/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kattemad,-grus, avl på MCO
Fra : Mette_arpe
Vist : 709 gange
100 point
Dato : 02-01-09 22:03

Pyh endelig lykkedes det mig at finde min kode og brugernavn herinde igen - min pc har været gået ned.

Jeg har været på banen omkring katte før - og har tidligere fået sobre og gode svar, så det håber jeg at få igen.
Jeg vil egentlig ikke fortælle så meget men springe direkte ud i spørgsmålene som ligger manden og jeg på sinde:

1. Nogle er kender foderet SANABELLE og om det er OK kvalitetsfoder? Vi har fået det anbefalet af et katteri, og vores katte har fået en smagsprøve og kan godt lide det. Vi har tidligere fodret med RC i flere år, men skiftede til den der Sci. et elller andet som koster "det hvide ud af øjnene" ovre ved Doktor Dyr (som vi nu har fodret med i cirka 2 år).
Vi har set testen på TÆNK (holder selv bladet) og har faktisk nu fået fat i det ved vores ALDI (Schnucki) (i Lidl har de aldrig tørfoderet på lager men vi vil nu forsøge at få dem til at skaffe det hjem). Det eneste minus ved dette - fik vi fortalt - er, at der er for lidt fedt i det til at være 100% dækkende som fuldfoder. Nogle der har kommentarer hertil?
Vores plan er pt. at købe Sanabelle og så enten foder fra Aldi eller Lidl (fra Lidl hvis vi kan få dem til at hive det hjem til os, for det er billigere end den fra Aldi) - så kommer vi ned i en billig kg-pris.
Herudover køber vi LUX dåsemaden fra Aldi (efter stor anbefaling fra Dova og/eller Akle herfra - mener jeg), som kattene er vilde med (dog ikke den der er små bidder - men de ELSKER det der "paté"-agtigt).

2. Kattegrus: VI har prøvet MANGE mærker efterhånden, og har været lidt træt af, at dem vi bedst kunne lide skulle der bruges enten mange penge på porto og/eller skulle vi køre langt efter det. Nu har vi prøvet gruset fra Lidl og er faktisk meget tilfreds med brugen samt prisen heraf. Hvad er jeres erfaring hermed og er der evt. andre muligheder hvis det ikke er godt?

3. Vi har tidligere haft vendt spørgsmål omkring parring, avl osv. men har nu et spørgsmål som vi ikke har kunnet finde et nøjagtigt svar på nogle steder på nettet. Hvor mange kuld tager man max på en hunkat? Og hvor lang pause mellem hvert kuld er max/mindst?
Her tænker jeg jo på, at ved feks. marsvin (jaja - det er ik en kat - men jeg kender til avlen herom) da er det max 4-5 kuld og så er hun pensionist, og så skal hun helst have en god lang pause mellem hvert kuld.
Er der nogle "regler" eller vejledninger herom?
Vi er fuldt ud klar over, at der er vejledning omkring parring første gang og så hunkattens alder.

4. Kattehuler/kattesenge osv. Vi har tidligere haft "købt os fattige" i diverse kattehuler, senge, puder, tæpper osv. så vores katte rigtig kunne sove mageligt, MEN nu er vi stoppet. Hver ENESTE gang vi hjembringer en sådan, så kan vi være 100% sikre på, at mindst EN af kattene går direkte hen og tisser i den! HVER gang! Vi kan tage et tæppe der engang lå på kradsetræet (og som de elskede at sove på) og lægge ned i en kurv på gulvet, og næste gang vi kigger deri, så er der tisset i den. Hvorfor pokker gør de det?? Det er da drønirriterende! Hvis vi er heldige så holder det et par dage - max en uge - før tisseriet begynder.
De kan lægge sig i en papkasse som står på gulvet feks. i køkkenet (hvis vi har været ude og handle og har tømt varer ud af den), men hvis vi så rykker en ind i stuen SÅ tisser de i den stort set med det samme. Hvorfor ?! Og det er ikke den samme kat som gør det.
Så nu må vores katte leve med deres store kradsetræ med huler, og så vores sofa og stole - ikke om vi gider bruge flere penge på diverse hynder, huler osv.

Ser frem til jeres svar - og takker på forhånd.

VH
Mette og alle kattene

 
 
Kommentar
Fra : sokoban


Dato : 02-01-09 22:09

Citat
Pyh endelig lykkedes det mig at finde min kode og brugernavn herinde igen - min pc har været gået ned.

Prøv dem fra andre ''forums''
--------


Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 02-01-09 22:24

Mht. bruges her Hills og Diafarm.
Mht. kattegrus bruger vi her Premiere excellent (fra bl.a. maxizoo).

Der er meget mere idet end hvornår en hunkat kan bruges til avl aldersmæssigt.

I hundeverdenen er der strenge krav, det ses desværre ikke i katteverdenen, men hvis du tester dine katte for bl.a. HCM(hvilket kun kan anbefales for kattenes skyld)giver svaret sig selv; Nemlig minimum ét år, og selvfølgelig testet fri for bl.a. HCM. Og ellers 1-1½ år mellem kullene.
Jeg tror de fleste bruger hunkatten til 3-5 kuld, da den alm. fornyelse i linierne i katteriet gør det naturligt at skifte der, mens hankatte kan bruges i mange år, men også lave flere kuld. Det spreder så bare hankattens gener ud i verden og det er måske knapt så attraktivt.

Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 02-01-09 22:53

Sokoban -> YEP! Forsøgte jeg også mange gange, men mit brugernavn her bruges ikke andre steder, og jeg var lidt "lost" hehe. Koden kom dog i 3. forsøg hehe - var ved at være helt desperat og tæt på at oprette mig som ny og forsøge at få kontakt dén vej (for min tidl. mailadresse gik tabt med pc´en da vi ikke har den udbyder længere, så de vil ik give mig en kode til at hente mail).

Hej Taliskoko

Ja, vi er fuldt ud klar over, at det ikke kun er alderen der spiller ind, MEN nu er det lige netop dét spørgsmål vi endnu ikke har kunnet findes var på direkte ;) Alle andre ting omkring en evt. avl er undersøgt :)
Vores kat er 2½ år og har fået 1 kuld ved sin opdrætter.

Tænker også på om der er nogle aspekter der spiller ind og giver risiko ved for lang/kort pause?
Tager en opdrætter feks. et kuld hvert år i feks. 2-3 år på samme hunkat, eller tages der feks. 1 kuld og så en pause på 1-2 år (1 år - så er vi jo fremme til et kuld om året) eller kan der tages pause på feks. 3 år uden risiko for katten?
Vi har også fået af vide (ved opdrættere), at det er synd for katten hele tiden at skulle gå i løb da det også kan "frustere" den - feks. gennem måske 2 år.
Vi er også i gang med at finde ud af fordele/ulemper ved P-piller. Vi er ikke bange for en evt. fremmed parring da vi for det første ikke ejer en fertil hankat (og ikke ønsker én) og for det andet er vores katte indekatte..
Vi har fået fortalt, at P-piller kan være kræftfremkaldende til katte, men vi har endnu ikke fået undersøgt det til bunds (men der arbejdes på sagen fra anden front).

Men tak for svar :)

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-01-09 23:19

Citat
Vores kat er 2½ år og har fået 1 kuld ved sin opdrætter.

Tænker også på om der er nogle aspekter der spiller ind og giver risiko ved for lang/kort pause?


En kat bør ikke være for gammel når den skal ha' første kuld (heller ikke for ung), men jo ældre den bliver som førstegangsfødende jo større risiko for komplikationer.

men mellem 1-1½ år første gang katten parres er passende.
Store racer ældst.

Interval mellem fødsler, der må ikke gå årevis imellem, det er ikke godt.

man siger som en tommelfingerregel 3 kuld på 2 år inden for opdrætterverdenen.
I modsætning til hvis katten selv kunne bestemme, så parrede den sig hver gang den kom i løbetid.

Citat
eller kan der tages pause på feks. 3 år uden risiko for katten?


Det mener jeg slet ikke man skal gøre.

P-piller er noget skidt. er kræftfremkaldende, kan medføre alvorlig forstyrrelse i kattens hormonbalance, som igen kan være skyld i voldsomme adfærdsændringer.

Så med gentagne løbetid uden parring, det forøger væsentligt risikoen for at katten får livmoderbetændelse, og kan også gøre katten "kuller i hovedet". Og katten kommer oftere og oftere i løbetid, og i visse tilfælde er det set, at en kat går direkte fra en løbetid over i den næste.


Kommentar
Fra : Mette_arpe


Dato : 02-01-09 23:39

Hej dova

Tak for gode svar! De er noteret ned
Så fik vi helt på plads her i huset, at vores katte bestemt IKKE skal på P-piller! Puhha!

Nu skriver du "gentagne løbetid uden parring". Hvor går "grænsen" ? Er det synd og/eller forbundet med risiko at lade katten få feks. 1 kuld hvert år i feks. 3 år og så lade den neutralisere?

Vores kat på 2½ år (helt præcist lidt over 2 år og 4 mdr.) har fået sit første kuld i sommers hos sin opdrætter. Vi påtænker at lade hende parre her i løbet af nogle måneder (+/-) efter aftale med opdrætteren.
Er det så forsvarligt at vi vil mene, at hun så ikke skal have et kuld igen før foråret 2010 ?



Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407819
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste