/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
For lave benzin priser ?
Fra : o.v.n.
Vist : 1032 gange
100 point
Dato : 10-08-08 20:44

Her går vi og klynker over høje priser på energien, den burde koste langt mere end den gør i dag, siger formand Fogh: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/08/10/195704.htm?rss=true hvad er din mening ?

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 10-08-08 20:47

Han tror vi tar bussen

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 10-08-08 20:49

Ja lige præcis, Teil, men i dag kunne vi så også læse, at 10 % af busruterne skal nedlægges, uden regeringens indgriben...

Så bliver jeg lidt mavesur





Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-08-08 21:08

Citat
Han tror vi tar bussen
det er jeg ikke helt sikker på, han ser en uudtømmelig kilde til den altid slunkne stats kasse, tror jeg, jeg er ikke overbevist om at pengene vil blive brugt til at udvikle vedvarende energi

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 10-08-08 21:09

Hej o.v.n.

Ja det kan da sagtens sige. Han har ikke selv udgifterne .
Bliver kørt ,hentet og bragt uanset hvad han skal
Forleden dag stod jeg i Fakta og snakkede med en veninde. Hun sagde : Nu skal jeg ned og tanke for benzinen er billig lige nu.
Den koster kun 10.95 kr.

Accepteret svar
Fra : Moggi

Modtaget 110 point
Dato : 10-08-08 21:25

Nu siger han jo ikke som han gør fordi han vil ødelægge alting for almindelige gode danske borgere - og skatteydere.
Han mener at hvis olieprisen får et markant yderligere løft - enten i form af højere verdensmarkedspris eller som forhøjet statsafgift - så vil incitamentet (læs: de økonomiske fordele) blandt de virksomheder og personer der arbejder i alternativer, blive så stort at det vil accelerere processen frem mod alternativ vedvarende energi helt enormt.

Denne betragtning er jeg ganske enig i. Tænk om man på EU-niveau kunne blive enige om at sætte afgiften på olie i vejret med f.eks. 50 eller 100%.

Pengene der kommer ekstra i statens kasse skal selvfølgelig tilbage til os, f.eks. i form af lavere skat på arbejde.

Mvh.


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-08-08 21:30

Citat
Tænk om man på EU-niveau kunne blive enige om at sætte afgiften på olie i vejret med f.eks. 50 eller 100%.
lad nu være at give politikerne ideer det kommer såmænd nok inden så længe

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 10-08-08 21:32

Så længe folk har råd til at være ligeglade og købe tonstunge firhjulstrækkere og SUVér så er det da et tegn på at han har ret.

Hvis man ser på energiprisernes udvikling fra starten af firserne og til i dag og sammenligner dem med den øvrige prisudvikling så er benzinprisen faktisk faldet således at prisen er steget på de basale madvarer og faldet på benzin!

Hvis man kunne stole på at pengene gik til udvikling af nye vedvarende, ikke forurenene energikilder så vil jeg da give ham ret i at vejen frem er øgede energi afgifter.

Et godt eksempel på hvorfor det er nødvendigt ser vi i disse dage fra Kina hvor roerne ikke kan se forbi 1000 meter mærket pga smog og atleterne generelt har problemer med vejrtrækning.

Jeg synes at højere benzin priser er en billig pris at betale for rent miljø og bedre offentligt trafik hvilket i længden også vil medføre lavere skat.

Der der virker lidt hult er bare at den nuværende regering næsten intet har gjort på området siden den tiltrådte i 2001. Opsætningen og dermed også udviklingen af nye møller er næsten gået i stå man er først nu hvor man skal være vært for klima topmødet begyndt så småt at kaste lidt penge efter forskningen men det korte af det lange er at Fogh har stået for afvikling af en bæredygtig energipolitik og ikke en udvikling men man kan da håbe at han også her indser at han tog fejl ligesom han gjorde ved at at satse på Lomborg i starten.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-08-08 21:36



Citat
Så længe folk har råd til at være ligeglade og købe tonstunge firhjulstrækkere og SUVér så er det da et tegn på at han har ret.


Lige en side bemærkning til denne kommentar:

Der har aldig været så mange brugte firhjulstrække til salg, og aldig har de været så billige, netop fordi folk ikke har råd til køre i dem

Kender en der har en Raw til salg.... nogen der vil købe??

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-08-08 21:39

Citat
Hvis man ser på energiprisernes udvikling fra starten af firserne og til i dag og sammenligner dem med den øvrige prisudvikling så er benzinprisen faktisk faldet således at prisen er steget på de basale madvarer og faldet på benzin!
madvarer er alt for billige, det koster mere at producere madvarer end i vil betale, i køber det billigste af det allerbilligste i discount forretninger
Nå det var et sidespring, og har kun lidt at gøre med benzin priser

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 10-08-08 21:41

Det er jo let for fjogh og trafikkonen. Det er kommunernes problem.
De har fået opgaven, penge?
Skaf dem selv det er jo jeres problem.
Det er regeringens politik, altså fjoghs måde at styre skuden på.


Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 10-08-08 21:42

Så vidt jeg kan se så er det tunge biler med mange kilometer på tælleren der ikke kan sælges.

Salget af helt nye er da vist ikke gået i stå.

Derudover så er benzin prisen ganske overvurderet når man taler om udgifter til bil. Det der virkeligt koster ved at have bil er værditabet fra ny til brugt.

Ved at vælge bil efter hvilke typer der har den højeste gensalgspris behøver man overhovedet ikke bekymre sig om hvorvidt benzin prisen stiger et par kroner.

Kommentar
Fra : scootergrisen


Dato : 10-08-08 22:29

Hvorfor sætter de ikke bare priserne ned på de alternativer som allerede findes.
Jeg mener at have læst at i Norge kan man købe el scootere minus momsen.
Hvis de gerne vil have vi skal kører i el biler eller ligende så må de sku da bare gøre det attraktivt for folk at købe og sælge dem.

Men politikere er jo gerne nogen dobbeltmoralske nossefår.
De vil gerne bestemme hvad vi andre skal gøre men hvad gør de selv.
Jeg har aldrig set en politiker tage bus tog cykel eller el bil eller noget.
Så hvad med om de selv startede med at droppe benzin bilen.

Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 10-08-08 22:51

og hvordan skal prisnedsættelserne eller den manglende moms så finansieres?

Hvis vi nu f.eks. skifter vores biler ud med momsfrie elbiler (El forurener også i et land med kulkraftsdrevne elværker), så betaler vi for det første ikke moms af elbilen og vil lægger så heller ikke længere penge i statskassen i form af vægtafgift og benzinafgift.

Fra dette kan så godt nok trækkes en eller anden el-afgift - afhængig af forbruget - som staten dog får ind.

I Norge har de sikkert mange fine løsninger, men det er altså i et land hvor man i forvejen har råd til at give alle en skattefri uge om året.


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 10-08-08 23:02

I Norge er der heller ikke så megen co2 udledning, med alle de vandkraftværker til el produktion

Kommentar
Fra : tadeo


Dato : 11-08-08 07:45

Regeringen kunne passende vise et godt eksempel
ved at køre i mindre benslugende ministerbiler.

Så er lige det med nogle ministres såkaldte misbrug af deres biler.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-08-08 08:35

Jeg kan huske, at i 1974, da man indførte det nuværende system med samkørsel af busser og tog i hovedstadsområdet, kostede et månedskort til hele området 150 kr. Det koster nu 1180 kr, eller næsten 8 gange så meget.

Til sammenligning lavede FDM i 1975 (og der var man meget kede af en afgiftsforhæjelse på 40 øre/l for benzin og 50% forhøjelse af registreringsafgiften) et bilbudget, der viste at for den mindst klasse biler var kilometerprisen ved 20.000 km/år alt inklusive 92,6 øre. Det tilsvarende budget i 2008 lyder på 3 kr pr km. altså i runde tal godt (vejledning for unge læsere, godt betyder lidt mere end, ikke cirka) 3 gange så meget.

Hvis man dividerer næsten 8 med godt 3 får man 2,5, dvs at priserne i tog og bus er steget 250 % mere end priserne for at køre i egen bil.

Så der er ikke noget at sige til at den offentlige trafik skranter, men DER ER MEGET AT SIGE TIL, at vores hykleriske regering ikke vil give et øget tilskud til den kollektive trafik (en bagatel af 300 mill kr), samtidig med at de taler meget(men ikke gør nogetsomhelst) om miljøet

Men hvis det handler om at sænke benzinpriserne for at give tilskud til den kollektive trafik er det da fint.

For hvem gider bruge dobbelt så mange penge og mindst 2-3 gange så lang tid på at køre kollektivt, når man alligevel har bilen holdende udenfor? Heller ikke mig, så efterhånden er der kun dem under 18, de stakler der ikke har bil og pensionisterne der kører kollektivt.

I modsætning til tidligere er Dks energiforbrug nu stigende, så det skal nok blive en flot konference om klima vi kan være værter for næste december

Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 11-08-08 11:15

vagnr:

Nu var jeg ikke så gammel i 74 og 75 men det er da lidt interessant dit regnestykke med at en tog- eller busbillet er steget 2,5 gange mere pr. kilometer end en kilometer i egen bil.

Men som jeg ser det har den offentlige transport været svært nedadgående i mange år - også af andre årsager end prisen.
Når jeg benytter offentlige transportmidler (ikke så tit) får jeg det indtryk at der mest transporteres studerende, pendlere som har langt på arbejde, nogle der rejser alene for at besøge bekendte og lidt fredags/lørdags-branderter der skal sikkert hjem.
Jeg bor i en lille provinsby, hvor jeg ofte om aftenen ser rutebilen komme gennem byen hvert kvarter (hver halve time i hver retning) med kun ganske få (og sommetider slet ingen) mennesker.

Som du selv nævner er det at rejse med offentlig transport - udover at være forholdsvist dyrt - også en del mere tidskrævende, og hvis man skal have 2 børn og noget bagage med sig først hen til busstoppestedet så en tur med bussen, derefter en tur med tog og så atter en bus, ser jeg opgaven for meget besværlig og tidskrævende.
Jeg mener at i det moderne DK er bilen kommet for at blive og derfor er min indstilling at der så skal findes alternative energiformer til fremdriften af denne. Først og fremmest for at skåne miljøet så også vores børn, børnebørn, oldebørn osv. får glæde af at være her, men også for at vi kan blive fuldstændig uafhængige af nogle få olieproducerende lande.
Jeg tror at brinten har en stor fremtid som energiform i hele den vestlige verden og jeg håber virkelig at vi kan fremskynde dens udvikling, således at vi kan fylde den på vores biler.
Denne fremskyndelse tror jeg kan foregå ved at hæve olieprisen, jvf. mit første indlæg i tråden.

Ulempen er så DK's egen nordsøolie, men mon ikke der nok skal findes anvendelse for denne..

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-08-08 11:37

Det er nogle interessante indlæg i kommer med, bliv endelig ved Moggis skiven om de tomme busser (jeg bor også langt ude på landet) får mig til at tænke på en udtalelse fra en lokal busvognmand: Det er faktisk ret godt at køre rutekørsel for den kommunale trafikselskab, bare man kunne slippe for passagererne. Tænk lige over den!
Min personlige mening kan jeg lige så godt afsløre: Energiprisen er alt for lav, omkostningerne til at få nogle flere til at benytte offentlig transport, er spildt ude på landet, læg dog de penge i byerne hvor passagererne bor, og hæv så prisen på ikke CO2 neutral energi (olie, gas, benzin, kul og lignende) og pengene skal øremærkes til udvikling af alternative energi former, for eksempel brint som er en uudtømmelig kilde
Citat
Ulempen er så DK's egen nordsøolie
den skal såmænd nok få brug for, uden at vi behøve at fyre med den, maskineriet skal jo stadig smøres og foreksempel plast industrien bruger en masse olie i processen (ikke kun til at fyre med)

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-08-08 12:03

Moggi:

Da man indførte systemet med fælleskort for bus og tog tilbage i 70'erne var det en meget stor prisnedsættelse i forhold til tidligere, og mange flere begyndte at bruge tog og bus.

Langt hen ad vejen tror jeg mange flere ville bruge den kollektive trafik, hvis den fil støtte nok til at være økonomisk fornuftig og hurtigere.

Jeg boede i Helsingør, dengang, og toget kom hurtigere til Kbh end det gør i dag (mulighed for nogle tog helt uden stop før Hovedbanegården, andre havde færre stop end i dag).

Så jeg havde fornøjelsen af daglig togtur til Kbh med Kystbanen i op mod 30 år. Men udover priserne blev folk, altså de andre passagerer, efterhånden mere irriterende. Hvor det i begyndelsen var det almindelige, at alle satte sig med avisen eller en bog, og til nød førte dæmpede samtaler, blev det efterhånden et mareridt af mobiltalende (også i de mobilfri kupeer, for de kunne ikke høre samtalen i de andre), råbende unger osv., så den rolige pause togrejsen var forsvandt.

Og da jeg så efterhånden kunne finde ud af, at det kostede langt mindre for min kone og mig at køre ind i vores gamle mercer (hæjst 10 på literen) droppede vi den kollektive uden stort savn.

Men det forhold at vi (næsten) alle er blevet rigere betyder også, at færre behøver den kollektive trafik, når man nu alligevel har 1-2 biler kan man ligeså godt bruge dem.

Brint tror jeg ikke meget på, brint er IKKE en energikilde (selv om Fjogh siger det) men en energibærer, dvs. der skal bruges an masse anden energi for at lave brint, så der er et stort energispild for at producere brint.

Derimod udvikler batteriteknologien sig med stormskridt, og (hvis jeg ahvde råd) ville jeg med stor fornøjelse købe en Tesla Roadster til 800.000, 400 km mellem opladninger og præstationer i superklassen. Men der er jo lige det problem, at når man er nået lidt ned i Tyskland skal man lade op 7-8 timer, før man kan køre 3-4 timer til. Jeg er spændt på at se hvad DONGs projekt bliver til, for batterier (og brint) kræver en ny infrastruktur, brintstandere eller standardbatterier til udskiftning på tankstationerne.

Det kommer nok til at tage mange år før vi kan køre miljøvenligt i egen bil, men det er nok der mange af os skal hen. Men havd sker der så med skolebørn, folk der ikke har egen bil og pensionistrene?

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-08-08 12:22

Hej i tråden.

Jamen jeg har osse læst Foghs ord og efterfølgende har jeg sagt til min mand at han, fra nu, bør tage cyklen til og fra arbejde!
Årh Herregud da - de sk*** 80 km. hver vej...skulle det være noget?
Ved at benytte offentlige transportmidler, vil turen tage små tre timer - hver vej....

For mange år siden, valgte vi at begynde at køre på Gas! Vi kunne tanke gas mange steder og blev faktisk glædeligt overraskede da vi opdagede at vi, på vej ned til Østrig, på den Tyske motorvej, sagtens kunne tanke gas...nede i Østrig var det heller ikke noget problem at finde tanke med Bilgas!
Vi havde stadig benzintanken, blot mindre og beregnet som 'reservetank' hvis nu Bilgassen ikke var til at finde.

En dag var dét at køre på Bilgas bare slut - nogen der kan fortælle mig hvorfor mon?
Hmm......jeg mener at det var i 80erne, vi kørte på Bilgas - måske husker jeg forkert...


Mvh Dorthe

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-08-08 12:37

Det er afgifter der bestemmer vores efterspørgsel af bestemte energi typer, dengang var der også farvet benzin til erhvervs brug, det fik en ende nogenlunde samtidig da energi afgiften blev udlignet, så var der ikke den store fidus ved at køre på gas, vægt afgiften var højere og bilen skulle bygges om, lige nu er det diesel som er billigst at køre på, men igen er der en stor afgift på køretøjet, så der skal være nogen vej til arbejdet før det kan betale sig

Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 11-08-08 12:55

Googlede lige lidt på emnet og efter at have læst disse artikler er min tro på brintbiler ikke blevet mindre, tværtimod:

http://ing.dk/artikel/83161

http://ing.dk/artikel/82268

http://ing.dk/artikel/80502

Iflg. artiklerne lader det til at det største problem er rækkevidden på kun 100 km.
Mon ikke at den også kan blive bedre??

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-08-08 13:21

o.v.n. jamen du har helt ret, jeg forstår bare ikke hvorfor man valgte at 'give op' angående bilgassen, man var da inde på moget af det rigtige. Registreringsafgiften var højere, ja, der var ikke meget at spare MEN - det var jo miljøvenligt i forhold til benzinen.
Og ja, bilen skulle ændres og jeg husker selvfølgelig ikke hvad dette kostede men det kan ikke have været mange bondegårde, for så havde vi ikke gjort det.
Vi troede vi lavede en fornuftig handling den gang - men det blev min bare...

Diesel ja, vi kører Diesel og det kan betale sig på grund af de min. ca.160 km. hver dag.
Forleden tankede vi til 9,48, det var rigtig 'billigt' *suk*

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-08-08 13:30

Citat
det var jo miljøvenligt i forhold til benzinen
var det ? Gasbiler kørte ikke særlig mange kilometer/liter, eller husker jeg forkert jeg ved ikke hvorfor gas afgiften blev sat op, politikernes veje er uransagelige, jeg kan huske en som kom hos mine forældre, han havde en 11kg. Kosangas flaske spændt fast i bagerummet, de kunne købes allevegne

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-08-08 13:35

Moggi:

Lidt mere kig på ingeniørens glimrende hjemmeside vil også vise dig mange indlæg der netop handler om, at brint ikke er en energikilde ( altså noget der kan tappes fra jorden, vinden eller solen mv) men noget der kan laves ved at konvertere fra en energikilde til brint. Men selvfølgelig, laves brinten af overskudsel fra vores vindmøller, der nærmest foræres væk når det stormer og vi ikke kan bruge det hele i Dk kan det være glimrende. Jeg tror stadig mere på at lagre el'en i batterier, men det behøver vi ikke skændes om, tiden vil vise hvad der vinder, eller om det bliver noget helt tredje

Tilbage til benzinpriserne kan man se af denne artikel, at det godt nok var billigere i 1998 (set i minutters arbejde for 1 l benzin), men at det har været meget højere end nu før http://www.business.dk/article/20080321/transport/703210014/

Så egentlig har vi ikke noget at klynke over. Men som min gamle far sagde, fandeme om han ville give 1 hel krone for et femøres wienerbrød, og sådan har vi det vel allesammen i en eller anden grad

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 11-08-08 13:50

Vi kørte en smule mindre pr. liter gas, i forhold til benzinen men ja, det var mere miljøvenligt, jeg ser osse nu, når jeg Googler, at man er ved at genindføre bilgassen i vores naboland Sverige men der nævnes et antal personbiler, lastbiler og busser som, lige nu, kører på Bilgas - og det antal er til grin! - men dog en begyndelse (som det jo osse var i 80erne). Desuden står der at der nu åbnes 4 gastanke - FIRE! Det er altså kæmpelandet Sverige der skreves om

At køre rundt med en gasflaske i bagagerummet - dén har jeg dælme ikke hørt før Det er da vist ikke tilladet, hverken dengang eller nu?

Som skrevet, så brugte vi benzintanken som reservetank - ingen gasflasker i bagagerummet hér

Benzintanken blev udskiftet med en mindre, der var fin plads til begge dele.

Jeg spurgte lige manden om han kan huske hvorfor man droppede gassen, han husker det ikke men mener at det, lige så stille, gled ud, at forskellige grunde....økonomisk svarede det ikke til forventningerne, ligeledes blev det jo lidt småirriterende at man ikke bare lige kunne køre ind på en hvilken som helst tank men måtte lede efter tanke med Bilgas (kæmpe tank som altid var placeret laaaangt bagtil på tankstationernes område, rigtig rigtig godt gemt af vejen )

Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 11-08-08 13:53

Ja. Ingeniøren har faktisk en glimrende hjemmeside.. Man kan blive lidt rundt på gulvet af at læse om alt den teknik..
Uden at vi skændes (blot argumentere for vores holdninger) syntes jeg lige at denne også er værd at kigge på:

http://ing.dk/artikel/89710

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 11-08-08 14:18

Moggi: Det lyder spændende, når og hvis det kommer til at virke i fuld skala.

Årene har lært mig, at den eneste skytshelgen jeg tror på (med måde) er den vantro Thomas, ham der først troede Jesus var genopstanden EFTER han havde stukket fingrene ind i naglegab mv. på ham.

Hvis der nogensinde kommer noget offentlig støtte til RUF-projektet http://www.ruf.dk/w_dansk/dansk.htm

er det for mig at se det nærmeste vi endnu er kommet et transportmæssigt columbus-æg.

Kørsel i egen "bil" fra dør til dør, men opkobling på en skinne på den lange strækning, (hele vejen på el) så man kan nyde togets muligheder for læsning mv.uden forstyrrelse fra de mobiltalende tumper, råbende unger og ildelugtende medpassagerer.

Jeg ved godt jeg lyder som en gammel Jieronimus, men sådan er det

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-08-08 02:11

Citat
Det er da vist ikke tilladet, hverken dengang eller nu?
nu var jeg ikke så gammel dengang, men jeg mener at erhvervs biler skulle synes hvert år så det må have været lovlig, beslaget så heller ikke hjemme gjort ud, gasmanden som kom kørende ud til mine forældre i den gule Kosan lastbil, havde også en gasflaske fastspændt under ladet, jeg kan ikke huske gas biler med en lille benzintank og gastank indbygget, men det må vel have været opbygget sådan at gassen tog den frigjorte plads, de gasbiler jeg har set, havde en tank indbygget i bagage rummet, næsten som den med flasken, gassen var ved at gå af mode da jeg begyndte at interessere mig for biler, min bror købte en gammel Volvo 164 med gasanlæg, det første han gjorde var at tage udstyret ud, sådan noget lo-- skulle han ikke køre med, jeg har stadig tanken og vistnok også resten af udstyret liggende et eller andet sted.
Tråden bliver lukket engang i løbet af i dag tirsdag, senest klokken 14.45 medmindre der er nogle spændende indlæg som ikke er færdig debatteret

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-08-08 02:24

Lige et hip til jer med el bilerne, hvor vil i skaffe den forureningsfri el fra ? Er det bedre at kulfyrede kraftværker forurener end at små miljø venlige benzin biler forurener ? Vil i have atomkraft nu ? Jeg holder på brinten, jeg bor ikke så langt fra: http://www.folkecenter.net/dk/ og følger deres brint bil, så godt jeg kan, viste i at i kan få fyldt brint tanken der ?

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-08-08 05:46

o.v.n.:

Det er svært at spå, især om fremtiden

Men for øjeblikket laves brint ved FØRST at lave el, så spalte vand gennem elektrolyse. så skal brinten komprimeres på en eller anden måde. En elbil (på batterier) bruger selvfølgelig også el, der skal lade dens batterier op.

Begge biltyper har derfor et et eller andet tab ved konvertering af el, derefter et tab ved at bilen konverterer brint eller batteriel til kraft til at drive bilen frem.

For øjeblikket er det mit indtryk, at tabet undervejs er større med brint end med batterier, men med en fremtidig teknologisk udvikling kan det jo ændre sig. Der kommer fx regelmæssigt nyheder om forsøg med brug af mikroorganismer, der kan spalte vand ved hjælp af sollys, det kan måske ændre billedet.

I betragtning af, at der årligt dør tusinder af mennesker pga. kul (del kulminearbejdere, dels pga. partikler ved dårlig forbrænding af kul, det tænker vi bare ikke så meget på, da det stort set ikke sker i Dk), mens der i ca. 60 år kun har været et uheld med dødsfald pga. atomkraft (Tjernobyl, med en helt forældet teknologi og manglende sikkerhed), og selvføgelig at a-kraft ikke slipper co2 ud, så går jeg ind for at få a-kraft. Men det er nok ikke værd st starte en ny tråd om, a-kraft bliver næppe et folkekrav, vi er helt tilfredse med at importere a-kraft el fra Sverige

Har folkecenteret stadig deres gamle russike brintbil, elelr har de fået lavet en selv efterhånden?





Kommentar
Fra : Moggi


Dato : 12-08-08 20:55

Her er jeg så til gengæld enig med vagnr.
Atomkraften er den mest miljøvenlige måde der til dato er produceret el på.
Men min tro på brinten gør også at jeg tror, at vi en dag har miljøneutrale brintdrevne elkraftværker uden A-kraftens risici.

Jeg har læst det meste af teksten omhandlende RUF-projektet. Det lyder også rigtig spændende til storbyområder, har dog lidt svært ved at tro på projekt "fra dør til dør". Men ideen om en kombineret bus- og togtransport synes jeg lyder rigtig god.





Godkendelse af svar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-08-08 03:30

Tak for svaret Moggi. Jeg stillede et spørgsmål som der errigtig mange svar på, indlægget her er en af de bedre efter min mening

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407924
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste