/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Andet familie & relationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet familie & relationer
#NavnPoint
Nordsted1 3372
ans 2507
HelleBirg.. 1420
vil.du 996
dova 932
Teil 892
svendgive.. 781
katekismus 678
refi 590
10  clou 540
Gamle klassekammerater...
Fra : mulle-mor
Vist : 1538 gange
500 point
Dato : 03-05-09 13:26

Hej Kandu-venner.

Sammen med nogle gamle klassekammerater er jeg ved at stable et 50-års skolejubilæum på benene.

Ja - jeg ved godt at det lyder helt utroligt - ved simpelhen ikke hvor tiden er blevet af.

Men det korte af det lange er: Der er nogle personer, vi absolut ikke kan finde. Jeg har prøvet på Pipl.com, Google, De Gule Sider og Krak.
Det svære er, at de personer har et rimeligt almindeligt efternavn, og mange i min generation er ikke tossede med computere, så de har ikke sat deres fingeraftryk nogen steder på "nettet".

Jeg har deres navn, deres adresse fra for 25 år siden - da vi også havde jubilæum - det er sådant set alt. Ja, lige med undtagelse af navnet på den skole, vi fik afgangseksamen fra og året.

Er der nogen af I "kloge hoveder", der ved et godt sted, man måske kunne lede ???

Hilsen fra
Mulle

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 03-05-09 13:28

Folkeregistret, men det koster ca. 60 kr. for hver oplysning.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 03-05-09 13:33

Opret en profil på Facebook.dk og efterlys dem der. Hvis du ikke selv kan finde ud af det så få en anden til at oprette den. Der er næsten 2 mill danske profiler på Facebook

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 13:34

Ja, men det skal være sidste udvej. Ud af to parallelklasser er der 8 personer vi ikke kan finde. Problemet er, at når man har 50-års jubilæum, så er der ikke mange, der har forældre mere, så den vej kan vi ikke gå. Og det er personer, som er rejst fra vores by som unge, måske lige efter eksamen.

Men jeg har tænkt på Folkeregisteret. Havde håbet der var et eller andet smart sted, man kunne søge.

Men bliv bare ved med at svare på spørgsmålet.

Mulle

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 13:38

Har selv været på Facebook det sidste års tid. Har også søgt der. man der er mange der hedder Christensen og Petersen. Og selv om jeg ser billeder af dem der, så er "der rendt meget vand i åen" i de 25 år, siden vi sidst sås. Så jeg tror ikke, jeg kan genkende dem på det lille billede på Facebook.
Jeg har endda oprettet et billedalbum med vores billeder fra afgangseksamen, men fik ingen respons.

Men bliv bare ved.

Måske kommer der en god ide.

Mulle

Accepteret svar
Fra : HelleBirgitte

Modtaget 510 point
Dato : 03-05-09 13:45
Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 13:52

Tak Helle Birgitte - jeg vil prøve der.

Hilsen
Birthe

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 03-05-09 15:28

mulle-mor har du prøvet at lave en gruppe på Facebook? Du kunne lave en gruppe for skolen.

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 15:56

Til Granne01:
Nej - jeg har ikke prøvet at lave en gruppe. Måske skulle jeg. Men jeg har søgt på alle navne på Facebook, og ingen af dem ser ud til at være dem, som vi leder efter. Problemet er, at mange af "det grå guld" ikke bruger en computer, det ville have været meget nemmere, hvis min datter havde ledt efter skolekammerater.
Som min havemand sagde, da jeg spurgte, om han havde en mailadresse og en computer: Nej, nej - sådant noget djævelskab havde han ikke.

Helle Birgitte: Jeg har været på alle de 4 adresser, du skrev om. Jeg har sat søgeannoncer på alle.
Venter lige med at dele points ud, til jeg har set alle svar.

Mulle.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 03-05-09 16:01



Her er der en side mere, du kan søge på

http://www.vores-klasse.dk/


Håber det lykkedes for dig at finde nogle flere kammerater...men nogle kan jo også være døde??

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 03-05-09 16:26
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 03-05-09 16:26
Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 16:29

Er lige kommet på http://www.vores-klasse.dk/
håber det giver noget, men jeg synes den side er lidt svær at navigere på.

Har prøvet Pipl.com - der har vi fundet nogle andre bl.a. en i Schweiz.

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 16:32

.....og ja - selvfølgelig kan der være nogle af de 8, som ikke lever mere. Det er vi da også obs. på - men det ville være "trælst" at holde fest, og så ikke få alle med, som stadig finde.

Kommentar
Fra : thomas2610


Dato : 03-05-09 17:04

Der er også www.klasselisten.dk

Du kunne jo også oplyse skole og årgang her. Måske kom der nogle forbi i andet ærinde.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 03-05-09 17:37

Prøv at skrive et navn på google, det kan overraske.


Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 03-05-09 19:28

Hej igen mulle-mor

Kender du denne side fra Frederikshavn Gymnasium? Jeg kan ikke lige gennemskue, om den kun henvender sig til studenter med jubilæum eller den også er for Realisterne
http://www.frhavn-gym.dk/fgh/tiki-index.php?page=InternetGamleeleverForside

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 03-05-09 22:38

Hej Helle Birgitte.

Jeg tror ingen af os i "festkomiteen" kendte denne side. D.v.s. vi er blevet tilbudt at holde festen på gymnasiet sammen med andre, der har jubilæum.

Men - for det første passer den dato, som gymnasiet vil holde festen ikke os. Vi har fra flere sider fået at vide, at det ville være perfekt, hvis festen blev holdt efter børnenes skoleferie. De fleste af os er jo bedsteforældre, og flere har allerede bestemt en ferie med børn og børnebørn. Derfor holder vi først festen i slutningen af august.

For det andet - så er vi ikke interesseret i at holde festen på gymnasiet, da vores årgang gik på det gamle gymnasium, som ligger et helt andet sted i byen. Mange har aldrig sat deres fødder på det nye gymnasium.

Og vores klasse var også en af de sidste med realeksamen. Ganske få år efter blev det hele jo lavet om, der var ikke længere noget der hed realeksamen, som jo var en mellemting mellem grundskoleeksamen og studentereksamen.

Så faktisk tror jeg nok, at de vil hjælpe os, men hvis det så betyder, at vi skal holde festen der, så er det jo ikke vores mening. Vi har allerede booked plads på en dejlig restaurant her i byen. Men jeg vil helt bestemt fortælle de andre om den side, måske kan vi komme videre den vej.

Så tak for tipset.

Og Thomas 2610 - det var måske en rigtig god ide at sætte det hele her på Kandu.

Det er da ingen hemmelighed. Frederikshavn gamle Gymnasium. Realklasse A + B 1959. Vi har været samlet allesammen for 25 år siden. Ham der stod for festen den gang er desværre død, men vi har fået hans gamle notater, og på den måde har vi næsten fundet alle. Men nogen er flyttet, mange har udskiftet fastnettelefonen med en mobil med taletidskort, og så er det svært at finde folk.

Hvis nogen skulle komme forbi her og se denne "eftersøgning", så kan de klikke på mit navn her og sende mig en privat meddelelse. Alle der har gået i vores klasse må gerne give lyd fra sig, hvis ikke de allerede har talt med os. Hellere et lille brev for meget end et for lidt.

Jeg sætter ikke folks navne på her, da jeg alligevel synes det er lidt for privat.

Hilsen
Mulle/Birthe

obs. og jeg har prøvet Google.....

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 04-05-09 08:30

Lige en strøtanke - måske kunne du også prøve at søge via ugebladet Hjemmet, jeg har engang set, der var en opslagstavle der. Jeg køber ikke bladet, men det gør dine gamle klassekammerater måske....
http://www.hjemmet.dk/Laserhjornet/Opslagstavlen/

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 04-05-09 12:46

Liiige en sidebemærkning: Jeg tog realeksamen i 1976, men SÅ var det også ved at være på det sidste med den.

Pøj pøj med søgningen!


Hanne

Kommentar
Fra : mulle-mor


Dato : 04-05-09 13:51

Tak for alle de gode forslag.

Jeg har lige snakket med en af de andre i festkomiteen. Faktisk mangler vi kun 2 nu. Helt utroligt fandt vi på pipl.com et link til en slægtsside med efternavn, som en af dem, vi ledte efter. Der igennem fandt vi navnene på en datter, og jeg har lige fået at vide, at vi nu har fået kontakt med pågældende klassekammerat. Hun havde skiftet sit fornavn ud og var blevet gift igen. Ja, så har man da også slettet alle spor. En anden - som har boet i udlandet i mange år - fandt vi gennem den danske koloni i pågældende land. Altså jeg siger bare - HURRA for internettet.

Nu prøver vi alle de forslag, der er kommet frem her. Og så håber jeg, at vi finder de to sidste. En af de otte - vi ledte efter - er desværre død. Det er jo det, der kan ske i vores alder. Men jeg håber, at vi får samlet alle de resterende til festen. Det vil bare blive så dejligt.

Jeg har tænkt meget over, hvem der skal have mine points. Det er virkeligt svært - jeg kan jo ikke dele dem ud til flere. Men altså - jeg er blevet enig med mig selv, at Helle Birgitte gav nogle gode adresser, så hun får mine points.

Tusind tak til alle.

Mange hilsner
Mulle/Birthe

Godkendelse af svar
Fra : mulle-mor


Dato : 04-05-09 13:54

Tak for svaret HelleBirgitte.

Hej Helle Birgitte. Du fik mine points, selv om mange af de andre også kom med nogle gode tips.

Hilsen
Birthe

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 04-05-09 14:03

Tak skal du ha´ mulle-mor og rigtig god fest til sommer, håber I finder de sidste 2 klassekammerater

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407835
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste