Du kan også sagtens printe det ud på begge sider fra Word. Lav en "udskydningsplan" på et stykke papir: Tegn 8 firkanter på et stykke papir og del hver firkan på midten. I den første firkant skriver du: "side 1" på højre del og "side 16" på venstre. I næste firkant, som altså bliver bagsiden af 1. ark, skriver du "side 15" i højre del og "side 2" i venstre.
På næste ark skriver du "side 3" i højre side og "side 14" i venstre - og så fremdeles. Den sidste firkan vil så blive side 8 og 9, altså midtersiderne.
En støtteregel er, at summen af de to sidenumre på hvert ark altid skal give det samlede sideantal + 1, altså 16+1=17, 2+15=17, 14+3=17 o.s.v.
Med denne plan foran dig, kan du flytte rundt på din mors tekst, så det kommer til at passe.
Ved udskrivning skriver du først de ulige sider ud - vender papiret og skriver så de lige sider ud. Husk at ved de lige sider skal du vælge "omvendt rækkefølge" i printeropstillingen.
Hvis du kun har tekst til 14 sider, så kan du jo lade side 2 og bagsiden, side 16 stå tomme eller eventuelt sætte et billede af din mor ind.