|
|
 | min kone er død
Fra :  driverman | Vist : 1612 gange
100 point
Dato : 17-03-08 13:34 |
|
min kone igennem 20 er død, mine børn er meget søde til at hjælpe,
jeg græder meget når jeg er alene, det er utroligt svært for mig at se hvordan jeg skal komme
videre
hilsen driverman
| |
 | Accepteret svar
Fra : Eyvind | 
Modtaget 110 point
Dato : 17-03-08 13:44 |
|
Det er svært at komme videre - men prøv at hjælpe jeres børn med at komme videre.
Find frem til nogle glade oplevelser, og genopfrisk de dejlige minder.
Tro ikke at i kommer over det forløbig...................men det er også tilladt at savne.
| |
| Kommentar
Fra : valde.  |
Dato : 17-03-08 13:48 |
|
Hvor længe er det siden?
Jeg ved heller ikke hvordan du kommer videre - - Men det skal du jo! Hvor gammel er du
Dine børn hjælper dig til at komme vider. Men havde du spurgt "hvordan kommer jeg over det"? Havde jeg sagt: "Det kommer du aldrig"
Efterhånden vil du lære at komme videre. Det er ikke let og gode råd kan jeg ikke se nogen af.
jeg føler med dig
| |
|
Det er enormt svært at komme over det, det tager tid, og selvom den dag man så er komme "over det". Så har man alligevel ikke. For hvis det er en man har elsket højt og har være sammen med i lang tid, så er det svært at glemme.
Men det vigtigst er, at du nu tilbringer mere tid sammen med din børn "Kvalitetstid"... for de ville have det dobbelt så hård, hvis du ikke gøre noget for sagen.
så..
| |
 | Kommentar
Fra : marc43 |
Dato : 17-03-08 14:16 |
|
Ja dte er noget sørgeligt noget.
Af erfaring vil jeg sige en ting. Det er godt, at dine børn hjælper, men de sørger også, så du skal helst klare det selv og lade være med at lægge byrden over på dem. De har nok at kæmpe med i stedet. Prøv i stedet en psykolog, der kan give dig nogle værktøjer. Så har du også en du kan lægge byrden over på i stedet for dine børn.
| |
 | Kommentar
Fra : chaufrat  |
Dato : 17-03-08 14:32 |
|
Hvor jeg dog føler med dig. Sorgen vil med tiden fortage sig og de gode minder vil dukke op, men det tager tid. Din kone vil for altid leve videre gennem dine og dine børns minder, så giv jer tid til at tale og mindes hende, også selv om det er svært. Godt at du kan græde det er ingen skam, men en måde at få det følelsesmæssige pres dæmpet lidt.
Med venlig hilsen chaufrat
| |
| Kommentar
Fra : Olesen-50 |
Dato : 17-03-08 14:37 |
|
Kondolerer....
Du skal finde en sorggruppe, de er rundt om i landet, sprøg din læge hvor den nærmeste er for dig.
Som det er sagt tidligere i tråden, så sørger dine børn også, så i skal hjælpe hinanden, og ikke kun dig der skal have hjælp af dem.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : driverman |
Dato : 17-03-08 15:08 |
|
Tak for svaret Eyvind. tak eyvind ja det bliver svært, og som du skriver find nogle gode minder jeg har været inde og kikke på nogle af vores billeder, dem har jeg heldigvis mange af, og selvfølgelig har vores børn også det svært, jeg er især bange for den ældste, af vores piger, hun murer sig lidt inde og vil være den standhaftige og hjælpsomme, vores yngste græder da heldigvis,
tak knus
| |
| Kommentar
Fra : driverman |
Dato : 17-03-08 15:18 |
|
kære alle tusind tak for jeres hurtige svar, jeg har taget dem til mig med kyshånd, jeg er 56 år og min kære conni blev kun 52 år,
jeg vil selvfølgelig, også hjælpe vores børn alt det jeg kan, derfor græder jeg også kun når jeg er alene, og ja vi skal tænke på alle de gode minder, og dem har vi heldigvis mange af, men vi havde jo regnet med at få mange tusind flere, et godt råd jeg også fik, ja jeg vil fortælle, vores børn, om alle de gode oplevelser, vi havde sammen med dem, og conni og mig alene,
tusind tak skal i have alle sammen,
knus driverman
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 17-03-08 15:19 |
|
driverman, -er det lige sket? 
Sorgen og chokket over at miste sin nærmeste pårørende er totalt lammende...
Også selv om man måske vidste, at det kunne/ville ende sådan. Vi skal jo alle dø.
Døden kommer næsten altid som et chok. Fordi det ikke er til at sige, hvornår det sker.
DU har været nær på din kone, og på de problemer og den sygdom hun havde. Selv om du var der for hende, så er det uretfærdigvis ikke sådan, at sorgen bliver mindre når man -som et godt og kærligt menneske- har været der for den døende. Tværtimod.. Sorgen er bare endnu værre, end hvis man i god tid havde lagt afstand...
Dèr er du nu.... Midt i sorgen. Og du må tage en lillebitte del af gangen.. Et minut, -en time, -én dag...
Meget tid vil gå med at mindes din kones sorger og glæder i den sidste tid. Og med at gruble og sørge over, om der var noget, du kunne have gjort anderledes.....
Hvis du overhovedet kan, så vil det kunne hjælpe dig at tale med nogen om det, der er sket.. En sorggruppe eller en god ven. Dine børn sørger jo også. Så dem kan du nok ikke tale med om alt.
---Efterhånden vil du opdage, at andre ting fylder en lille smule også. Din nye hverdag. Dine børn. Ting dukker op, som du har glædet dig over engang..
Måske går der år. Men der VIL komme mere ligevægt i dit liv. For sorgen VIL mildnes med tiden.
Det er bare svært at tro på lige nu..
Jeg tænker på dig og ønsker det bedste for dig..
| |
 | Kommentar
Fra : stchrisdk |
Dato : 17-03-08 15:40 |
|
Hej Driverman må jeg starte med at Kondolerer..
Det jeg fortæller dig nu, er ikke grebet ud af den blå luft... Jeg har havde en kone, der døde efter 3 års ægteskab. Det var en ulykke hun blev 24 år. Det var nok en af de sværeste periode, at komme over... 
Så ca. 2 år efter hendes død, . Begynder jeg så at indlede et forhold til min afdøde kones bedste veninde... Vi var så sammen i 11 år. Og Gud hjælpe mig, om hun ikke også skulle død af en ulykke, 34 år gl. og ikke nok med det døde min lillebror 6 mdr tidligerer
Så forsvandt meningen med alt....... FOR EN TID.
Men det vigtigste, jeg lærte i sorgprocessen, var jeg kunne ikke ændre det sket.
Så da jeg gik i terapi og selvransagelse, lærte jeg noget vigtigt:
Værdier:
•At få hjælp i tide
•At lære af sorgen
•Brug familie og venner
•At finde visdom i smerten
Overbevisninger:
•Der er en mening med livet
•Der er visdom i livets smerte
•Tror på reinkarnation & karmaloven
•Det handler om at finde Juvelen i smerten
•Jo hurtigere du, acceptere smerten, jo hurtigere healer du
Sorgen er opdelt i 4 faser
1.Chokket:
Det føles uvirkeligt.
Det må/kan ikke være rigtigt.
Det må/kan ikke være sandt.
Mistro
2.Reaktionsfasen:
Skyld og skam. Vreden, magtesløsheden.
Kaos, opgivelsen. Selvværd/selvforkastelse.
Fællesskab/isolation. Smerten/gråden. Fortrydelse.
Blokerer/lukker af, tomhed, føler sig ”kold”, ked af det.
3.Bearbejdningsfasen:
Lære af det, hvad var læringen/opgaven?
Søger mening med tingene, tilgivelse/selvtilgivelse
Accepten kan ikke ændre det skete, men man kan ændre måde,
som hvorledes, man tackler sorgen og følgevirkningerne.
Tillade at følelserne udtrykkes, og man bevæger sig rundt i faserne.
4.Nyorienteringsfasen:
Ser fremad.
Realistiske tanker.
Sorgprocessen er slut.
Ved ikke om det hjælper dig? Men tro mig der er lys i mørket. Snak med dine børn og familie & andre du kan stole på... Må det gå dig VEL...
Vh Stefan
| |
|
Det gør mig ondt.
Jeg hørte lige i radioen en omtale af en bog, du måske kan få lidt hjælp af. Den hedder "Den tomme stol" skrevet af Winnie Haarløv
Citat
Denne bog er til dem som har eller får døden ind på livet. Den vejleder i sorgens anatomi og indeholder en lang række forslag til dem som har brug for at blive guidet nænsomt frem til praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte.
Og hvad kan vi andre sige eller gøre, når mennesker omkring os mister? Hvordan kan vi hjælpe? Hvordan kan vi trøste forældre som har mistet et barn? Eller til den som selv skal dø? Det handler denne bog også om. |
Knus fra HelleBirgitte
| |
 | Kommentar
Fra : mulberry  |
Dato : 17-03-08 16:02 |
| | |
| Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 17-03-08 16:03 |
|
Du er på vej til en svær tid. Om et par år er det til at holde ud...........men ikke glemt.
| |
|
Driverman
Det gør mig ondt for dig!
Noget, jeg har rigtig god erfaring med (mistede min bror, da han var 25 år), er at tale meget med hinanden om den døde - alt mellem Himmel og Jord - ikke lukke det inde. Vi har hele vejen talt åbent om ham.
Det skal ikke blive til et tabu, som udelukkende vil være jer alle skade.
Moster
| |
| Kommentar
Fra : driverman |
Dato : 16-07-08 20:33 |
|
endnu engang tak for alle jeres svar og gode råd, det hjælper mig meget, ( min kone døde i påsken i år
mange hilsner driverman
| |
| Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 16-07-08 21:20 |
|
Og teksten.................."det skal du ikke tænke på" er ikke god - for stærke oplevelser, kan kun blive til at holde ud - hvis det bearbejdes igen og igen og igen -
Både du selv og den store pige, må gerne græde i andres og jeres påhør.
Det er jo ikke en stol eller noget - men en del af jer som er gået i stykker.
Eyvind.
| |
|
Det kan være befriende for jer alle, at græde sammen.
Varme tanker
Hanne
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 16-07-08 21:47 |
|
Hvordan går det, driverman?
Selv om det er måneder siden, så er det stadig kort tid siden. Du har stadig brug for at få hændelserne bearbejdet.
Har du nogen at tale med?
Tit er det DET man mangler mest, --når den allerførste sorgfulde tid er overstået....
| |
|
Da min Anni døde, var det ikke noget"man kommer over". Det var noget jeg måtte lærer at leve med og det er da rigtig, at med tinden går det da bedere. Med venlig hilsen Svend
| |
|
Det er 19 år siden, min lillebror døde, men vi snakker jævnligt om ham - det er heldigvis ikke blevet et "tabu" at tale om ham.
Han er en naturlig del i vores hverdag, og han vil altid være savnet.
Vi tager hele rækken af sjove oplevelser, vi har haft med ham, og lidt af situationer, som var mindre sjove for ham.
Håber, at du og dine børn har fået snakket, og har fået hjælp - at I har det bedre!
Varme tanker
Hanne
| |
|
man siger jo at tiden lager alle sorg, men jeg tror ikke helt på det. Man må prøve at komme over det. Du kan jo fx begynde på at løbe ture eller noget. Bare for at komme væk fra det hele. Det kan hjælpe
| |
|
Man kommer ikke over det - man lærer at leve med det.
Og det kan sagtens fungere fint!
Ingen ønsker at blive glemt, men ønsker heller ikke, at den tilbageblivende skal lide.
| |
| Kommentar
Fra : driverman |
Dato : 30-11-08 18:54 |
|
jeg tror heller ikke at jeg kommer over det jeg syntes at jeg får det dårliger det er ved at tage alle mine kræfter
| |
| Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 30-11-08 19:06 |
|
Du har mistet din kære kone og livsledsager og i har mange minder bl.a. jeres børn.
Prøv at hjælpe dine børn ind i fremtiden så godt som muligt.
Du skal ikke opgive, fordi du ikke er kommet videre............................det tager meget lang tid,
inden du kan begynne at få lidt glæde af resten af dit liv.
Du må prøve at se på nogle positive ting i dit og dine børns tilværelse.
Om ikke andet så for jeres børns skyld.
Jeg lover dig at du kommer til at kunne holde det ud............................men det bliver ikke lige med det samme.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-11-08 21:27 |
|
Det er allersværest lige nu. Også fordi der nu er gået et stykke tid og det kan synes som om verden er kommet over tabet... men det er du ikke...
Og nu er det snart den første jul uden din kone.... Selvfølgelig sørger du stadig..
Jeg er lige startet i en sorggruppe som er oprettet i min kommune. -Nej, jeg har ikke mistet min ægtefælle, men min gamle mor... og det er over 4 år siden. Alligevel hænger jeg fast i sorgen og føler mig alene med den.
Men i sorggruppen er der andre, der har mistet deres ægtefæller indenfor det sidste år. Vi bruger IKKE al tiden på at snakke om de afdøde. Men vi lærer redskaber til at komme videre.
Måske er der noget tilsvarende i DIN kommune?
Det er bestemt værd at undersøge..
Der ER en vej videre. Jeg var 4 år om at finde den. Det behøver DU ikke at være..
http://www.ballerup.dk/get/32615.html
| |
|
driverman - jeg sender dig varme tanker, og håber, at du vil tage imod Birgittas forslag - dét er en god idé.
Måske en ven kan hjælpe dig med at finde sådan en gruppe..
Kram
Hanne
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|