/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvad er finest, OECD el. NATO
Fra : vagnr
Vist : 730 gange
200 point
Dato : 04-04-09 21:09

Hej Kanduer

Nu hvor Fogh er blvet udnævnt til kommende generalsekretær i NATO har det hele dagen lydt, at det er den fineste internationale post en dansker nogensinde har fået.

I 1960-69 var Thorkil (livrem) Kristensen generalsekretær for OEEC (Organisationen for Europæisk E(ø)nomisk Cooperation) det første år, derefter OECD (Organisationen for E(ø)konomisk Cooperation og Development (udvikling) der bl.a. administrerede Marshall-hjælpen, USAs økonomiske hjælpepakke til Europa, som var afgørende for det hurtige økonomiske opsving i Europa, ikke kun for de allierede, men også for Tyskland m.fl., der kendt som Wirtschaftswunder(et), men som fra 1961 blev kernen i et langt mere omfattende økonomisk samarbejde i vesten.

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/Thorkil_Kristensen



NATO, der var meget vigtigt under den kolde krig, virker i dag mest (min udlægning) som om de bekriger islamistiske ekstremister rundt omkring, mens der på den korte bane ikke syntes at være en aktuel egentlig militær udfordring (Rusland og Kina kan måske blive militære udfordrere, men virker nu mere som økonomiske/råstofmæssige udfordrere).

Så mit spørgsmål er, om stillingen som generalsekretær for NATO rent faktisk er finere/mere betydningsfuld for Dk/verden end Thorkil livrems stilling som genrealsekretær i OECD, eller om det bare er den sædvanlige gang journalistiske ordgejl, måske fordi de ikke kender fortiden?



 
 
Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 04-04-09 21:27

Finere eller ej, det skal jeg ikke udtale mig om.

Men OECD syntes jeg bedre om end NATO, som jo blev oprettet som modstykke til Warzawa Pakten 4. April 1949.

Warzawa Pakten syntes jeg heller ikke specielt om - den blev dog først oprettet 14. maj 1955.

NATO kom altså først ...
Ikke omvendt.


JR

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 04-04-09 22:12

JørnRudolph

Du modsiger dig selv

Man kan jo ikke oprette noget som modstykke til noget der ikke eksisterer.

Når det så er sagt, kan man jo ikke sammenligne de to organisationer, så hvad man synes bedst om er vel underordnet.

Når NATO posten anses som "finere" end OECD tror jeg i højere grad det handler om hvor stor offentlig eksponering stillingen har, og der er ingen tvivl om at NATO (specielt med de konflikter der pt verserer i verden) er en del mere synlig end OECD

Kommentar
Fra : bruuno117


Dato : 04-04-09 22:14

Hvordan kunne NATO blive oprettes som modstykke til warzawa pagten den 4. April 1949 , når warzawa pagten først blev oprettet i 1955


Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 04-04-09 22:17

Nåh ja ...
Jeg syntes bare det var noget i den retning der stod i datidens historiebøger ...



Som et godt argument for NATOs oprettelse ...

Men det kan naturligvis ikke helt passe ...

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 04-04-09 22:18

Jeg tror også det handler om at yngre journalister ikke kender Thorkil Kristensen, og med den eksponering som Fjog har fået, så kan det næsten kun være yngre journalister der har kørt det løb.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 05-04-09 01:12

Og kronprinsen som topmedlem af den olympiske komite..........

OECD siger ikke så meget her under krisen, de har stadig et forklaringsproblem med egen korruption i toppen fra tidligere tid. G2-landene hører man meget mere til.

Hvad Nato angår opstod pagten som følge af at Sovjetunionen havde lige så mange ejerfornemmelser som Nazityskland, og under 2. verdenskrig var de allierede absolut ikke gode venner. Stalin ville helst befri hele Europa, og derefter indføre blodig kommunisme hvad vi jo så blev gennemført i de "befriede" lande i østeuropa.
Det berømte billede fra Jalta-konferencen under krigen viser 3 smilende statsoverhoveder på en bænk i haven, men det var rent skuespil, hvad Stalin var dygtigst til.

Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 200 point
Dato : 05-04-09 06:35

Poul Hartling (formentlig ukendt af de fleste peroner under 40 år) var dansk statsministeri i 1971-73 og formand for Venstre.

Efter et valgnederlag i 1977 gik Poul Hartling ud af dansk politik og blev i stedet FN's flygtningehøjkommissærfra 1978 til 1985. På vegne af FN's flygtningearbejde modtog han i 1981 Nobels Fredspris. Tildelt storkorset af Dannebrog i 1986. Poul Hartling er begravet på Hørsholm Kirkegård.

Både Thorkild Kristensen post i OECD og Hartlings post som flygtningehøjkommissær forekommer mig at være "finere" (og det var det spørgsmålet gik på) end NATO-generalsekretærposten. Finere i den forstand, at der er mere prestige knyttet til disse poster. NATO's rolle er netop - som andre peger på - en anden end ved oprettelsen, og forhåbentlig er der ingen - især ikke med den nuværende amerikanske ledelse - der har lyst til at fortsætte de seneste otte års agressive internationale sikkerhedspolitik. Obama er jo det, der i USA kaldes "realist" på det sikkerhedspolitiske felt, (man bruger diplomatiet og undgår militære konfrontationer) modsat Bush, der stod for den "idealistiske" linje (man vil gerne forandre verden, selv om det koster masser af menneskeliv). Indtil videre er det i alt fald den opfattelse, amerikanske iagttagere giver udtryk for, og hvis det holder, kan man håbe, at Fogh får masser af tid til cocktailparties og turistrejser, møder med statsmænd og -kvinder m. v. og så lidt tid som muligt til at bskæftige sig med krudt og kugler.

Om Fogh nogensinde kan få Nobels fredspris som sin forgænger Hartling? Jeg tror det næppe, for nu at bruge et af hans egne ord.

Og om journalisterne er uvidende -- ja, i den grad. Det ser vi desværre stribevis af beviser på hver dag. Vi, der som jeg voksede op under 2. verdenskrig, og har læst aviser i mere end 60 år, forfærdes over, hvordan niveauet i medierne er faldet, det er faktisk katastrofalt, så dårligt orienteret en meget stor del af journalisterne er. Men det er en helt anden historie.


Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 05-04-09 06:43

En tilføjelse, hvis jeg ikke fik sagt det klart nok.

Hvis vi skal tale om, hvilken stilling der er "finest", f. eks. i forbindelse med tildeling af ordner, hæderspriser el. lign. ville prioriteringen efter min mening være denne:

1. FN's højkommissær
2. OECE's generalsekretær
3. NATOS generalsekretær

Nu lyder "generalsekretær" jo "flot", men det er en engelsk titel, som er helt almindelig i større foreninger og organisationer. Man har i organisationer typisk en bestyrelse, et board, med en formand, President, som vælges for et år ad gangen, og så har man en åremålsansat eller fast ansat embedsmand med titel af generalsekretær. "General" har intet med militær at gøre, men antyder kun, at det er en større organisation. Ligesom vi her i landet f. eks. bruger titlen "hovedkasserer" i en stor forening eller organisation (fagforening), for at vise, at vedkommende er kasserer for selve hovedorganisationen og ikke en lokalafdeling.

Nato blev oprettet først, og den østlige pagt blev oprettet for at imødegå den trusel, man i Moskva mente udgik fra Nato. Det var måske afgørende for den magtbalance, der prægede tiden fra slutningen af 1940'erne frem til Murens fald og de kommunistiske diktaturers ophør.

Kommentar
Fra : PeterTheisen


Dato : 05-04-09 10:33

Jeg synes, at det er værd at bemærke, at alle tre ovennævnte poster har været besat af Venstre-mænd.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 05-04-09 11:55

Ja de venstremænd, de har ikke nok i at klare deres eget land, de skal blande sig.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 05-04-09 13:00

Helt enig med PeterTheisen, hvis Venstres pressetjeneste havde nogen sund sans (og hukommelse) havde de i stedet skrevet noget i retning af, at Fogh efter at være blevet valgt for tredje gang i træk også for tredje gang i træk viser, at det er Venstres topfolk der er i stand til at besætte internationale topstillinger.

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 05-04-09 15:57

- en NATO stilling er vel bare en bevidstløs person man ligger i aflåst sideleje, ik'? Så hele forløbet omkring Fjog passer jo megt godt...

Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 05-04-09 16:22

Var det noget med en NATO sang ?

http://www.youtube.com/watch?v=0piC_I0rfpU

(Desværre kan man ikke se sangerindens mundbevægelser ...)

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 05-04-09 16:57

Uffe Elleman-Jensen var også på tale som kandidat for nogle år siden.

Og nu er Lars Løkke statsminister.

Gud bevare Danmark

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 05-04-09 17:05

- Gud skred da Pia overtog regeringen, han er ikke set siden...

Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 06-04-09 09:05

Kære Kanduer.

Tak for mange gode bidrag, både de meget seriøse, og de morsomme.

Jeg har givet palmerne til Oldbostons svar, meget velunderbyggede, jeg var specielt glad for også at få Hartling på banen. Jeg er dog uenig i at de dårligt orienterede journalister er an anden historie, for mit spøgsmål blev netop stillet i irritation over, at Venstres pressetjeneste udsender en gang sludder, og at alle medier sluger det råt.

Til kommentarerne om gud lige noget jeg hørte i radioen i går mens jeg kørte bil: Når en person beder til gud er han religiøs, hvis han fortæller han har fået et svar er hans skizofren. Jeg var ved at køre galt af grin!

Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 06-04-09 22:00

Tak for pointsene.

Da du nu nævner Vorherre, skal du lige høre denne søde historie om en for 50 år siden kendt dansk skuespiller, Car Brisson. Han blev internationalt kendt i UK og USA og drev i mange år et operetteteater i London. Han var meget troende og en meget "god" mand, der understøttede mange velgørende formål med midler af sin formue.

Der går så dene historie, at Osvald Helmuth (revyskuespiller, Ølhunden glammer, I den mellemste Køje m. fl) mødte Ib Schønberg (filmskuespiller, Avismanden, Panserbasse, Cafe Paradis) og Helmuth fortalte Schønberg, at han havde mødt Carl Brisson og været sammen med ham ved et selskab. "Er han ikke en meget goood mand?" spørger Ibbermand. Joh, svarer Osvald," han er meget, meget god." Men Ib Schønberg blev ved: "HVOR god er han i grunden?". Jo, siger Osvakd: "Han er så god, at når han beder sig aftenbøn og siger "Kære Gud, tak for i dag", så svarer Vorherre ham: "Jamen, Carl dog, det er da ikke dig, der skal takke mig, det er mig, der siger tak til dig!"

Ja, en røst fra fortiden, den slags syntes vi var sjovt for 50 år siden, idag falder det sikkert til jorden. Farvel for nu og på genhør en anden gang!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste