/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 70710
o.v.n. 67550
refi 58409
Manse9933 45149
tedd 44737
molokyle 40677
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
XP home - Recovery CD-ROM
Fra : bennymanden
Vist : 1389 gange
300 point
Dato : 09-02-09 22:54

Hej.
Min veninde har en bærbar Fujitsu Siemens, som efterhånden er blevet noget langsom og sløv i det.
Den var præinstalleret med Windows XP Home Edition-SP2, og der er også fulgt en CD-Rom med hvorpå der står "Product Recovery CD-ROM" -
Mit spørgsmål er nu: hvor meget kan man gøre med den CD ? Er det muligt at formatere C-drevet og geninstallere XP med denne CD ?
Hun vil komme med sin PC i morgen, og vi talte om at flytte alle hendes billeder og andre vigtige sager, og så simpelthen lave en formatering og starte op forfra med de programmer hun behøver, genoprette hendes mailbokse o.s.v. for at frigøre så meget plads som overhovedet muligt og ikke installere mere end det allermest nødvendige. Jeg håbede at jeg på denne måde igen kunne få den til at fungere som den gjorde da hun købte den.
Jeg lytter til alle gode råd, men er mest interesseret i at høre hvad jeg kan bruge denne CD til ?
På forhånd tak
Bennymanden

 
 
Kommentar
Fra : granner01


Dato : 09-02-09 23:14

Ja den CD sletter det hele og genindlæser XP, så det er en rigtig god ide at lave backup først.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 09-02-09 23:16

Hov var for hurtig med at trykke send.

Når du har lavet backup så lægger du skiven i, slukker for maskinen og tænder igen. Nu skulle CD'en være klar til at slette og geninstallere.

Husk at hun også skal have antivirus. Hvis hun ikke selv kan finde ud af det.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 09-02-09 23:21

OK granner - jeg skal vel indstille til at boote fra CD-drev for at gøre som du skriver ???
- ellers starter den jo bare op på C-drevet igen.

Jeg installerer nok AVG bagefter - det fylder ikke nær så meget som Norton, og jeg har haft gode erfaringer med det.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-02-09 02:19

Det er sikkert allerede beskrevet, computeren bliver som den var den første gang den blev startet, så i skal helt sikkert have hentet en masse opdateringer til både dit og dat, antivirus bliver også installeret uden i kan gøre noget, hvis den var installeret da i første gang startede computeren, i behøver ikke at bekymre jer om drivere, de er der allerede dem som skal bruges, i kan så senere opdatere drivere hvis i har lyst.
Jeg kan se at i har haft Norton og den er der igen efter recovery er lagt ind, brug det rigtige værktøj til at fjerne den, hvis den altså er installeret og ikke bare lagt "løs" med, og så synes jeg bestemt at i skulle overveje om AVG er fremtiden, jeg bruger AntiVir den er fremragende: http://www.free-av.com/ det eneste som generer er at når den har opdateret, så står der en side på skrivebordet, som foreslår dig købeversionen, det kan vist godt fixes så siden ikke kommer, men ellers er Avast absolut den bedste antivirus i øjeblikket, hvis du klikker på linket, så henter du den dansk sprogede gratis Avast: http://files.avast.com/iavs4pro/setupdan.exe Avast skal registreres en gang om året, det er gratis at registrere.
Nok om det, i skal selv tage stilling til om i vil lytte til mig eller bruge AVG, det jeg ville vise jer, er afinstallering til Norton: http://service1.symantec.com/SUPPORT/INTER/tsgeninfointl.nsf/0/9a57cc9677c3957280256fe00051ba24?OpenDocument&seg=hm&lg=da&ct=dk


Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 10-02-09 02:37

Tak o.v.n. - det ser ud til at Norman Antivirus er på en CD for sig selv, der er også 6 CD´er med Microsoft Works Suite og en CD med Drivers & Utilities og Consumers Notebook.
Det må jeg jo se bagefter, hvad der ligger der og ikke ligger der.
Tak for linkene med Avast Antivirus - det vil jeg også se på når jeg får den i gang igen.
..........................................................
er min antagelse med at indstille bios til at boote fra CD-Rom ved opstart med CD´en isat ikke rigtig nok ? - eller hvad ?
Kan man formatere fra denne Recovery CD ?

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 10-02-09 02:40

Hun kom med en skotøjsæske med alle papirerne og CD´erne i eftermiddags -
Jeg spørger bare lidt her for at være forberedt på hvad jeg skal gøre når hun kommer med PC´en efter arbejde i dag.

Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 300 point
Dato : 10-02-09 03:27

Nu bliver jeg i tvivl om det er en recovery cd som jeg kender dem, dem jeg har kørt der er ALT på en cd og den lægger sig ind på harddisken og overskriver alt andet så husk backup, jeg ved faktisk ikke om du kan formatere med den cd, ellers kan du jo lige se på mit tip, hvis ikke du får muligheden med den originale cd: http://www.kandu.dk/Tip19108.aspx linket virker ikke, der var fejl på billederne, guiden er her: http://peecee.dk/upload/view/151336
Hvis det er en SATA harddisk så skal du bruge drivere under installtionen, det har jeg ikke selv prøvet, det vil sige jo det har jeg, men med en recovery cd som havde det hele indbygget, ellers skal du bruge driver cd efter installering.
Computer bør komme med et valg når du starter med den cd i skuffen, Tryk en tast for at starte fra CD-Rom, der trykker du en vilkårlig tast og er kørende,
måske har computer mulighed for at klikke på en F tast for vælge (Boot Menu) CD Rom til starten, hold øje med skærmen mens computeren starter.
ellers skal du indstille i BIOS under Advancet settings sætter du CD-Rom som First Boot Device, trykker på F10 for at gemme og forlader BIOS, nederst på skærmen står der hvilke taster der gør hvad så det er ikke så svært, måske skal du taste Y for yes, for at bekræfte at du vil ændre startrække følgen

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 10-02-09 11:27

Jeg kender de recovery CD du snakker om, og når du booter fra dem skal du vælge om du vil formatere eller ikke og det siger du bare ja til og så går tingene af sig selv. Den beder selv om de andre CD'er

Kommentar
Fra : labuni


Dato : 10-02-09 12:03

Hej.
Jeg har lige givet min bærbar Fujitsu Siemens samme tur.

Når du har isat recovery cd'en og genstarter computeren, spørger den selv om den skal boote fra cd, eller harddisk. Du skal trykke på en tast inden for ca. 8 - 10 sek, ellers booter den automatisk fra harddisken.

For at få netkortet til at virke, skulle jeg selv installere driveren. den ligger på cd'en med drivere, læs "Read me" filen om netkortet, da den ikke selv installerede driveren, men jeg skulle gøre det manuelt.
Det er selvfølgelig ikke sikkert det er helt lige sådan på din venindes computer, men kan computeren ikke komme på Internettet efter geninstallation af windows, så læs lige filen til netkortet på driver-cd'en inden du smidder computeren ud af vinduet.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 11-02-09 00:17

Nå, så nåede jeg hertil Hun har været med PC´en (og er kørt igen - ud i snestormen)
Nu viser det sig jo selvfølgelig at hun har en hel del billeder og lidt dokumenter liggende på den som hun gerne vil gemme.
Da den kun har et drev, nemlig C: så havde jeg tænkt på at flytte disse billeder over på min egen så længe, så kan de jo lægges tilbage igen.
Men hvordan er det lige jeg nemmest gør det ?
Hendes PC indholder ikke brænder, ellers havde jeg nok valgt at brænde dem ud, men det kan jeg altså ikke.
Først og fremmest skal jeg altså have reddet de billeder, ligesom jeg skal have hendes nøgle til Netbank lagt ud på en USB-stick mens jeg ordner PC´en.
Herefter vil jeg så prøve at genstarte med CD´en i drevet og se om jeg får muligheden for at formatere.
Hvis jeg lægger CD´en i når PC er startet kommer der godt nok et vindue op, der står:

Velkommen til Microsoft Windows XP

Hvad vil du foretage dig ?

-> Installere Windows XP

-> Lær mere om installationsprocessen

-> Installere valgfrie Windows-komponenter

-> Udføre andre opgaver

-> Kontrollere systemkompatibilitet

eller X Afslut

Jeg ved så ikke om der sker noget andet hvis den ligger i når jeg genstarter ???

Jeg forøger lige point lidt og håber på lidt hjælp til at få flyttet de billeder.

TAK

Bennymanden

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 11-02-09 00:47

Du har ikke netværk eller en ekstern harddisk hjemme så filerne kan overføres ?

Et eller andet sted mangler hun jo en ekstern harddisk alligevel til backup, det er sgu for sløset at lægge en del af sin tilværelse på een intern, tænk hvis den futtede af.
Det jeg tænker på er at anskaffe en ekstern og lægge tingene derover når I alligevel er i gang.

Ellers kan man uploade filer på nettet.
http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2007/0829101454.htm

Hvad angår "Velkommen til Microsoft Windows XP" ligner det det vindue der kommer op når man lægger skiven i drevet på en kørende computer, og hvis Du installerer derfra vil XP blot lægge sig oven i, det skal gøres fra boot, altså indstilles i bios først, dette gælder for en XP-skive og ikke en recovery, sidstnævnte skal Du læse manualen for.


Og hvad backup på ekstern angår blot en ekstra bemærkning.
Sørg for fra begyndelsen at lave et mappehieraki så det kun er bestemte mapper der skal laves backup af og overføres, nogle harddiske følger der et backup med til, men dem kender jeg ikke yderligere til.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-02-09 02:01

Har du en usb memory stik ? Så kan den bruges til at flytte billeder, den behøver ikke være særlig stor, du skal bare flytte den fra computer til computer lidt flere gange, vælg Flyt de makerede filer, så forsvinder de på damens comuter, efterhånde som du får dem flyttet, en anden mulighed er at lægge billederne på nettet mens du får formateret og geninstalleret Windows, Hotmail giver gratis 5 GB plads til filer, det tager tid at uploade så meget, afhængdig af din nethastighed, men absolut en mulighed, har du netværk (router) i huset, så er det meget nemt at flytte billeder og andet, du kan også bruge et krydse netkabel til at forbinde to computere direkte, ikke et almindelig netkabel den dur ikke.
Så hvad har du af muligheder ? Skal du ud og købe usb memory eller ekstern harddisk først ? Så kommer du ikke videre i aften, angående det Windows skriver når du starter computeren, skynd dig komme væk igen uden at lave noget som helst, så længe der er filer på computeren som skal bevares

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 12-02-09 23:03

Operationen lykkedes

Mange tak for hjælpen allesammen jeg har brugt alle de gode råd jeg stødte på .....
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det endte med at jeg sendte alle billederne over til min mailadresse med hendes Outlook -
det blev til ialt 126 mapper - der kan jo sendes en hel mappe af gangen med op til 50 filer.
Nu har jeg så "forwarded" dem tilbage igen til hendes hotmail og fået dem lagt ud i billedmapper på
den nyrensede PC.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Når man startede pc´en med recovery CD´en ilagt, så havde man 8 sek til at trykke en taste og den bootede fra CD´en - her slettede jeg partitionen, oprettede en ny og formaterede harddisken, derefter en totalt ny installation af XP Home - med den anden CD blev alle drivere lagt ind og så blev det hele opdateret fra Microsoft Update.
Så diverse programmer og foretrukne steder på nettet - og det hele er OK.
Det eneste der smuttede var nøglen til netbank, men der er kommet en ny med posten i dag, som også er installeret - så nu er det ligesom hun har fået en ny PC - og hun er ovenud lykkelig, og det er jo i sig selv en dejlig ting
Det var virkelig også en forskel fra den "gamle" - alting forgår 4 - 5 gange hurtigere.
............................................................................................................................
Jeg har besluttet at give poængerne til o.v.n. - for den største og mest uddybede hjælp til dette spørgsmål, men tusind tak til i andre også .....
mange hilsener
Bennymanden

Godkendelse af svar
Fra : bennymanden


Dato : 12-02-09 23:05

Tak for svaret o.v.n..

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-02-09 01:53

Selv tak, godt du fik geninstalleret, nu ved du hvordan en anden gang, som du selv siger: Det er om at følge med når computeren starter, der er ikke mange sekunder at betænke sig i

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 174598
Tips : 31742
Nyheder : 719565
Indlæg : 6390225
Brugere : 218362

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste