/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4503
granner01 2856
jqb 2594
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
ans 2208
10  3773 2144
SBP
Fra : funkyfancy
Vist : 370 gange
28 point
Dato : 14-07-08 17:21

Her er et forslag som vil sikre en bedre pensionsopsparing til fremtidens fattige ældre - udarbejdet af mig selv. Hvad synes I om den?


Folkepensionen er kendetegnet ved at alle har ret til en lav grundydelse. Den er altså omfordelende i den forstand at den er udtryk for at alle har ret til en fælles levestandard som ældre.

Men i praksis har de fleste også pensionsopsparinger ved siden af –
arbejdsmarkedspension, ATP, kapitalpension, ratepension osv. Her gælder det at jo flere penge man tjener jo større pensionsopsparing får man også. Pensionsopsparing viderefører altså de sociale skel ind i pensionsalderen. Tidligere var ATP en undtagelse idet alle fuldtidsansatte havde den samme årlige ATP-opsparing selvom indbetalingen var en promillesats af lønnen. Dette udlignende element fik VK-regeringen stoppet som et af deres hidtil største asociale bidrag til samfundsøkonomien.

I disse år ser vi er en omlægning fra folkepension til pensionsopsparing. Da disse virker forskelligt er det åbenlyst at der i fremtiden vil være større forskel på rige og fattige pensionister end der er i dag. Der er derfor behov for en eller anden form for socialt udlignende pensionsopsparing. Her vil jeg foreslå en model som på lang sigt kan være med til at udjævne forskellene.

I dag har man en satsreguleringsprocent på offentlige ydelser der ligger 0,3 % under lønudviklingen. Stiger lønningerne eksempelvis med 4 % om året stiger de sociale ydelser kun med 3,7 % om året. De penge samfundet på den måde sparer benytter Folketingets partier – minus Enhedslisten da de ikke er med i satspuljeforliget – til forskellige sociale tiltag. Ordningen er med rette blevet kritiseret for at man "fordrer hunden med sin egen hale" da de svageste i samfundet skal betale for deres egen hjælp på den måde.

Jeg foreslår at man afskaffer dette sociale lotteri og erstatter det med en mere langtidsholdbar ordning – nemlig en såkaldt Satspuljeindbetalt Borgerbaseret Pensionsopsparing forkortet SBP. Et begreb og en model jeg selv har opfundet.

Offentlige overførsler skal reguleres 0,3 % langsommere end lønningerne. Det giver den samme regulering som nu. De offentlige besparelser skal indbetales til en borgerbestemt pensionsopsparing hvor hver borger mellem 18 og 60 år får indbetalt sin andel af det sparede beløb. Denne andel afhænger af borgerens indkomst. En borger med en indkomst svarende til arbejdsløshedsunderstøttelse eller derunder får sin fulde andel medens indbetalingen nedtrappes så den er nul ved en årsindkomst på det dobbelte af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Derved sikrer man sig at der ikke er tale om at de svagestes penge bruges til de riges pensionsopsparing.

De sociale ydelser udgør for øjeblikket ca. 160 milliarder kroner om året. Det tal svinger lidt med konjunkturerne og andelen af de ældre så en mere realistisk "langtidssats" ligger i omegnen 180 milliarder kroner om året. Som eksempel anvendes dog 160 milliarder kroner om året.

0,3 % af 160 milliarder er 480 millioner kroner. Dette beløb skal indbetales på de nye pensionsordninger det første år. Efter 20 år vil beløbet være øget til ca. 10 milliarder kroner om året. Ca. 700.000 personer vil hvert år få indbetalt hele beløbet medens ca. 1,2 millioner vil få indbetalt en del af det fulde beløb. Det fulde beløb vil det første år være på ca. 480 millioner divideret med 1,2 millioner fuldtidsbeløb = 400 kroner. Efter 20 år er beløbet vokset til 8000 kroner om året – en habil pensionsopsparing til en gruppe som har en meget dårlig pensionsopsparing i dag. Forslaget vil samfundsøkonomisk først få betydning om mange år men stille og systematisk vil pensionsformuerne vokse for de grupper som har en lav forventet levealder. Af den grund vil det ret hurtigt betyde en væsentlig forskel for deres indkomst i pensionsalderen.

Jeg forestiller mig at ordningen skal fortsætte indtil de årlige indbetalinger svarer til 10 % af en arbejdsløshedsunderstøttelse hvilket formentligt vil ske efter 30-40 år hvor indbetalingen vil svare til ca. 15.000 om året. Indbetalinger der sker i 42 år og benyttes i løbet af ca. 10 års pensionsalder hvilket er betingelserne for lavindkomstgrupperne med en kort levealder vil give et årligt pensionsbidrag i størrelsesordenen 80.000 kroner om året til disse grupper.

Ordningen tager tid men er effektiv. Samtidigt med at de svagestes pensionsopsparing øges mindskes den almindelige folkepension og de vellønnedes indkomstoverførsler. Derved finansieres de svages pensionsopsparing uden bekymring for SU-studerende og lignende grupper der modtager SBP-opsparing. De kommer senere til at betale beløbet tilbage igen i form af lavere løbende overførsler. Dette kommer især til udtryk når de bliver folkepensionsmodtagere da vellønnede gennemsnitligt har en høj levealder.

Idéen om en satsregulering kan benyttes konstruktivt så det ikke bliver "tilfældigt" som i dag for dem der modtager pengene. Penge der naturligvis bør benyttes til at modvirke den opsplitning i rige og fattige pensionister som allerede forekommer i dag og som derfor vil fortsætte for fremtiden uden drastiske indgreb.

 
 
Annuller spørgsmålet
Fra : funkyfancy


Dato : 14-07-08 17:23

-

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 176821
Tips : 31926
Nyheder : 719565
Indlæg : 6404059
Brugere : 218778

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste