Jeg arbejder i en af Dansk Supermarkeds Bistroer, og vi har naturligvis meget travlt her i juleperioden grundet mange julefrokoster, så jeg er blevet ringet op mange dage siden midt i september og spurgt om det ville være muligt for mig at komme på arbejde, fordi de manglede arbejdskraft (grundet sygdom og andet). Dette har dermed resulteret i at jeg i sidste uge (som er den første uge der kommer med på min næste lønseddel) arbejdede 45timer, og i denne uge skulle jeg kun have arbejdet 40 timer men er kommet op på ca. 49timer. Som det ser ud nu her, så kommer jeg til at have omkring 180 timer til udbetaling d. 1. januar.
Det skal siges jeg faktisk ikke er fastansat (endnu i hvert fald), hvilket faktisk er grunden til jeg er meget i tvivl omkring følgende (da det ikke står særlig tydeligt i overenskomsten (den gamle DH&S)):
Mit spørgsmål er så om jeg egentlig kan regne med at få overarbejdsbetaling (for de sidste 20 timer) eftersom en måneds arbejde er beregnet til 160timer?
Jeg er meget i tvivl, for både er jeg deltidsansat (og kan ikke finde noget konkret omkring dette), og for det andet tror jeg ikke at mine chefer vil anse det som "tvunget" indkaldelse, men at jeg frit har valgt at komme ekstra. Men det kan vel ikke passe at jeg først skal sige nej til at komme på arbejde, for så derefter at bliver "tvunget" til det, for at få betaling for overarbejde?
Det eneste jeg kunne finde omkring emnet i overenskomsten er paragraf 8 stk 1: "For deltidsbeskæftigede betales normal timeløn ud over den aftalte arbejdstid indtil 37 timer pr. uge. Herefter betales som overtid.
Overarbejde skal så vidt muligt varsles i god tid, og senest dagen før.
For manglende varsel betales en timeløn + 50 pct. overtidstillæg."
Er det så simpelt som der står på første linje? så jeg altså bare skal have 8 timers overbetaling i den første uge (45 - 37 = 8 timer), og ca. 12 timer i denne uge (ca. 49 - 37 = 12 timer)?
Eller da jeg nogle dage er blevet ringet op om morgen, og blevet spurgt om jeg kan møde op på arbejde (dermed ikke varslet dagen inden) kun får overtidstillæg for dem? eller er de kun gældende for fuldtidsansatte?
Jeg er rimelig træt lige nu her, så hvis i føler der mangler noget info, så spørg endelig, så vil jeg svare så hurtigt som muligt.
|