---

Eller det blot noget psykologisk?

Jeg diskuterer med en ven om det at have lyst til at få et barn, når man når en bestemt alder, blot er noget psykologisk/instinktivt, eller om det er noget biologisk der gør at man får lyst?

Jeg ved at det psykologiske selvfølgelig er med i det, men er det også biologisk?

---

Der tror jeg man må skille det ad i selve parringen og lysten til at få barn.
Sidstnævnte tror jeg intet har med biologi at gøre, tvært imod oplevede jeg det som et ønske om at opleve og fremelske noget ud over de basale behov.

---

forresten så skriver du "en bestemt alder" - den går altså ikke

---

Jeg tror man må se det ikke så meget ud fra den situation vi har i dag (prævention, velfærdsstat osv) men ud fra de forhold vores forfædre har haft i ca 2 mill. år. I forhold til det tæller de sidste 100 år ikke meget, det er 4-5 genrationer ud af de mindst 100.000, der har været siden de første menneskelignende væsener opstod.

Men lad os starte med fugle, så sent som i dag kiggede jeg på skadefar, der meget vedholdende prøvede at komme op på mutter, selv om jeg ved de har æg i reden. Det vidste mutter også, så fatter fik ikke sit sjov. En stor del af fugleungerne viser sig nu alligevel ikke at have "fatter" som far, så det er ikke kun ham der vil have lidt sjov.

Med mennesker er det en helt anden sag, vi skal forsørge vores børn rigtig mange år, og fatter ville sikkert for længst være løbet efter en anden lille sag, hvis han skulle vente til barnet var vænnet fra og mutter igen blev frugtbar efter 3-4 år. Så vi har et system (jeg er for) hvor vi kan nyde hinanden uden at det nødvendigvis skal føre til afkom hver (eller næsten) hver gang.

Men når det gav afkom, var der et meget stærkt pres for at der skulle stiftes familie, for der skulle to til at opfostre børnene, der til gengæld kunne forventes at tage sig af deres forældre når de blev gamle.

Kigger man i gamel kirkebøger kan man se, at der typisk gik under en måned fra den ene ægtefælle på gården døde, til den overlevende var gift igen, arbejdsfælleskabet kom nok før sexlysten.

Adskillelsen mellem sex og afkom er noget "nymodens", og som enhver der har hørt hjernemadsen ved, så har vores hjerner ikke ændret sig siden stenalderen.

Så sex er lyst (psykologi) og afkom biologi.

Det sjove er, at man efterhånden har konstateret homosex hos et utal af dyrearter (synes at have hørt op mod 1000 arter), og ikke kun som man tidligere troede som en slags sikkerhedsventil, indtil man kunne være med til at forsørge familien.

---

Nogle kvinder bliver faktisk "skruk" hvis de ikke får et barn, det er hormonerne der reagerer.

---

>Luffea

Jeg har haft mange af den slags ansat, kvikke begavede piger i trediverne, problemet er at deres biologiske ur tikker så højt at mændene løber skrigende væk, flere af kvinderne har da også fortalt mig, at de vurderer enhver mand ud fra om han kan blive en god far, næppe den bedste scorereplik. Jeg tror nu ikke de har sagt det højt, mændene mærker det alligevel

---

niks det er ren biologi og et levn fra urtiden, et natur instinkt

---

Netop

Ren sexlyst

---

Niks Teil, lyst til at få en baby i maven og blive en del af det store fællesskab mellem kvinder, nemlig MOR.

---

>Vagnr

Hæ, jeg havde selv en kollega, hun var irretabel som 34-årig og tog ligefrem på diskotek for at finde en "tyr", da hun så blev gravid faldt hun helt ned på jorden, og hun bor vist sammen med faderen endnu.
Det kunne nu have være lige så meget bevidstheden om faren for barnet hvis kvinden bliver for gammel.

Ren sexlyst ? Selvfølgelig, ellers var man unormal, eller hvad så end den nye pave i Rom ville kalde det, jeg tror han er blevet overvåget allerede fra puberteten så han end ikke fik chancen for at gokke den af

---

psykologi er jo stadig biologisk, forstået på den måde at det er elektrokemiske reaktioner i hjernen. Så der er ingen tvivl om at i sidste ende er trangen til at formere sig biologisk betinget, selvom psyken kan påvirke det noget.

uden denne trang ville evolutionen jo være sat helt ud af kraft.

---

det er kvindens svar

---

Ja, det er det nemlig....et naturligt instinkt for videreførsel af arten, hvilket er det instinkt der driver alle levende væsener til at formere sig.

Til forskel fra andre dyr, har vi mennesker så bare en masse andre ting der spiller ind, sådan forstået, at vores liv ikke kun handler om overlevelse og at videreføre arten, og derfor planlægges de fleste børn ud fra hvordan det passer med eks. karriere m.m.

---

Det er jo ikke alle kvinder der oplever en voldsom trang til en baby. Mange gør men ikke alle. Og det er en blanding af psykologi og kemi tror jeg.

---

Instinkterne spiller stadig ind.

Begynder man at gå venner og bekendte på klingen er der mange "uheld" imellem dem og deres familie, jeg er også selv et uheld, men heldigvis ender kun få af disse som aborter eller adoptiv.

---

Sexualitet er i psykologisk forståelse en drift. Altså biologisk. Drifter er dyriske og derfor styret af behovet for at formere sig og dermed også en lyst til at formere sig. Der er forskel på drifternes styrke hos forskellige mennesker, derfor er der også forskel på hvor stor lysten til at få babyer er.

Men men men når dette er sagt, så er mennesket udstyret med fornuft og overblik. Og som de eneste dyr kan de udsætte deres behov, derfor er der en forskel på hvordan mennesker og dyr dyrker behovet for at formere sig og den er styret af miljø og vækstbetingelser.

Kan godt selv høre der er en "misvisende" vekslen imellem mennesket som dyr og mennesket som noget andet end dyr. Det er rent kulturelt betinget. Gennem mennesket historie er det tydeligt at vi ser os selv som herskere af verden og dermed over dyrene, altså rent kulturelt betinget. Men rent biologisk er vi bare en art af liv, med meget gode betingelser.

---

Mange tak for jeres svar.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.