/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Bille1948 1145
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 970
Busken 900
10  MissXX 893
rentefradrag skævt ejerforhold
Fra : bergmand2004
Vist : 3151 gange
200 point
Dato : 08-09-07 09:47

Er der nogen herinde der har prøvet at eje en bolig med en anden i andet forhold en 50 procent til hver?
Jeg har købt et hus hvor jeg ejer 95 procent og min kæreste ejer de sidste 5 procent, og i den forbindelse vil jeg gerne have 95 procent af rentefradraget, da det er mig der skal afholde alle omkostninger ved huset, da hun er studerende.
Skat siger at det er kreditforeningen der indberetter renteudgiften for den enkelte debitor og at dette ikke er noget problem. Nykredit siger at de blot indberetter, at der er to debitorer på lånet. Hvordan skal jeg klare dette i praksis? Der bliver tinglyst en samejeoverenskomst hvori der står, at jeg afholder alle udgifter på ejendommen, og ellers vil jeg kunne bevise at alle udgifter bliver hævet fra min konto.

Håber der er nogen der har erfaring med dette....

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 08-09-07 10:38

Hvad står på SKØDET...

Hvad står på LÅNENE....

Det er jo der bestemmelsen ligger....

Hvis du alene hæfter for 95% af lånene får du også fradrag for de 95 %.....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 08-09-07 10:43

Citat
Jeg har købt et hus hvor jeg ejer 95 procent og min kæreste ejer de sidste 5 procent


Og hvordan har du lige præcis gjort det ?????

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 08-09-07 11:05

Jeg er ret sikker på, at du bliver nødt til - manuelt - at rette begge jeres selvangivelser - hvert år.

Skat kigger ikke i en tinglyst samejekontrakt.

Kommentar
Fra : bergmand2004


Dato : 08-09-07 11:13

Det står i skødet at jeg ejer 95 procent og hun ejer 5 procent. Med hensyn til lån så hæfter man jo solidarisk for hinanden, det vil sige at der ikke står ejerfordeling i et tinglyst pantebrev

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 08-09-07 11:19

Skat kigger heller ikke i skødet, og når kreditforeningen kun oplyser 2 debitorer, så dividerer skat beløbet med 2 (automatisk), og så må du selv rette med henvisning til dokumenterne.

Det er computere, der foretager det hele, og "de" kan ikke begynde at læse papirdokumenter.

Så du må gøre det manuell - hvert år.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 08-09-07 11:24

Citat
Der bliver tinglyst en samejeoverenskomst hvori der står, at jeg afholder alle udgifter på ejendommen


Den må du så medbringe til SKAT....

Citat
Nykredit siger at de blot indberetter, at der er to debitorer på lånet


Hvilket jo også er korrekt da i begge hæfter for gælden.....

Så uanset hvad bliver det manuelt arbejde - kreditforeningen kan ikke fordele det anderledes...

Bortset fra det er disse indberetninger jo ikke endegyldige - det er blot for at gøre det nemmere for de fleste....

Du kan altid indberette hvad du mener er rigtigt bare du kan sandsynliggøre det overfor skat og i sidste ende bevise det....

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 08-09-07 11:33

Jeg kan bekræfte at du bliver nødt til at rette den automatiske selvangivelse hvert år (eller skrive nogen andre tal på selvangivelsen hvert år end dem der står i servicebrevet).

Hvis I havde været gift, så var dette ganske problemfrit. Skat laver en kontrol af selvangivelsens renteudgifter stemmer med de selvangivne renteudgifter SAMLET FOR BEGGE ÆGTEFÆLLER.
Nu er I ikke gift, så du du risikerer meget nemt en forespørgsel. Jeg kan foreslå dig at bruge http://tastselv.skat.dk/ - så får du mulighed for allerede ved indtastningen at afgive standardforklaringen "Kreditforeningslånet - renteudgift xxxxx kr deles mellem mig om min kæreste Donna Doe cpr 123456-7890 i samme forhold som ejerskabet 95/5".

Men I kan nu også blive enige om at ligedele renteudgifterne selvom I ikke har ligedelt ejerskabet. Men her er jo mange andre hensyn at tage.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 08-09-07 11:36

Citat
Skat kigger ikke i en tinglyst samejekontrakt.


Hvad havde en sådan kontrakt heddet, hvis de havde lejet i stedet for ejet?
Men du mente nok skødet (og ikke skøddet)


Kommentar
Fra : bergmand2004


Dato : 08-09-07 12:06

Hej Henrikkrebs tak for dit svar. Har du erfaring med dette IRL? Du har måske et job, hvor du beskæftiger dig med dette?

På forhånd tak

Point kommer om lidt

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 08-09-07 12:40

Citat
Har du erfaring med dette IRL?

Nej - jeg er amatør (skatte-interesseret amatør).
Jeg oplevede dog noget lignende ved dette års selvangivelse. Jeg har en virksomhed med renteindtægter (indberettet på mit cvr-nummer som vedrørende firmaet). Desuden har jeg private renteindtægter. På servicebrevet var disse to renteindtægter slået sammen, men jeg indberettede dem i to forskellige felter på tast-selv. Det medførte følgende computergenererede besked:
"Du har nu selvangivet en renteindtægt i rubrik 31. Det beløb, lagt sammen med din ægtefælles, er xxx kr. mindre end det, SKAT har fået oplyst. Før du retter beløbet, beder vi dig aftale med din ægtefælle, hvordan I vil fordele renterne mellem jer på selvangivelsen. Din ægtefælles selvangivelse bliver ikke ændret automatisk. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger mv."

Mit svar:
"Indtastet kr xxx er renter iflg min R75, dvs hele rentebeløb fra konto på mit cpr + halvdel fra konti der er fælles. Renter kr xxx i rubrik 114 (virksomhedsbeløb) er renter vedr. firmaet. Renter er periodicerede inkl uforfaldne 7.6.2006-31.12.2006"

Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-09-07 13:14

Sikke en masse gode forslag, men så kompliceret behøver det altså ikke være


Citat
Nykredit siger at de blot indberetter, at der er to debitorer på lånet


Det er også rigtigt, men kommunen skal såmænd bare ind og ændre i deres oplysninger om hvem der er registreret som ejer og med hvor mange % ejerskab af ejendommen, sådan at der i stedet for "oplysningen om 50 % ejerskab" kommer til at stå henholdsvis 95 og 5 %.....

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 08-09-07 16:52

Citat
Sikke en masse gode forslag, men så kompliceret behøver det altså ikke være

Er der kommet mere end eet forslag: Skriv selv fordelingen på selvangivelsen hvert år?

Citat
kommunen skal såmænd bare ind og ændre i deres oplysninger

Kommunen har ikke (længere) noget med skatteligning at gøre.
Har du dokumentation for at kommunen eller Skat fører en sådan fortegnelse?
I al fald ved jeg at vedr. renteindtægter af 'fælles' konti er der ret frit spil med fordeling. Jeg tror ikke der findes en sådan 'registrering'

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 200 point
Dato : 08-09-07 23:10

Citat
I al fald ved jeg at vedr. renteindtægter af 'fælles' konti er der ret frit spil med fordeling. Jeg tror ikke der findes en sådan 'registrering'



Nu er jeg selv ejer af en part i et hus, og når selvangivelsen kommer, står der under ejendomsoplysningerne, at jeg er registreret som ejer af Xejendom med X %, og i samme forhold er min andel af renteudgifterne automatisk medtaget i skatteopgørelsen, ligesom min part af det der tidligere hed "lejeværdi af egen bolig" også var %mæssigt udregnet.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 08-09-07 23:30

OK - det vidste jeg ikke. Jeg har selv været ejer af en ejendom 'for en halvpart'.

Godkendelse af svar
Fra : bergmand2004


Dato : 12-09-07 22:39

Tak for svarene allesammen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste