/ Forside/ Interesser / Dyr / Gnavere / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Gnavere
#NavnPoint
dova 2056
Nordsted1 2007
marsvindk 532
natmaden 510
Asbjørn2 500
miritdk 427
pve 360
maj_britt 355
valde. 285
10  sofus.dk 275
Egoist??
Fra : Nordsted1
Vist : 708 gange
200 point
Dato : 30-08-07 16:39


Som de fleste på kandu ved, er/var jeg den lykkelige ejer af den dejligste vædderkanin, Bertram.

Han opfører sig som en hund, er fuldstændig tam, kommer og kradser op af mit ben når han vil nusses, kommer når jeg kalder, banker selv på havedøren når han vil ind eller ud, går løs rundt i stuen, men sover dog sammen med svinet (marsvin) i et bur om natten. Det eneste minus der har været med ham, var at han strintede på hunden så jeg lod ham kastererer, hvilket hjalp meget hurtigt, så nu er hunden og Bertram også blevet endnu bedre venner, hunden lader da også Bertram æde sit tørfoder.

Alt var bare så dejligt, lige indtil vi tog på sommerferie, der syntes datteren at hendes kanin Silke, også skulle have lov til at gå frit omkring som Bertram, meeen hun er noget af en bandit (kaninen altså) og meget livlig, f.eks syntes hun det er helt i orden at hun skal være bordpynt på spisebordet, og det er jo også interessant lige at "smage" på omgivelserne, det var vi så ikke helt enige om Silke og jeg, så jeg kom hende i drivhuset, sammen med en balle hø, lavede en åbning i det ene vindue, og lavede en stor indhegning rundt om drivhuset, for at hun ikke skulle kede sig, fik hun også besøg af Bertram.

Bertram banker nu på et plankeværk der er imellem drivhuset og vores terrasse, når han vil på besøg, Silke står på bagben og kikker efter hvor han nu blev af. Bertram drøner så lige ind i stuen, vasker svinet, tager en lille lur under spisebordet, og vil så retur til Silke. Når han så kommer tilbage, er det den helt store gensynsglæde, de nusser hinanden i den helt store stil og ligger ved siden af hinanden eller render lige i halerne på hinanden.

Nu til mit store dilemma

Datteren flytter snart i hus og vil selvfølgelig gerne have sin kanin med, men men men kan jeg tillade mig at skille de to kaniner ad, Bertram vil gerne stadig hilse på mig, men han er ikke så tam og kælen mere, han vil gerne ind og hilse på, men vil bestemt også gerne tilbage når bare han har fået hilst på, Silke savner ham når han er på besøg uden hende.

Kan jeg overhovedet tillade mig at skille dem ad??Er det for egoistisk??Bliver Bertram tam igen??. Vil der gå lang tid før de har glemt hinanden??

Kun seriøse svar tak, da jeg virkelig er ked af dette her,jeg har jo ikke lyst til at skille mig af med mit kæledyr, men jeg har ham jo ikke rigtigt pt. (det er sq svært at gøre alle tilpas)

 
 
Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 210 point
Dato : 30-08-07 16:58

Uh, den var svær, for uanset hvad du gør, ender en eller flere af de implicerede parter med sorg og savn.


Jo, kaniner kan faktisk blive sløve, apatiske og i værste fald dø over savnet af en mage..........det gør du trods alt ikke over at skulle nøjes med at besøge Bertam hos datteren

Eller også må du sætte hårdt ind, og overbevise datteren om, at Silke har bedst af at blive i de vante omgivelser, sammen med sin elskede Bertram.........for hun vil jo have lige så svært ved at undvære ham

Og så ved jeg ikke hvordan du vil tackle problemet med Bertam der fortsat skal dele ud af sin opmærksomhed til både dig og Silke, og ikke har tid til dig hele tiden


Og vi må heller ikke glemme det lille svin.....måske den også får en depression såfremt Bertram pludselig ikke er der mere.......det nå være slemt nok, at den allerede nu må undvære sin sengekammerat


Den umiddelbare løsning jeg kan se på problemet, er at såfremt datten insisterer på at tage Silke med, så anskaffer både du og hun nye partnere til jeres respektive kaniner........og håber på, at de vænner sig til det og det alt sammen ender op i fryd og gammen (det ideelle ville dog være, at datteren lader Silke blive og anskaffer en ny kanin) ..........og m.h.t. svinet...............måske den også skal ha' en lille erstatningssoveven



mvh dova

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-08-07 17:26

Du giver selvfølgelig datteren både sin silke og din bertram med i det nye hus - når så silke har optrådt på slap line og gnavet hist og pist i det nye hus (hovsa der røg den nye angoratrøje og benene i den nye sofa osv osv) - så tror jeg de to nimser godt må komme hjem igen

(Skulle det mod forventning ikke ske - så har du fået svinet opdraget og gjort superkælent i mellemtiden og så er det jo godt )



ps.. har datter og svigersøn mon overvejet at de ikke sådan baaaaaaaare kan rejse og være længe væk hjemmefra når der er dyr at passe ? ... for det magter du selvfølgelig ikke når først de ikke bor der mere - vel



ps..ps.. det er filene godt det ikke er et sæt tvillinger der skal deles



Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 30-08-07 18:26

Jeg vil give dig ret Nordsted1, de dyr lever et helt igennem dejligt liv sammen, og med dig som passer kan jeg ud fra din beskrivelse ikke forestille mig bedre!
Hvis dyrene er unge er det måske rimeligt med en delebarnsaftale, men ellers synes jeg din datter egoistisk ved at tage det med sig.
Du kan måske give hende en unge med tilbud om feriepasning? Ja det er selvfølgelig ikke det samme...

Da jeg flyttede hjemmefra skulle min kat da bestemt ikke med! (men den blev noget sur på mig når jeg kom på besøg) - tror dog stadig den havde det bedst i vante omgivelser.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 30-08-07 18:59

jeg vil også tro at begge vil have det supergodt hos dig nordsted - og mon ikke din datter vil have forståelse for det når det kommer til stykket ???
Jeg ville lave en aftale om at de nimser skulle blive hvor de er - der er de født og der lever de og de lever sammen med dig - din familie og de andre dyr - ville være synd at flytte på dem. Det ER trods alt nemmere for de unge at omstille sig når alt kommer til alt.

sorry for mit første indlæg - jeg kunne egentlig bare se for mig at der belev indkøbt ny sofa og den blev prøvesmagt etc



Godkendelse af svar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-08-07 23:07

Tak for svaret dova.

Citat
Eller også må du sætte hårdt ind, og overbevise datteren om, at Silke har bedst af at blive i de vante omgivelser, sammen med sin elskede Bertram.........for hun vil jo have lige så svært ved at undvære ham


Det var heldigvis slet ikke hårdt at overbevise datteren om det gode for alle parter at i Silke blev hos mormor, hun har jo selv set hvor meget nimserne var blevet glade for hinanden. Det er nu heller ikke fordi hun har nægtet os at beholde Silke, mere at det hele tiden har været en selvfølge at Silke fulgte med hende.

I morgen hedder det indkøb af mega stort bur, så stort det findes, så Silke kan komme ind i stuen, men ikke løbe frit omkring, hun kan få gymnastiktimer i køkkenet engang imellem, Bertram får som før lov til at løbe frit, så kan han også igen kysse på svinet og sidde og snakke med Silke igennem tremmerne om dagen, og så kan de sove sammen om natten.

Pu ha der faldt en meget meget stor sten fra mit hjerte

Kommentar
Fra : dova


Dato : 30-08-07 23:27




Jamen så endte det hele jo i fryd og gammen


mvh dova

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407856
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste