BMI værdien alene, men i stedet er nødt til at se på BMI værdien sammenlignet med andre børn af samme køn og alder. Det gør man ved at benytte den såkaldte BMI procentfraktil. Er barnet normalvægtig skal det ligger mellem 5 og 85 procentfraktilen. Ligger BMI værdien under 5 % fraktilen er barnet undervægtigt. Ligger BMI værdien mellem 85 % og 95 % fraktilen er der risiko for overvægt, og er BMI værdien over 95 % fraktilen er barnet overvægtigt.


http://myfoodcontrol.appspot.com/da/bmi.html

Kommentar
Fra : No1Here


Dato : 06-06-09 12:58


Citat
Jeg har ikke sagt at em er syg og jeg har bestemt ikke behandlet nogen respektløst - heller ikke dig


Og jeg har vist heller ikke påstået at du har behandlet mig respektløs. Men du har skrevet, at diskussionen er syg, og begrundet det med, at em92 er 16 år og har været på slankekur i 18 måneder. Allerede der dummede du dig, for det ikke er korrekt det du skriver. Em skriver i sit oplæg, at hun lever SUNDT OG VARIERET, og supplerer den sunde stil med motion, i et ønske om at tabe i vægt. At du så aflæser røde alarmklokker og for egen regning tolker, at hun har været på streng diæt i 1½ år, samt er ved at motionere sig selv halvt ihjel, det er sgu respektløst. Det mindste du kunne gøre var at læse spørgsmålet ordentligt inden du kaster dig ud i gisninger om spiseforstyrrelser og formaninger om, at em da ikke er spor over overvægtig. For det er hun!


Du kan kalde det at lægge følelser i emnet hvis du vil. Faktum er at min viden på området tilsyneladende er større end din, og at jeg selvfølgelig retter dig, når du skriver noget vrøvl. Men hvis det kan redde din dag, at tolke på mine følelser, så kan du da sagtens få lov til det, men ikke uden at oplyse dig, at det ER gamle BMI referencer fra 1977du linker til.

Som skrevet i min forrige post, så er der kommet nye internationale BMI standarder fra WHO i 2006, som afløste de ældgamle fra 1977, og det er DEM fagpersoner i hele verden bruger i deres daglige arbejde.

Who’s BMI standarder for børn/unge (piger) ses herunder;

http://www.who.int/growthref/bmifa_girls_z_5_19_labels.pdf

http://www.who.int/growthref/bmifa_girls_5_19years_z.pdf

Som du kan se, så opererer man i dag IKKE med begrebet "risiko for overvægt". Hvad man før refererede til som for overvægt, er i dag blevet til fedme, så det eneste du reelt kan bruge dit eget link til er at narre dig selv til at tro, at du ligger i risikoen for at blive ekstremt fed.

Em92 skal have et BMI på 24 for at ramme kurven som normalvægtig. Længere er den diskussion sådan set ikke.



Kommentar
Fra : tararam


Dato : 08-06-09 05:45

Det er svært at skrive hvad du skal spise, fordi mennesker er forskellige og hver især har vi en krop som "ser" og reagerer forskelligt på hvad vi spiser.
Så hvis en person har tabt så og så mange kg fordi der ikke er spist et eller andet, så betyder det ikke automatisk at du også vil tabe dig.
Prøv dig frem, f.eks undgå RIS, KARTOFLER OG PASTA i 14 dage. Erstattes bare med grøntsager.
Måske kan det også være mælkeprodukter der gør at du tager på. Prøv evt. i 14 dage at undgå MÆLK, ÆG, YOUGHURT. Drik istedet vand eller frisk presset juice.
Du finder meget hurtigt ud af hvad der virker bedst for din krop. Og når du har nået dit mål, så skal du bare spise fornuftigt og mindre af det du tabte dig mest ved at undvære.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 08-06-09 10:14

Naboens knægt var også en stor dreng. Inden han skulle på gymnasiet besluttede han sig for at aflægge det buttede image, og skar derfor det usunde mad væk (0 fedt, cola'er mv). Dernæst kom løbeskoene på og han kunne 3 gange om ugen ses på gader og stræder med sveden haglende ned af sig. Og vupti, 6 måneder og nok noget der lignede 10 -15 kg. Det kræver en indsats. Man kan ikke tage en lille nem kur på 3 uger. Der skal hænges i. Træningsventer, svømning, løb, cykling. Og så bliver man nødt til at undgå kagerne og snolderet. En pose skrællede gulerødder i et fad vand i køleskabet. Og du har altid noget du kan gnave i, når det kommer over dig. Prøv det og efter kort tid kan du mærke forskellen. Efter lidt længere tid kan man se det. Ikke mindst på holdningen. Og muskler er pænere end fedt.

Kommentar
Fra : the1best


Dato : 08-06-09 13:50

Her er en kanon god side http://www.madital.dk/index.php?nologin=Y
Her kan du taste dit ønskede vægttab ind og følge med time for time hvad du mangler at gøre for at opnå dit vægttab.

Du skal taste både mad og motion ind.

Den eneste forudsætning for dit vægttab er din egen ærlighed, følger du den og er du ærlig, garenteres det ønskede vægttab.

Held & lykke

the1best

Kommentar
Fra : Kevizz


Dato : 17-06-09 19:49

Drik en flaske vand før du skal spise... Så spiser du ikke så meget som du plejer ;)

Kommentar
Fra : klumme_k-rumme


Dato : 17-06-09 22:21

Citat
Hej... jeg er en pige på 16 år, og vil meget gerne tabe mig 15 kg.

Øv altså.
Citat
Det skal lige siges at jeg vejer 75 kg, og er 1,65 cm høj.

Og hvad så.

Jeg måler 180, og har (IKKE) frivilligt tabt mig 30 siden Jul.
Men ville ønske jeg havde dem endnu, ØV skal vi bytte.

Det er ikke sundt at tabe sig/ med slankekure og hvad du ellers kan LINKES til.

Møjunger/ ikke for sige du er DET, men alle børn i den alder har brug for FEDT.
Det er noget du ikke kan komme uden om.
Og stopper du for? din såkaldte vægt-øgning, så skal/ KAN jeg love for,
at du får PROBLEMER SENERE I DIT LIV/ det. der måske kommer om 40 år

Orker ikke LIGE at gennemlæse svar på dit spørgsmål.

MEN SOM UDGANGS PUNKT ER DU PÆN I VÆGTEN.

Og vil du ikke ende på en lukket afdeling for (MIN OG ANDRES REGNING)
SÅ DROPPER DU ALT OM VÆGT OG

eller´s bare lev dit LIV, du har KUN FÅET det til låns..

Misbrug det, og du bliver SKADET FOR LIVET.

Hvad andre eventuelt, skulle kunne sige om dig og din BODY/ _htm
RAGER IKKE DEM, det kunne jo være de havde STØRRE problemer.

LEV DIT LIV. OG PIS PÅ ANDRE.
DE SKAL IKKE LEVE det, FOR DIG.

Sikkert ikke en hjælp, men LOS I RØVEN til alle BARBI_ DOLLS
Der tror de ser, åh så pæne ud. =

Selv vil jeg have en dame, med håndtag på.
Ellers bliver man JO PERVERS, af disse skelleter.

Men er du helt ude hvor du ikke kan bunde.
STOP EATING, den plejer at virker.
I de par film jeg har set.

Bedring er en anden form for___Kandu

Kommentar
Fra : klumme_k-rumme


Dato : 17-06-09 22:27

Om jeg, fatter denne såkaldte kateGORI.


Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 18-06-09 11:28

Hold da op Det er stadig en kostomlægning og motion, der giver et vedvarende resultat, alt andet er spild af tid... man ender hvor man startede.
Når jeg trænger til at tabe mig lidt (gør jeg tit) eller bare syntes der skal et par kilo af, så snupper jeg fase 1 i Southbeach kuren. Det er den kur/kostomlægning, som falder bedst ind i min smag.
Southbeach kuren er ikke lavet som en slankekur, men til folk med hjerte/kar sygdomme... at "sideeffekten" så er at man taber sig... ja det er jo positivt. "Kuren" er baseret på "lær at vælge de gode kulhydrater og fedtstoffer - og at undvære de dårlige"
Læs mere på:
- http://www.southbeach.dk/
- http://www.google.dk/search?hl=da&q=south+beach+kuren&meta=&aq=2&oq=South
men vil dog anbefale, at du køber bogen... eller låner den på biblioteket
http://www.bogpriser.dk/isbn-9788711260937/?gclid=CKXLq8HEk5sCFaAU4wodp1iJpg

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 18-06-09 11:31

NB:

Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i meter x din højde i meter.

Gang først din højde med din højde.

Divider derefter din vægt i kilo med det tal, du er nået frem til.

Er du 1,65 høj og vejer 70 kg:
1,65 x 1,65 = 2,72.
70 divideret med 2,72 = BMI på 25,7

Er du kvinde, så hold dit BMI-tal under 25.
Er du mand, så hold dit MBI-tal under 27.


http://www.nomedica.dk/bmitest.htm

Kommentar
Fra : em92


Dato : 26-06-09 14:10

mange tak for alle forslagene der er kommet.. =) nu vejer jeg 71 kg, så mange tak for hjælpen =)

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 26-06-09 19:46

Hvor er det flot!!! Du har tabt 4 kg på 3 uger - bliv nu ikke skuffet, hvis det ikke går så hurtigt med at tabe de næste kilo... det går altid hurtigst i starten. Men gi´ ikke op, du skal nok nå din ønskevægt, hvis du fortsætter, som du er begyndt

Held og lykke

Kommentar
Fra : meretec


Dato : 05-07-09 07:42

Hejsa

Kan I hjælpe mig med at tabe 10 kg, ?

Skal passe på da jeg har dårlig ryg og kan ikke gøre meget motion,
kan da GÅ lidt, men har mange smerter bagefter.

På forhånd tak

Meretec

Kommentar
Fra : JakobHagelskjae


Dato : 24-08-09 22:22

Hej,

jeg tabte mig 9 kilo på 3 mdr, og det holder jeg på ottende år nu,

jeg tror denne side kan hjælpe dig http://www.sundslankekur.com

held og lykke med det

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407818
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste