/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
foder..
Fra : Juliuss
Vist : 3298 gange
20 point
Dato : 01-08-07 11:41

hejsa jeg har en dejlig amerikansk bulldog på 5 mdr og ville høre hvorfor noget tør kost/ foder der er godt for ham at få... kom med nogle bud og hva prisen og hvor man kan købe det henne.

 
 
Kommentar
Fra : Millister


Dato : 01-08-07 11:53

Gå ned der hvor du handler ind og ta' det første og det bedste...

Bare du varier lidt, så du ikke altid køber det samme..


Det skal siges at jeg ikke ved noget om hunde, så det kan godt være ar der er noget de har <rigtig> godt af.. men, hvad ved jeg

Kommentar
Fra : Juliuss


Dato : 01-08-07 11:54

tak for hjælpen men mener bare at en muskel hund skal havde noget andet og spise....

Kommentar
Fra : madamme


Dato : 01-08-07 12:09

vi bruger sportsmans pride og har gjort det i 7 år til vores amstaffer
det er et kanont foder
http://www.sportsmans.dk/

Kommentar
Fra : Millister


Dato : 01-08-07 12:13

Lyder idt opblæst -Og ret dyrt

Kommentar
Fra : madamme


Dato : 01-08-07 12:25

Millister
er det mig du mener ???


Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 01-08-07 12:29

www.olivers.dk
http://www.petfoods.dk
http://www.henne-pet-food.dk/
http://www.aller-petfood.dk/side3444.html

Her er et lille udvalg af de mange der findes på nettet.
søg selv videre på hunde foder.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Millister


Dato : 01-08-07 12:35

Øhm... Ja.. eller nej.. Kommer an' på hvordan du mener det...

Det var nu fodret du nævnte..

Kommentar
Fra : madamme


Dato : 01-08-07 12:41

ok det kan da godt være at du syntes det er dyrt men det er et kanon godt foder.
pris og kvalitet hører som regel sammen jo.
vi gider jo heller ikke at spise havregryn hver dag hvis vi ikke kan lide det
vi giver 340 kr pr sæk

Kommentar
Fra : join


Dato : 01-08-07 12:49

Forbrugerraadet har lavet denne undersoegelse..


citat>
Test > Hundefoder: Egnet til hundeæde
Sidst opdateret d. 20-02-2004
Luksus-hundefoder er op til 5 gange så dyrt som det billigste alternativ. Men der er sjældent grund til at købe dyrt ind. En rask, voksen hund kan leve et sundt og velnæret liv på økonomiklassen.

Det viser en laboratorieanalyse af 21 forskellige fuldfoderprodukter, som Tænk+Test har fået foretaget i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

- Alle de produkter, som vi har undersøgt, lever op til de ernæringsmæssige krav, siger Helle Friis Proschowsky, der er dyrlæge ved Landbohøjskolen og som har gennemgået analysens resultater.

Undersøgelsen omfatter foder, der er beregnet på at dække hundens samlede ernæringsbehov. Foderet er blevet analyseret for protein, fedt og kulhydrater samt kalcium, fosfor og vigtige aminosyrer og fedtsyrer. Desuden blev det undersøgt, om indholdet i produkterne svarer til deklarationen.

Og resultatet er klart:

- En rask hund kan få dækket sine behov og leve fint på et billigt foder. Det vigtigste er at holde øje med, om hunden trives, med det foder, den får, sammenfatter Helle Friis Proschowsky.

Forbrugere i tvivl

Der findes over en halv million hunde i Danmark - og de fleste af dem bliver fodret med industrifremstillet tørfoder. Men mange forbrugere er i tvivl, om de kan nøjes med at købe det billigste fuldfoder i supermarkedet, eller om de bør investere i dyrehandlerens eller dyrlægens mærker, der kan være mange gange dyrere.

Tænk+Test får jævnligt henvendelser fra forbrugere, der efterlyser en undersøgelse af markedet:

'Jeg køber troligt foder hos dyrlægen, som jeg har fået anbefalet af opdrætteren. Det koster imidlertid en formue i forhold til de billige produkter... Jeg ved ikke, om jeg gør min hund en tjeneste, (eller om det kun er dyrlægen, der nyder godt af det),' som en læser fra Hjørning skriver.

Det er typisk opdrætterne og dyrlægerne, der anbefaler de dyre mærker. Argumenterne er blandt andre: Bedre råvarer, større optagelse i kroppen og længere levetid for dyret.

Alle krav opfyldt

Ifølge analysen lever alle foderprodukterne op til de krav, der stilles om næringsindhold:

Der findes anbefalinger for, hvor meget fedt og protein en hund skal have for at trives. Proteiner vedligeholder væv og opbygger muskler, mens fedt er en vigtig energikilde. I alle produkterne var der tilstrækkelige mængder fedt og protein.

Hunden har brug for at få tilført en række aminosyrer samt linolsyre via foderet, fordi hunden ikke kan danne dem selv. Alle produkterne indeholdt tilstrækkelige mængder aminosyrer og linolsyre.

Indholdet af fosfor og kalcium er også blevet analyseret. Det er vigtigt for hundens knogler, at foderet indeholder de rigtige mængder af de to mineraler, og at forholdet imellem dem er korrekt. Ellers kan det give anledning til forstyrret vækst og sygdomme i knoglerne. For nogle af produkterne afveg forholdet mellem fosfor og kalcium fra anbefalingerne. Ingen af afvigelserne var dog så store, at det er problematisk.

Endelig er produkterne blevet analyseret for omega-3-fedtsyrer. Der står ikke i anbefalingerne, at hundefoder skal indeholde omega-3, men det forebygger hudallergi og har en gavnlig effekt på leddene. Nogle produkter indeholdt relativt lidt omega-3.

Ikke nødvendigt

Producenterne er godt klar over, at det ikke er nødvendigt for raske, voksne hunde at få det dyre foder.

For eksempel siger markedschef Lise Mogensen fra Leo Animal Health:

- Nej, det kommer faktisk ikke bag på mig, at alle de produkter, I har undersøgt, lever op til de ernæringsmæssige krav. Men man skal huske, at disse krav er minimumsanbefalinger.

Leo Animal Health producerer et af de dyreste mærker på det danske marked, Specific, som sælges hos dyrlægerne:

- Det er ikke altid så enkelt. Der kan være andre, mere tekniske forhold, som gør, at der er kvalitets- og prisforskel, siger markedschef Lise Mogensen.

Vital Petfood Group, VPG, er Danmarks største producent af tørfoder til hunde. Fabrikken i Ølgod producerer tørfoder til blandt andre Coop Norden, Dansk Supermarked og SuperGros. Produkterne spænder hele vejen fra de billigste til de dyre produkter.

VPG's produktudviklingschef, dyrlæge Kim Hesvang, er ganske klar over, at de billige mærker lever op til de internationale krav og anbefalinger:

- Der er rigeligt af det hele i alle produkter - i virkeligheden er der ikke den store forskel. En rask hund kan udmærket leve hele sit voksne liv på det billigste foder. Og leve godt.

Salg hos kennel og dyrlæge

Hundeejere vil som regel gøre det bedste, de kan, for at deres dyr trives. Derfor har det stor betydning, når både dyrlæger og opdrættere anbefaler dem at købe de dyre produkter - især Prescription Diet, Specific, Eukanuba og Science Plan.

Men hvorfor anbefaler dyrlægerne de dyre produkter, når de billige indeholder det, de skal?

- Det startede med, at vi solgte specialfoder til syge dyr, og så er 'normal-foderet' kommet til siden. Men vi har ikke lavet nogen ernæringsanalyser af dem, siger formanden for de praktiserende dyrlæger, Johannes Hecht-Nielsen.

Han anslår, at omkring 20 procent af dyrlægernes omsætning kommer fra salg af foder. Men pointerer:

- Det er ikke derfor, vi anbefaler dem. Vi anbefaler folk at købe de her produkter, fordi det er vores opfattelse, at hunde trives bedre og lever længere, efter at de dyre produkter er kommet på markedet, siger Johannes Hecht-Nielsen.

Når man køber en hvalp, får man ofte gode råd fra opdrætteren om, hvad for noget foder man bør give den. Flere forbrugere fortæller i deres henvendelser, at opdrætteren har anbefalet dem at fodre med et af de dyreste produkter, Eukanuba.

- Det er da garanteret rigtigt, at nogle opdrættere anbefaler køberne at bruge de dyre mærker, hvis de selv bruger dem. Opdrætteren har selvfølgelig en autoritet over for de nye hundeejere, og deres holdning til foderet vil formentlig smitte af, hvad enten de fodrer med et dyrt eller et billigt mærke, siger direktør i Dansk Kennelklub, Vibeke Knudsen.

Hvad de nybagte hundeejere ikke altid får at vide, er at opdrætteren ofte har en rabatordning med foderproducenten. For eksempel har Premium Pet Products, der producerer Eukanuba, oprettet en klub, der er 'specielt udviklet til opdrættere, som køber, fodrer og anbefaler Eukanuba hundefoder', som man kan læse på klubbens hjemmeside. Opdrætterne får blandt andet 25 procent rabat samt gratis hvalpepakker til hvalpekøbere.

- Det er klart, at man kan få rabat, når man er opdrætter og køber meget foder. Og det er også klart, at man som opdrætter videregiver sine erfaringer, når man sælger en hvalp, siger Vibeke Knudsen fra Dansk Kennelklub.

Energikilder

Foderets energikilder er protein, fedt og kulhydrat. Der findes nogle overordnede anbefalinger for, hvordan energien bør være fordelt mellem kilderne - for eksempel bør 38 procent af energien i hundefoder komme fra fedt. Laboratoriets målinger viser, at de fleste produkter har en 'middel' til 'meget god' energifordeling - kun tre mærker får bedømmelsen 'under middel'.

Testen viser et generelt mønster i forskellene mellem de dyre og de billige produkter: I de billige kommer en større del af energien fra kylhydrat, mens de dyre mærker ser ud til at give hunden mere energi fra fedt.

Det kan hænge sammen med, at kulhydrater er en billig energikilde, som det er nemt at håndtere industrielt. Fedt er derimod en forholdsvis dyr ingrediens at bruge - blandt andet fordi det bliver harsk og har en kortere holdbarhed. Til gengæld er fedt mere fordøjeligt, og det er med til at give foderet en god smag.

Men da et fedtrigt foder indeholder flere kalorier, skal hunden have mindre mængder at æde. Det kan give problemer, fordi noget foder er meget koncentreret. Man risikerer simpelthen, at hunden ikke bliver mæt af den portion, den må få. Og derfor får tigget sig til lidt ekstra mad - med det resultat, at den bliver for tyk.

Daglig dosis

Et af de største helbredsproblemer for tidens hunde er overvægt. Dyrlægeforeningen anslår, at op mod 60 procent af alle hunde er overvægtige.

Som reglerne er i dag, skal producenterne ikke angive foderets energiindhold på pakningerne. Det gør det stort set umuligt for hundeejerne selv at beregne, hvor meget foder deres hund skal have.

Derfor er de nødt til at stole på de foderdoseringer, producenterne har regnet sig frem til og skrevet på poserne.

I testen har vi sammenlignet producenternes doseringsanvisninger med de officielle anbefalinger - dvs. vi har regnet ud, hvor mange gram foder hunden skal have for at få dækket sit daglige energibehov.

Som det fremgår af skemaet får fire produkter vurderingen 'under middel' eller 'dårlig' for deres doseringsanvisning. Alle fire skriver meget mindre mængde daglig foder på posen, end testen viser. Med andre ord: Hvis man følger anvisningen på posen, får hunden langt færre kalorier pr. dag, end det anbefales.

Kun to mærker, Brekkies/Royal Dog og Vital Hund, skriver lidt større mængde foder end de officielle anbefalinger. Til gengæld kommer en stor del af energien i de to mærker fra kulhydrat - og dermed en mindre del fra protein og fedt.

Resten af mærkerne doserer lavere end anbefalingerne: 75-100% af den officielt anbefalede mængde. Og ifølge dyrlæge Kim Hesvang fra VPG kan der være gode grunde til, at de fleste producenter doserer lavere end de officielle anbefalinger:

- Min erfaring som dyrlæge siger mig, at man i nogle tilfælde skal helt ned på totredjedele af den officielle vejledning - ellers bliver hunden fed, siger han.

Andre grunde til overvægt kan være, at hunde ofte rører sig alt for lidt - og får rester fra middagsbordet.

Bedre protein

Der bruges forskellige typer proteiner i de forskellige mærker foder. Men man kan ikke altid se på varedeklarationerne, hvor proteinet stammer fra - om det for eksempel kommer fra rent kød og æg, eller om det kommer fra hud, hår og slagterirester. En laboratorieanalyse kan heller ikke give svar på, hvor proteinet stammer fra, og dermed hvor høj kvalitet proteinet har.

Men ifølge Kim Hesvang fra VPG er proteinets kvalitet i de animalske råvarer og i færdigfoderet steget meget siden kogalskabs-skandalen:

- Nu må man ikke længere fodre kvæg og svin med kød og animalske biprodukter. Så nu bliver de brugt til hunde- og kattefoder, blandt andet i stedet for sojaprotein, forklarer han. De animalske biprodukter, der bruges i foderet til kæledyr, er uden risiko for kogalskab.

I de dyre produkter vil man ofte anvende kød- og benmel af en højere kvalitet. Men kvalitetsforskellen mellem økonomifoder og premium tørfoder er langt mindre end prisforskellen, siger Kim Hesvang fra VPG:

- Man plejer at sige, at 10 procent af prisforskellen mellem et økonomifoder og et premium foder stammer fra bedre råvarer. Mens resten - 90 procent af prisen - kommer fra valg af bedre emballage, markedsføring med mere. For eksempel, at du sælger produktet i smarte lynlåsposer med metalfolie.
citat slut..

kilde> http://www.taenk.dk/index.php?sid=2&cid=3440




Kommentar
Fra : AfterShcok


Dato : 01-08-07 12:54

tror du selv ham juliuss gider læse alt det join ?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-08-07 12:59

Jeg har valgt at købe et foder til min hund, som den ikke bare overlever på, men har godt af at spise.

Det er et foder, der har et højt kødindhold, ingen animalske eller vegetabilske biprodukter, indeholder ingen hvede og har et fornuftigt lavt kornindhold generelt.
Optagelsen af foderet ligger i den gode ende af halvfemserne i procent og dermed skal der samles en del mindre op på plænen - og vi får mere for pengene...

Det er vigtigt for din hund, som er i voksealderen, at den får et foder som passer til dens behov. Den skal lige nu have et hvalpefoder til store racer, der forhindrer den i at vokse for hurtigt med ledproblemer som resultat.

Der findes flere gode produkter på markedet

Vi bruger Olivers og er meget glade for det. Det er et kvalitetsprodukt, der ikke er meget dyrt og så kommer det direkte til døren.

Vaxen...

Kommentar
Fra : skagensnero


Dato : 01-08-07 13:23

Hej
Jeg bruger Royal Canin Shep dogg til mine Hvide Schæfere, og jg syntes da du skal gøre det at du kontakter ABC, der er specialklub for Amerikanske Bulldog her hjemme og som i mange år har arbejdet med lige den race du har valgt.

De kan helt sikkert give dig gode råd både med din hvalp har brug for som hvalp, og senere som unghund som som udvoksen hund.

I specialklubben kender man bedre end alle andre steder racen, og de har måske også en aftale med leverandører som laver specialfoder til racen.

Jeg syntes ikke man skal tænke så meget på prisen på foderet, det vigtigste er at det er godt, nærende og sundt foder til hunden.

Det med udgifterne bør man tænke på inden man giver 5 - 7.000 kr for. en hund, for min erfaring er at når man har en racehund så skal man regne med at de årlige udgifter er stort set samme beløb som hunden koster i anskaffelse.

Dette lille tips er altid godt at huske til nye hvalpe købere, for udgifter til ansvarsforsikring, evt. træning, foder og en sygeforsikring, vaccination og andre udgifter til dyrelægen bliver på årsbasis hurtigt de 5.00 - 7.000 en god racehund normalt koster.

Sygeforsikringen er altid en god ide at have, da man så ikke en dag står i den ulykkelige situation at ens tegnebog gør, at man vælger ikke at give hunden den behandling den fortjener, så er den forsikring en god ting at have.

Jeg håber du hos ABC får masser af gode tips til din hund, og ellers vil jeg da også gerne give dig den lille ide, at tage til en udstilling for hunde og tag en snak med andre der har samme dejlige hund som du selv har, her kan du også få mange gode råd fra glade hundefolk, der kender din race fra alle sider.

Held og lykke med din nye hund og håber du finder en mad som din hund er glad for.

Frank

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 01-08-07 13:30
Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 01-08-07 13:32

http://www.taenk.dk/index.php?sid=15&subid=&cid=6875&1185967869 d
et er den seneste opdatering på test af hundefoder fra nov. 2006.

husk det ville være bedre at nøjes med link så er det op til bruger selv at gå ind og se hvad det handler om. Det er bare min mening, det kan godt være jeg ikke deler den med flere, så må jeg æde den.
Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : Juliuss


Dato : 01-08-07 13:45

tak for alle de svar.
jeg kender 2 af mine venner der har den samme race.. og den ene er dyrhandler.. jeg mener om i kender nogle steder hvor man kan købe den slags hunde mad i snakker om..... altså butikker man kan gå ind i og købe det. feks supermarkeder osv

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-08-07 13:52

Hvis du vil købe et godt foder, som du henter i en butik, så skal du gå til din dyrlæge

Jeg vil ikke anbefale dig at give din hund foder, du kan købe i et supermarked. Det er discountfoder, som hunden kan overleve på, men som ikke er optimalt.

Det svarer til, at du skal leve af hotdogs... Du overlever, men det er ikke det sundeste i verden..

Vaxen

Kommentar
Fra : Juliuss


Dato : 01-08-07 13:55

Okay er en dyrhandler der selv har 2 store amerikanske bulldog og 10 hvalpe ikke os godt nok at købe det hos?????????
har en veninde de giver sku 30-400kr for en sæk med 15kg i.. det er da vildt dyrt syntes jeg bestemt.

Kommentar
Fra : Juliuss


Dato : 01-08-07 13:56

altså dt jeg fik med a hans Gamle ejer var coop hunde foder.? han funger fint nok på det. men ved bare ikke om han så vokser og Tager på som han nu skal

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 01-08-07 14:01

køb dog over nettet og få det lige til døren, det kan da ikke være nemmere.
Iøvrigt kan vi da ikke fortælle hvor du kan gå hen og handle, thi hi, vi ved jo ikke hvor du bor.
Mvh Bevi54


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-08-07 14:02

Juliuss, hvorfor spørger du, når du ikke vi høre svaret?

Tag dog og køb dit foder hos din gode ven....

Det er fuldstændig ligegyldigt om du køber foderet i Netto, Aldi eller Brugsen.. Navnet er ligegyldigt..

Hvis du vil have discountfoder kan du da bare købe et eller andet...

(og så kan du betale den fulde pris hos dyrlægen senere...)


300-400 kr for 15 kilo foder er ganske normal pris for et kvalitetsfoder.... Det er den slags, man bør indregne inden man overhovedet overvejer at købe sig en hund...

Vaxen....



Kommentar
Fra : madamme


Dato : 01-08-07 14:03

jamen selvfølgelig er det da mange penge 350 kr pr sæk med 14 kg... vi bruger 1½ sæk om mdr..
kender også en som der opdrætter schæfer og de køber kun foder i aldi og har altid gjort det.... og de har 8 hunde + hvalp næsten hele tiden...
--------
men igen det er jo forskelligt hvad man vil.....
vi siger bare her at vores hunde skal have et godt foder....
men der er vi jo gudskelov så forskellige os mennesker...

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 01-08-07 14:22

Det koster at have hund. også økonomisk!
Hunde bør have det bedste der er, det gælder alt fra forsikringer til foder.
Jeg bruger lige for tiden kogte svinehjerter (et stk. om dagen samt tørfoder denne gang er det optima til 10 Kr. kilo) samt rester fra slagteprocesser indmad og lign.
Jeg vil tro at har man en hund på 40 kilo koster den i snit 500 kr. om måneden + dyrlægeregninger forsikringen ikke tager.
Det er ikke dyrt for en ven der går gennem "ild & vand" for dig.
Har man hund(e) har man forpligtigelser, hvilket siger sig selv -
God hundevældfærd - på alle leder og kanter, ellers drop det at have hund.
Blot en betragtning,
"Moders Vilje"

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-07 15:19

Ligesom vaxen bruger jeg osse olivers til Silke. http://www.olivers.dk/

Og det koster 429 kr for 15 kg.
Da hun var ung kunne hun spise en pose om måneden, -nu er det noget mindre.

Problemet er jo, juliuss, at du ikke kan vide, om lige netop DIN hund er stærk og sund nok til at overleve på discount-foder... MÅSKE går det godt hele hans liv...

Menne... Han KAN også udvikle fødevareallergier om et par år, så du står med et MEGA problem som bare ikke løses kun ved at skifte til et andet foder...

ELLER han kan få fejludviklet sine led. Her tænker jeg især på HD og AA, som ikke KUN skyldes arv, men også kan forværres på grund af for ringe foder.

OG den sidste ting er de aldersbetingede sygdomme, som du selvfølgelig sikkert ikke gider tænke på allerede nu. Ting som gigt, problemer med lever, nyrer og andre organer... Med et dårligt foder kan han begynde at udvikle alderssygdomme allerede om 4-5 år...

Men det kan da også være, at han overlever på det billigste fra aldi og han bliver 15 år uden nogensinde at have en sygedag...

Hvad siger opdrætteren?

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 01-08-07 15:46

Jeg har selv en amerikansk bulldog og fodrede ham i hans første år med Eukanuba, da jeg fik at vide, at det bare var det bedste, men han har aldrig kunnet lide det foder.
Så prøvede jeg lidt forskellige fodertyper på ham i årene efter og prøvede også at fodre efter BARF-metoden.
I dag får han Olivers og det er den eneste type tørkost han rigtig godt kan lide.
Vel er det dyrt at give over 400 kr for 15 kg hundefoder, men hvis du ønsker at din hund skal have gode vækstbetingelser og have tørfoder af god kvalitet, så er det vel også det værd at investere i ordentlig kost??
MANGE amerikanske bulldogs døjer med allergiproblemer (jeg ved hvad jeg taler om!) og selvom din hund ikke har udviklet allergi endnu, er det muligt at den er disponeret for det, så hvis jeg var dig, ville jeg ikke tvivle et øjeblik med at købe det bedste af det bedste til min hund.

Nu spørger du først hvilket foder, vi kan anbefale, så nu har du fået anbefalinger af flere.
Dernæst vil du gerne vide, i hvilken butik, man køber foderet..... øhh...din ven er dyrehandler, så det må han vel vide? Ellers er der nævnt dyrlægen, som også sælger tørfoder og endelig er der de store centre som Petgo eller hvad de nu hedder. Du skriver ikke noget om, hvor du bor, så det er svært at gætte sig til, hvad det egentlig er for et svar, du søger?

Og det kan da godt være, at din hund fungere fint på noget billigt slam-mad, som du kan købe for ingen penge, men det vil han givetvis ikke blive ved med! Som Vaxen skriver, så svarer det til at du skulle leve af hotdogs i voksealderen, og det kan du sikkert godt klare et stykke tid, men du vil hverken få god energi eller hud af det, og du vil få et dårligt immunsystem i forhold til sygdomme samt få det dårligt psykisk.
Er det, hvad du ønsker for din hund??

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 01-08-07 15:56

Testen fra Tænk og Test er noget vrøvl. Vi troede på den, da de udgav den og købte noget foder til vores hund i alm. forretninger. Inden ret længe blev hendes pels mat, grå og strid. Et par uger efter, vi vendte tilbage til dyrlægens foder, blev den flot og blød igen.

Det kan ikke betale sig at købe det elendige foder, butikkeren sælger. Dels skal de have meget, meget mere af det, dels er det ikke nær så ernæringsrigtigt.

Man kan se på afføringsmængden, hvor godt foderet er. Jo mindre de "skyder" ud, jo bedre er foderet. Når en hund får "coop-foder", skider den lige så meget ud, som den får ind. Og får nemt alle mulige sygdomme.

Da jeg fik min første hund, vidste jeg ikke, at foder fra Coop var så dårligt. Det resulterede i at min hund fik konstanteret hofteledsdysplasi i en alder af syv mdr!!! Og hun blev kun otte år, så døde hun af kræft. Og i den tid var hun jævnligt hos dyrlægen med alle mulige småskavanker.

I dag og resten af mit liv ville jeg aldrig drømme om at give vores hund andet end et godt kvalitetsfoder. Uanset om det er fra dyrlægen eller Olivers.dk

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 01-08-07 17:20

Godt foder er BARF.

http://www.hundeeksperten.dk/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsmal-om-barf.html

Pris er afhængig af, hvad du køber, og om du kan lave gode aftaler med din slagter.

Men glæden ved at se sin hund stå med en nyslagtet kanin overgår at det måske koster lidt mere end tørt og kedeligt tørfoder.

Kommentar
Fra : Juliuss


Dato : 01-08-07 19:21

hej tak for alle svarene. tager til min dyrhandler imorgen. som nogle af jer skriver (at jeg fylder min hund med lort) nej det gør jeg ikke. fik det mad med af hans tidliger ejer der os har en amb og den er 2år funker fint.
syntes måske nogle af svarene er lidt lade.. vil bare høre hvad der er godt. og nu er det sådan jeg står p.t og skal bruge det hundemand så bestiller ikke igennem nettet.
tak til jer alle
kan i havde det godt


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407803
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste