/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Agressiv hund
Fra : Harring
Vist : 781 gange
50 point
Dato : 19-08-08 10:40

Hej med jer

Vi har en i øvrigt dejlig og kærlig Welch Corgi som bor på landet og får rigelig med motion og samvær med os. Problemet er at vi efterhånden ikke kan gå en tur med ham forbi andre hunde. Han går simpelthen amok og knurrer og gøer og springer rundt som en anden vanvittig.

Vi har prøvet alt. Være rolige, rose ham når det 1 gang ud af hundrede ikke sker, vendt om ved møde med andre hunde. Ja vi er godt frustrerede og fatter nul.

Hvad kan det skyldes og hvad kan man gøre?

 
 
Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 19-08-08 10:45

i skulle have gået til træning med den meget tidligt så den havde lært at omgås andre hunde den har efter min mening gået alt for isoleret, find en god træningsplads og få snakket med træner om jeres specifikke problem, træn den på afstand af andre i lang tid og gå nærmere og nærmere men kun i de tilfælde hvor det går godt ellers vend om og gå den anden vej. Men det er i jo klar over.

Kommentar
Fra : Harring


Dato : 19-08-08 10:49

Ja det glemte jeg. Vi har helt fra starten gået til hvalpe socialicering og derefter både træning og hunde leg. Vores nabos 3 hunde leger han med næsten dagligt og generelt vores familie og omgangskreds har alle hunde som han er sammen med. Han har faktisk altid været det direkte modsatte af isoleret. Det er derfor vi er helt uforstående for denne adfærd.

Kommentar
Fra : Harring


Dato : 19-08-08 10:51

Det er KUN når vi går ture og møder andre hunde at han går amok. Ja han har næsten bidt ud efter mig for at komme til at angribe andre hunde.....meget mærkeligt og som sagt så har vi prøvet alt og talt med mange. Måske sidder der nogen derude som har haft det samme problem og fundet en løsning?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 19-08-08 10:53

Er du sikker på, at det er aggression, du ser?

Hvilke tegn på aggression viser hunden?

Jeg tror heller ikke på, at det nødvendigvis er mangel på socialisering generelt, men sandsynligvis har hunden måske fået lov til at udvikle sin adfærd, når han er i line.

Jeg tror på, at svaret er at blokere for den adfærd. Stille sig foran hunden, når den ser en anden, lave kontaktøvelser hjemmefra og træne det SÅ grundigt, at den til enhver tid kan ses sin fordel i at tage kontakt. At tilbyde noget, som overgår dens adfærd overfor andre hunde.

Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-08-08 11:12

Det der har ikke noget med agression at gøre selv om det ser sådan ud...det er det helt modsatte...nemlig utryghed.

Fordi:

Når I går tur med ham er han i snor (formoder jeg), og derfor føler han sig utryg.

Nogen hunde bliver som følge af den utryghed ved at være "fanget" (have snor på ved gåture eller stå bundet) meget agressive i deres fremfærd, fordi de tænker at "angreb er det bedste forsvar".


Og grunden til jeg er så sikker på det er derfor er:

Citat
Vores nabos 3 hunde leger han med næsten dagligt og generelt vores familie og omgangskreds har alle hunde som han er sammen med. Han har faktisk altid været det direkte modsatte af isoleret. Det er derfor vi er helt uforstående for denne adfærd.





--------------------------------------------------------------------------------
Det er KUN når vi går ture og møder andre hunde at han går amok.


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 19-08-08 11:15

Dova, jeg er helt enig med dig i, at det mest logiske er, at hunden faktisk er usikker i den situation.

Derfor efterspørger jeg tegnene på, at hunden er aggressiv.

Mange forveksler nemlig knurren og bjæffen med aggression, selvom disse langt mere tyder henimod usikkerhed.
Hunden bruger mange andre signaler - hale, mundvige, kropsholdning - osv. Dem skal man have med, for at kunne skelne de to med sikkerhed.

Vaxen

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-08-08 11:59

Vi havde en hund der var helt ustyrlig når postbudet kom, - jeg ved nok det der med hunde og postbude, men men reklameomdelere dem var den ligeglad med, selv om vi skiftede reklameomdeler mange gange medens vi havde den hund!
Det er klart at vi passede på at hunden var lukket inde på den tid postbudet kom!
En dag da jeg havde fri, lod jeg den bare gå - det var jo da heller ikke værre end jeg kunne styre den! Da så posten kom tog hunden voldsomt på vej - jeg kom selvfølgeligt farende og skældte voldsomt ud-- Det var tydeligt at hunden tænkte: "Det her er altså megrt værre end jeg lige havde troet" og den farede endnu voldsommere frem- - jeg nåede lige at få fat i halsbåndet, og posten var reddet for denne gang!
Det jeg ville sige: Vær opmærsom på jeres egen reaktion når i møder den hund den har kik på!

Accepteret svar
Fra : Jernladyen

Modtaget 50 point
Dato : 19-08-08 12:02

Vores den første hund gjorde det samme. Det bedste er at fange hundens opmærksomhed INDEN den opdager den anden hund. Lav nogle øvelser med ham, med nogle virkelig gode godbidder. Små bitte tørrede leverstykker er fine. Husk at ros ham i høje toner, når han ikke reagerer på den anden hund.
Hilsen Jette


Kommentar
Fra : Harring


Dato : 19-08-08 12:43

Jeg er tilbøjelig til at gi jer helt ret. Det tyder meget på utryghed over at være i snor og hele scenariet slutter ofte også af med at han kigger op på os og piver lidt og næsten tænker "puha, der drev faren vist over".

Vi må igang med kontaktøvelserne og se om det hjælper, men det har vi nu gjort meget ud af men nok ikke nok...

Mange tak

Godkendelse af svar
Fra : Harring


Dato : 19-08-08 12:43

Tak for svaret Jernladyen.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 19-08-08 12:49

God fornøjelse med træningen...

Kontaktøvelser giver også afkast så mange andre steder, så det kan man ikke få for meget af


Vaxen

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 19-08-08 16:49

Selv tak.
Hilsen Jette

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407774
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste