/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Samliv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Samliv
#NavnPoint
dova 1686
Nordsted1 1665
miritdk 1121
Birgitta 720
ans 540
rene2897 510
mulberry 475
vaxen 458
granner01 375
10  Trille7 350
Kvinden der frier til kæresten...
Fra : Henriette80
Vist : 2865 gange
121 point
Dato : 25-03-03 15:33

Hej

Jeg vil lige høre andres meninger, jeg har i starten af maj måned været sammen med min kæreste i 4 år,
vil det virke dumt, hvis jeg valgte at fri til manden, jeg vil dele resten af mine dage med. Jeg går lidt og tænker på om han så
vil tro at det er fordi at jeg er gravid. Eller er det kun på skuddag at en kvinde bør fri til sin kæreste???

mange spørgende hilsner

Henriette

 
 
 
Kommentar
Fra : JanneP


Dato : 25-03-03 15:53

Hvorfor spekulerer du over, hvad han vil tro om dig, når du samtidig "ved at han er manden i dit liv" Det burde ikke ligge nogen hindring hvis du er sikker!

JanneP

Kommentar
Fra : DK93


Dato : 25-03-03 15:53

Hej Henriette. Jeg tror ikke der er nogle regler for hvornår pigen må fri til kæresten. Det er jo en gammel tradition, at manden skal på knæ...... Jeg tror det tit er pigen der frier i dag. For mit eget vedkommende gad jeg nok vide hvornår vi var blevet gift, hvis ikke min kone havde friet til mig, og jeg havde ikke mistro om nogen ting, tværtimod var det en lettelse for mig. Jeg skal "røbe" en hemmelighed for dig. Vi mænd kan være noget så seje i optrækket, specielt med SÅ følelsesbetingede affærer som at fri, o.l. Nu har det gået på bedste vis i 12 år
Bare klø på, hvis du/I er sikre på det skal være jer to, og det tyder det jo ligesom om.

Held og lykke
dk93


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 25-03-03 17:41

Hej Henriette

Jeg har skrevet massevis af bryllupssange, så jeg ved med sikkerhed,
at det tit er kvinden, der frier til manden.
Det er der derfor ikke noget påfaldende i.

De bedste hilsner
Rellom


Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 25-03-03 20:18

jo egentlig er der en gammel regel der hedder at piger kun må fri i et skudår på skuddagen...!

men hvad skulle der ske ved at du friede.? jeg tror ikke at man ser så højt på den slags mere men det kan du jo bedst selv svare på hvor højt i går op i de gamle traditioner hos jer..

det der måske kunne være i det var at du måske tog noget fra din kæreste som han måske havde glædet sig til. jeg personlig ville, selvfølgelig blive glad men samtidig også lidt ked af at jeg ikke selv fik lov til det da man jo som manden gerne vil være den der frier. (tror jeg).

men er det aldrig noget i har snakket om..?

Held og lykke med jer..!

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : Henriette80


Dato : 25-03-03 20:29

Hej

Tak skal i alle have...

Vi har snakket om det før, men der har han ikke rigtig svaret når jeg har sagt at det ikke nødvendigvis
er manden som skal. Så jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tolke det. Men jeg ved at han vil have børn med mig, men vil vente lidt da jeg endnu ikke har fået en uddannelse, jeg ved ikke om det som hindrer ham i at fri.

Håber I kan hjælpe mig med at tolke...

Henriette

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 25-03-03 20:45

idet han ikke rigtig svarer kan det måske godt være at det er fordi at han selv gerne vil.. men hvis du gerne vil giftes og han ikke rigtig vil tage sig sammen til det synes jeg at du skal tage skridtet...!

hvis du mener at du er 100% klar og faktisk kun går og venter på at frier synes jeg hvilket du ikke kan være sikker på at han gør - så synes jeg godt at du kan gøre det..! der er jo overhovedet heller ike noget galt i at det er kvinden der frier..!

jeg går ud fra at du er 22-23 år da du kalder dig henriette80 (men ved jo ikke) men hvor gammel han er..? måske han ikke er klar til det endnu..? men det ved du og ham jo bedst selv.

Held og lykke med jer..!

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : Henriette80


Dato : 25-03-03 21:01

Hej igen...

Ganske rigtigt gættet, jeg er 22, fylder 23 til sommer, min kæreste er et år ældre end mig. Jeg har haft snakket med en af vores fælles venner, og han mener at min kæreste vil blive overrasket, og siger ja.

Ja så er det jo lige om han selv mener at han er parat.

Jeg mener jo ikke at man nødvendigvis skal giftes i løbet af et år efter. Hvad mener i andre...

Henriette

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 25-03-03 21:06

nej selvfølgelig det bestemmer i jo selv men hvis i alligevel ikke vil giftes nu så kunne frieriet vel også vente eller..??


Min mening: hvis man frier skal der ikke gå oceaner af tid til man skal giftes..!
men selvfølgelig det er jo helt op til jer i kan jo sagtens være forlovet ind til..!

Solgaard


Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 25-03-03 21:55

Hej Henriette

Jeg synes ikke der er noget forkert i, at det er kvinden der tager initiavitivet til at fri. Jeg kan fortælle dig, at jeg og min nuværende kone, som jeg elsker meget højt, havde været kærester i 10-11 år, med hver sin bopæl, da der pludselig skete noget. Måske skal jeg lige indskyde, at min kone dengang var 40 år og jeg 41 år. Hun havde aldrig været gift og jeg havde været fraskilt i 12 år.
Vi havde det rigtigt godt sammen, med mange fælles interesser osv. Jeg synes dengang, at vi havde det rigtigt rart sammen. Men som sagt, pludselig en dag skete der noget. Hun fortalte mig, at hun havde opsagt sin lejlighed og nu flyttede hun ud til mig i mit hus. (Sådan). Samtidig "friede" hun til mig - med en rød rose, middag ude i byen, og det hele, Taxa hjem - og fortalte mig, at nu ville hun giftes. Hun sagde også, at når jeg ikke kunne finde ud af det, eller tage mig sammen til at fri, så gjorde hun det.
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja. Vi blev gift i 1994 og levet lykkeligt i vort ægteskab.

Med venlig hilsen
Franksp

Kommentar
Fra : summer


Dato : 25-03-03 22:39

Franksp, ih hvor kan jeg nikke genkendende til din kones frieri. Som jeg skrev, er vi mænd på mange områder lidt seje i optrækket. Så er det da godt det "svage" køn kan tage initiativet

mvh
summer


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 25-03-03 22:43

Hej Henriette
Selvom det ikke behøver være lige NU er lange forlovelser altså lidt kedelige...og forlovet er jo det, man bliver når man har sagt ja, men ikke er blevet gift endnu...
Hvis du tror, han gerne vil, og at han ikke selv har poppet spørgsmålet fordi han er studerende endnu, synes jeg du skal vente lidt. Måske vil han gerne vente, til han (mandetankegang... tror jeg!!!) føler han kan "forsørge" dig (hvilket er skrækkeligt umoderne, men sådan havde min - iøvrigt meget moderne - dengang 25årige mand det. Han er 30 nu!)
Det er fedt at blive gift, men skal ikke forceres.

Christina

Kommentar
Fra : SFisker


Dato : 26-03-03 08:43

Hej Henriette!

Jeg synes lige, jeg vil give dig en kommentar med, da jeg kender din situation ret godt. Da jeg var 22, gik jeg med en masse af de samme tanker som dig. Jeg var parat til at komme et skridt videre i mit forhold, men min kæreste var lidt "langsom" i optrækket. Han kunne sagtens fortælle mig, at han ville være sammen med mig altid, og at han ville have børn med mig, men emnet ægteskab og friere undgik han ganske diskret!
Ligesom dig var jeg 100% sikker på, at jeg ville leve resten af mit liv sammen med ham, så jeg tog sagen i egne hænder! Engang, hvor vi havde ligget i sengen og snakket det meste af natten, var stemningen bare så dejlig og romantisk, at jeg ikke kunne lade være med at fri. Jeg fortalte ham alt, hvad han betyder for mig, og han græd så meget, at han havde svært ved at få sit "ja" frem.
Jeg har sidenhen fundet ud af, at hvis han skulle have friet havde han ventet til, han var færdig med uddannelsen og fået et job. Så Christina har ret i, at mænd tænker meget på det økonomiske... Men i dag er han lykkelig for, at vi er forlovede, og han spørger mig næsten hver dag, om ikke snart vi skal giftes, for han kan ikke vente længere! Vi har været forlovede i 1½ år og skal giftes i sommeren 2004 - når vi begge er færdige med studierne.

Mvh Stine

Kommentar
Fra : Henriette80


Dato : 26-03-03 10:30

hej igen...

I har vist misforstået, han har fast arbejde... Jeg er studerende...

Henriette

Kommentar
Fra : JanneP


Dato : 26-03-03 10:47

Lykke til Henriette!

Og hyggeligt med de romantiske historier til jer andre!

Accepteret svar
Fra : Dr.Mark

Modtaget 121 point
Dato : 26-03-03 11:13

Henriette

Som flere har sagt har mange mænd det med at lægge vægt på nogle ydre ting, såsom den rigtige alder (f.eks. hvornår deres forældre, søskende, etc. blev gift), de rigtige fysiske rammer (man er nødt til at have et hus før man bliver gift) eller måske anden social situation (begge færdige med studierne, etc.). Der er kvinder bedre til at lytte til deres følelser først. Og mænd har glæde af at kvinden i deres liv hjælper med den side hvis de selv har lidt svært ved det.

Min erfaring er at de fleste mennesker alligevel reelt træffer 100% følelsesmæssige beslutninger, men da det ligesom ikke er tilladt forsøger de fleste at retfærdiggøre beslutningen intellektuelt. Det er det vi er opdrage til i skole m.v.. Så mht til dit spm tror jeg du allerede HAR truffet din beslutning (= din intuition og mavefølelse siger du skal fri) og nu leder du efter en måde at få det bekræftet på. Mit råd er at lytte til din intuition og følge dine følelser. Hvis den siger fri så gør det!!

Dr.Mark



Godkendelse af svar
Fra : Henriette80


Dato : 26-03-03 12:24

Tak for svaret Dr.Mark.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407859
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste